Touko Laaksonen blev født i den lille by Kaarina i Finland den 8. maj 1920. Allerede som 8-årig begyndte han at tegne små tegneserier og i en meget ung alder blev tegningerne også erotiske:
Jeg lavede mine første seksuelle tegninger da jeg var 10 år gammel, før jeg overhovedet vidste, hvordan jeg skulle tegne dem. Jeg mener, jeg vidste hvordan mænd og kvinder bollede, men ikke hvordan to mænd bollede, så jeg kunne ikke illustrere handlingen, men blot nogle veltrænede figurer.
Touko Laaksonen
Som 19-årig flyttede han hjemmefra og begyndte at studere reklamekunst i Helsinki. I april 1940 blev han dog indkaldt, og under det meste af Anden Verdenskrig vogtede han over det finske himmelrum langt fra krigszonerne. Under mørklægningerne i de europæiske storbyer var der mange bøsser, der udnyttede at man uset kunne mødes udendørs og dyrke sex i ly af mørket. Touko udviklede på den måde et aktivt sexliv med både tyske, finske og russiske soldater i krigsårene, og de mange mænd i uniformer gjorde et varigt indtryk på ham og hans kunst.
Under krigen holdt Touko lav profil med sine erotiske tegninger, men straks efter krigens ophør, genoptog han arbejdet, og billedet til venstre illustrerer hans pornografiske stil med de ekstremt muskuløse og veludrustede mænd i uniformer – en stil der blev hans varemærke og som kun varierede lidt frem til hans død i 1991.
50’erne
I 1950’erne var homoseksualitet forbudt ved lov i Finland – hvilket det var helt frem til 1971. Det forhindrede dog ikke Touko i at blive et kendt ansigt i det lille bøssemiljø i Helsinki. Miljøet var dog i høj grad præget af de meget feminine typer med sminke og fancy tøj. Touko opdagede derfor hurtigt, at hans tiltrækning i langt højere grad gik i retning af lædderjakker og jeans, motorcykler, store muskler og endnu større buler i bukserne. Bøssemiljøet verden over begyndte langsomt at vise de samme tendenser. I begyndelsen af 50’erne boede Touko i Berlin i en periode, hvor han levede et udsvævende liv det voksende læderbøssemiljø. I 1953 var han dog tilbage i Helsinki, hvor han en dag mødte en danser ved navn Veli i en park:
…og jeg spurgte ham, om han ville have en drink, og det ville han meget gerne. Og han sov hos mig den nat uden at vi overhovedet talte om morgendagen, men da jeg kom hjem om aftenen næste dag ventede han på mig dér, og da begyndte det. Det var da, at han flyttede ind hos mig og vi boede sammen. Men det var ikke let. Vi havde mange problemer i begyndelsen, og så kom det tidspunkt, hvor sex ikke længere var det vigtigste, men hvor det blev noget langt dybere.
Veli
Touko og Veli levede sammen i 28 år, indtil Veli døede af kræft i 1981, og det blev Toukos første og eneste store kærlighed.
Et meget kendt amerikansk magasin gik under navnet ‘Physique Pictorial’, og udkom i perioden 1951 til 1990. Magasinet indeholdt i begyndelsen en lang række billeder og tegninger af næsten afklædte unge mænd under dække af at være et katalog for salg af fotos og tegninger. Touko fik et eksemplar af bladet af en ven i midten af 50’erne, og dette skulle blive et vendepunkt i Toukos karriere. I 1956 sendte han et par tegninger til Californien, hvor magasinet blev produceret af Bob Mizer i hans garage, og få måneder efter blev Touko den primære leverandør af tegninger til magasinet. Bob Mizer fandt dog hurtigt et kunstnernavn til finnen med det vanskelige navn, og fra da af kendte man ham som Tom of Finland.
60’erne
Touko fandt i 50’erne og 60’erne især inspiration i den tids (forbudte) porno, sovjetiske og nazistiske propagandaplakater og de mange magasiner, der afbildede aldrig helt afklædte, veltrænede unge mænd. Han begyndte også tidligt i 1960’erne at fotografere unge mænd, og opbyggede efterhånden en enorm samling af erotiske billeder, som han brugte som inspiration og til at udvikle sin tegneteknik for mandens fysik.
Fra 1967, hvor pornografilovene blev afskaffet én efter én i Skandinavien, begyndte Touko at producere tegneserier med hård porno som tema. Den slags var fortsat ikke lovligt i USA, men hans tegninger blev udgivet i illegale magasiner, mens tegningerne af de påklædte fyre fortsat blev offentliggjort i de lovlige magasiner.
Igennem 60’erne forsøgte Touko at opnå en hvad han kaldte fotorealistisk stil. Han gik op i de mindste detaljer og han begyndte i højere og højere grad at overdrive de maskuline proportioner. Han begyndte også at inkludere et stænk af humor, hvilket blandt andet kommer til udtryk i hans 26 tegneserier med figuren Kake i hovedrollen, som dukkede op i 1968.
Tegneserierne om Kake blev ikke tegnet i den fotorealistiske stil, men til gengæld indeholder serierne hård porno af en type, som ingen pornografiske magasiner kan leve op til. Nogle af serierne indholder også kvinder, som Touko gengav med samme svulstige streg, og som også indgår i den pornografiske del af historien. Dog ender hun gerne på sidelinjen, mens mændene overtager fuldstændig.
70’erne
I 1970’erne begyndte Touko i højere grad også at tegne i farver, og i 1973 opnår han at få sin første soloudstilling i Berlin. Det er først i 1978 at Touko kommer til USA, hvor han blandt andre møder Robert Mapplethorpe (fotograf) og Andy Warhol (kunstner). Robert Mapplethorpe udforskede selv sex mellem mænd både i sit privatliv og i sine værker, og Mapplethorpe var fuld af beundring for Toukos værker. Også Warhol begyndte at samle på værker af Tom of Finland.
Op igennem 70’erne opnår Tom of Finland nærmest kultstatus i bøssemiljøet, og han er ofte citeret for at have sagt:
Hvis jeg ikke får erektion, når jeg tegner en tegning, så ved jeg, at den ikke er god nok.
Touko Laaksonen
80’erne
Det var først i 1980’erne, at Touko begyndte at tegne sorte mænd. Det var blevet status at være sort i det amerikanske bøssemiljø, og der var en stadig større efterspørgsel af sorte mænd i pornografien. Samtidig fik fetishimen en stadig større rolle, og elementer fra SM miljøet blev hyppigere.
80’erne blev også det årti, hvor AIDS lagde en voldsom dæmper på de seksuelle udskejelser, og mange bøsser, der mistede deres partner på grund af AIDS, bestilte portrætter af deres partnere hos Tom of Finland. De var altid sikret et minde om deres partneres fysik, der var en del bedre end virkeligheden.
Touko fortalte gerne både mænd og kvinder, at når man er allermest seksuelt ophidset, og man ser på fyren, man er sammen med, så ser hans pik akkurat lige så stor og lækker ud som nogen pik, Tom of Finland nogensinde har tegnet.
Touko bevarede sin fascination for læder gennem alle årene, og efter at han havde mistet sin elskede Veli, som døde i 1981, tilbragte han halve år i Los Angeles, hvor han frekventerede læderbøssemiljøet. I 1983 var han dommer i en Mr. Leather konkurrence i Chicago, der blev afholdt på hans fødselsdag. Da han rystende nervøs gik ind på scenen, blev han mødt af tusindvis af fans, som råbte begejstret og sang fødselsdagssang for ham.
90’erne
Det var ikke før 1991, at Tom of Finlands værker opnåede status af egentlig kunst. Auktionshuset Christies i New York solgte tre af hans tegninger fra Robert Mapplethorpes samling ved en auktion over moderne kunst. Samme år så 15.000 mennesker en udstilling af hans værker i Helsinki. Få måneder senere døde Touko Laakonen, som verden vil huske som Tom of Finland. Han nåede at producere mere end 3500 tegninger.
I 2017 blev hans liv dramatiseret i den særdeles seværdige film “Tom of Finland“.
Du kan finde en lang række af Tom of Finlands værker i bogen “Tom of Finland, the Art of Pleasure” udgivet på forlaget Taschen, som også har været den primære kilde til denne artikel.
Hvis du vil vide mere, kan du blandt andet besøge The Tom of Finland portal (tomoffinland.com).