Vildfarelse – afsnit 80 – Middagsgæster (II)

– Nårh, ja, du læser til læge, ikke? spurgte Lars henvendt til Christian.

Jesper så op fra sin tallerken.

– Jo, sagde Christian og kastede et hurtigt blik på Jesper, der viste, at han godt vidste, at Jesper havde dummet sig. – Det føles som om, at jeg har læst længe, men jeg begyndte sidste år.

– Er det spændende? spurgte Jesper i et forsøg på at blande sig naturligt i samtalen.

– Meget. Jeg har altid drømt om at blive læge – sådan en ganske almindelig praktiserende læge, der tager sig af alt fra gamle koners dårlige knæ til unge mænds potensproblemer.

– Det lyder som en selvmodsigelse – unge mænd og potensproblemer, sagde Lars. – Findes der virkelig unge mænd, der ikke kan få den op at stå? spurgte Lars alvorligt men med et glimt i øjet.

– Ikke i min praksis, sagde Christian og blinkede til Lars.

Lars smilede frækt.

– Og så har jeg en drøm om at opfinde en vaccine mod heteroseksualitet. Altså, det må da være en sygdom, sagde Christian med entusiasme men nærmest synlig sarkasme. – Se bare på deres elendige tøjsmag, deres overvægt og deres totale mangel på forståelse for at sex mellem mænd er det bedste.

– Du taler naturligvis kun om mænd, ikke? sagde Dorthe med et dræberblik rettet mod Christian.

– Det kunne ikke falde mig ind at tale om kvinder, sagde Christian. – Kvinder er ikke særligt interessante.

Jesper betragtede Dorthe i et forsøg på at se, om hun tog det som en fornærmelse. Det så ud som om hun blot tog det som et bevis på, at Christian ikke var værd at spilde mere tid på.

– Jesper, hjælper du lige mig med at åbne en ny flaske vin? spurgte Dorthe og rejste sig samtidig.

Jesper så på flasken på bordet og konstaterede, at flasken var halvt fuld, men da han så på Dorthe for at protestere, gjorde Dorthes blik det klart, at protester ikke blev godtaget. Han rejste sig lydigt og fulgte Dorthe ud i køkkenet.

Da de kom ud i køkkenet vendte Dorthe sig så brat mod Jesper, at han var lige ved at gå ind i hende. – Hvad har du gang i? hvæsede hun.

Jesper vidste godt, at det sandsynligvis ikke ville lykkes at spille uskyldig, men han prøvede alligevel: – Hvad mener du?

Dorthes øjne lynede. – Det ved du udmærket godt. Lars har ikke brug for flere nederlag lige nu, så uanset hvad du har gang i med Christian, så kan du godt droppe det eller skride med det samme.

– Lars kan godt passe på sig selv, sagde Jesper med et næsten vellykket pokeransigt.

– Er det det bedste forsvar du kan komme op med? spurgte Dorthe overrasket. – Her står jeg og anklager dig for at være Lars utro, og så fortæller du mig bare, at Lars kan klare sig uden min hjælp? Selvfølgelig kan han da det, dit ærkefjols, men han har bare ikke brug for at blive skuffet igen igen, og hvis du svigter Lars’ følelser for dig nu, så skal jeg være den første til at klippe dit dyrebareste lem af, forstået?

Jesper havde mest lyst til at bede Dorthe om at blande sig helt udenom, men han anså kampen tabt på forhånd, hvis han forsøgte. – Jeg har ikke tænkt mig at sætte noget som helst på spil med hensyn til Lars og mig. Christian er fortid, så jeg forstår egentlig ikke, hvorfor vi i det hele taget har denne her diskussion.

– Det skal jeg fortælle dig, sagde Dorthe spidst. – Hvis du havde fuldstændig ren samvittighed, så havde du og Christian ikke tøvet et øjeblik med at fortælle, at I kendte hinanden fra før Christian mødte Kristian og du mødte Lars.

Det så ud som om, der gik et lys op for Dorthe. – Men sandheden er vist, at det slet ikke var før du mødte Lars, ikke?

– Det var før jeg vidste, om der var noget mellem Lars og mig, men jeg kan ikke se, hvorfor jeg skal stå til regnskab overfor dig, sagde Jesper trodsigt.

– I så fald er du ikke så intelligent, som du ser ud til, og som Lars regner dig for at være, sagde Dorthe sødt og klappede Jesper på kinden.

Jesper overvejede, hvorfor Dorthe mon var så beskyttende overfor Lars. Der måtte være en dybere grund end bare deres venskab.

Dorthe vendte sig mod vinreolen og begyndte at gennemse flaskernes etiketter.

– Ved Lars godt, at du er forelsket i ham? spurgte Jesper prøvende. Det var ikke fordi han ville forsøge at kompromittere Dorthe, men blot et forsøg på at gøre magtbalancen lidt mere lige.

Dorthe fortsatte fuldstændig uanfægtet sit forehavende. Et øjeblik efter standsede hun op midt i en bevægelse, skubbede flasken hun havde fat i tilbage i reolen og vendte sig mod Jesper. Hendes øjne lynede stærkere end før. – Der er én ting, du aldrig må glemme: Hvis du på nogen måde forsøger at ødelægge forholdet mellem Lars og mig, så skal jeg personligt sørge for, at resten af dit ynkelige liv bliver et helvede på jord.

Dorthes ord var så stærke, at Jesper havde svært ved at tage dem alvorligt, men Dorthes blik var stadig ikke til at tage fejl af. Jesper søgte desperat efter en måde at formilde Dorthe på, og det eneste han kunne komme i tanke om, var deres fælles interesse. – Dorthe, vi elsker begge to Lars, og jeg har ikke tænkt mig at ødelægge hverken dit eller mit forhold til Lars.

Dorthe så ud som om hun skulle kæmpe voldsomt for at falde ned igen, og kun langsomt tøede hendes mine op. – Elsker du ham virkelig? spurgte hun blidt.

Jesper så ned i gulvet, tøvede, og så så Dorthe ind i øjnene, mens han svarede: – Ja, jeg elsker ham.

Dorthe overgav sig og gav Jesper et kram. – Det gør jeg også, hviskede hun næsten uhørligt ind i Jespers øre.

– Skal vi så ikke lade være med at diskutere det mere? spurgte Jesper og gav Dorthe et lille klem i håbet om, at hun snart ville slippe ham.

Dorthe slap ham, lagde hænderne på hans skuldre og så ham ind i øjnene. – Bare du husker på, at jeg skærer den af dig, hvis du prøver på noget.

– Det kommer jeg nok aldrig til at glemme, sagde Jesper med et lille smil. Hans smil stivnede. – Hvad har du tænkt dig at sige til Lars? spurgte han med mistro i stemmen.

Dorthe tøvede. Jesper var sikker på, at det var helt bevidst for at lade ham stege lidt. – Ikke noget, med mindre du giver mig grund til andet, sagde hun gådefuldt. – Hvad har du selv tænkt dig at sige?

– Ikke noget, sagde Jesper hurtigt. – Der er ikke nogen grund til at gøre Lars bekymret, vel?

– Ikke hvis der ikke er nogen grund til, at han er bekymret, vel? sagde Dorthe og gik atter hen til vinreolen. Hun tog resolut en flaske og vendte sig for at gå mod døren ud af køkkenet. Idet hun passerede Jesper, gav hun flasken til ham uden at værdige ham et blik. – Det skal være den, sagde hun blot og gik ind i stuen.

Jesper kunne ikke lade være med at tænke, at Dorthes entréer og sortier var Susse Wold værdig.

– o –

– Skal vi gå i seng? spurgte Lars, da de havde fået ryddet af bordet et kvarter efter at gæsterne var gået.

– Ja, lad os det, sagde Jesper træt. Han så på uret. Klokken var næsten to.

Lars skyllede de sidste glas af og satte dem ved siden af vasken, mens Jesper hældte en skålfuld urørte chips tilbage i posen.

– Gå du bare på badeværelset, sagde Lars. – Jeg skal nok tage det sidste.

Jesper luntede ud på badeværelset, mens han knappede skjorten op på vejen. Han smed skjorten i vasketøjskurven ved siden af brusenichen og tog også bukserne og strømperne af, som røg samme vej. Han stillede sig foran vasken og betragtede sig selv i spejlet. Øjnene så trætte ud, men ellers var han meget godt tilfreds med det han så. Måske kunne næsen have været lidt mindre og øjnene lidt mere brune i stedet for den lidt grumsede grønbrune farve.

Jesper tændte for det varme vand og ventede til temperaturen var passende før han vaskede sit ansigt. Han trak underbukserne ned og vaskede pikken – hvis nu Lars skulle have lyst til at lave andet end at sove.

Han nåede lige at tørre sig og at trække underbukserne op sekundet før, at Lars kom ud på badeværelset. Jesper hængte håndklædet op, tog tandbørsten og tændte for det kolde vand. Mens han børstede tænder betragtede han Lars, som var ved at klæde sig af. Lars gabte højlydt, mens han knappede sine bukser op. Da han bukkede sig forover for at tage dem af, gav Jesper ham et klap bagi. Lars fortsatte med at tage tøjet af uden at reagere. Jesper undrede sig et kort sekund, men tillagde det ikke anden betydning, end at Lars nok var træt.

Lars stillede sig skråt bag Jesper og kiggede på ham i spejlet, mens han børstede tænder. Hans ansigt var udtryksløst, men han havde en enkelt rynke i panden. Jesper bukkede sig forover for at skylde munden. Da han atter rejste sig, så han at Lars stadig stod med samme udtryk og betragtede ham i spejlet.

– Er der noget galt? spurgte Jesper med bange anelser ind i spejlet.

– Det skulle jeg til at spørge dig om, sagde Lars.

De betragtede hinanden i spejlet uden at sige noget.

– Jeg har nok regnet ud, at du kender Christian, men har jeg grund til at være bekymret? spurgte Lars stadig med et udtryksløst ansigt.

Jesper vendte sig om. Han havde lyst til at lægge armene om Lars og mærke hans varme og nøgne bryst mod sit og glemme alt om Christian, men han vidste, at det ville være upassende. Lars havde krav på et svar. Han tænkte forskellige svar igennem for at finde det svar, der ville være det mest afvæbnende, men han blev hurtigt enig med sig selv om, at kun det enkleste svar var brugbart. – Nej, det har du ikke.

Lars så Jesper dybt i øjnene. Hans rynke i panden blev dybere og han kneb øjnene lidt sammen, mens han tilsyneladende ledte efter et bevis i Jesper øjne på, at han talte sandt. – Det er muligt, at jeg er naiv, sagde han lidt efter. – Men jeg stoler på dig.

Usynligt for omverdenen åndede Jesper lettet op. – Jeg elsker dig jo, sagde Jesper og fik en klump i halsen.

– Lad være, sagde Lars og kiggede væk.

Jesper stivnede. Han vidste, at hans verden ville briste, hvis Lars ikke gengældte hans følelser.

Lars så atter på Jesper. – Sørg bare for at gøre dig fortjent til den tillid, ikk’? sagde Lars med fugtige øjne.

Jesper tog et skridt frem mod Lars og gentog: – Jeg elsker dig jo.

Han gav Lars et let kys på munden, som Lars nødtvungent gengældte. De så hinanden i øjnene.

– Gå ind under dynen. Jeg kommer om et øjeblik, sagde Lars. – Og jeg forventer at finde dig uden en trævl på kroppen.

Jesper trak straks underbukserne af næsten uden at slippe Lars’ blik. Han kastede underbukserne over på vasketøjskurven og gik forventningsfuld ind i soveværelset.

Fortsættes…