af Mikael Boe Larsen
Den første lyd.
Den første bevægelse.
Mærker rummet, dynen, lagenet, ham.
Trygt.
Hans åndedræt ved mit øre.
Stille
og pludseligt bevægelse.
En arm om min hals.
Et suk af behag i mit øre,
og så den forunderlige lykke –
mirakuløs hver dag – hver gang.
Sæt verden i stå.
Her og kun her.
Han og kun han.
Men uret tikker stadig.
Så den spirende angst for det flygtige –
frygten for at miste det,
der er så vanskeligt enkelt at vinde.
Rygterne.
Fordommene.
‘Det holder sjældent’
står uimodsagt.
Kan ikke og vil ikke tro det.
Ikke os – ikke ham og jeg.
De andre måske –
de troløse,
dem i miljøet,
men vi er udenfor.
Fejer angsten af bordet.
Jeg er hans.
Han er min.
Kærlighedsmonopolet.
© Mikael Boe Larsen. 2001