af Peder
Denne beretning skulle gerne ende med, at den der får lov at læse min beretning, også bedre kan forstå hvorfor og hvordan jeg har levet mit liv som “single”, som det hedder i ny dansk sprogbrug. Det kan godt være der kommer nogle springende punkter ind imellem i tidspunkterne der bliver fortalt om. Det kunne jo være at en ting skulle uddybes lidt mere, når jeg er kommet godt i gang med at fortælle om et eller andet, der optog mig stærkt og hvordan det så udviklede sig senere hen.
Om læseren så har fordomme eller kun er bare lidt nysgerrig, er mig komplet ligegyldigt: Nogen elsker jo at vise deres foragt for de mennesker der er lidt anderledes end det, som normen påbyder, og derved skiller sig ud fra hoben. Jeg har ikke megen forståelse for, hvorfor det kan være så morsomt og underholdende at prøve at gøre andre mennesker til grin. Især slet ikke, når den, der bliver gjort til grin, selv overværer seancen. Så længe man ikke generer andre med sine tilbøjeligheder, så bør de respektere, at vi ikke alle er født til at blive en ensartet masse.
Forvent ikke at jeg træder offentligt frem med mine betroelser. Denne beretning vil blive skrevet under pseudonym. Nu er jeg blevet det, man normalt kalder en “pæn, ældre mand”, og som sådan vil jeg helst fortsætte med at være.
Men jeg vil gå lige til sagen og indrømme at jeg er en såkaldt bøsse. Om nogen har haft deres anelser om det, ved jeg ikke, men jeg er aldrig blevet konfronteret med den antagelse af nogen. Det skyldes nok mest at jeg aldrig har opsøgt de steder og de offentlige pladser, som er almindelig kendte for at være samlingssteder for os seksuelle afvigere.
Barn på gården
Jeg tror næsten, at jeg har været klar over forholdet siden jeg var omkring fire år! Jeg husker fra mine drengeår, hvor posten kom med kataloger fra Bulldog og Daell’s Varehus. Gennem disse varehuse kunne man bestille næsten alt muligt pr. postordre. Og jeg kan huske at jeg kiggede disse kataloger igennem mange gange. Men de kom kun et par gange om året, og så længe der ikke var kommet et nyt, var dette katalog noget som mor altid passede godt på. Men når der så kom et nyt, så måtte jeg godt få det gamle. Om sommeren havde jeg min “næsten egen hule”. Det var et værelse oppe på loftet, som tidligere var blevet brugt af tjenestedrengene, som min far havde til at hjælpe sig med landbruget om sommeren. Jeg kan nu kun huske en enkelt af dem, da det hørte op med at have en tjenestedreng til hjælp, efterhånden som min bror og jeg voksede op. Så kunne vi hjælpe til i stedet for. Disse tjenestedrenge skulle både arbejde ved landbruget og gå i skole. De var ikke konfirmerede endnu, var vel omkring de 12 – 13 år. Og som oftest var de ud af en stor børneflok fra et arbejdsmandshjem eller et husmandssted, når de så kom ud og boede hos andre, sparede de jo kosten hjemme! Jo, der var fattige mennesker dengang, hvor alt blev taget i betragtning for at få tingene til at hænge sammen. Drengene fik næsten ingen løn, og skulle der læses lektier foregik det om aftenen. Men de fik en masse skældud og havde kun lov at holde fri hver anden søndag eftermiddag. Men de var alligevel “store” i mine øjne. I min skoletid have vi flere i vores klasse hver sommer af disse tjenestedrenge. Ovre i Vestjylland kaldtes de for “hjorddrenge”.
Det var et sidespring, men jeg synes det hører med til forståelsen af min beretning. Oppe i det tomme værelse sad jeg så og klippede tegningerne ud af disse kataloger. Der var ikke som nu farvestrålende billeder i dem. Jeg samlede dem i en cigarkasse. Det var små æsker af krydsfiner som havde rummet måske 100 cigarer, og når far havde tømt den, så gik det efter tur blandt vi søskende at få den. Far røg kun én cigar hver aften, så der var mere end et år imellem at det blev min tur til at få en. Jeg klippede de fleste at tegningerne ud som viste mænd i arbejdstøj, og også nogle af dem med drengene, som jeg kaldte de “pæne” drenge! Hertil skal det så siges, at det arbejdstøj fra de kataloger, var noget der aldrig blev købt i mit hjem. Vi brugte alle sammen aflagt “pænt tøj” såsom gamle jakker og bukser med adskillige lapper på knæene. Vi fik tøjet fra andre familier, hvor deres “knægte” var vokset ud over størrelsen. Alt dette er sket omkring 1940’erne.
Der var også billeder af gummistøvler i katalogerne, og de blev også klippet ud og lagt ned i cigarkassen. Dengang brugte bønderkarlene også ridebukser både til arbejde og pænt brug. De kaldtes spidsbukser. De var tæt snørede langs benet under knæet, og så posede de ud op over lårene. De var uhyre velegnede når man skulle bruge gummistøvler, så behøvede man ikke at folde buksebenene sammen inden man stak foden ned i støvlen, men kunne stoppe foden direkte ned uden at buksebenene krøb op. Men det var kun når man var blevet konformeret og såkaldt voksen, at man måtte bruge spidsbukser. Mange af bønderkarlene brugte så at bukke det øverste af skafterne ned på gummistøvlerne, så foret blev synligt. Jeg syntes det så utroligt flot ud med spidsbukser og gummistøvler med ombukkede skafter. Disse billeder blev også klippet ud og opbevaret i min “skatkiste”!
Jeg gik og drømte om at få lov til at prøve sådan et par spidsbukser. Men da jeg ingen penge havde at købe nogen for, og vi drenge brugte træskostøvler både til arbejde og til skolebrug, og det var umuligt at købe gummistøvler i krigsårene 1940 – 1945. Men i slutningen af 1946, da var jeg 13 år, blev jeg sendt på arbejde på nabogården og skulle hjælpe med at hakke roer efter skoletid. Vi havde ellers roer nok at hakke hjemme, men det kunne vi gøre om søndagene og om aftenen.
Medhjælperen på nabogården
På nabogården havde de en medhjælper der var 15 år, og der blev holdt middagspause i halvanden time fra kl. 12 til 13.30, og der var for langt at cykle hjem for så kort tid, så tilbød karlen at jeg kunne følge med ham op på hans værelse og holde pausen der. En dag viste han mig, at han have købt sig sådan et par spidsbukser, for han ville til bal om lørdagen i forsamlingshuset, han fortalte at mange af de andre karle også kom i spidsbukser til bal. Han tog dem ud af skabet og trak dem på, så jeg skulle se om de sad ordentligt på ham. Det gjorde de til fulde! Han havde også købt et par nye gummistøvler og de kom også på. Han bukkede skafterne ned, og sagde så: “Kan jeg godt gå til bal sådan?” Jo, det syntes jeg da godt han kunne. Jeg kunne ikke dy mig længere og spurgte om jeg ikke godt måtte prøve hans bukser også. Jo da, det måtte jeg da gerne. Og hvilket himmelsk øjeblik da han kom med sit spejl og jeg så mig selv i det. “Hold da helt kæft, hvor er du flot i dem, prøv at ta’ mine støvler på også?” Øjeblikkeligt fik jeg ståpik, og det så gutten også. “Nå, da da, har du også sådan en? Har du nogensinde prøvet at sprøjte? Du kan tro det er dejligt, jeg gør det næsten hver aften!” Nej, jeg havde aldrig prøvet at “sprøjte”. “Du må ikke fortælle andre noget om det. Men jeg har fri på søndag, så kommer jeg cyklende forbi hvor du bor, så holder jeg og vi kan da snakke lidt sammen, ikke sandt?”
Heldet var med mig, jeg var lige blevet færdig med aftenarbejdet, far og mor var taget til søen for at bade sammen med lillesøster, så jeg var alene hjemme. Selv om det var sommervarmt havde han sine spidsbukser og gummistøvler på, og han så virkelig sexet ud, (jeg kendte ikke det udtryk dengang). Vi gik om bag laden, og han sagde, at han ville sprøjte først, så jeg skulle bare gøre som han sagde. Han knappede sine bukser op. “Stik så din hånd ind og træk min pik ud!” Det gjorde jeg så, den var så hård og stiv at den knapt kunne komme gennem åbningen i bukserne. “Nu skal du så bare skubbe huden op og ned på min pik, så skal du bare se hvad der sker?” Og som sagt så gjort. Hans pik var så dejlig varm at røre ved, og jeg tror nok jeg var lidt forsigtig med at skubbe huden op og ned over det røde pikhovede. “Få nu lidt fart på!” Han stod op ad muren og lænede sig tilbage med lukkede øjne. “Åh for helvede, det er sgu’ dejligt når andre gør arbejdet! Pas på, nu sprøjter den!” Og mens han stønnede højt, så fløj der store klatter af snot ud af hans pik. “Ramte jeg dig?” Nej, det gjorde han nu ikke, men han så helt salig ud i øjnene. “Åh for helvede, det var vel nok dejligt, det vil jeg have dig til at gøre en anden gang.”
“Men nu skal du også prøve hvor dejligt det er! Stil dig herover, så skal jeg nok ordne det hele.” Han knappede mine bukser op, stak hånden indenfor og trak min pik ud. Kiggede så lidt vurderende på den. “Ja, den er jo ikke så stor som min. Er du begyndt at få hår omkring den?” Jo der var da noget hår omkring den. Han hev så mine bukser helt ned, og sagde så: “Kalder du det lidt hår? Hold da helt kæft, det er jo en urskov, og dine hår er sorte! Mine er røde.”
Det føltes enormt dejligt i hele kroppen at han tog min pik i hånden. Den var allerede helt stiv og strittede lige op i luften. “Det var godt. Den kan jo godt blive ligeså stor som min.” Så trak han huden helt af min pik, det gjorde virkelig dejligt, og så begyndte han ganske langsomt at gnide huden op og ned. Åh, åh, stønnede jeg. “Er det ikke dejligt sådan?” “Jo, jo, bliv ved, bliv ved.” Det gjorde så helt enormt godt i hele kroppen, han gned videre i et roligt tempo. “Jeg tror jeg dåner, så dejligt er det!” “Så sprøjter du snart, jeg holder lige en kort pause, så bliver det endnu bedre!” “Nej, nej, bliv ved, bliv ved!” Og så kom der en ordentlig ladning snot, det kaldte vi det dengang. Aldrig før havde jeg følt noget så dejligt og godt. Og ønskede det hele ville fortsætte i nogle minutter mere.
Nu kunne jeg høre min lillesøster snakke omme på gårdspladsen, så vi fik travlt med at få ordnet tøjet. Vi skyndte os at gå lidt ud ad markvejen, så det så ud som om vi kiggede på vores roemark, imens varmen i hele min krop faldt ned til normal temperatur.
Rasmus kom med om på gårdspladsen. “Nå, du har nok fået besøg imens vi tog til søen?” sagde mor. Jeg var mere end 100 % sikker på at hun kunne se udenpå mig, hvad vi havde lavet. “Vi ses i morgen” sagde Rasmus, hoppede på cyklen og rullede hjem til nabogården. Sjovt nok snakkede vi ikke om vores oplevelse sammen den næste dag. Og da jeg skulle i skole den næste dag igen, så gik der en dag mere inden jeg igen traf Rasmus. Men vi havde fået en hemmelighed som ingen anden kendte.
Selvfølgelig havde jeg selv kørt pikken af flere gange inden jeg traf Rasmus, men man behøver jo ikke at fortælle alt den første gang. Men det var alligevel meget bedre når det var en anden der tog hånd om pikken og man kunne rigtig nyde det dejlige sprøjt. Om Rasmus så var min ven eller ej, blev jeg aldrig helt klar over. Vi mødtes en gang imellem senere, men jeg kom aldrig mere til at arbejde sammen med ham, der hvor han tjente. Jeg kom så til at hjælpe nogenlunde fast til på en anden gård, der lå i den helt modsatte ende af sognet, og tog direkte derhen fra skolen, Jeg havde så skiftetøjet med i en pakke på bagagebæreren. De dage jeg ikke var i skole, hjalp jeg til hjemme. Og det var ikke tilladt mig at køre op til landsbyen og snakke med de andre unge så længe jeg ikke var konfirmeret. I mellemtiden blev skoleloven lavet om, så jeg måtte gå 8 år i skole, jeg var begyndt som 6-årig og skulle efter beregningerne have været udskrevet som 13-årig. Blev så i stedet næsten 15 år før jeg forlod den forhadte skole, hvor vi intet som helst lærte ud over salmevers og bibelhistorie. Det er en helt anden historie.
Fortsættes…