Vildfarelse – afsnit 91 – Ankomst (II)

Udenfor stod hele flokken: Chrisser, Søren, Tom, John, Christian og Kristian. Jesper stirrede forbavset på dem. – Øhhh, skulle I ikke først komme i overmorgen?

– Næh, sagde Søren grinende. – Vi blev enige om at lave en lille overraskelse. Men bare rolig; vi tager hjem et par dage tidligere, så I skal nok få lidt tid for jer selv.

Jesper fik en mistanke. Han vendte sig mod Lars, som stod ved pejsen med et smørret grin. – Vidste du noget om det her?

– Det var nu meningen, at de skulle have været her, da vi kom. Men kan du ikke lige se at få lukket døren, så du ikke lukker den sidste smule varme ud?

– Åh, jo. Skynd jer ind, sagde Jesper og flyttede sig fra døråbningen.

Chrisser svansede ind først tæt fulgt af Tom og John, som slæbte på hver deres kuffert.

– Har du ikke noget bagage med? spurgte Jesper henvendt til Chrisser.

– Jo, svarede han kækt og svingede hånden i retning af Tom.

Tom smilede skævt og løftede kufferten han havde i hånden et lille stykke. Både Jesper og John rystede på hovedet.

Kristian og Christian kom ind med ens kufferter skarpt forfulgt af Søren, som ikke så ud til at være specielt begejstret for situationen, men da hans øjne mødte Jespers, lyste han alligevel op i et smil. – Hej, sødeste! Vi har glædet os!

– Det har vi også, sagde Jesper med et smil og så på Lars over skulderen.

Jesper begyndte at skubbe døren i bag Søren, men mærkede noget modstand, hvilket fik ham til at vende hovedet mod døren igen. Da han fik øje på en skulder i døråbningen skyndte han sig at åbne døren igen. Jesper havde ikke været specielt overrasket over at se drengene ankomme tidligere end planlagt, men dette havde han slet ikke ventet.

– Hvad, øhh, er jeg ikke velkommen? spurgte Brian med et stort smil.

Han så bragende godt ud med et par frække solbriller og i en lækker skijakke og det var tydeligt, at det ikke var særligt længe siden, at han havde været i Israel, for han var stadig solbrun.

– Det var sgu’ en overraskelse, udbrød Jesper. – Kom ind! Hvor er det godt at se dig!

– Der er sandelig forskel på folk, udbrød Chrisser indigneret. – Os spørger han, om vi ikke er kommet for tidligt, men den eneste hetero i selskabet får den mest fabelagtige velkomst, sagde han og vendte påtaget fornærmet ryggen til.

Brian var kommet ind, og Jesper lukkede døren bag ham. – Hvor har du gjort af Susan?

– Hun er derhjemme. Det skulle jo være en herretur det her, ikke? sagde han, tog solbrillerne af og så rundt på selskabet. – Nårh, ja, så en slags herretur da, tilføjede han drillende.

– Hvis det ikke var fordi han var så cute, så havde jeg spiddet ham med min skarpe tunge, sagde Chrisser og vendte sig mod Brian. – Hvor er mit boudoir? Jeg trænger til at blive frisket op, mens I får varmet stuen lidt op. Jeg håber ikke, at der er lige så koldt i resten af huset.

– Det må du nok forberede dig på, sagde Lars. – Vi er lige ankommet, så vi har endnu ikke været rundt i huset, men lad os se dog se på sagerne. Skal vi gå ovenpå og se på soveværelserne?

– Vi har ikke hilst ordentlig på værten endnu, sagde Tom og forlod kufferten på gulvet for at gå over og give Jesper et stort knus. – Jeg skulle lige til at sige tillykke, men det er først i overmorgen, ikke?

– Jo, det er det, sagde Jesper og var ved at drukne i Toms tykke jakke. – Men det er godt, at I kunne komme.

De andre fulgte Toms eksempel, og først fik Jesper en stribe kram og kindkys, hvorefter det blev Lars’ tur.

Da Christian som en af de sidste gav Jesper et stort knus, mærkede Jesper en hånd på sin bagdel, der gav den ene balde et klem. – Godt at se dig, din frækkert, hviskede Christian ind i Jespers øre og holdt fast. Jesper strammede grebet om Christian, og gav hurtigt slip igen for at indicere, at knuset ikke skulle vare længere, og Christian gav lidt modvilligt slip på Jesper.

Brian havde indtil da holdt sig lidt tilbage, men da Jesper havde været turen igennem gav også han Jesper et stort knus. – Jeg er glad for, at Lars inviterede mig, sagde han og lagde armen om Jespers skulder.

– Det er jeg også, sagde Jesper og så ultrakort ind i Brians øjne. – Skal vi gå med ovenpå? spurgte Jesper og prøvede at skjule sin forlegenhed.

Uden at slippe sit tag førte Brian Jesper over til trappen gennem labyrinten af efterladte kufferter på stuegulvet. Først henne ved trappen, hvor de andre var på vej op, slap han taget.

– Efter dig, sagde Jesper og drejede sig, så Brian kunne komme forbi.

Brian smilede og gik forrest. Da Brians bagdel var lige i Jespers øjenhøjde, fulgte Jesper efter, og han måtte erkende overfor sig selv, at han havde haft den skumle bagtanke, da han lod Brian gå først op ad trappen. Bagdelen var lige så velformet, som han huskede den.

– Gud, hvor er det primitivt! hørte de Chrisser udbryde fra et af værelserne.

– Hvad er der galt? spurgte Lars bekymret ude fra reposen for enden af trappen.

– Det spejl her er jo ikke større end mit ansigt! Og så er der ikke en gang noget badeværelse!

– Jo, her, råbte Søren inde fra rummet for enden af gangen. – Men så er det heller ikke større. Det er kun én af gangen…

– Ja, selvfølgelig, sagde John, som stod nærmest.

Chrisser stak hovedet ud i gangen, og så først på John – så hovedrystende på Tom. – Han lærer det nok en dag, sødeste. Du skal ikke tage det så tungt, sagde han og lagde medfølende en hånd på Toms bryst. – Jeg tager det værelse her, sagde Chrisser og forsvandt ind på værelset igen.

– Du får det altså ikke alene, sagde Lars og forsøgte med tydelige vanskeligheder at finde ud af, hvordan han skulle formidle budskabet så nænsomt som muligt. Han opgav øjensynligt og tilføjede blot: – Du skal dele med Søren.

Søren kom ud fra badeværelset og så på Lars. Han havde tydeligvis hørt, hvad Lars havde sagt. Han sendte Lars et blik, der signalerede misbilligelse og skepsis – så et øjeblik efter et skuldertræk og et skævt smil.

Chrisser kom valsende ud fra soveværelset og gik direkte hen mod trappen. – Nå, vi kan jo ikke hænge her hele dagen. Du kan bare sætte min kuffert dér ind, Tom. Hvad har vi nedenunder? sagde han og forsvandt ned ad trappen.

– Hvor er her dejligt, sagde Christian. – Må vi bo her? spurgte han fra døråbningen til naboværelset i forhold til Chrisser og Sørens værelse.

– Ja, det gør I bare, sagde Lars. – Så kan Tom og John tage det dér.

– Hvor skal I så bo? spurgte Christian.

– Der skulle også være et soveværelse nedenunder. Det tager vi, sagde Lars. – Mens I lige finder jer til rette, ser jeg lige til pejsen. Der måtte godt lige være 15-20 grader varmere. Tænd endelig for varmen på værelserne, for jeg er temmelig sikker på, at pejsen ikke kan varme mere end underetagen op.

– Hvad med Brian? spurgte Jesper. – Er der flere værelser nedenunder, eller skal han ligge i fodenden hos os?

– Fodenden? sagde Brian. – Nej, jeg skal da ligge i midten, sagde han alvorligt.

– Du kan da sagtens ligge mellem Chrisser og mig, sagde Søren med en forbavsende entusiasme.

– Ja, det kunne du lide, sagde Lars sarkastisk.

– Det tør jeg sgu’ ikke, sagde Brian grinende. – Så hellere sove på sofaen.

– Vi skal nok tage os rigtig godt af dig, sagde Søren lokkende.

– Du får den alkove, der er nedenunder, som jeg har lovet dig, sagde Lars.

– Fint. Lad os se på sagerne, sagde Brian og gik ned ad trappen efterfulgt af Lars.

– Skal vi få hentet kufferterne? spurgte John henvendt til Tom og fulgte dem.

Christian og Kristian var forsvundet ind på værelset og havde skubbet døren i. – Kommer I? spurgte Jesper så højt, at de burde kunne høre det gennem døren. Han hørte blot en høj fnisen, men der kom ikke noget svar.

– Lad bare turtelduerne være, sagde Søren og gik ned ad trappen.

Tom fulgte efter, så kun Jesper var tilbage på reposen. Jespers nysgerrighed drev ham, og han kunne ikke dy sig for at skubbe døren op. Christian og Kristian lå tæt sammen og kyssende på sengen, og Kristian havde en hånd nede mellem Christians ben.

– Så, I to turtelduer. Skal I ikke med ned?

Christian så på Jesper. – Vil du ikke hellere være med? spurgte han med et frækt smil.

– Det er godt med dig, sagde Kristian og gav ham et dask på maven. Han rev sig løs fra Christian og rejste sig op. – Kom, sagde han og så på Christian.

Christian strakte sig veltilpas på sengen. – To minutter. Så kommer jeg.

Kristian gik forbi Jesper, men stoppede i døråbningen, som om han fortrød. – Kom nu, Christian.

Christian rejste sig modvilligt fra sengen og gik hen mod Jesper. Da han nåede hen til Jesper, vendte Kristian sig om og gik ud af døren. Christian så straks sit snit til at tage Jespers hånd, og da Jesper så på ham, lod han tungen løbe hen over sin overlæbe. Da Jesper forsøgte at trække hånden til sig, holdt Christian fast og førte den hen på sin temmelig hårde bule i bukserne.

– Jeg vil have dig, hviskede Christian næsten uhørligt og så Jesper i øjnene.

Jesper kunne ikke dy sig for at give bulen et lille klem, men ville alligevel ikke virke for interesseret og trak derfor hånden til sig igen og vendte sig for at gå. Han mærkede straks en hånd på den ene balde, men han var så forberedt på det, at han hurtigt kunne skubbe hånden bort og gå ud af døren.

Kristian stod et par skridt nede ad trappen og så hen mod døren. Jesper konstaterede straks, at han ikke kunne have set eller hørt, hvad der var sket, så han smilede blot. Kristian smilede tilbage og fortsatte ned ad trappen.

Fortsættes…