Vildfarelse – afsnit 96 – Flere pinligheder (II)

Christian kom tilbage.

– Hvor har du gjort af John? spurgte Tom.

– Jeg har ikke set ham, sagde Christian, og satte sig ved siden af Kristian, som gav Christian et kys på kinden. – Han må være gået i seng.

– Uden mig? Uden at sige noget? sagde Tom undrende. – Jeg tror lige, at jeg ser til ham, sagde han og rejste sig.

Da han passerede bag om Chrissers stol, greb Chrisser fat i hans arm. – Lad ham dog bare sove, sagde Chrisser og trak Tom han til sig.

Tom lagde armene om Chrisser og lagde sin kind mod hans. – Jeg skal lige se til min kæreste, sagde han stille, og gav Chrisser et let kys på kinden.

Man kunne se på Chrisser, at han havde opgivet kampen for at fastholde Tom. Tom forsvandt op ad trappen.

Chrisser samlede sig. Lars og Brian sad og snakkede sammen, mens Kristian og Christian sad og var kærlige. – Ny historie, sagde Chrisser højt for at få opmærksomhed. – Er du ved at være klar, Lars?

Lars tænkte sig om. – Nej, ikke endnu, svarede han.

– Godt så, sagde Chrisser med en fornærmet mine. – Så er det dig, Christian.

– Du fortæller ikke om… begyndte Kristian.

– Nej, nej, du kan være helt roligt, sagde Christian og blinkede til Kristian. – Du kender vist ikke den her. Jeg var i byen med nogle venner – det var før din tid, sagde han henvendt til Kristian, – og vi dansede og havde det ret sjovt lige indtil diskoteket lukkede. Det må have været i august måned, for det var lunt, selvom klokken var seks om morgenen, og vi gik op på Strøget for at få noget at spise. Oppe på Strøget løb jeg ind i en fyr, som jeg havde mødt på Cosy et par uger tidligere, og som jeg havde haft en meget hed nat sammen med. Jeg havde regnet med, at han ville ringe til mig eller noget, men han spillede åbenbart kostbar.

– Hvorfor ringede du så ikke selv til ham? spurgte Brian.

– Han sagde, at han var lige ved at skulle skifte mobiltelefon, og at han endnu ikke kendte sit nye nummer.

– Ha, den skal jeg huske, sagde Chrisser.

Christian skulede over mod Chrisser, men fortsatte historien. – Som sagt havde vi en ret hed nat, så der var masser af gode grunde til, at vi skulle ses igen. Da jeg så mødte ham på Strøget, fik jeg rigtig meget lyst til, at han skulle tage med mig hjem – hvis I forstår, hvad jeg mener. Så jeg lagde lidt op til ham, var lidt nærgående, og lagde diskret min hånd nogle strategisk rigtige steder, men han var lidt undvigende og så sådan lidt underligt på mig, men jeg havde nok fået lidt meget at drikke, for jeg ignorerede det egentlig bare. Det værste var bare, at jeg ikke kunne huske, hvad han hed! Jeg var usikker på, om han hed Morten, Martin eller noget i den stil, men jeg blev enig med mig selv om, at han hed Martin, og da jeg så sagde et eller andet i stil med: “Martin, jeg trænger til din dejlige krop. Skal vi ikke tage hjem til mig og gentage succesen fra forrige weekend?”, så stoppede han op og trådte et skridt tilbage. Jeg spurgte ham, om der var noget galt, og så sagde han: “Jeg hedder Thomas.” Det troede jeg simpelthen ikke på. Jeg var sikker på, at han hed noget med m, og jeg var efterhånden sikker på at huske hans navn rigtigt, så jeg sagde: “Årh, hold nu op Martin. Jeg husker tydeligt den nat sammen med dig”, og stillede mig foran ham helt tæt på. Så trådte han et skridt tilbage og sagde: “Jeg har en tvillingebror, der hedder Martin, men vi er begge to til piger.” Dér kunne jeg godt nok have krøbet i et lille hul. Jeg havde lagt an på en heterofyr midt på Strøget, og samtidig havde jeg outet hans tvillingebror.

Chrisser og Søren så begge skeptiske på Christian, men de lyttede blot.

– For ligesom at bryde den pinlige tavshed, så sagde jeg, at det havde Martin i hvert fald ikke været forrige weekend, og så blev han fornærmet og gik.

– God historie, sagde Brian med en antydning i stemmen af, at han ikke rigtig troede på, at historien var sand.

– Ja, ja, god historie, sagde Chrisser med tryk på ordet “historie” for at understrege, at han heller ikke troede på, at det var en sand historie.

– Hvad? spurgte Christian. – Tror I ikke på mig?

– Selvfølgelig tror vi da på dig, sagde Lars. – Det er da bare en fantastisk historie, og det er da helt i orden, hvis man pynter lidt på historierne.

– Nej, det er aldeles ikke i orden, sagde Chrisser fornærmet. – Hvis man bare finder på noget, så er det da ikke spor morsomt. Historierne skal være sande, og det skal være noget, man selv har oplevet, ellers gider jeg ikke.

– Jamen, den er da god nok, sagde Christian overrasket. – Tror I ikke på mig?

– Tror vi på, at Michael Jackson aldrig har fået lavet ansigtsløftninger og han har en hudsygdom, der gør huden lysere? sagde Chrisser spydigt.

– Jamen, det er sgu’ rigtigt, når jeg siger det, sagde Christian med ophidselse i stemmen.

– Rolig nu, sagde Lars.

– Slap af, sagde Chrisser i en afvæbnende tone, der dog så ud til at provokere Christian mere end den afvæbnede.

– Så, lad os nu bare få en ny historie, sagde Lars. – Hvis tur er det?

Chrisser rejste sig i sædet og skulede ud over forsamlingen. – Brian, sagde han blot.

– Ok, begyndte Brian. – Sjovt nok er min historie også fra niende klasse. Vi skulle opføre et teaterstykke, for jeg havde en lærer, som var vild med at sætte teaterstykker op, og det var med hele baduljen: instruktør, sufflør, sminkøse og så videre, og selvfølgelig skulle vi også have syet kostumer. Det var selvfølgelig min håndgerningslærer, som stod for det. Hun var en ældre, indtørret dame med gråt hår og nederdel, men hun var nu meget sød. Det var et stykke om Henry den ottende, og jeg skulle være en eller anden ved hoffet, så der skulle sys et helt specielt kostume. Første gang jeg skulle prøve det, viste det sig at være lige lovlig stramt, så det skulle rettes til, og så skulle læreren selvfølgelig måle op en ekstra gang, for et eller andet var gået galt første gang. Først måler hun uden på kostumet, men så beder hun mig smide kostumet, så hun kan måle ordentlig efter. Lidt genert var jeg, men jeg gjorde hvad hun bad mig om, og står så op på en stol i mine Calvin Klein boksershorts og kun dem, og da hun måler mig om livet og lægger an til at måle skridtlængde, så kan jeg godt mærke, at lige om lidt, så bliver det rigtig pinligt, hvis hun ikke skynder sig at blive færdig, så jeg siger, at jeg har travlt, og beder hende om at skynde sig, men hun giver sig god tid, og lige pludselig så stikker den altså ud gennem benet på bokseshortsene, og den vil bare ud, og det opdager hun, og jeg bliver rød i hovedet og hun bliver rød i hovedet, og så siger hun, at jeg hellere må se at komme af sted, selvom hun ikke har fået taget det sidste mål.

Jesper kunne mærke, at han blev varm i kinderne. Han kunne sagtens forestille sig Brian i boksershorts og med jern på – det var ikke første gang, at han så det billede for sig, og det plejer da også at have en vis indvirkning på Jespers hjertebanken og blodtilførselen til en vis legemsdel. Denne gang er ikke nogen undtagelse.

– Sjovt nok var det ikke hende, der skulle hjælpe mig i kostumet efter tilpasningen, men en af de mandlige lærere, grinede Brian. – Det var min historie, sluttede han.

– God historie, bedømte Chrisser. – Selvom den er godkendt på dispensation.

– Har vi slet ikke mere at drikke? spurgte Christian.

– Skal vi tage hul på indkøbene allerede? spurgte Søren. – Jeg troede, at vi skulle gemme det til fødselsdagsfesten.

– En enkelt flaske kan vi da godt åbne, sagde Chrisser, rejste sig og forsvandt op ad trappen. Han kom ned igen få sekunder efter, men standsede på det nederste trin. – Nu ikke noget med at tyvstarte den næste historie. Du kan godt se at finde på en historie, Lars. Det er din tur.

Han drejede om på hælen og forsvandt atter op ad trappen.

Lars rejste sig og begyndte at rydde bordet. Jesper følte sig lettere forpligtet til at hjælpe Lars, så han rejste sig også og begyndte at samle tallerkenerne. Jespers og Lars’ øjne mødtes, og Lars sendte Jesper et kærligt smil. De fulgte hinanden ud i køkkenet med servicet og da de havde sat det hele fra sig, greb Lars Jesper om livet og trak ham ind til sig.

– Har du det godt, smukke? spurgte Lars.

– Ja, fint, sagde Jesper, mens han tænkte på, hvordan han kunne uddybe sin tilfredshed. Han nød selskabet, men han frygtede også, at han skulle blive afkrævet en pinlig historie. – Jeg kan bare ikke komme i tanke om en historie, som jeg har lyst til at fortælle.

Lars lo. – Det kan jeg heller ikke, så jeg har en plan om at slippe udenom.

– Hvordan? spurgte Jesper interesseret.

– Det ved jeg ikke endnu, men det skal nok lykkes. Om jeg så skal sætte ild til Christians skjorte, sagde han og kyssede Jesper intenst.

Jesper gengældte Lars’ intensitet, men midt i det hele kom Brian ud i køkkenet med tomme flasker i hænderne. – Vouw, burde I ikke fortsætte den slags i soveværelset? Fik I ikke nok at spise? spurgte han smilende.

Lars lod sig ikke afbryde og greb Jespers balder.

– Ja, lad jer endelig ikke forstyrre af mig, sagde Brian stadig smilende og forlod køkkenet.

Jesper kunne tydeligt mærke, at Lars var kampklar, og da Lars’ hånd greb om Jespers bule, var der ikke nogen tvivl om, at Jesper også var klar.

– Kan vi ikke gå i seng? spurgte Jesper stakåndet.

– Det er jo vores gæster, protesterede Lars og genoptog straks det intense kys.

Jesper greb fat i Lars’ bælte og begyndte med nogen besvær at åbne det. Lars stoppede ham ved at fjerne hans hænder og flytte dem om på sine balder, men Jesper lod sig ikke stoppe og prøvede endnu en gang.

– Nej, ikke nu, hviskede Lars.

– Jo, hviskede Jesper tilbage og fortsatte sit forehavende.

Lars skubbede atter Jespers hænder væk, lukkede sit bælte og greb Jespers hånd. Han trak ham ud af køkkenet, ind i stuen og hen mod trappen.

– Hvad skal I? spurgte Chrisser, som stod med en flaske i hånden og var ved at skænke op.

– Sov godt, sagde Brian med et frækt grin.

– Hvad? Det kan I da ikke? protesterede Chrisser.

Lars og Jesper ignorerede protesterne og fortsatte op ad trappen.

– Stop dem, hørte de Chrisser udbryde bag dem, og da de kunne høre Chrisser nærme sig, tog de de sidste trin i ét spring, løb hen ad gangen og ind i soveværelset, for at lukke og låse døren bag sig.

Chrisser bankede på døren. – Luk mig lige ind, sagde han. – Jeg skal fortælle jer noget.

Lars greb om Jesper og trak ham ind til sig. – Shhhh, sagde han og genoptog sit kys.

Chrisser bankede atter på døren. – Kom nu. I kan da ikke gå i seng allerede. Festen begynder jo nu. Halloooo.

Jesper havde fået åbnet Lars’ bælte og var i gang med at knappe hans bukser op.

Chrisser bankede atter på døren, men ikke så hårdt som før, så det lod til, at han var ved at miste sin tiltro til, at han kunne få dem til at komme ud igen. Pludselig holdt han op, og kort efter kunne Jesper høre ham banke på en anden dør.

– Tom! Kommer du ikke ned igen? råbte Chrisser ude på gangen og fortsatte med at banke på døren ind til Tom og Johns værelse. – To-ooom.

Jesper havde efterhånden fået klædt Lars helt af, og han skubbede Lars ned på sengen kun iført underbukserne, der var spændt ud som et telt. Han begyndte at tage sit eget tøj af, mens han betragtede Lars’ krop.

Ude på gangen havde Chrisser givet op. Der var i hvert fald stille, men Jesper undrede sig over, at han ikke havde hørt Chrissers skridt ned ad trappen.

– Også underbukserne, sagde Lars.

Det bankede på døren igen, og håndtaget bevægede sig. – Haaaaalloooooo, råbte Chrisser ude på gangen.

– Kom nu ned, sagde Søren ude på trappen. – Lad dem nu være.

– Jamen…, begyndte Chrisser.

– Kom nu ned og få en drink. Vi savner dig.

Jesper smilede for sig selv og trak sine underbukser af.

Fortsættes…