Vildfarelse – afsnit 85 – Kampkys

Døren smækkede med et brag, der rungede i hele opgangen. Jesper vidste, at Lars ville kommentere det, men han var for træt til at skulle forsvare sig. Det havde været en hård fredag i butikken, og Bjarne havde været urimelig. Selv Sørens fuldstændigt uforklarlige sprudlende humør havde ikke kunnet opmuntre Jesper, efterhånden som de utallige kunder blev mere og mere krævende og urimelige, men nu var han endelig hjemme og kunne slappe af.

Jesper hængte overtøjet fra sig og gik ind i stuen, hvor Lars sad og så nyheder. – Hej, sagde Jesper og bukkede sig hen over Lars for at give ham et kys.

– Hej, du, sagde Lars. Kommer du dér? Jeg hørte dig slet ikke.

Jesper fangede straks den sarkastiske tone, men han valgte ikke at kommentere det.

– Du ser træt ud, skat. Har det været en hård dag? spurgte Lars medfølende.

Jesper lod sig falde ned i sofaen ved siden af Lars med et suk. – Om. Vi har simpelthen haft så travlt, og kong Bjarne syntes lige, at han skulle koste lidt rundt med os, så snart der var en lille pause. Jeg nåede dårligt nok at få frokost, så jeg er hundesulten.

– Jeg havde ellers planlagt, at vi skulle ud og spise, sagde Lars og lagde armen om Jesper. – Har du lyst, eller er du for træt? spurgte Lars og rykkede opfordrende i Jesper.

– Kan vi ikke bare tage en hjemmeaften? sagde Jesper sløvt. – Jeg skal også på arbejde i morgen.

– Jamen, det er jo først klokken 10. Kom nu! Vi skal da ud og opleve noget.

– Ok, da, sagde Jesper efter lidt betænkningstid, selvom han mest have lyst til at flade ud på sofaen, men han vidste også, at han selv skulle være med til at lave mad, hvis han sagde nej, og hvis han skulle have noget at spise i overskuelig fremtid. – Hvor skal vi hen?

– Hvad med noget thai? spurgte Lars og rejste sig med beslutsomhed. – Jeg trænger til noget stærkt, der kan bringe sved frem på panden.

– Det kan vi da bare klare i soveværelset.

– o –

– Hmmm, jeg kan simpelthen ikke beslutte mig, sagde Lars og gennemlæste menukortet for femte gang.

– Kom nu, sagde Jesper lettere irriteret, – ellers får vi aldrig noget at spise. Kan du ikke bare tage menuen?

– Nej, jeg har lyst til at prøve noget andet – noget jeg ikke har prøvet før.

Jesper lagde menukortet fra sig og så sig om i restauranten. Alle borde var optaget. Nærmest dem sad et ungt heteropar, der tydeligvis var på deres første date – i hvert fald var fyren høfligere og mere opmærksom, end hvis de allerede havde været et par, og han så ud til at anstrenge sig for at holde samtalen i gang. Fyren var lidt lækker, så Jesper besluttede sig for at holde lidt øje med ham. Ved de øvrige borde sad ældre ægtepar, vennepar og en enkelt familie. Pludselig fik Jesper øje på en fyr, der virkede bekendt. Han var i selskab med en lettere overvægtig pige, som var godt i gang med en gigantisk dessert. Fyren overfor hende var Benny fra dykkerklubben.

– Shit, udbrød Jesper stille.

– Hvad er der? spurgte Lars dæmpet.

– Det er Benny fra dykkerklubben – ham, der meldte sig ud, fordi han ikke ville være medlem af en klub, hvor formanden var bøsse.

– Idiot. Har han set dig?

– Jeg ved det ikke.

– Skal vi gå?

– Nej, da. Han skal ikke have lov til at få den fornøjelse. Skal vi bestille?

– Ok, lad os bare det.

– Bestiller du? Jeg skal lige på toilettet. Jeg skal bare have menu nummer to og en Singha øl.

Jesper rejste sig og gik hen mod toilettet. Han gik en lille omvej, så han var sikker på, at Benny ville se ham, hvis han kiggede op. Da Jesper havde passeret bordet, havde Benny endnu ikke løftet blikket – til Jespers ærgrelse, så han besluttede sig for at gå samme vej tilbage.

Da han atter kom ud fra toilettet greb han Benny i at sidde og glo over mod Lars, hvilket brat ophørte, da han så Jesper ud af øjenkrogen. Benny undlod behændigt at se på Jesper og begyndte i stedet en samtale med pigen overfor ham.

– Er det ham i den hvide sweatshirt? spurgte Lars nysgerrigt, da Jesper satte sig.

– Lige netop. Hvor ved du det fra?

– Et øjeblik efter, at du havde passeret hans bord, begyndte han at skue rundt i lokalet for at finde ud af, hvor du sad henne, og sikkert for at se, hvem du var sammen med.

– Glor han stadig? spurgte Jesper, der skulle dreje hovedet temmelig meget for at se ham.

– Jeps. Han ser væk, hver gang jeg kigger i hans retning, men hans reaktionstid er på cirka 15 sekunder, så det er temmelig åbenlyst.

– Giv mig et kys, sagde Jesper spontant. I det samme kom Jesper til at tænke på nytårsaften, da de var blevet overfaldet på Vesterbrogade, bare fordi Lars havde armen om Jesper, men han følte sig nu alligevel betydeligt mere sikker på en fredelig restaurant, og han havde en brændende lyst til at give Benny en alvorlig lærestreg.

– Nu? Her?

– Ja, sagde Jesper og lænede sig ind over bordet med et smil.

Lars sendte Jesper et frækt smil, tøvede et øjeblik, lagde så hånden på Jespers kind og gav ham et kærligt kys. Lars lod hånden ligge på Jespers kind et øjeblik, mens de så hinanden dybt i øjnene. – Jeg elsker dig, hviskede Lars lige inden det så ud som om modet svigtede ham, og han lænede sig tilbage i stolen.

Jesper havde allerede sonderet terrænet ud af øjenkrogen og bemærket, at parret på date pludselig havde fået meget travlt med at tale lavmælt sammen. – Kan du se ham? spurgte Jesper ivrigt.

– Ja. Jeg er sikker på, at han har bemærket det, men han gør alt, hvad han kan, for at kigge væk og tale med sin date, eller hvad det nu er.

– Fint, sagde Jesper veltilfreds, og spekulerede som en gal på, hvordan han kunne sætte yderligere trumf på uden at gå til yderligheder såsom at have sex midt i restauranten.

– Jeg kom til at tænke på, at der faktisk ikke er så længe til din fødselsdag. – Tænk, at du fylder 27 før jeg gør, tilføjede Lars med et drillende smil. – Hvad vil du lave på dagen?

– Aner det ikke. Det har jeg slet ikke tænkt på.

– Skal vi invitere familien, vennerne, begge dele, ingen af delene…

– Kan vi ikke bare lade som ingenting?

– Det mener du ikke alvorligt, vel? Selvfølgelig skal vi da fejre din fødselsdag – dagen, hvor min elskede blev født.

– Kan vi ikke bare rejse væk? En hytte på fjeldet med en stor pejs og et bjørneskindstæppe, og så bare os to…

Lars spidsede munden og så ud som om at ideen tiltalte ham. – Hvad med… Hvad med om vi lejede en stor hytte i en uge og så inviterede hele slænget derop i nogle dage? Så kunne vi også være der for os selv noget tid.

Jesper tænkte straks på hvilket orgie det kunne blive i en hytte fyldt med bøsser og var på alle måder tiltalt af ideen om at leje en hytte – selvom der under ingen omstændigheder ville blive tale om sex med andre end Lars. – Ikke dårligt, sagde Jesper synligt opmuntret. – Lad os det. Kender du et sted?

– Det skal jeg nok finde ud af. Overlad du bare det til mig, sagde Lars og lænede sig tilbage med en veltilfreds mine. – Maria ringede i øvrigt lige inden du kom hjem. Jeg skulle hilse.

– Tak. Hvad sagde hun ellers?

– Hun spurgte, om hun kunne overnatte hos os i nogle dage. Hendes nabo på kollegiet har åbenbart for vane at arbejde om natten, og han kan kun arbejde, når han samtidig lytter til høj musik – og allerhelst D.A.D. eller Rammstein. De arbejder på at få ham smidt ud, men hun skal aflevere en opgave i næste uge, så hun har brug for at kunne arbejde i ro og fred.

– Jamen, selvfølgelig kan hun da overnatte hos os. Det er jo din søster. Hvornår skal det være?

– På mandag.

– Allerede? Og hvornår skal hun så aflevere opgaven?

– På fredag, men forhåbentlig får de ham smidt ud inden. Jeg har haft Maria boende før, men vi er altså ikke helt kompatible. Der er ét punkt, hvor vi absolut ikke ligner hinanden – vores ordenssans. Hun er altså et rodehoved.

– Nårh, ja, på fem dage kan det da ikke nå at blive særligt slemt.

– Ikke? Vent du bare og se. For resten, hvem vil du gerne have, at vi inviterer med op i hytten?

– Hmmm, kan vi ikke bare invitere dem alle sammen?

– Alle sammen? Er du klar over, hvor mange det er? Lad os se: Chrisser, Søren, Tom, John, øhh, Christian og Kristian, øhhhhhh, Johnny og ham knægten – er det ikke Daniel han hedder?

– Så godt kender jeg dem jo heller ikke, sagde Jesper, der slet ikke havde overvejet, at Lars kunne finde på at invitere Christian og Kristian og endnu mindre Johnny og Daniel.

– Hvad med Dorthe? Og hvad med dine små disciple – chefens søn og hans kæreste?

Jesper prøvede ihærdigt at formulere en sætning, der kunne fortælle Lars, at det var udelukket, at Dorthe blev inviteret med, uden at Lars ville blive fornærmet eller få en fornemmelse af, at Jesper egentlig ikke brød sig om hende. Han begyndte med det sikre: – Jeg synes ikke, at der er nogen grund til at invitere Peter og hans kæreste. Jeg har jo kun mødt dem et par gange. Og Dorthe er jo din veninde – ikke min. Tror du ikke, at hun ville falde lidt udenfor, hvis vi var otte bøsser og én pige?

– Hmm, jo, men hun bliver nok lidt fornærmet over ikke at få tilbuddet i det mindste. Hun ville sandsynligvis sige nej tak, når hun hørte, hvem der ellers var inviteret.

– Så du siger, at jeg skal invitere hende bare for syns skyld?

– Nej, nej, da ikke hvis du ikke har lyst, sagde Lars uden større overbevisning.

– Godt, så lader vi være.

– Tror du, at det er en god ide at invitere Christian og Kristian? spurgte Lars og så ned i bordet, men skelede et par gange over mod Jesper.

Jesper vidste, at han måtte lade som om, at Christian ikke betød noget, og besluttede sig for, at der ikke kunne være den helt store risiko ved at invitere dem med. – Det er jo ikke fordi, jeg kender dem særligt godt, men det kunne da være hyggeligt at have dem med, sagde han og var bevidst om, at han ikke svarede på Lars’ spørgsmål.

– OK, sagde Lars efter lidt betænkningstid. – Men det bliver nok ikke så nemt at finde en hytte til otte.

– Hvis du ikke kan finde en hytte til otte, så giver det sig selv, om de skal med eller ej, sagde Jesper og sparkede atter bolden tilbage til Lars.

Tjeneren kom med forretten, og de kastede sig sultne over den skoldhede suppe.

– o –

– Jeg er godt nok mæt, sagde Lars og lænede sig hen over bordet.

Jesper lænede sig frem og lagde sin hånd på bordet. Lars lagde sin hånd ovenpå Jespers, som benyttede lejligheden til at flette sine fingre mellem Lars’. Jesper bemærkede, at Lars skelede over mod Benny for at se, om han havde bemærket noget, men han sagde intet.

– Skal vi gå? spurgte Lars lidt efter. – Det jeg har lyst til at gøre ved dig lige nu, er ikke tilladt på offentlige steder.

– Benny ville ellers have godt af at lære lidt om det, sagde Jesper med et frækt glimt i øjet.

– Vi kan da godt lave en lille forestilling, sagde Lars hemmelighedsfuldt.

Jesper betragtede Lars med et nysgerrigt og spørgende blik. – Hvordan?

– Kom, sagde han og rejste sig.

De tog overtøjet på, der hang på stoleryggene. Lars gjorde en bevægelse i retning af først Benny og så døren, der indicerede, at Jesper skulle gå forbi Benny og ud. Han gik tøvende hen mod deres bord, og i det øjeblik han passerede det, mærkede han en fast hånd gribe sin bagdel. – Kom så smukke. Jeg kan ikke vente med at flå tøjet af dig, sagde Lars bag ham, så kun de nærmeste kunne høre det.

Ud af øjenkrogen så Jesper, hvordan Benny stivnede i en bevægelse. Jesper standsede op, drejede hovedet en smule og sagde dæmpet: – Jeg elsker, når du tager mig hårdt. Han rakte Lars sin hånd.

Lars klappede ham bagi og tog hans hånd. Han havde følelse af sejr men alligevel også en følelse af at være fanget og udstillet, mens de hånd i hånd gik ud af restauranten.

Fortsættes…