Mit navn er Kim, og jeg er 22 år. Lige siden jeg var 14 år har jeg vidst, at jeg var anderledes i forhold til andre drenge i min omgangskreds. Når vi havde sport i skolen eller når jeg var til fodbold, blev jeg altid flov, for jeg vidste ikke hvor jeg skulle have øjnene, når vi skulle i bad eller klæde om. Jeg kom fra en lille by, der hedder Ilskov i Midtjylland. Der var der ikke andre, der var til fyre, for det troede jeg nok, jeg var på det tidspunkt, men jeg var ikke sikker. Jeg turde ikke snakke med nogen om det i hvert fald.
Forført i 6. klasse
Tiden gik og jo mere udviklet jeg blev, jo mere lyst fik jeg til at prøve at have sex med en fyr, men hvor finder jeg lige én at have sex med, tænkte jeg? Lille jeg vidste jo ikke, hvor jeg skulle gå hen og finde nogen, der måske var lige som mig. Men en dag jeg var ude at rende på rulleskøjter med nogle af de andre, var der en, der spurgte mig, om jeg ikke ville med hjem og se en film, da vi var færdige. Det sagde jeg ja til. Da vi kom hjem på hans værelse låste han døren, og så satte han filmen på. Jeg troede jo, det var en almindelig film, men det viste sig at være en pornofilm kun med fyre, og pludselig tog han bukserne af mig og bagefter sig selv. Jeg vil undlade detaljerne. Jeg var lammet af skræk, så det var først bagefter, det gik op for mig, hvad der egentlig var sket. Næste dag i skolen mødte jeg ham ude på gangen, og vi sendte bare hinanden et smil og et nik.
Så da jeg kom i 7. klasse havde jeg meget lyst til at prøve noget med en fyr igen, men som sagt er det jo ikke så nemt, når man bor i en lille by, hvor alle kender hinanden. Jeg ved ikke om mine klassekammerater havde på fornemmelsen, hvad der foregik inde i hovedet på mig. De ville i hvert fald ikke være sammen med mig i fritiden.
Skoleskift
Da jeg skulle i 8. klasse, skulle jeg på en ny skole. Jeg kendte ikke nogen dér, men jeg fik en meget god ven som var biseksuel, men jeg turde ikke fortælle ham, at jeg vist nok var bøsse. Da skoleåret var gået, skulle jeg på efterskole. Der boede jeg på gang med en, der også troede, at han var til fyre, men han havde en affære med en fra klassen, og det gav ham så mange problemer, at jeg vidste, at jeg ikke skulle fortælle det til nogen som helst dér. Jeg kom hjem derfra allerede til december, for jeg kunne ikke fordrage at være der.
Så i januar 1997 startede jeg på en skole, der hedder Lind Skole. Dér gik det meget godt, og jeg vidste med mig selv, at jeg ikke var til piger. Der var nogle søde piger i klassen, men de interesserede mig ikke på den måde. Jeg fik en kammeret, der hedder Martin, og vi fik det fedeste venskab.
“Vennerne”
Da jeg blev 21 år, var jeg 100 procent klar over, at jeg var bøsse, men nu var problemet lige at fortælle mine venner det. Jeg havde en god ven, der hedder Thomas, og som er lige så gammel som mig. En dag vi kørte til Herning, sagde jeg til ham, at der var noget, jeg gerne ville snakke med ham om. Så spurgte han: Er du bøsse, Kim? Jeg blev så paf, at jeg sagde ja, men du må ikke sige det til nogen. Det lovede han så, at han ikke ville. Det var skønt, at der endelig var en, der vidste det – men også skræmmende, for nu kunne jeg jo ikke skjule det mere. Martin og mig lejede et hus, hvor der var to soveværelser, to stuer og fælles køkken og bad. Der boede vi i hver vores del af lejligheden. Martin boede sammen med sin kæreste. En god kammerat fra Århus, der heder Rene og hans kæreste kom og besøgte mig en dag. Hun spurgte: Kim, hvorfor har vi ikke set, at du har haft kæreste på endnu? Jeg sagde, at der vel ikke er nogen, der vil have mig, og så blev det slået hen. Men en aften hvor hele omgangskredsen var samlet, rejste jeg mig og sagde, at jeg have noget, jeg ville fortælle dem. Så sagde jeg til dem, at jeg er bøsse, og at jeg skulle komme sammen med en fyr. Så sagde de, at jeg var en “fucking bøssekarl”. Jeg forklarede dem, at jeg var den samme over for dem, men jeg bare havde en anden seksualitet, og at det bare var en fyr, jeg skulle leve sammen med, og at jeg ikke var interesseret i dem på den måde. Dagen efter var der ikke nogen af dem, der snakkede til mig – kun Thomas.
Familien
Den 1 maj i år (2002) fik jeg en lejlighed i Sunds, og den flyttede jeg ind i. Så kom Thomas en dag og snakkede. Han spurgte om mine forældre vidste det. Nej, det gør de ikke, sagde jeg. Jeg vidste jo ikke, hvordan jeg skulle få det sagt. Men næste dag var min mor oppe ved mig, og jeg ville gerne fortælle hende det, men jeg kunne ikke. Om aftenen kørte jeg hjem til dem. Det var den længste tur, jeg nogensinde har været på, og der var kun én kilometer. Da jeg ankom, var min mor alene hjemme. Hun var ved at lave mad. Jeg sagde, at der var noget, jeg gerne ville fortælle hende. Så sagde jeg, at jeg var bøsse. Hun sagde, at nu måtte vi lige have en øl, for så var der noget, vi skulle snakke om. Vi fik os en god snak.
Da min far kom hjem, fortalte jeg ham det, og han tog det afslappet. De spurgte, hvem der vidste det. Jeg fortalte dem, at alle mine venner vidste det, men at de havde vendt mig ryggen – på nær nogle få stykker – der var fem, der syntes, det var ok. Så spurgte de, om Dennis vidste det. Dennis er min mor og fars bedste venners søn. Nej, ikke endnu, men jeg vil gå over til dem og fortælle det i aften, sagde jeg. Da jeg kom over til Dennis og hans kæreste, sagde jeg, som det var. Så sagde han, at det havde han haft på fornemmelsen i et stykke tid, og det var ok med ham.
Da jeg kom hjem, ringede jeg til min fætter og hans kone i Skagen og fortalte dem det, og de syntes, det var fedt, at jeg endelig var sprunget ud. Så nu var det ude, og jeg syntes det var så fedt, men nu havde jeg ikke længere så mange venner. Spørgsmålet var bare, hvor jeg finder en kæreste, men så lavede jeg en profil på gayweb.dk, og der fandt jeg hurtigt en kæreste. Det holdt kun i tre uger – så gik det i stykker. Nu har jeg det godt med at være bøsse. Jeg har fået en fantastisk ven i Aalborg, og ham og hans kæreste er så søde. De er også bøsser, så derfor flytter jeg til Aalborg til januar for at gå på teknisk skole. Sunds er simpelthen for lille at være bøsse i, og jeg trænger også til at få nogle flere venner, som er lige som mig – altså bøsse…
Kom ud i miljøet
Nu har jeg fortalt min historie. Når jeg fortæller nogen om den, så siger de, at jeg ikke har haft det nemt med at springe ud. At jeg mistede næsten alle mine venner, har heller ikke gjort det nemmere, så jeg syntes, jeg ville fortælle den her, for selvom man ikke har nogen venner, så skal man bare komme ud i miljøet, for der er sgu’ mange andre, der har det på sammen måde som en selv, men der er også mange, der ikke tør at indrømme det.
Mange hilsener fra
Kim