Vildfarelse – afsnit 8 – På vej

Døren smækkede bag Sasha. Jesper hørte hendes skridt ned ad trappen og hoveddøren smække, hvorefter der blev stille. Han kunne svagt høre musik fra en lejlighed i nærheden blandet med lydene fra bilerne i de nærliggende gader. Han faldt langsomt til ro. Erkendelsen af, at der ikke var nogen vej tilbage, gjorde ham sært rolig og urolig på én gang. Han var stadig chokeret over, at Sasha godt vidste, at han havde lyst til at være sammen med en fyr, men samtidig var han lettet over, at hun ikke var blevet rasende. Han kom i tanke om muleposen, der stod ude i bunden af skabet. Han rejste sig og gik ud i entreen. Muleposen stod, som han havde sat den, og han greb den ene hank og stak hånden ned. Efter lidt roden rundt fik han fat i avisen, som han tog op. Han lod muleposen stå og lukkede skabet. På vejen ind i stuen åbnede han avisen. Det første, der fangede hans øjne, var en helsidesannonce for en Café. “Sebastian” stod der med store bogstaver. Han noterede sig adressen og bladrede, mens han satte sig tilrette i sofaen. Artiklerne fangede ham ikke rigtigt, men annoncerne yderst på siderne var krydret med billeder af flotte fyre mere eller mindre uden tøj. En enkelt annonce for noget, der hed “Looky Looky”, var illustreret med et pornobillede, hvor tre fyre suttede hinanden. Jesper læste teksten grundigt. “Den nemmeste måde at få erotisk kontakt med andre unge over 18 år.” stod der. Ordene “… gør det muligt at deltage i legen eller blot kigge på og samtidig være anonym.” tiltalte ham helt ned i mellemgulvet, og han indprentede sig adressen i Randersgade. På den anden side var der en annonce for en sauna i Studiestræde. Jesper var overrasket over, at der stod, at stedet havde eksisteret i mere end 25 år, og alligevel havde han aldrig hørt om det. Billedet, der illustrerede annoncen, viste fire nøgne mænd bagfra, og en af dem havde den ene hånd på en andens balde. Navnet “Amigo Sauna” stod øverst og nedenunder stod åbningstiderne. Der var næsten døgnåbent. Jesper forsøgte at forestille sig stedet. Billeder i stil med et tyrkisk bad fløj gennem ham. I saunaens damptåger kunne man svagt skimte muskuløse mænd, der havde sex med hinanden, og Jesper forestillede sig selv som tilskuer. Han prøvede også at forestille sig selv om deltager, men det virkede forkert, og han foretrak at betragte de andre. Han havde lyst til at være med, men turde han? Hvor langt var der fra fantasi til virkelighed? Lysten til at prøve det, havde aldrig været større. Hvad hindrede ham i at tage ind til studiestræde nu? Intet, men mod måtte der til. Måske turde han. Måske nu?

Jesper rejste sig resolut fra sofaen. Tanken om, at der ganske få kilometer fra, hvor han sad nu, var et sted, hvor mænd havde sex med hinanden, tændte ham. Han var slet ikke sikker på, at han turde, men det kunne da ikke skade at gå forbi og lige se stedet lidt an udefra. Og hvis han nu alligevel ikke turde, kunne han måske gå forbi Sebastian. En café virkede ikke nær så skræmmende som en bøssesauna, men ved nærmere eftertanke var det alligevel skræmmende at komme på at bøssested. Hvad nu, hvis han mødte nogen, han kendte? Han forestillede sig, at han på vej ind ad døren blev prikket på skulderen af sin chef, Bjarne. “Godaften, Jesper, hvad laver du her?” Han kunne slet ikke bære tanken om at skulle bortforklare det – hverken overfor Bjarne eller overfor nogen anden – og angsten var lige ved at tage den lille smule mod fra ham, han trods alt havde. Han gik ud i entreen, lagde avisen tilbage i muleposen, og greb sin jakke og sine sko. Et øjeblik efter var han ude af døren.

Han havde gået i næsten et kvarter. Hjertet bankede heftigt. Hans mod steg og faldt efterhånden som han forestillede sig alle de måder, han kunne blive genkendt på. Det værste ville være, hvis Brian pludselig stod foran ham. Brian, med hans lumske smil og lækre krop. Det ville være noget helt andet, hvis han mødte Brian inde i saunaen. Hvad ville han gøre? Ville han kunne have sex med Brian? Det var nærmest utænkeligt. Brian var unåelig, urørlig, nærmest guddommelig, og det var fuldstændig utænkeligt, at Brian skulle have lyst til at have sex med Jesper. Det var selvfølgelig i det hele taget utænkeligt, at Brian ville have sex med en mand.

Han var tæt på Tivolis hovedindgang. Han vidste, at han bare skulle skrå over Rådhuspladsen, og så ville han være der. Han gik lidt langsommere for at vinde lidt mere tid, mens han gjorde hvad han kunne for at undgå at se på de forbipasserende. Selv Sasha kunne have passeret ham, uden at han havde bemærket det. Jesper havde på fornemmelsen, at alle kunne se på ham, hvor han var på vej hen – at det nærmest stod skrevet i panden på ham – men lysten og nysgerrigheden drev ham, og overbeviste ham om, at han var på rette vej. En mand stødte sin skulder ind i Jesper. Jesper så op på ham, men så straks væk. Det var en mørklødet, køn fyr, der så trodsigt på Jesper, og som helt sikkert var ude på lidt ballade. Bag ham var tre-fire andre mørklødede fyre, der så passivt til. De var tilsyneladende lidt irriterede over, at deres ven ville skabe ballade, men de gjorde alligevel ikke noget ved situationen. Jesper gjorde hvad han kunne for at undgå deres blikke, og forsøgte at komme udenom uden at komme for tæt på. Den første fyr vendte sig efter Jesper, men Jesper var allerede forsvundet i mængden.

Rådhuspladsen lå foran ham, og Studiestræde lå skråt ovre til venstre. Med sikre skridt, men med en lille rest af den nagende tvivl, krydsede han H.C.Andersens Boulevard og Rådhuspladsen. Pludselig bemærkede han en fyr længere fremme på vej mod Studiestræde fra den modsatte side. I mørket lignede det Søren fra butikken på en prik. Jesper satte farten ned og tænkte febrilsk på, hvordan han kunne ændre retning, uden at det virkede mistænkeligt. Den eneste udvej var at krydse gaden, men pludselig kom Jesper i tanke om, at det slet ikke kunne være Søren. Søren var jo på vej til Århus. Han åndede lettet op og fortsatte lidt hurtigere. Fyren drejede ned ad Studiestræde, så Jesper satte farten lidt ned igen, for ikke at komme for tæt på ham. Et lille stykke nede af strædet gik fyren ind på en bar med et oplyst skilt, hvorpå der stod “Masken”. Da Jesper passerede baren lidt efter, kunne han ikke lade være med at kigge ind af vinduet for at se efter fyren. Baren var i to etager, og man kunne kun se, hvem der sad i underetagen, men Jesper kunne ikke få øje på fyren. Der sad kun folk ved nogle enkelte af bordene, og Jesper bemærkede, at det kun var mænd. Jespers mistanke blev straks vakt, men han modstod lysten til at standse op og se ordentligt efter, og gik videre uden at lade sig mærke med det. Til gengæld lod han navnet Masken prente sig i hans hukommelse, så han kunne checke stedet i avisen, når han kom hjem igen. Han ledte efter numre på husene, så han kunne finde nummer 31A, men da han endelig fandt et nummer var det i slutningen af fyrrerne. Jesper ærgrede sig over, at han ikke havde set ordentligt efter fra begyndelsen, og at han nu var nødt til at vende om. Han besluttede sig for at fortsætte ned til den næste gade, og så der finde ud af, hvordan han mest ubemærket kunne vende om. Da han nåede gaden, standsede han på hjørnet, og så sig forsigtigt omkring. Der var kun få mennesker længere fremme ad Studiestræde, men der kom et par gående ad det stykke, som han lige selv var kommet ad. Han vendte sig om, og så på butiksvinduet bag sig uden egentlig at se noget. Da parret havde passeret, gik han med sikre skridt tilbage igen mod barren. Han så på husmurene og ledte efter numre, men det var kun de færreste huse, der havde et nummer på eller over døren. Et messingskilt, der hang på væggen i en port fangede Jespers opmærksomhed. Der stod “Amigo” med store bogstaver. Jesper mærkede hjertet banke helt oppe i halsen. Kun tre skridt længere, og han ville have passeret porten. Der var ingen mennesker at se, men han turde ikke vende sig om for at se, om der var nogen bag ham. Han mønstrede alt det mod, han havde, og drejede ind i porten. Der stod en del cykler længere fremme, og på højre side var der en dør. Jesper tøvede, men lagde alligevel hånden på dørhåndtaget.

Fortsættes…