Vildfarelse – afsnit 97 – Åbne forhold

Lars lå nøgen på maven under dynen med armen hen over Jesper. Jesper lå fuldstændig afslappet og tilfreds, og var lige på nippet til at falde i søven.

– Vi er nødt til at få lagt noget mere brænde i pejsen, ellers bliver der hundekoldt i morgen tidlig, hviskede Lars. Han bevægede sig, som om han var på vej op, men Jesper skubbede ham tilbage og rejste sig.

– Jeg skal nok klare det, sagde Jesper og rejste sig. Han kunne mærke den glatte fugtighed fra glidecremen mellem balderne, og han mærkede størknede sædrester, der trak i hårene på låret, da han rejste sig og trak underbukserne på. Han fandt sin undertrøje blandt tøjet på gulvet og tog den på, inden han låste døren op og gik ud på gangen. Der var stille, da han kom hen til trappen, men da han havde taget de første skridt hørte han pludselig stemmer nede i stuen. Han tøvede og overvejede, om han skulle vende om og tage nogen bukser på, men han fortsatte og irettesatte sig selv for at være snerpet.

Nede i stuen sad Christian i en lænestol, og i sofaen ved siden af sad Kristian med benene oppe i sofaen. I sofaen, der havde ryggen til Jesper sad Søren. Det var vanskeligt at se noget, for kun skæret fra ilden i pejsen oplyste stuen. De var i gang med en diskussion, men Jesper kunne endnu ikke høre andet end enkelte ord og brudstykker.

– Heeeey, sagde Kristian, da han fik øje på Jesper. Kristian snøvlede bare i det ene ord, så de havde tydeligvis ikke holdt sig tilbage med alkoholen, selvom de fleste åbenbart var gået i seng. Selvom han og Lars havde forsøgt at være forholdsvis stille under akten, havde han ikke hørt, at de andre var gået i seng, endsige at de havde været på badeværelset.

Søren drejede hovedet mod Jesper. – Hej, søde! sagde han stille.

– Kom her over, sagde Kristian og klappede på sofaen ved siden af sig.

– Jeg ville bare lægge noget brænde på ilden, så her ikke var så koldt i morgen tidlig.

– Ej, hvor var det altså betænksomt, sagde Kristian. – Er han ikke sød? sagde Kristian henvendt til Christian.

– Meget, sagde Christian og smilede udfordrende til Jesper.

– Kom nu her over, gentog Kristian. – Men pas nu på du ikke vækker LaChrisser, sagde han og pegede over mod sofaen, som Søren sad i.

– Jeg sover ikke, og lad nu være med at kalde mig det tåbelige navn, lød det træt nede fra sofaen.

Jesper gik hen til sofaryggen og kiggede ned. Chrisser lå med hovedet hvilende i Sørens skød, og Søren hvilede sin hånd på Chrissers bryst. Chrisser åbnede øjnene på klem i samme øjeblik. – Hej, søde, sagde han med et træt smil.

Jesper smilede til Chrisser, og glædede sig over at se Søren og Chrisser sammen og vise lidt ømhed. Han fik lyst til at kramme dem begge, men han holdt sig i skindet og gik over til Kristian i sofaen. Han havde nu mest lyst til at gå op til Lars i sengen igen, men han ville også gerne opleve lidt af hyggen, og til at høre lidt af hvad meget vel kunne være en dyb og interessant debat tidspunktet taget i betragtning. Jesper havde en mistanke om, at det handlede om sex eller mænd – eller mere sandsynligt: begge dele, og det emne kunne han aldrig få nok af.

– Har I hygget jer? spurgte han da han satte sig. Kristian havde blot trukket benene til sig, straks før Jesper satte sig, og nu lagde han sine ben hen over Jespers bare lår. Jesper lagde sine hænder på Kristians skinneben, og gav dem et blidt og kærligt klem – et klem som måske være mere kærligt, end hans stadig forholdsvis perifere kendskab til Kristian foreskrev, men situation var så varm og tryg, at det ikke virkede malplaceret.

– Ja, meget, sagde Christian. – Men vi har savnet jer…

– Er det længe siden, at de andre er gået i seng?

– Vi har ikke set Tom og John, siden I også gik op, men Brian er først lige gået til ro for tyve minutter siden. Han nåede vist at rydde det meste af køkkenet, sagde Søren og så ud som om han havde dårlig samvittighed over ikke at have hjulpet til.

Jesper gabte. Kristian bøjede sig forover, greb Jesper om nakken og trak ham ned i sofaen, så hans hoved kom til at hvile på Kristians lår. Det var ikke nogen behagelig stilling at ligge i, men Jesper nød Kristians kærtegn vel vidende, at det kun var rent venskabeligt, og det passede ham udmærket bare at kunne ligge dér.

– Jeg er ikke enig med dig, sagde Søren henvendt til Christian og genoptog åbenbart diskussionen fra før Jesper kom ned. – Vi har hver især vores grænser, og dem er der ingen grund til at bryde eller udfordre, hvis man ikke selv har lyst til det.

– Jamen, kan du ikke høre det selv? Grænser. Begrænse. Det er da at gå glip af noget, hvis man ikke skubber til sine grænser. Og også til andres grænser for den sags skyld. Man skal da prøve alt, og man skal give andre muligheden for at prøve alt. Carpe Diem. Grib dagen. Hvis du ikke selv griber chancen, så er der ingen, der giver den til dig, og tænk at blive gammel og sidde og tænke på alle de ting, man ikke har nået – eller endnu værre: ikke har turdet. Det værste er da angsten. Den der angst vi har fået indpodet med modermælken for nye ting, eller for ting der ikke lige passer ind i vores forældres verdensbillede. Tænk nu, hvis du kun gjorde, hvad dine forældre synes var ok? Ville du så overhovedet være her i dag? Ville du så ikke sidde hjemme på værelset i dit barndomshjem i Århus sammen med en sød og intelligent pige, som har nøjagtig den samme angst som du for at bryde grænser. Og nogle gange er det ikke bare et spørgsmål om at bryde grænser. Det kan være noget så banalt som at turde at følge sit hjerte eller sine lyster. Skal man ikke følge sine lyster? Er det det du siger?

– Ja, det er faktisk det, jeg siger, sagde Søren lidt trodsigt.

Jesper havde endnu ikke helt forstået, hvad diskussionen gik ud på, men han var stadig overbevist om, at emnet var sex.

Christian havde talt sig varm og lod sig ikke mærke af Sørens indsigelse. – Lyster er jo ikke farlige, så selvfølgelig skal man da følge sine lyster.

– Hvad så, hvis man har lyst til små drenge, eller hvis man har lyst til at være voldelig. Skal man så også følge sine lyster? spurgte Kristian snøvlende men tydeligvis på Sørens side i diskussionen.

– Jeg taler jo ikke om at bryde loven her, sagde Christian ærgerligt. – Jeg taler om lovlige forhold mellem voksne mennesker. Lad nu være med at afspore emnet, Kristian.

Jesper var overbevist om, at Christian havde fået lige så meget at drikke som de andre, og der stod da også et tomt drinksglas foran ham, men det kunne ikke høres på hans stemme, at han skulle være synderligt beruset. Dog var det ikke alle hans sætninger, der hang lige godt sammen efter Jespers mening.

Kristian så skuffet ud over Christians irettesættelse.

– Jamen hvorfor i alverden skal jeg ikke leve i et monogamt forhold, hvis det er det, jeg helst vil? spurgte Søren udfordrende.

– Fordi det er noget, dine forældre har opdraget dig til at synes, er den rigtige måde! Nu har du udfordret dem med hensyn til kønnet på den person, som du har sex med. Hvorfor så ikke også udfordre dem med hensyn til, hvordan eller om du skal leve sammen med den eller de fyre?

– Der var den igen: de. Hvorfor skulle jeg ikke vælge at leve sammen med den mand jeg elsker til døden os skiller, hvis det er det, jeg helst vil? Jeg kunne forstå det, hvis jeg så det som en begrænsning, men det gør jeg ikke, sagde Søren med en iver og et engagement, som Jesper ikke havde set tidligere. Måske spillede alkoholen også ind dér.

Jesper rejste sig fra den ukomfortable stilling, men lod sin hånd ligge på Kristians ben.

– Jeg kan sagtens leve lykkeligt til døden os skiller og uden at føle, at jeg går på kompromis med mine lyster, fortsatte Søren.

– Hvor ved du egentlig det fra? spurgte Christian udfordrende.

– Fordi jeg føler, at det er rigtigt. Jeg er lidt i kontakt med mine følelser, sagde han med sarkasme i stemmen, – og jeg tror bare ikke, at de følelser pludselig skulle ændre sig. I mine tidligere forhold har jeg aldrig haft behov for at bolle ved siden af eller at have andre mænd med i sengen, så det ser jeg ikke nogen grund til at begynde på.

– Jamen, hvad så hvis du finder dig en fyr, som ikke deler dine lyster hundrede procent? Nu ved jeg ikke, om du er aktiv eller passiv, men hvad nu hvis du forelsker dig i en fyr, som er det samme som dig? Ville du ikke blive træt af det i længden – enten aldrig at kunne få lov til at bolle ham eller at blive bollet, når det nu er det du foretrækker? Tror du så ikke, at du kunne finde på at hooke op med en anden fyr, så du kunne få afløb for dine lyster? Det behøver jo bare være den ene gang, eller hvis I virkelig swinger kunne det jo være en bollekæreste – ingen kærlighed kun sex.

– Det får han ikke brug for, sagde Chrisser stadig med lukkede øjne.

– Så det, du siger, er, at I passer sammen hundrede procent seksuelt, og at uanset hvilke lyster I skulle have hver især, så er I med på den?

– Ja, sagde Søren tørt konstaterende. – Og hvis der skulle være lyster, som den anden ikke er med på – selvom jeg nu ikke tror det – så er det måske lyster, som slet ikke skal leves ud i virkeligheden. Der er visse ting, der skal blive i fantasien. Du udlever måske alle dine fantasier?

Christian tænkte sig lidt om, mens Kristian betragtede ham interesseret. – Jeg gør, hvad jeg har lyst til. Det er ikke sådan, at jeg har en fantasi, som jeg så går ud og prøver af, men hvis jeg har lyst til noget, så gør jeg det.

– Så gør du det, gentog Søren. – Det lyder som om, at hvis du møder en fyr, som du tænder på, så holder du dig ikke tilbage, selvom du er i et forhold.

Søren så ud som om han havde smidt sin trumf.

– Jeg tror ikke på, at man skal have eneret på hinanden. Det nytter ikke noget at lukke buret og smide nøglen væk, så snart man finder sig en kæreste. Det eneste, man får ud af det, er frustrationer og indestængte lyster, og hellere tage med en fyr hjem og så tage hjem til kæresten bagefter, end at måtte gå fra hinanden, fordi man føler sig indespærret.

– Og du er helt sikker på, at kæresten er helt ok med det? spurgte Søren skeptisk. – Og hvis nu du forelskede dig en fyr, som ikke var ok med det, ville du så være ham utro, eller ville du holde dig i skindet?

– Utopisk, svarede Christian hurtigt. – Forholdet ville ikke holde ret længe, hvis han fik ejerfornemmelser.

Jesper kunne se noget djævelsk i Sørens blik, da han spurgte: – Er du helt enig i det, Kristian? Er det noget, I har aftalt på forhånd, eller er det bare sådan, det er blevet?

Kristian tænkte sig godt om, inden han svarede: – Jeg kunne ikke drømme om at tro, at jeg har monopol på Christian.

– Og sådan undgik han behændigt at svare på spørgsmålet, sagde Søren sarkastisk.

– Hvis jeg kunne vælge, tilføjede Kristian, – så ville jeg selvfølgelig helst have ham helt for mig selv, men…

– Men det valg behøver du slet ikke bekymre dig om, sagde Christian afværgende.

– Men det gør jeg faktisk, sagde Kristian og så lettere anklagende på Christian. – Du ved udmærket godt, at jeg tror på den eneste ene og til døden os skiller og den slags. Jeg er pladderromantisk, og hvis ikke det havde set latterligt ud, havde jeg valgt det helt store kirkebryllup med kjole og hvidt og brudebuket og hele cirkusset, og det er ved at flå mig i stykker, når jeg en gang imellem får mistanke om, at du interesserer dig for en anden. Og jeg ved faktisk ikke, hvad jeg havde gjort, hvis du var kommet hjem og havde fortalt mig, at du havde været sammen men en anden.

Jesper så på Kristian og kunne fornemme, at dette var noget, der virkelig gik ham på. Han undrede sig over Christians dobbeltmoral – at han troede på det åbne forhold, men at han åbenbart mente, at det skulle holdes hemmeligt, når han så havde sex med en anden. Jesper var ikke i tvivl om, at Kristian aldrig havde fået noget at vide, og at han ikke havde nogen mistanke om det heller. Jesper var naturligvis taknemmelig over, at Christian holdt det hemmeligt, at de havde været sammen, men han syntes, at det var hyklerisk af Christian.

– Og selvom Kristian har det sådan, så er du ikke villig til at lægge stilen om? spurgte Søren.

Christian vred sig lidt i stolen. Han havde tydeligvis ikke lyst til at svare direkte på spørgsmålet, og Jesper var spændt på, hvordan han ville smyge sig uden om at svare på det.

– Det er en sag mellem Kristian og mig, og det synes jeg ikke, at du skal blande dig i, sagde han med eftertryk.

– Jamen, det er jo lige netop min pointe, sagde Søren ivrigt. – Hvis man har en fast partner, så er det nærmest en umulig tanke, at begge skulle være helt ok med at have et åbent forhold, og som minimum må man i hvert fald aftale det på forhånd, så man ved, hvad man går ind til, og at ingen bliver kede af det, når den anden har forhold ved siden af. Det der med bare at antage, at man har et åbent forhold, eller at bolle ved siden af, fordi man ikke får tilfredsstillet alle sine lyster i dobbeltsengen, det er den sikre vej til skilsmisse.

– Jamen, der er jo ikke nogen, der er gift her, sagde Christian i en fornærmet tone.

– Jeg mente ikke skilsmisse i bogstavelig forstand men bare, at man bliver nødt til at gå fra hinanden. Man kan ikke have et forhold, hvor man ikke er enige om, hvor åbent forholdet skal være. Det er den ene ting, og det andet er, at man aldrig kan få et åbent forhold til at fungere. Det er i hvert fald meget, meget sjældent, for vi er alle sammen opdraget til at søge parforholdet.

– Og det er lige netop det, jeg reagerer imod. Bare fordi vi er opdraget til det, så er der jo ingen, der siger, at det er det rigtige. Nej, lad mig lige formulere det anderledes. Det er ikke alle traditioner og konventioner, der er rigtige. Tag bare Folkekirken som eksempel. Hvorfor i alverden skal børn døbes? Hvorfor skal et voksent menneske tale på vegne af en baby og love, at barnet tror på en gud og på historier, som er skrevet for flere tusinde år siden? Og ægteskabet og parforholdet er jo mindst lige så gammelt, og bare fordi det er noget, man har gjort i tusindvis af år, så behøver det ikke at være rigtigt i vores tid, vel? Der er jo faktisk samfund og kulturer, hvor mændene har flere koner, og dér hører man jo ikke nogen klage, vel?

– Det er fint nok, at du kan diskutere det her på et teoretisk niveau, men du er nødt til at forholde dig til virkeligheden og til, at du har en kæreste, som ikke er helt enig med dig. Principielt kan jeg godt være enig med dig i, at man ikke ukritisk skal følge traditionerne, men parforholdet er ikke bare en praktisk foranstaltning. Mennesker søger kærligheden, og den store og dybe kærlighed opstår altså mellem to mennesker – ikke mellem tre eller fire. Det, du taler om, er seksuelle lyster, og det er meget muligt, at du har lyst til en masse andre fyre, men sex med den, man elsker, er altså noget helt andet. Det er måske dér, hunden ligger begravet? spurgte Søren eftertænksomt og mest henvendt til sig selv. – Vi taler måske om to forskellige ting? Jeg taler om kærlighed, og du taler bare om sex?

– Hvad mener du med “bare”? Og jeg taler faktisk om parforholdet, og ikke om nogle enkelte aspekter af det.

– Alle de argumenter, du er kommet med, har handlet om lyster. Det undrer mig, at du ikke kan høre det selv.

– Kan vi ikke snakke om noget andet, sagde Chrisser stadig liggende i Sørens skød. – Det keder mig.

– Nej, lad mig nu høre Christian forsvare sit synspunkt, sagde Søren og smilede sejrssikkert til Christian.

– Lad det nu være, sagde Chrisser. – Det eneste, der kommer ud af det, er, at du gør Kristian ked af det.

– Tak, men jeg er gammel nok til at passe på mig selv, sagde Kristian fornærmet. – Men bortset fra det, så har du helt ret: Jeg bryder mig ikke om at vide, at jeg ikke er “Mr. Right”, men bare er “Mr. Right Now”, men hvis det er betingelsen for at være sammen med Christian, så…

– Så finder du dig i det? spurgte Søren mistroisk.

– Kun så længe, at han ikke er mig utro, sagde Kristian og sendte Christian et udfordrende smil.

Jesper bemærkede, at Christian flyttede blikket væk fra Kristian, men han fortrak ellers ikke en mine.

Kristian rejste sig pludselig op fra sofaen og forlod selskabet. Idet han passerede forbi Jesper, hørte Jesper ham hviske med bitterhed i stemmen: – Jeg vidste det.

Både Jesper og Søren så efter Kristian, da han løb op ad trappen – men ikke Christian, som blot stirrede på sit glas.

– Jeg vil også i seng, sagde Chrisser og rejste sig.

– Jeg går med, sagde Søren og gik efter Chrisser.

– Jeg håber ikke, at det gør noget, at I skal dele værelse, sagde Jesper drillende.

– Jeg tilgiver dig aldrig, sagde Chrisser uden at vende sig om.

Søren standsede og sendte Jesper et smil. – Jeg gør, sagde han blot, inden han drejede om på hælen og forsvandt op ad trappen.

Fortsættes…