Vildfarelse – afsnit 98 – Åbne forhold (II)

Jesper følte sig træt, og havde mest lyst til at følge efter Chrisser og Søren op i seng, men han følte værtens forpligtelse til at blive hos Christian lidt endnu. – Er du ikke ved at være træt? spurgte Jesper ledende.

Christian rejste sig uden at svare og greb en flaske, der stod længere henne ad bordet. Han skænkede i sit eget glas. – Vil du ikke have noget? spurgte han og ledte efter et rent glas på bordet. Uden at vente på svar gik han ud i køkkenet og hentede et glas, som han skænkede op i og stillede foran Jesper. Han tog sit eget glas og satte sig i sofaen ved siden af Jesper, hvor Kristian før havde siddet – men kun en håndsbredde fra Jesper.

– Skål, sagde Christian og holdt glasset klar til at klinke med Jesper.

Jesper tog glasset og klinkede det forsigtigt mod Christians, mens han bevidst undgik at se Christian i øjnene. Jesper kunne fornemme Christians øjne rettet mod hans, men Jesper havde ikke lyst til at komme for tæt på Christian lige nu. Han havde på fornemmelsen, at Christian ville se det som en invitation, og selvom han var nysgerrig og tiltrukket af det hemmelighedsfulde og af det erotiske spil, så vidste han, at såvel tid som sted gjorde det problematisk. Samtidig huskede han på Dorthes fødselsdagsbrev og hendes formaninger om, at han skulle holde sig i skinnet.

De drak og satte glassene fra sig næsten samtidig. Christian så på Jesper.

– Jeg holder meget af Kristian, sagde Christian. Det lød, som om han skulle til at fortsætte, men han tav.

– Elsker du ham? spurgte Jesper og anstrengte sig for ikke at lyde anklagende men blot interesseret.

Christian tog sit glas og drak igen. Først da han havde sat glasset fra sig og atter lænede sig tilbage i sofaen, sagde han: – Kristian og jeg er meget forskellige. Jeg ved ikke om det bare er modsætninger, der mødes og tiltrækkes, men jeg ved, at vi ikke kan undvære hinanden, selvom vi ikke har været sammen så længe. Kristian ved, at han ikke kan holde mig i kort snor, for så bliver jeg kvalt. Jeg har brug for…

Christian tav og så på Jesper. Jesper forsøgte et øjeblik at undgå Christians blik, men til sidst gav han efter og så Christian i øjnene. Hans blik var dragende og slog gnister i Jespers mellemgulv, og Jesper skulle lægge bånd på sig selv for ikke at røre ved Christian.

Christian drejede sig mod Jesper uden at hans blik forlod Jespers. Han lagde hånden på Jespers kind, og nærmede sit ansigt mod Jespers.

Jesper stivnede. Han overvejede såvel at skubbe Christian væk som at rejse sig og gå, men nysgerrigheden vandt, og han blev, hvor han var.

Christians næse rørte Jespers, mens deres blikke fortsat var låste i hinanden. Langsomt drejede Christian hovedet lidt på skrå og lagde an til et kys, men i stedet trak han hovedet lidt tilbage og betragtede Jespers læber. Hans hånd på Jespers kind gled blidt hen over øret og om til nakken, som han kærtegnede.

Jesper rørte sig stadig ikke ud af stedet, og han var fast besluttet på ikke på nogen måde at virke opfordrende endsige at virke synderligt interesseret. Hans logik sagde ham, at så længe han ikke selv bidrog eller opfordrede, var der ikke nogen – naturligvis særligt Lars – som kunne tage anstød af det. Han vidste udmærket, at det ikke holdt, men i det øjeblik valgte han at ignorere det.

Deres næser rørte atter hinanden, og Christian lod forsigtigt sin næsetip kærtegne Jespers næse. Hans overlæbe rørte Jespers, men ingen af dem lagde an til et kys. Deres åndedræt var tunge, og Jesper mærkede Christians varme ånde på sine kinder. Christian lod sine læber kærtegne Jespers kind, men pludselig trak han sig langsomt væk fra Jesper. Det gik op for Jesper, at han faktisk havde hørt trappen knirke, og at de ikke længere var alene i lokalet. Christian havde åbenbart hørt det samme, og langsomt lod han blikket glide i retning af trappen.

Det gav et sug i maven på Jesper, og han tog sig selv i at holde vejret. Han vidste, at han burde have dårlig samvittighed, men på den anden side havde han jo intet gjort, så den dårlige samvittighed måtte være Christians. Men igen, hvis Christian virkelig mente det, han sagde om åbne forhold, så burde han jo heller ikke have nogen som helst kvaler i den retning. Han skævede over mod Christian for at se hans reaktion, men Christian så bare udtryksløst mod trappen.

– Kom, sagde Christian og rakte hånden frem.

Kristian, som var standset på det nederste trin på trappen, rørte sig ikke ud af stedet. Han så blot mistroisk på Christian og Jesper, og så ud til at overveje, hvordan han skulle reagere.

Jesper kunne ikke udholde spændingen i luften. Han rejste sig og sagde: – Jeg går i seng.

– Sæt dig, sagde Kristian bestemt. Tonen efterlod ikke nogen tvivl om, at han var vred og en svag dirren i stemmen afslørede, at han også var ked af det.

Jesper følte en ubændig trang til at følge Kristians ordre, men han overbeviste hurtigt sig selv om, at han gjorde alle en tjeneste ved at forsvinde, så han bevægede sig hen mod trappen.

Kristians øjne lynede, da Jesper nærmede sig ham, men han rettede hurtigt blikket mod Christian og lod Jesper passere. Jesper standsede fem trin oppe ad trappen, men Kristian stod blot stadig og stirrede på Christian, så Jesper skyndte sig videre op i soveværelset, hvor han fandt Lars sovende med en svag snorken. Han smilede lidt for sig selv, da han havde smidt tøjet og gled ned under dynen.

– o –

Lyden af et par jeans, der blev trukket på, vækkede Jesper. Kun et svagt lys trængte gennem de ternede gardiner, så Jesper skyndte sig at lukke øjnene igen.

– Du er opdaget, sagde Lars sagte med smil i stemmen og lagde sig på maven hen over sengen med ansigtet tæt på Jespers. Lars kyssede ham på kinden og ventede på en reaktion. Jesper smilede men holdt øjnene lukkede. Han havde ikke lyst til stå op endnu men håbede derimod, at Lars ville tage tøjet af og komme ned under dynen til ham igen.

– Jeg går ned og gør noget morgenmad klar, sagde Lars.

– Nej, bliv, sagde Jesper. Han åbnede øjnene, lagde armene om Lars’ nøgne overkrop og trak ham ned mod sig, men Lars kæmpede imod.

– Vi skal da være ordentlige værter for vores gæster, og det varer sikkert ikke længe før de vågner. Klokken er allerede ved at være ni.

– Uhmmmm, kom ned til mig, spandt Jesper og trak atter Lars ned på sengen. – De kan klare sig selv.

– Det kan du også. Du er en stor dreng.

Lars lod hånden glide ind under dynen, hen over Jespers mave og ned mellem benene. – Ja, hvad sagde jeg. Stor dreng.

Lars rev sig løs og rejste sig fra sengen. – Skal jeg spærre badeværelset til dig, så du kan få dig et bad, mens der stadig er varmt vand?

Jesper gabte. – Det behøver du ikke. Jeg tager bare chancen, når jeg vågner igen, sagde Jesper og trak dynen helt op under hagen.

Han lå og lyttede til, hvordan Lars trak en t-shirt og bluse på, mens han overvejede, hvordan han kunne lokke Lars til at komme ned i sengen igen. Han vendte sig i sengen ,så han lå på maven halvt oven på dynen, og han håbede, at hans nøgenhed ville fange Lars’ opmærksomhed. Lars rumsterede stadig rundt i rummet, så Jesper brummede søvnigt, rettede lidt på dynen og skød bagdelen lidt i vejret. Han mærkede et kys på sin ene balde, men inden, han nåede at reagere, hørte han døren blive åbnet og lukket igen.

Søvnen ville ikke indfinde sig, så efter ti minutter lå han stadig og lyttede. Det var umuligt at afgøre, om det var nogen af de andre, som var vågne og bevægede sig rundt i huset, eller om det var husets egne lyde, han kunne høre. Med en langtrukken knurren strakte han sige og skubbede dynen af. Der var køligt og indelukket i det lille værelse, så han skyndte sig op og trak t-shirten og underbukserne fra gårsdagen på. Han fandt noget rent tøj og tog sin toilettaske og et håndklæde, hvorefter han åbnede døren og så ud på gangen. Der var ingen hverken at se eller høre, så han lukkede døren efter sig og bevægede sig hen mod badeværelset. Han var kun nået få skridt ud fra værelset, da døren til badeværelset gik op, og Søren kom ud med sit tøj og en toilettaske i hånden men uden en trevl på kroppen.

– Godmorgen, sagde Søren muntert uden at gøre forsøg på at dække sin nøgenhed.

– Godmorgen, sagde Jesper overrasket. Uden at tænke over det, gled hans blik ned over Sørens krop og lagde dels mærke til en lille tatovering på brystet og dels, at han åbenbart var temmelig veludrustet. Det gik op for Jesper, at han stod og betragtede sin ven og kollegas krop. Han mærkede en svag rødmen sprede sig i kinderne, og han skyndte sig at se op. – Er der ledigt nu? spurgte Jesper forfjamsket.

Søren blinkede til Jesper. – Jeps, sagde han og åbnede døren ind til hans og Chrissers værelse. – Der er fri bane. Der er nok lidt vådt, og jeg har åbnet vinduet for at få noget af fugten ud, men du kan bare skynde dig at lukke, inden der bliver for koldt.

Jesper skyndte sig forbi Søren og ind på badeværelset, men han nåede lige at kaste et blik ind på deres værelse. Han nåede kun at se, at gulvet flød med tøj, og et par fødder, der stak ud under en dyne, inden Søren smuttede ind og lukkede døren efter sig.

Jesper var overrasket over, at Søren ikke var mere blufærdig, og et kort øjeblik mistænkte han Søren for med vilje at have blottet sig for ham, men han afviste alligevel hurtigt tanken, for sådan kunne Søren umuligt være. Han plejede ikke på nogen måde at fremhæve sig selv, eller at være mindre blufærdig, end de fleste andre.

Ude på badeværelset var spejlet helt dugget til, og der var vådt på gulvet. Selv bademåtten var fugtig. Jesper lagde sine ting fra sig på toiletbrættet, som han først måtte lukke ned. Søren havde efterladt sit håndklæde til tørring hen over gardinstangen til badeforhænget, så Jesper hev det ned og hængte det på en krog på væggen, inden han lukkede det åbne vindue. Han tænkte på Søren og forestillede sig ham under det rindende vand – nøgen og sæbende sig selv ind fra brystet, hen over tatoveringen, ned over maven til hans overraskende store vedhæng.

Jesper klædte sig af og tændte for bruseren. Han ventede på, at vandet skulle blive ordentlig varmt, men mens han stod der bankede det pludselig på døren.

– Er det dig, Jesper? spurgte Lars på den anden side af døren.

Jesper låste døren op uden at slukke for bruseren. – Kom bare ind, sagde han højt.

Lars åbnede døren og smuttede ind. – Uhm, sagde Lars og lod straks sine hænder løbe ned over Jespers ryg for at tage et fast greb om hans balder. Hans ene hånd gled hen over hoften, op over maven og op til den ene brystvorte, som han forsigtigt nulrede, mens den anden gled ned gennem revnen mellem balderne.

– Hvad er du ude på? spurgte Jesper med et frækt smil hen over skulderen.

– Ikke noget, sagde Lars i en helt uskyldig tone. – Jeg ville bare lige høre, om du havde set Kristian?

Jesper stivnede. – Ikke siden i aftes – eller i nat var det vel, sagde han og forsøgte at lyde upåvirket. – Er han ikke på deres værelse?

– Nej, Christian er nedenunder, og han siger, at Kristian er forsvundet.

– Øh, hvem af dem er det, der er forsvundet? spurgte Jesper forvirret.

– Min Kristian.

– Jamen, det må Christian da bedst selv vide. De var begge to nede i stuen, da jeg gik i seng, sagde Jesper og vidste, at han ikke skulle gå mere i dybden med hensyn til hvem, som var hvor og hvornår. – Har I ledt overalt?

– Ikke i alle værelserne. Vil du ikke med ud og lede? spurgte Lars med et udfordrende smil.

– Jeg er jo lige på vej i bad…?

– Ja, og…?

– Jamen, så skal jeg da lige have noget tøj på.

– Det behøver du ikke. Du har da ikke noget at skamme dig over. Kom nu bare, sagde Lars, tog hans hånd og åbnede døren ud til gangen.

– Arh, luk dog den dør! nærmest skreg Jesper.

– Tøsedreng, sagde Lars. – Smut i bad med dig, så checker jeg lige, om han skulle have fundet en anden seng at sove i.

– Det ville da være overraskende… Er han ikke bare gået ud for at få noget frisk luft? sagde Jesper uden selv at tro på det, men umiddelbart havde han ikke noget bedre bud.

– Med al sin bagage? Næppe, sagde Lars og forsvandt ud af døren.

Fortsættes…