Vildfarelse – afsnit 81 – Sørens problem

Det var den første åbningsdag i butikken efter januarudsalget, og der havde ikke været ret mange kunder i løbet af formiddagen. Jesper havde været alene med Søren i baglokalet et par gange, men hver gang havde Søren været tavs eller svaret med enstavelsesord. Nu stod de i hver deres prøverum og ryddede op efter nogle kunder, som netop var gået.

– Hvornår er den næste tøjmesse egentlig? spurgte Jesper for at begynde med noget ufarligt.

– Ved det ikke, sagde Søren.

Jesper tog en dyb indånding. – Er der noget galt, Søren?

– Nej, var svaret blot. Søren gik ud i butikken.

Jesper samlede tøjet og gik efter ham. Da han havde hængt bukserne på plads, gik han over til Søren, som stod og foldede nogle bluser sammen.

– Selvfølgelig er der da det, Søren. Så godt kender jeg dig da, men hvis du ikke vil tale om det…

Søren lod armene falde, men så ikke op. Jesper ventede tålmodigt.

– Markus var på besøg i går, sagde Søren og fortsatte arbejdet.

– Ham? spurgte Jesper overrasket. – Kom han bare uanmeldt?

– Nej, sagde Søren og tav atter.

Jesper ventede på en fortsættelse men forgæves. – Vil du helst have jeg spørger, eller skal jeg gå? spurgte Jesper opgivende.

– Han ringede og sagde, at han var i nærheden, og at han ville kigge forbi. Jeg ved ikke, hvorfor jeg sagde ja.

– Jeg troede ikke, at du snakkede mere med Markus, siden du fandt ud af, at han var … positiv.

Jesper kunne ikke få sig selv til at sige HIV positiv.

– Det gjorde jeg altså, men han vidste også udmærket, at jeg var begyndt at komme sammen med Christopher, så det var bare et rent venskabeligt besøg.

– Men det udviklede sig altså til lidt mere, gættede Jesper.

– Nej, da, sagde Søren forarget. – Det kunne ikke falde mig ind at have mere med Markus at gøre. Been there, done that.

– Jamen, hvad så? Hvad er der så galt?

– Chrisser kom selvfølgelig ind ad døren, mens Markus var der.

– Ja, og…? I havde jo ikke noget at skjule?

– Nej, fortæl du det til Chrisser. Først lod han som ingenting og hilste pænt men overfladisk på Markus, men lidt efter lidt kunne jeg mærke, at der var noget galt. Han begyndte at blive spydig i sine kommentarer.

– Åh, åh, vi kender Chrissers dræberkommentarer, men hvorfor? Havde han nogen grund til at være jaloux?

– Markus talte lidt om den gang vi var sammen, men det var også det eneste.

– Det er da heller ikke særligt sjovt at høre på, når man er den nye kæreste. Jeg hader, når Dorthe taler om Lars’ ekskæreste, selvom jeg ved, at Lars og jeg har det perfekt sammen.

– Ok, ok, men det blev først et problem, da det gik på for Chrisser, at Markus er HIV positiv.

– Hvordan fandt han da ud af det?

– Ja, jeg var selvfølgelig så dum at spørge til hans helbred, mens Chrisser var ude i køkkenet. Jeg fandt allerede ud af, at rygtet om, at han er HIV positiv, var sandt for to uger siden – Markus ringede, og jeg spurgte ham simpelthen direkte om rygtet var sandt. Han var rystet over, hvor hurtigt rygtet spredtes, men heldigvis havde han rygrad nok til at fortælle mig sandheden. Selvom han ikke sagde noget direkte i går, så gættede Chrisser det alligevel ud fra det han kunne høre gennem døren, og så var fanden løs.

– Det behøver da ikke at have noget at gøre med jer? sagde Jesper forsigtigt spørgende.

Søren vendte sig mod Jesper og så opgivende på ham. – Hvad tror du selv?

– Jeg tror simpelthen ikke på, at I har haft usikker sex, sagde Jesper med himmelvendte øjne.

– Selvom jeg er ret sikker på, at jeg ikke er blevet smittet, så er jeg alligevel ikke så dum at dyrke usikker sex, men alligevel… Det er jo ikke al slags sex, man dyrker med gummi.

Jesper forestillede sig hurtigt, hvilke former for sex, Søren hentydede til, ved at forestille sig hvornår han selv og Lars ikke brugte kondom. – Næh, det er det vel ikke, men det er der så heller ikke den store risiko ved, vel?

– Uanset hvad, så har Chrisser ikke nogen grund til at være hellig, men alligevel blev han vred og bange, og så gik han, og jeg har ikke hørt noget fra ham endnu.

– Hvornår skal du testes?

– Om en måneds tid, men jeg har altså ikke tænkt mig at vente så længe på at få Chrisser tilbage.

Jesper smilede. Søren havde tydeligvis mere end venskabelige følelser overfor Chrisser, og faktisk lød han forelsket, selvom Jesper fortsat havde svært ved at se Søren og Chrisser som et par.

– Hvad smiler du af? spurgte Søren lettere forurettet.

– Det er bare godt at se, at du er glad for ham. Hvordan vil få ham beroliget?

En kunde kom ind i butikken.

– Det ved jeg ikke endnu. Jeg aner det faktisk ikke, sagde han opgivende og gik over til kunden.

– o –

Jesper havde kaffepause og gik ud i baglokalet. Han fandt sin mobiltelefon i jakkelommen og tændte den, og kort efter tikkede to SMS-beskeder ind. Han trykkede sig ind på den første, som han hurtigt så var en besked fra Lars. Teksten var kort: “Dorthe kommer kl otte. Din”. Selvom Jesper syntes godt om Dorthe, så tog hun utroligt meget plads, når hun var på besøg, så ofte var han helst fri, men så længe det var ham, der boede hos Lars, og ikke omvendt, kunne Lars trods alt selv bestemme, hvem han ville have på besøg og hvornår. Desuden var Jesper så småt ved at pakke sine ting ned for at være klar til flytningen om søndagen, så han havde tilbragt et par aftener for sig selv i lejligheden med at pakke et par kasser med alt fra køkkenting til parfumer og deodoranter. Det havde været en underlig følelse at gå rundt i lejligheden, der havde virket forladt, selvom han og Sasha stort set kun havde taget tøj med sig. Selvom han absolut ikke savnede årene med Sasha, var han alligevel faldet i staver flere gange, når han var stødt på ting, der vakte minder.

Sasha havde efterladt nogle få ting på badeværelset, der fik Jesper til at mindes hendes bløde hud og hendes duft. Tankerne drev forbi sex med Sasha, og pludselig kunne Jesper ikke længere forstå, hvordan han kunne have haft sex med hende. Han havde måttet tolerere eller ligefrem ignorere hendes krop for at kunne gennemføre, mens han i allerhøjeste grad begærede Lars’ krop, og han forstod ikke længere, hvorfor han havde ladet sig nøjes med en kvinde i almindelighed og en kvindes krop i særdeleshed.

Jesper slettede SMS-beskeden fra Lars og åbnede den næste. Det var en besked om, at der lå en besked på telefonsvareren, så han ringede straks op for at høre beskeden.

– Hej, Jesper, det er Tom. Jeg ringer altså kun fordi jeg er desperat. Du er nødt til at hjælpe mig med at få Chrisser og Søren til at finde sammen igen. Chrisser ankom hjemme hos mig sent i aftes med en weekendkuffert, og det ser ud til, at han har tænkt sig at flytte ind permanent. Der er altså ikke plads til os alle tre i den her lejlighed, så vil du ikke nok bearbejde Søren lidt? Så skal jeg nok gøre hvad jeg kan med Chrisser. Tak, smukke!

Jesper slettede beskeden og overvejede et kort øjeblik, om der var noget, han kunne gøre, men han erkendte hurtigt, at dette problem var over hans kompetenceniveau.

Fortsættes…