Vildfarelse – afsnit 75 – Nytårsaften (IV)

– Jeg tror, at jeg bliver dårlig, snøvlede Jimmy fra sofahjørnet.

– Nu er det tredje gang, han siger det, sagde Ulla bekymret til Jesper og Kim. – Burde vi ikke lige få ham bugseret ud på toilettet?

Jesper rejste sig for at hjælpe til, men han vaklede og besluttede sig for, at han var for fuld til at være til nogen hjælp, og skyndte sig at sætte sig igen.

– Kan I ikke lige klare det? spurgte Kim og satte sig godt til rette i sofaen. – Så underholder jeg bare mig selv imens. Det skal I slet ikke tænke på.

– Typisk, vrissede Ulla og rejste sig. – Mænd er kun til besvær. Mand jer dog op! Hvorfor i alverden siger man egentlig “mande sig op”? Det må da være fordi det kun er mænd, der har brug for at mande sig op.

– Næ, næ, protesterede Jesper. – Mænd er da til meget andet end besvær, sagde han og forsøgte atter at rejse sig for at hjælpe Ulla.

Ulla tog fat i Jimmy, men han rørte sig ikke ud af stedet. – Hvad skal jeg? spurgte han undrende.

– Kom nu. Vi gider ikke, at du kaster op i sofaen, vel? sagde Ulla omsorgsfuldt. – Tag lige hans anden arm, Jesper.

Jesper forsøgte at hive Jimmy op ved den anden arm, men han var blot dødvægt og ikke til at rokke.

– Ja, vi er jo nok nødt til at koordinere det lidt, ikke? vrissede Ulla. – Hjælp så lidt til Jimmy. Når jeg har talt til tre, så hiver vi, Jesper. En, to, tre!

Efter lidt moslen kom Jimmy vaklende på benene, og de bevægede sig ud mod toilettet. – Hvor skal vi hen? snøvlede Jimmy.

– Kom nu bare af sted, sagde Jesper.

– Jeg synes, det er helt i orden, at du er til mænd, sagde Jimmy langsomt og utydeligt, – og Lars er en hammerflink fyr, men jeg forstår det altså ikke. Et par store bryster er da bare det lækreste.

– Overhovedet ikke, sagde Jesper. – Det lækreste er et par stramme balder.

– Det er… Det er lige før, at jeg giver dig ret.

– Ja, det kan godt være, men jeg tror nu ikke, at det er den samme slags balder, vi tænder på. Jeg foretrækker, hvis de er forsynet med et solidt håndtag på den anden side.

Jimmy lukkede øjnene og forsøgte at fnise, men i stedet hikkede han.

– Der er damer til stede, så kan vi lige få en ordentlig tone her? sagde Ulla forurettet.

– Årh, er man lidt… snerpet? snøvlede Jimmy. – Din søster er i hvert fald ikke snerpet, så hvorfor er du så snerpet?

– Jeg er ikke snerpet, sagde Ulla fornærmet og åbnede døren til toilettet uden at slippe Jimmys arm. – Og Susan og jeg ligner ikke hinanden ret meget, så drop det bare.

De placerede Jimmy på låget på toilettet. Han faldt sammen og var lige ved at glide ned af toilettet, men Ulla nåede at gribe og støtte ham. – Bliver du siddende, eller skal du ned og sidde på gulvet?

– Lad mig nu bare være, klagede Jimmy.

– Hellere end gerne. Kom, Jesper.

Ulla tog fat i Jespers arm og trak ham udenfor, hvorefter hun lukkede døren til toilettet.

– Burde vi ikke holde øje med ham? spurgte Jesper bekymret.

– Pjat. Han klarer sig nok. Ellers må Jane holde øje med ham. Det er trods alt hendes kæreste. Bliver du aldrig træt af dumme kommentarer og spørgsmål?

Jesper tænkte sig om et øjeblik. – Ikke endnu, men det varer sikkert ikke så længe. Det er trods alt ret nyt.

– Det er faktisk en ting, jeg aldrig har forstået. Hvordan kan det være, at der er nogen, der er så lang tid om at finde ud af det? Hvor gammel var du, da du fandt ud af, at du mest var til mænd?

– Tjah, du har jo mødt Sasha i aften, og Susan eller Brian har vel forklaret, hvad der egentlig skete.

– Næh, de sagde bare, at du og Sasha havde boet sammen indtil for nylig.

– Hun tog det ikke så pænt, sagde Jesper med et lille smil. Han følte sig stadig beruset, men ikke så slemt, som da han havde rejst sig for at hjælpe.

– Det er vel ikke så underligt. Du kommer pludselig og fortæller hende, at hun har levet på en løgn. Hvor længe har I boet sammen?

– Det var ikke en løgn. Jeg har ikke løget, udbrød Jesper. – Og hvorfor skal alle have sådan en medlidenhed med Sasha? Har det mon ikke været svært for mig?

– Det har det muligvis, men du er ligesom kommet over det, ikke? Du har jo Lars nu, og tilbage står Sasha med nederlaget. Vi piger kan udmærket godt sætte os i Sashas sted, og jeg ville også være ret såret, hvis Kim pludselig kom og fortalte mig, at han hellere ville være sammen med mænd. Bare det at vide, at han sandsynligvis havde tænkt på andre mænd, mens vi havde været i seng sammen…

– Jamen, det er jo ikke noget, man selv vælger.

– Nej, men du har valgt ikke at være ærlig om det. Har du nogensinde fortalt hende, at du havde lyst til at være sammen med mænd?

– Nej, selvfølgelig ikke.

– Det er da ikke en selvfølge. Hvis I har boet sammen, så har I været ret tæt på hinanden, og så har man sgu’ en forpligtelse til at være åben og ærlig. Du kunne lige så godt have været hende utro, og så var det ligegyldigt, om det var med mænd eller kvinder. Bare det, at du har tænkt på andre mænd er at være utro. Ok, det er nok lidt overdrevet, men du forstår, hvad jeg mener. Det er ikke ok, at du ikke har fortalt hende om dine følelser.

– Ved du hvad? Det er heller ikke ok, at du står der og dømmer mig.

– Jeg dømmer dig overhovedet ikke, Jesper. Jeg prøver bare at fortælle dig, at Sasha har god grund til at være ude af sig selv.

– Hvorfor står I her? spurgte Lars fra døråbningen ind til stuen.

– Vi snakker bare, sagde Ulla.

– Det kan I vel også gøre sammen med os andre. Kom, sagde Lars og rakte Jesper hånden.

Jesper tog Lars’ hånd, og han og Ulla fulgte Lars ind i stuen, hvor Kim stadig sad i sofaen og så beundrende på et glas indeholdende en lysegrøn drink, mens Jane, Carina, Nick, Susan og Brian dansede til Madonnas seneste hit. Under stor jubel sluttede de alle tre sig til de dansende.

Nick havde smidt sin butterfly og åbnet smokingskjorten til navlen, hvorved hans brune, vaskebrætformede maveskind ofte kom til syne under dansen. Da Lars et øjeblik rettede sin opmærksomhed mod Carina, så Jesper sit snit til at danse tæt ind foran Nick. Nick tog udfordringen op og lagde den ene hånd på Jespers ryg og trak ham ind til sig. Jesper kunne slet ikke lade være med at lægge sin hånd øverst på Nicks nøgne bryst, og lod den langsomt glide ned over den varme, fugtige hud, indtil han mærkede noget koldt og hårdt mod sin håndflade. Jesper trak hånden til sig og trak skjorten til side, så han kunne se, hvad det var. I den højre brystvorte sad en piercing i form af en sølvstav med to små kugler i enderne.

Nick smilede frækt til Jesper. Lars havde lagt mærke til, hvad der skete, og kom hen for at se nærmere på piercingen. – Gjorde det ikke ondt? spurgte Lars.

– Egentlig burde jeg sige: Nej, slet ikke. Det var jo bare et stik med en stor nål, men jo, det gjorde det faktisk, og det værste er egentlig, at jeg næsten er blevet følelsesløs i brystvorten.

– Det er derfor, jeg ikke skal have sådan en, sagde Lars. – Det ville jeg bare ikke risikere.

– Der var ikke nogen, der havde fortalt mig, at det kunne ske, men jeg synes stadig, at den er flot. Jeg har også overvejet at få en i øjenbrynet, men det kan alle jo se, så jeg ved ikke rigtig… ellers må jeg jo få mig en Prince Albert.

Lars grinede frækt. – Vis os præcis, hvor den skulle sidde.

– Ja, det kunne du li’, grinede Nick.

– Hvad er en Prins Albert? spurgte Jesper, som vitterlig ikke vidste det.

– Det er sådan en piercing, som kun mænd kan få, sagde Lars kryptisk.

– I pikhovedet, sagde Nick bramfrit.

– Det kan man da ikke, sagde Jesper i en tone, der røbede, at han ikke troede på, at det var sandt, hvad de prøvede at bilde ham ind. Jesper kunne ikke forestille sig, hvor den skulle sidde, og hvordan man kunne undgå, at den var i vejen når man havde sex.

– Sagtens. Man sætter en ring i et lille stykke inde i urinrøret, så ringen sidder på undersiden, forklarede Nick.

– Det lyder som om den vil være i vejen, når man skal have det sjovt, sagde Jesper stadig skeptisk.

– Hvis den er, kan man jo bare tage den ud, men normalt tror jeg ikke, at den er i vejen.

– Er det nu den piercing, du fabler om igen? spurgte Carina. – Kan I ikke prøve at tale ham fra det? Jeg synes altså, at det er for ulækkert.

– Lad ham dog, hvis han gerne vil, sagde Lars. – Man skal aldrig stoppe nogen i at leve deres drømme og ønsker ud.

– Nemlig, sagde Nick. – Og jeg har også en drøm om at have tre-fire elskerinder, og det bør du altså ikke stoppe mig i.

– Buk, sagde Lars og puffede til Nick. – Du skulle tage og finde dig nogle bedre ønsker eller i hvert fald at få prioriteret dem lidt.

– Jamen, jeg giver dig jo ret, sagde Nick uskyldigt. – Man skal altid leve sine inderste drømme ud. Problemet er bare, at hvis alle gjorde det, ville alle blive ulykkelige.

– Hvor dybt, sagde Lars og lød som om, han mente det.

– Er der ikke lige nogen, der kan se til Jimmy? råbte Ulla fra sofaen, hvor hun havde placeret sig tæt op ad Kim.

– Det skal jeg nok, sagde Jesper og gik ud til badeværelset. Da han åbnede døren, opdagede han, at Lars var fulgt efter. Han standsede op og ventede, til Lars nåede hen til ham.

Lars stillede sig tæt op af Jespers ryg og lagde armene om ham. – Hvad laver du? spurgte Lars og hvilede hagen på Jesper skulder.

Nu hvor musikken ikke overdøvede alt, kunne Jesper høre, at Lars lød anderledes, end han plejede. Han stemme var grødet, og det var ikke vanskeligt at gætte årsagen. Jesper følte sig også temmelig beruset. – Jeg skal bare lige checke, om Jimmy er ok.

– Er han ikke stor nok til at klare sig selv? Hvad med Jane? Burde hun ikke tage sig af sin kæreste?

– Jeg synes ikke, at de virker særligt forelskede, hviskede Jesper.

– Så lækker er han altså heller ikke.

Jesper fnisede. – Jeg har på fornemmelsen, at han er endnu mindre lækker lige nu. Tør vi åbne?

Lars nikkede. Jesper skubbede døren op, men den stødte hurtigt mod noget, og i det samme lød der en sagte stønnen der ude fra.

– Jimmy? kaldte Jesper.

Jimmy svarede ikke.

– Du er nødt til at skubbe døren lidt mere op, så vi kan komme ind, sagde Lars.

Jesper lagde vægt bag og skubbede langsomt døren lidt op, så sprækken til sidst var stor nok til, at han kunne klemme sig ind. Da han kom indenfor, så han Jimmy ligge sovende på siden på gulvet med hovedet på bademåtten. Hans mund var åben, og det så ud som om, at han havde savlet på bademåtten. Jesper kiggede rundt for at sikre sig, at Jimmy ikke havde kastet op nogen steder, men der var ikke noget at se.

– Flyt ham, så jeg kan komme ind, sagde Lars ud fra entréen.

Jesper rejste med stort besvær Jimmy op, så han sad lænet op af væggen. – Kom bare ind, sagde Jesper.

– Har han kastet op? spurgte Lars.

– Nej, det ser ikke sådan ud, men her lugter godt nok lidt sådan.

Lars trådte hen over Jimmys ben og tog fat om Jesper. – Skal vi ikke snart hjem? Jeg trænger til at se dig nøgen.

– Jeg er lidt fuld, sagde Jesper undskyldende.

– Det er jeg også, sagde Lars. – Har du det godt?

– Jeg har det fint, nåede Jesper at sige, inden Lars lukkede hans mund med et kys. De kyssede, krammede og kælede, indtil de hørte Jimmy grynte i baggrunden.

– Hvad er det, I laver? spurgte Jimmy snøvlende.

– Ja, hvad ser det ud som om? spurgte Lars lettere irriteret.

– Vil du ikke med ind til os andre? spurgte Jesper.

– Lad mig nu bare sove, sagde Jimmy og lagde sig ned på gulvet igen.

Jesper gik hen for at hjælpe Jimmy op, og tog fat i hans arm.

– Slip mig, mumlede han. – Lad mig sove.

– Nej, kom nu. Du kan ikke ligge her.

– Hmmmm, brummede han protesterende.

– Lad ham dog ligge, sagde Lars.

– Han kan da ikke ligge på det hårde gulv. Kom nu, Jimmy.

– Lad være med at røre ved mig, snøvlede Jimmy. – Jeg er ikke svans.

– Idiot, udbrød Lars.

Jesper følte ordet svans som et slag i maven, helt ulig da Brian brugte ordet få timer tidligere. Det var tydeligvis måden, Jimmy sagde det på, der gjorde den store forskel. I tonen lå der en masse af de værste associationer og karikaturer og en nedladenhed, som Jesper ikke ville have tilskrevet Jimmy. Jesper fik en umådelig trang til at sparke til Jimmy, men han besluttede sig hurtigt for blot at lade Jimmy ligge på det hårde gulv.

I det samme kom der nogle underlige gurglelyde fra Jimmy, der var det sikre tegn på, at maveindholdet var på vej den forkerte vej. Lars skubbede Jesper ud af døren og skyndte sig at lukke døren bag sig. – Tror du ikke, at han klarer sig ganske udmærket uden vores hjælp? spurgte Lars.

Jesper gav Lars et kys på munden. – Helt sikkert, svarede Jesper. – Skal vi ikke snart hjem? Jeg kan altså ikke tåle mere.

– Jeg er også ved at have fået nok af heteroer, men jeg tror, at det bliver svært at få en taxa.

– Så lad os dog bare gå. Det tager da ikke mere end tyve minutter eller en halv time.

– Jamen, det er jo hundekoldt, protesterede Lars.

– Jeg skal nok varme dig, sagde Jesper og slikkede Lars’ øreflip. Det lød ikke helt så frækt og forførende, som han havde håbet på.

– En dag frier jeg altså til dig, sagde Lars med et lille fnis.

– Hvorfor først en dag? spurgte Jesper nærmest hviskende.

– Hvad? spurgte Lars overrasket.

Jesper havde svært ved at høre på tonen, om Lars var overrasket over spørgsmålet, eller om han ikke havde hørt det.

– Du er da overhovedet ikke klar til noget som helst i den retning, dit lille fjollehoved, sagde Lars med et smil.

– Hvad ved du om det? spurgte Jesper fornærmet og skuffet på én og samme tid.

– Ok, så siger vi det, men JEG er altså slet ikke klar til noget i den retning.

Jesper forsøgte at tænke klart, men det var vanskeligt med så meget alkohol i blodet. Pludselig huskede han alligevel, hvad Lars havde sagt for nogle dage siden. – Og alligevel sagde du, at hvis det skulle være, så skulle det være hundrede procent os to.

– Det mener jeg også stadig, sagde Lars alvorligt. – Men det er ikke ensbetydende med, at det er hundrede procent os to resten af vores dage. Skal vi nu ikke bare tage et skridt af gangen, Jesper? Behøver vi at planlægge resten af vores fremtid i aften? Tænk på, at det er din første dag i det første år som officiel bøsse.

Et svagt smil spredte sig over Jespers ansigt. – Jeg vil godt til eksamen nu så. Får jeg så også eksamensbevis?

– Du er kun lige kommet ud af børnehaveklassen, Jesper. Burde du ikke vente, til du har lært lidt mere?

– Jeg tror, at jeg har prøvet lige så meget på de sidste to måneder, som du har på de sidste ti år, sagde Jesper selvsikkert. – Jeg tror faktisk ikke, at der er så meget mere, jeg behøver at prøve – andet end dig.

Lars smilede bredt. – Det skulle ikke undre mig, om du har ret, men du har vist ikke nået at prøve, at din kæreste stak af med din veninde.

– Næh, men du kan jo prøve at stikke af med Dorthe.

– Det er der vist ikke den store risiko for, grinede Lars. – Måske er det bare mig, der husker den første tid som nyt kød på markedet. Det gik vildt for sig, og jeg havde bare ingen hæmninger. Jeg tror nok, at jeg fik knust et par hjerter på min vej, sagde han med et lille skyldigt smil. – Måske har jeg bare lidt svært ved at stole på, at jeg kan være nok for dig, og måske er jeg lidt bange for at blive forladt én gang til.

– Jeg tror bare, at jeg er for fuld til det her, sagde Jesper og lukkede øjnene. Han lagde sit hoved mod Lars’ skulder. – Kan du ikke bære mig hjem?

– Jo, selvfølgelig. Lad os gå ind og sige farvel først.

– Ok, sagde Jesper og forsøgte at samle kræfter til at løfte hovedet, men det mislykkedes i første omgang.

Lars lagde armen om Jesper, og sammen gik de ind i stuen for at sige farvel.

Fortsættes…