Pride parader – parader for stolthed. Lige siden oprøret i Stonewall Inn (i Christopher Street i New York City) den 28. juni 1969 har homo-, bi og transseksuelle arrangeret større eller mindre parader i de store byer verden over. København har siden 1996 også haft sin helt egen pride parade under forskellige navne – først Mermaid Pride – nu Copenhagen Pride. Paraden afholdes sædvanligvis medio august, og det til trods for, at man de fleste andre steder i verden lægger priden så tæt på den såkaldte “Christopher Street Day” – netop den 28. juni.
Copenhagen Pride – en folkefest
Pride paraden i København den 18. august 2018 er den 22. i rækken. Siden begyndelsen i 1996 er pride paraden vokset til noget, der ligner en folkefest og begivenheden strækker sig over en hel uge. Med estimeret 35.000 mennesker i selve paraden og henved 300.000 tilskuere langs ruten og på Rådhuspladsen må det siges at være et tilløbsstykke. For bare 15 år siden var der bare 500 mennesker i paraden og “kun” i omegnen af 30.000 tilskuere, så væksten har været konstant år for år. Den store forskel i forhold til de første mange år af pride fejringen er dog, at også flere og flere heteroseksuelle deltager i festlighederne for mangfoldigheden, og de skal naturligvis være så hjerteligt velkomne.
Paraderuten har varieret lidt gennem årene, men siden 2011 har paraden taget udgangspunkt i pladsen ved Frederiksberg Rådhus, og gået via Vesterbrogade ind til Rådhuspladsen. Før 2011 gik ruten blandt andet fra Nørrebrohallen via Nørrebrogade. Netop den del af ruten ad Nørrebrogade kom dog til at præge begivenheden i 2001. De fleste danskere hørte det år om paraden i forbindelse med en kedelig hændelse på Nørrebro, hvor en flok drenge kastede sten efter nogle af deltagerne, men det kunne heldigvis ikke ødelægge stemningen i det fantastiske sensommervejr. Læs f.eks. Ole Rud-Petersens beskrivelse af dagen her. Copenhagen Pride måtte omlægge ruten under anlægsarbejder på Nørrebrogade, og den nye rute via Vesterbrogade har vist sig at være mere hensigtsmæssig som følge af afstanden og gadens fremkommelighed. Copenhagen Pride slog fast, at omlægningen af ruten på ingen måde skyldtes frygt for chikane på Nørrebro. Desværre blev 2017 også et år, hvor flere angreb på paradedeltagere fandt sted. Politiet fik fem anmeldelser om vold, hvoraf en omhandlede en ung mand, der blev trampet i hovedet, og alle anmeldelserne blev behandlet som hadforbrydelser.
Traditionen tro deltager hvert år en lang række vogne i paraden, som primært fungerer som reklame for forskellige virksomheder. For år tilbage var det kun homostederne såsom Masken, Oscar, Mens Bar og Mens Shop, der bekostede de udsmykkede vogne, og gerne bemandet med letpåklædte mænd og kvinder dansende til musik i alle afskygninger blæsende ud over de mange tilskuere langs ruten, men nu er det mange vidt forskellige virksomheder, der stiller op.
I 2009 var det første gang, at private og offentlige virksomheder deltog i paraden. Tidligere har såvel politiske partier som fagforeninger deltaget, men nu begynder også arbejdspladserne at vise deres støtte og deres interesse for mangfoldighed. Forsvaret havde dengang en lille gruppe uniformerede deltagere, og IBM deltog ligeledes med en lille gruppe med IBM bannere og t-shirts med IBM logo. Året efter – i 2010 – havde IBM cirka 100 deltagere med i paraden. Siden har andre virksomheder taget over og bidraget med større eller mindre delegationer. Det er dog oftest de større virksomheder i IT-branchen og bankerne, der kan mønstre deltagere til begivenheden.
De flotte og farverige vogne tiltrækker vanligvis langt størstedelen af opmærksomheden, men mellem vognene går hundredvis af homo-, bi- og transseksuelle som repræsentanter for forskellige organisationer og grupper. Langt de fleste politiske partier deltager efterhånden også i paraden og stiller gerne op med medlemmer af Folketinget eller af Borgerrepræsentationen. Det er vist efterhånden kun Dansk Folkeparti, der glimrer ved sit fravær. Dertil kommer naturligvis alle foreningerne for LGBT-segmentet og nu også skoler og universiteter. I 2017 deltog Copenhagen Business School for første gang som institution, og de formåede at samle hele 350 deltagere på og omkring deres paradevogn. De deltog under den let selvironiske parole: Love suits everyone. (Læs deres egen beretning på cbs.dk.)
På Rådhuspladsen er der traditionen tro opsat en scene, hvorfra en række mere eller mindre kendte kunstnere underholder de mange tusinde tilskuere. Tidligere år uddelte Landsforeningen for Bøsser, Lesbiske, Biseksuelle og Transpersoner såkaldte homopriser til personer, som havde gjort en særlig indsats for ligestilling af homo- og biseksuelle, men nu uddeles kun prisen “Årets laks” til nogen, som er gået mod strømmen og har gjort noget særligt for LGBT segmentet. De øvrige priser er nu overtaget af foreningen Rainbow Business Denmark, der uddeler “Danish Rainbow Awards” – også kaldet en AXGIL pris, hvilket sker ved den såkaldte “AXGIL GayGalla”, der afholdes i pride ugen.
Dagen slutter af med forskellige fester og ekstra mange gæster på homostederne rundt omkring i byen.
2006 var første år, hvor der i dagene op til paraden var opsat en stribe telte på Rådhuspladsen, hvor forskellige organisationer var repræsenterede, og det er siden blevet et fast indslag. Desuden er der debatarrangementer og forskellige former for underholdning i ugen op til paraden.
Mediedækningen
I medierne fandt man for få år tilbage traditionen tro kun billeder af drags (mænd klædt ud som kvinder) og helt eller delvist afklædte mænd, og hvis man ikke lige havde fundet et billede, der var frækt nok, kunne man jo bruge nogle fra de tidligere år. Det mest brugte motiv er nok en enkelt fyr, der deltog i paraden i 2002. Som den mindst påklædte fyr — kun iført bodypaint, en høj hat og støvler, fandt pressefotograferne ham umådeligt interessant. Denne mediedækning fik desværre mange til at tage afstand fra pride paraden og skabte mange fordomme om både om priden og om bøsser i særdeleshed. Det var vanskeligt at overbevise nogen, som ikke selv havde oplevet begivenheden, at priden var og er andet end nøgen hud og drag-queens. Det har ændret sig markant de seneste år, hvor deltager antallet er steget så markant, og mangfoldigheden blandt deltagerne tilsvarende er øget. Nu er det næsten umuligt at overse, at priden omfatter en meget bred mangfoldighed af deltagere og støtter.
Nu også i provinsen
Pridens succes har medført, at også Aarhus og Ålborg har meldt sig under fanerne som værter for en årlig pride parade. Aarhus begyndte i 2012 under navnet Aarhus Pride, og antallet af deltagere er også her vokset år for år. Århus vælger at lægge deres parade tidligt i juni for at undgå konkurrence om publikum med Copenhagen Pride.
Også Ålborg afholdt en pride parade første gang i 2015, og starten blev så flyvende, at Ålborg Pride vandt festprisen fra AXGIL GayGalla Awards. Ålborg afholdt i 2017 sin pride parade den 8. juli, så mon ikke de satser på at placere sig på en dato midt imellem Aarhus og København?
Politik eller fest?
Det diskuteres ofte, om Priden er politisk eller blot en fest i Danmark. Priden er begge dele. Selvom Priden ikke har noget konkret politisk budskab, så er det, at så mange homo-, bi- og transseksuelle samles, et politisk budskab i sig selv. Dertil kommer, at LGBT Danmark gennem årene har uddelt årets homopriser i forbindelse med paraden, og flere og flere debatarrangementer i ugen op til, sætter også fokus på den politiske side.
Uddelingen af homopriserne har gennem 0’erne sendt et stærkt politisk signal. I 2004 vakte en af priserne særlig stor opmærksomhed, idet “Årets laks” gik til statsminister Anders Fogh Rasmussen for hans udtalelser til Søndagsavisen om, at han personligt støttede indførelse af et kirkeligt vielsesritual for homoseksuelle. Uanset om statsministeren havde fortjent prisen eller ej (da han ikke efterfølgende tog initiativ til at ændre lovgivningen, der forhindrer kirkelig vielse), så har prisuddelingen medført en ophedet debat og har tvunget landets biskopper til at søge en løsning.
“Hvorfor skal de udstille sig selv?”
Paraden har som tidligere skrevet flere formål. Først og fremmest er det en fest for os selv – alle os, der ikke er heteroseksuelle, men det er også et spørgsmål om at vise omverdenen, at vi er her, og hvor mange vi egentlig er. Det er også derfor mange forskellige slags mennesker, der deltager i paraden, og hver har sine grunde til at deltage. Der er dem, der:
- vil vise sin stolthed
- vil vise hvor mange vi er
- vil feste
- kan lide at blive set
- vil hverve medlemmer til deres foreninger eller grupper
- reklamerer for sin virksomhed
- er i familie med LGBT’ere eller har LGBT-venner
- sympatiserer med vores arbejde for lige rettigheder
- og så er der alle de andre årsager…
WorldPride
I 2021 skal Copenhagen Pride sammen med Pan Idræt være vært for WorldPride. WorldPride tildeles ligesom OL forskellige storbyer. Den næste er i 2019 og finder sted i New York med henblik på fejring af 50-års jubilæet for Stonewall, og i 2021 bliver det altså i København. Begivenheden forventes at tiltrække en halv million mennesker over de ti dage, begivenheden varer, og der vil være kulturelle begivenheder, et sportsevent, en menneskerettighedeskonference og meget mere.
Vær med
Copenhagen Pride er et omfattende arrangement, der hvert år kræver en enorm indsats fra mange frivillige kræfter at afvikle. Jeg kan anbefale at kigge forbi copenhagenpride.dk, hvor du kan melde dig som frivillig eller som sponsor. Kig også forbi såvel aarhuspride.dk og aalborgpride.dk. Forhåbentlig skal du også deltage i paraden i enten Aarhus, Ålborg eller København i år?