Vildfarelse – afsnit 95 – Flere pinligheder

– Mig allerede? sagde Kristian. – Jamen, jeg kan da slet ikke leve op til Toms historie.

Der kom ikke nogen protester, selvom Kristian tilsyneladende havde ventet det.

– Nå, begyndte han og lænede sig ind over bordet med albuerne på hver sin side af vinglasset, – men jeg var til koncert for et par år siden. Nu er jeg faktisk i tvivl om, hvem det var med, men jeg tror nok, at det var Pet Shop Boys. Det var i hvert fald i Valby Hallen. Vi var det sædvanlige slæng, og vi havde spist en god middag med en masse øl til lige inden koncerten, så da vi nærmede os pausen, var min blære lige ved at sprænges, og jeg var åbenbart ikke den eneste, for det så ud som om, at hele Valby Hallen bevægede sig ud mod herretoilettet, og da jeg kom der ud var der en kø så lang, så lang, så lang, så jeg stillede mig op i køen til toiletterne, men efter ti minutter, havde jeg nærmest ikke bevæget mig ud af stedet, og jeg kunne simpelthen ikke holde mig længere. Jeg kunne godt se, at det gik noget hurtigere ved kummerne, men jeg kan simpelthen ikke stå ved siden af andre mænd med tissetrolden fremme og tisse, så jeg ventede lidt endnu, indtil jeg indså, at pausen var ved at være slut. Ovre ved kummerne stod de stadig lige så tæt, men da der blev en ledig plads, tænkte jeg, at jeg var nødt til at gøre det, så jeg stillede mig op ved kummen, knappede op, hev den frem og glædede mig til at få lettet trykket, men der skete ikke noget. Jeg kunne simpelthen ikke, selvom min blære var spændt til bristepunktet, og uanset hvad jeg gjorde, og hvor hårdt jeg pressede, så kom der ikke noget ud! Jeg var ved at bliver desperat! Der var stadig kø bag ved mig, og det gjorde mig bare endnu mere stresset, og jeg tænkte bare, at nu måtte dem ved siden af mig da begynde at undre sig over, hvorfor jeg bare stod der med tissetrolden fremme, og der ikke skete noget. De troede garanteret, at jeg bare stod der for at lure på dem, så jeg pressede ekstra på, og lige pludselig kom jeg til at slå en prut. Det var ikke en stor prut, men det var nok til, at det kunne høres af alle, og en eller anden i køen bag mig udbrød: Nej, hvor ulækkert! Og jeg kunne ikke gøre andet end at blive kanon rød i hovedet, sige undskyld, knappe op i en fart og skynde mig ud. Det var rigtig, rigtig, rigtig pinligt.

De fleste omkring bordet sad med et smil på læben og lyttede til historien.

– Og så fik du slet ikke tisset? spurgte Tom leende.

– Nej, jeg vågede mig først derind igen da koncerten fortsatte, så jeg gik glip af et nummer.

– Jeg kan altså heller ikke det der med offentlige toiletter, sagde Chrisser.

– Nej, men det gælder jo både urinalerne og toiletterne, sagde Tom stadig leende. – For os andre handler det kun om, at vi er pee-shy.

– Pee-shy? Det udtryk har jeg ikke hørt før, sagde Kristian. – Betyder det bare, at man er genert ved at tisse, når andre er til stede?

– Ja, noget i den stil, svarede Tom.

– Årh, tal for dig selv, sagde Christian. – Jeg er aldeles ikke pee-shy. Nu er i altså for sippede.

– Jeg er også pee-shy, sagde Kristian.

– Og mig, sagde Chrisser.

– Og jeg, sagde Jesper og Lars næsten i kor.

– Jeg kan sgu’ godt forstå, at I er pee-shy, selvom jeg ikke selv er det. Jeg havde nok også haft en lille smule problemer, hvis der stod en pige med bukserne åbne ved siden af mig, når jeg lige skulle slå en streg. Nok mest med koncentrationen, men jeg tror nu også, at det kunne knibe lidt med præstationen.

– Det er sgu’ da noget af det bedste ved at være homo, udbrød Christian. – Tænk helt lovligt at kunne se på andre fyres klokkespil. Og jeg har sgu’ da fået meget god sex ved urinalerne på offentlige toiletter.

Det gav et gib i Kristian. – Det tror jeg ikke, at jeg vil høre noget om, sagde han.

– Årh, lad være med at være så hellig, skat, sagde Christian til Kristian.

– Det er sgu’ egentlig rigtig, sagde Brian. – Det havde jeg ikke lige tænkt på. Der kan selvfølgelig være nogen fordele ved det. Det eneste jeg ikke har forstået ved jer bøsser, sagde han eftertænksomt, – er det der med analsex. Hvordan i alverden kan I synes, at det er lækkert? Forstå mig ret. Jeg kan udmærket godt forstå, at det kan føles lækkert med en finger, men noget der er større? Det må da gøre ondt.

– Overhovedet ikke sagde, Christian.

– Som regel er det rigtig godt, sagde Tom, – men nogen gange kan det godt være lidt ubehageligt.

– Hvad siger du, Jesper? spurgte Brian og så direkte på Jesper.

Det gav et gib i Jesper. Det passede ham udmærket kun at være tilskuer til debatten, men lige pludselig var han kommet direkte i centrum, og hans tanker gik på højtryk for at finde en sikker vej ud igen.

Jesper så lidt bebrejdende på Brian, men Brian gengældte blot Jespers blik med et stort smil. – Du er jo forholdsvis ny i branchen, så du må da også have haft dine bekymringer, fortsatte Brian.

– Det havde jeg nok, sagde Jesper. – Men det var der ikke nogen grund til. Det er faktisk rigtig godt, sagde Jesper med et genert smil.

– Jeg vil da gerne hjælpe med en demonstration, sagde Chrisser til Brian og slikkede sig om munden.

– Ja, vi vil da gerne give dig en grundig indføring, sagde Christian og lænede sig ind over bordet mod Brian.

– Det er godt med jer, sagde Brian grinende og lænede sig tilbage på stolen.

Jesper åndede lettet op over, at han ikke længere var i skudlinien.

– John er stadig ikke kommet tilbage, så det er din tur, Christian.

– Åh, kan jeg ikke lige springe over? Jeg skal altså sådan tisse, sagde han og rejste sig.

– Der er da mandefald, sagde Lars. – Er det så min tur?

– Ja, kør bare, sagde Chrisser, og var tydeligvis tilfreds med at kunne dirigere rundt med hele selskabet.

Jesper var spændt på, hvilken historie Lars havde tænkt sig at fortælle. Han gjorde sig klar til at kunne sparke Lars under bordet, hvis han begyndte på noget alt for personligt, der også involverede Jesper selv.

– OK. Jeg skulle en tur til Jylland på ferie sammen med Dorthe og en kæreste, hun havde dengang. Vi havde lånt et sommerhus i Juelsminde – hvilket jo ikke er så forfærdelig langt fra Vejle, så jeg også lige kunne få besøgt mine forældre. Dorthes kæreste, Sten, havde en Peugeot 106, som faktisk kørte ret godt, men der var nu ikke meget plads med alt det bagage vi skulle have med til 14 dages ferie. Jeg var jo lokalkendt og legede den store guide, for på vej over Fyn konstaterede Sten, at han havde glemt at tage kørevejledningen med, og i øvrigt havde han ikke noget kort. Nå, men jeg var som sagt lokalkendt, så jeg skulle nok vise vejen, og jeg førte mig frem med, hvor meget jeg var kommet i området som barn. Da vi havde passeret Vejle og nærmede os Juelsminde, kom jeg så i tanke om, at vi skulle køre mod Klejs Mølleby, så vi drejede af, og…

– Hvad, øh, bliver historien også interessant på et tidspunkt? spurgte Chrisser spydigt. – Andre kan finde ud af at fortælle homohistorier, så du må vist lige prøve igen.

– Hov, hov, protesterede Brian. – Det får jeg altså af gode grunde lidt svært ved at leve op til.

– Men du er også den eneste undtagelse, sagde Chrisser udglattende. – Skal du bruge lidt tid til at finde en nye historie frem fra hukommelsen, Lars?

Lars så fornærmet ud. – Ja, tak, sagde han skarpt, men Jesper kunne skimte antydningen af et smil lige under overfladen. – Men jeg kan godt fortælle, at det var ret pinligt, at vi var nødt til at køre rundt i flere timer, før vi fandt sommerhuset.

– Hvor bliver John af? spurgte Chrisser henvendt til Tom og demonstrerede, at han ikke fandt historien spor interessant.

– Aner det ikke, sagde Tom og så ud som om, at han først netop havde opdaget, at John manglede. – Han skulle da bare lige tisse… Nå, men hvis Christian også skal tisse, så må han da se at blive færdig. Hvis tur er det så?

– Hvad med dig, Søren? spurgte Chrisser.

– Tjah, hvorfor ikke, sagde Søren. – Vi skal tilbage til folkeskoletiden, men det er jo heller ikke mere end nogle få år siden, sagde han med et smil. – Forestil jer en rigtig lejerskole – sådan lidt barakagtig med spisesal, bordtennis og orange og blå tæppefliser.

Jesper så straks billederne for sig. Han var tilbage i 8. klasse og på en mareridtsagtig lejerskole ved Hundested, hvor han udelukkende kunne tænke på at komme hjem. Han kunne ikke huske hvorfor, men han kunne huske, at han hadede at sove i samme værelse som tre andre drenge, og at han var klar til at tage det første tog hjem, da lærerne fandt på at dele klassen op i hold, og de skulle finde på noget underholdning for resten af klassen efter middagen lørdag aften.

– I min 9. klasse gik også en dreng, som hed Anders. Han var nok mit første crush – i hvert fald det første rigtige crush, jeg kan huske. Han var super smart og checket, og så boede han i det lækreste hus med udsigt over vandet. Jeg tror nok, at hans forældre havde kassen, men jeg ved det faktisk ikke. Anders havde det hele: Lækkert hår, det rigtige tøj, smukke øjne og en krop, der lignede en mands og ikke bare en dreng som os andre. Ved enhver lejlighed betragtede jeg ham, og flere gange måtte jeg tage mig selv i at falde i staver, når han var i lokalet. Så en aften sad vi i fællesstuen og snakkede, mens lærerne var gået ind i skolelokalet for at forberede et eller andet til dagen efter. Så kom spritten på bordet. En eller anden havde taget en flaske vodka med, og en anden havde en lommelærke med et eller andet, jeg ikke kan huske hvad var. I hvert fald blev vi rigtig hurtigt fulde, og da vi havde passeret midnat begyndte de første så at kravle i seng. På et tidspunkt går Anders også, og jeg har mest lyst til at følge efter ham, men der var i hvert fald ikke nogen, der skulle mistænke mig for noget, så jeg bliver. Først efter en time er der kun et par stykker tilbage, og så vil jeg også i seng. Jeg går ned ad gangen til det værelse, hvor jeg bor sammen med tre andre drenge, men på vejen passerer jeg det værelse, som Anders bor på. Døren står på klem, så jeg stopper op og lige så stille skubber jeg døren op. Alle værelserne har to køjesenge, og jeg har selvfølgelig holdt øje med, hvor Anders sover. Jeg kan høre, at de alle fire ånder tungt, så jeg lister mig lige så stille ind, og i lyset fra gangen kan jeg lige skimte Anders ligge i den øverste køje. Han snorker lige så stille, og han ser simpelthen så sød ud, at jeg får lyst til at klatre op i køjen til ham.

– Det gjorde du ikke! udbrød Kristian vantro.

– Shhh, sagde Jesper, som var helt inde i stemningen, og som tydeligt så billederne for sig, så han nødigt ville forstyrres.

– Nej, selvfølgelig ikke, men jeg var jo fuld, så hæmningerne var næsten borte, så jeg listede mig hen og kyssede ham på kinden.

– Ej, vågnede han så? spurgte Kristian ivrigt.

– Næh, jeg listede lige så stille ud igen, og for ikke at vække nogen, så lukkede jeg lige så stille døren efter mig, men lige inden døren var helt lukket, så ser jeg, at Michael, der ligger i den nederste køje på den anden side, er vågnet og stirrer direkte på mig. Han siger ikke noget, men han ser underligt på mig, og jeg skynder mig bare at lukke døren i. Jeg har faktisk glemt alt om det, da jeg vågner næste morgen, men til morgenmaden opdager jeg, at Michael sidder og hvisker med nogen af de andre, og så går det op for mig, at det er mig, de hvisker om, og at Michael har set mig kysse Anders. Anders sad bare og grinede sammen med nogle af de andre, og det virkede som om, at han ikke havde opdaget noget, men på et tidspunkt skæver han over til mig, og så siger han et eller andet til de andre, som jeg ikke kan høre, men så griner de alle sammen, og nogle af dem ser over på mig. Jeg kunne have krøbet i et musehul, og da Anders rejser sig op og går hen mod, hvor jeg sidder, så rejser jeg mig op og løber ud af lokalet. Jeg gemte mig inde på værelset i en time, indtil en af lærerne kom ind og hentede mig.

– Jamen, hvad ville han? spurgte Jesper, som tørstede efter en forklaring og allerhelst en lykkelig slutning på historien.

– Jeg ved det ikke. Jeg spurgte ham altså ikke, og jeg holdt mig på sikker afstand af både Anders og Michael resten af turen.

– Jamen, lod de bare som ingenting?

– Stort set. Nogle af pigerne blev pludselig meget omsorgsfulde, man de fleste holdt sig lidt på afstand. Heldigvis var der ikke mange måneder til vi forlod folkeskolen, og jeg har faktisk ikke set ret mange af dem siden.

Jesper var lidt ærgerlig over, at historien var så uforløst. – Anders må da have sagt noget på et tidspunkt?

– Niks, men det blev endnu mere pinligt, da det viste sig, at Michael eller nogen af de andre sladrede til parallelklasserne, så rygtet spredte sig til det meste af skolen i løbet af nogle uger.

– Sikke nogle venner, sagde Kristian sarkastisk.

– Ja, sagde Søren med et smil. – Men jeg fik da kysset Anders.

Fortsættes…