Vildfarelse – afsnit 78 – Under dynen

Jesper lagde sit ansigt helt ind til Lars’, så han kunne mærke Lars’ næse mod sin. Lars’ øjne smilede, lige inden han lukkede øjnene og kyssede ham. – Sov du? spurgte Jesper stille.

– Næsten, sagde Lars med grødet stemme. – Hvad er klokken?

– Den er vist snart 12.

– Hvorfor blev det så sent? Var det så hyggeligt? spurgte Lars mere bekymret, end spørgsmålet umiddelbart syntes at kræve.

– Det var egentlig ok, men det var lidt anstrengende. Mor snakkede kun om familien, og far snakkede kun om sin forretning. Det var ligesom om, at de havde travlt med at undgå det emne, som de egentlig helst ville tale om.

– Men de tør jo ikke tale om det. De skulle jo nødigt erkende tingenes tilstand. Hvis først de begynder at spørge til dit ve og vel, så har de jo nærmest accepteret situationen, og det er de åbenbart slet ikke klar til.

– Min far er. Det er jeg ret sikker på. Jeg tror kun, at han gør det her for min mors skyld.

– Gør hvad?

– Jah, altså undgår at spørge til, hvordan det går. Mor skulle lige til at nævne Sasha på et tidspunkt, men hun nåede lige i sidste øjeblik at skifte emne totalt. Lige pludselig var det meget vigtigere at tale om moster Hannes antikvitetsbutik. Men da mor var ude i køkkenet på et tidspunkt, spurgte far pludselig, om jeg stadig havde en kæreste.

– Hvad svarede du så? spurgte Lars med rynket pande.

– At jeg stadig kom sammen med dig, selvfølgelig, din idiot. Det mest chokerende var, at han spurgte, om jeg troede, at mor måske bedre kunne vænne sig til tanken, hvis hun mødte dig.

– Hvad? udbrød Lars.

– Ja, du hørte rigtigt. Jeg troede også, at jeg havde hørt syner.

– Jamen, sagde du så, at det var en god eller dårlig ide?

– En god ide, selvfølgelig.

Lars rejste sig op på den ene albue og så ned på Jesper. – Så nu skal vi til kaffe og kage hos dine forældre i morgen? Er det det, du siger? spurgte Lars forundret.

– Nej, først om fjorten dage, sagde Jesper roligt med et drillende smil.

Lars rullede om på ryggen. – Shit, sagde han for sig selv.

– Hvad nu? Jeg troede, at du ville blive glad. Jeg har jo allerede mødt dine forældre.

– Det er ligesom noget andet, ikke? De HAR ligesom accepteret, at jeg er bøsse. Nu skal jeg bruges som plaster på såret – have en beroligende effekt på din mor. Jeg tror, at jeg tager mit pink jakkesæt med glimmer på reverset på den dag.

Jesper daskede blidt til hans arm. – Møgunge. Er det virkelig så slemt?

– Det er det vel ikke, men jeg havde bare regnet med, at alt det her springen ud var fortid for mig. Jeg har ligesom været det hele igennem, og jeg må indrømme, at jeg ikke savner den tid. Det var forvirrende og hårdt hele tiden at skulle håndtere situationen og reaktionerne.

– Jeg tror nu, at det bliver stille og roligt. Det kan godt være, at vi ikke skal sidde på skødet af hinanden lige den første gang…

– Nej, vi skal allerhelst bare opføre os som om vi bare var gode venner. Så kan din mor bevare illusionen om, at hendes søn i hvert fald ikke har sex med mænd.

Jesper så skuffet ud. – Nu er du uretfærdig, sagde han stille.

Lars tænkte sig om et kort øjeblik, hvorefter han atter rullede om på siden med ansigtet mod Jesper. Han lagde sin hånd på Jespers nøgne balde og gav ham et hurtigt kys på munden. – Undskyld. Jeg skal nok opføre mig ordentligt. Jeg glæder mig egentlig til at møde de forældre, der har flettet dine gener, sagde han og kørte fingrene igennem Jespers nakkehår. – Skal vi have en lille ting med?

– Det må du selv om, men jeg er sikker på, at min mor ville sætte pris på det. Hun elsker at få gaver.

– Så må du lige give mig noget inspiration til, hvad det kunne være.

– Det behøver vel ikke at være lige nu?

– Nej, da. Har du for resten fået ringet til Sasha?

Jesper mærkede en voldsom irritation, som han var lige ved at lade gå ud over Lars med en besk bemærkning om, at det skulle han slet ikke blande sig i. I stedet sagde han: – Ja, det har jeg, og hun vil gerne overtage lejligheden.

Lars betragtede Jesper. – Det er sandelig en stor beslutning.

Jesper havde slet ikke tænkt på det som en alvorlig beslutning. Da de havde talt om, hvor dumt det var, at Jespers lejlighed havde stået urørt hen i nogle uger, havde Jesper, uden at tøve og uden at tænke yderligere over det, foreslået, at han skyndte sig at komme af med lejligheden. Lars havde tøvet, men Jesper valgte at tro, at det var fordi han var bange for, at Jesper ville flytte sine møbler med sig.

– Jeg synes faktisk ikke, at det er nogen særlig stor beslutning, sagde Jesper henkastet. – Du kan i øvrigt være helt rolig. Hun vil også gerne overtage møblerne. Ham, hun har fundet, har nemlig stort set ingenting, og de få møbler, jeg havde med hjemmefra, som hun ikke vil have, kan hun bare smide ud.

– Wouv, rolig nu. Hvad er det, du siger? Skal hun nu lige pludselig flytte sammen med en fyr? spurgte Lars synligt overrasket.

Jesper lod som om, det var den naturligste ting i verden, selvom det også havde rystet ham, da Sasha var kommet med en henkastet bemærkning om det i telefonen. – Ja, hun har mødt en eller anden i byen mellem jul og nytår, og nu har de besluttet at flytte sammen, selvom jeg har på fornemmelsen, at det er noget Sasha har besluttet på hans vegne.

– Hvorfor tror du det?

– Det ville ligne hende. De havde garanteret ikke en gang diskuteret det, da hun sagde, at de gerne ville have lejligheden.

– Det er godt nok gået stærkt, sagde Lars stadig rystet. – Men på den anden side: det har det jo også med os.

– Det er noget andet, sagde Jesper afværgende.

– Hvorfor dog det?

Jesper anede ikke, hvad han skulle svare. Han følte bare inderst inde, at det slet ikke kunne sammenlignes. I hvert fald vidste han, at hans forelskelse i Lars var noget varigt, og at sommerfuglene i maven stadig dukkede op med jævne mellemrum, når han var sammen med Lars. Det var selvfølgelig ikke helt så ofte, som de første uger, men det var nok til at Jesper var sikker på sine følelser overfor Lars, og at han ville flytte sammen med ham. Han havde ikke overvejet, hvad der skulle ske på længere sigt. I modsætning til tidligere havde han ikke noget behov for at tænke over fremtiden, men blot at leve i nuet og gøre det, han følte var rigtigt.

Jesper valgte at undlade at svare på Lars’ spørgsmål. – Hun vil overtage den fra den 15. februar. Der er næsten tre uger til. Er du sikker på, at det er i orden, at jeg flytter ind? spurgte Jesper prøvende.

– Selvfølgelig er det det, sagde Lars med et smil.

Jesper mærkede et sug i maven af lykke over, at Lars ikke havde tøvet et sekund.

– Hvad sagde hun ellers? spurgte Lars nysgerrigt. – Hvad med nytårsaften?

– Hun sagde bare, at hun var ked af det, og at det havde været Pias ide.

– Ikke andet? Sagde hun ikke noget om mig? spurgte Lars med et smil.

Jesper skubbede Lars om på ryggen og rullede med rundt, så han lå på albuerne hen over Lars. – Jo, hun sagde, at du var grim, og at jeg kunne gøre det meget bedre.

– Løgner, lo Lars. – Hvad sagde hun mere?

– Vi talte kun sammen i fem minutter. Det var ligesom vi ikke rigtig havde noget at snakke om.

– Sludder.

– Ja, selvfølgelig er det noget sludder, men der var flere gange totalt stilhed, hvor ingen af os vidste, hvad vi skulle sige.

– Det er ikke fordi, I ikke har noget at sige til hinanden, men det er bare fordi I begge to er sårbare og ikke tør tale om det, I allerhelst vil tale om.

– Og hvad er så det, vi allerhelst vil tale om? spurgte Jesper med rynket pande.

– Jeres nye liv og jeres fremtid med nye kærester, sagde Lars med et skuldertræk.

Jesper tænkte, at det nok ikke var helt sådan, det var, men han undlod at sige noget.

– Er du ked af, at hun allerede har fundet en anden? spurgte Lars omsorgsfuldt.

Jesper tøvede. Han følte sig faktisk lidt stødt over, at hun så hurtigt kunne finde en erstatning for ham, og at de allerede skulle flytte sammen – oven i købet i deres gamle lejlighed. – Lidt, svarede han blot. Han prøvede at overbevise sig selv om, at han var ligeglad, men uden det store held. Måske var det blot hans stolthed, der var såret, men han følte nu alligevel at årene med Sasha havde været betydningsfulde, og at de ikke blot skulle fejes af vejen på så kort tid. Han vidste godt, at hans følelser var egoistiske, og at hun sikkert havde følt det samme men bare meget voldsommere. Han skød tankerne fra sig og forsøgte at koncentrere sig om situationen i stedet.

– Du er ikke for træt, vel? spurgte Jesper med et frækt smil og gned sin nøgne krop mod Lars’ lige så nøgne krop.

Lars tog et fast greb om Jespers balder og spredte dem let. – Skal du have pik?

– Ja, hvis ikke du skal? sagde Jesper spørgende. Han havde bemærket, at Lars duftede af sæbe, da han havde lagt sig i sengen. – Har du lige været i bad?

– Ja, sagde Lars og lod frækt sin tunge glide hen over overlæben. – Jeg tog mig lige en løbetur, så jeg trængte til det.

Jesper planlagde, hvordan han skulle lade sin tunge glide ned over Lars’ krop for til sidst at ende dybt begravet mellem Lars’ velduftende, spredte balder.

Fortsættes…