Vildfarelse – afsnit 73 – Nytårsaften (II)

– Skål, og tak for en fantastisk middag, sagde Lars og løftede sit glas.

Susan nikkede taknemmeligt, mens de øvrige gæster hævede deres glas og skålede med værtinden.

Jesper havde været så heldig at blive placeret i den modsatte ende af bordet i forhold til Jimmy, med Jane ved sin side og Brian overfor. Skråt overfor havde han Carina. Heldigvis havde Jane og Carina en del at snakke om, så Jane havde slet ikke haft tid til at spørge yderligere til, hvorfor Jesper trak sig fra formandsposten. Jesper havde så til gengæld haft lejlighed til at snakke mere med Brian, som han følte han havde forsømt noget på det seneste.

Brian var åbenbart meget optaget af Susans graviditet, og han måtte flere gange tage sig i at skulle til at referere til det i samtalen med Jesper. Han ville tilsyneladende ikke risikere, at Jane og Carina skulle overhøre noget af samtalen.

Carina havde nævnt, at hun arbejdede i Magasin i stueetagen, og Jesper havde lynhurtigt gættet, at hun solgte sminke. Jesper var kommet i tanke om den lækre fyr, der havde solgt ham tasken, som hans mor havde fået i fødselsdagsgave, og det tog ham ikke lang tid at finde ud af, at Carina faktisk kendte fyren, og at han hed Patrick. Patrick havde oven i købet et rygte i Magasin, som Carina dog endnu ikke ville ud med. Jesper skulle til at spørge, om hun vidste, om han var bøsse, men Carina nåede inden da at fortælle, at selvom han aldrig selv havde sagt noget om det, var alle åbenbart helt sikre på, at han var bøsse.

Jesper havde høfligt spurgt til, hvordan Jane havde mødt Jimmy, men overraskende nok gjorde Jane alt, hvad hun kunne, for at tale om noget andet. Jane havde til gengæld snakket længe om turen til Israel, som hun og Jimmy glædede sig meget til. Jesper havde blot sagt i en bisætning, at han ikke længere havde planer om at tage med, og da Jane spurgte hvorfor, havde han sagt, som sandt var, at han ikke havde råd længere. Julegaverne og især fødselsdagsgaven til hans mor havde drænet kontoen.

– Er der nogen, der hjælper mig med kaffen? spurgte Susan og rejste sig.

– Det skal jeg nok, sagde Carina og rejste sig.

– Hvem vil have kaffe? spurgte Brian sarkastisk. – Vi skal da have noget mere vin. Send lige en flaske her ned, Nick.

– Jeg ved ikke rigtig, om vi kan undvære en hel flaske, sagde Nick.

– Jeg ved heller ikke helt rigtig, om I trænger til mere, sagde Susan på vej ud i køkkenet.

– Send bare to flasker herned, sagde Brian. – Jesper trænger også til lidt mere vin.

Jesper kunne godt mærke, at han havde fået rigeligt vin allerede, men vinen var god, og det var jo en fest. – Lad os bare begynde med en enkelt flaske. Vi kan alligevel ikke nå at drikke dem begge to inden klokken 12.

– Hvad? Hvorfor ikke? spurgte Brian.

– Årh, hold op. Klokken er 11.

Dørtelefonen summede ude i entréen.

– Allerede? Jeg troede kun, at den var 10.

– Tidsfornemmelse er åbenbart ikke din stærke side, sagde Kim med et frækt smil.

– Årh, så længe ventede du da heller ikke, sagde Brian uskyldigt.

– Jeg ventede en hel time, udbrød Kim stadig smilende.

– Du kunne da bare være kommet ind og hentet mig. Jeg skulle da lige tale med Nynne og Mia.

– I en time? Du sagde, at jeg bare skulle skaffe os en taxa, og så ville du være der, men taxaen nåede at køre, og jeg nåede næsten at fryse klunkerne af, inden Deres kongelige højhed arriverede og befalede, at jeg skulle skaffe os en ny taxa, men ikke nok med det, du havde også både Nynne og Mia under armen.

– Ja, man lader da ikke to lækre sild hænge i en lurvet bar, når man lige så godt kan tage dem med hjem, vel?

Dørtelefonen summede igen ude i entréen.

– Skal du ikke åbne? spurgte Nick.

– Ti stille. Jeg skal lige høre slutningen på den her historie, sagde Ulla i en anklagende tone. – Og hvad så, Brian? Hvad gjorde I så med Nynne og Mia?

– Gider du ikke lige åbne? spurgte Brian over mod Jimmy.

Jimmy rejste sig og gik ud i entréen.

– Vi kørte dem da bare hjem, sagde Kim uskyldigt.

– Hvad? udbrød Brian. – Har du ikke fortalt Ulla hele historien?

Kim fægtede med armene uden at Ulla så det.

– Hvorfor sidder du så uroligt, Kim? spurgte Brian drillende.

Ulla så på Kim. – Hvad er det, du ikke har fortalt? Hvad har du nu lavet?

Jimmy kom tilbage ind i stuen.

– Hvem var det? spurgte Brian.

– Det var Pia, sagde Jimmy. – Hun er på vej op for at ønske godt nytår.

Jesper studsede.

– Pia? spurgte Brian overrasket.

– Ja. Hun sagde, at hun var Susans veninde, sagde Jimmy.

Brian rejste sig. I det samme kom Pia ind af døren efterfulgt af Sasha. De var begge i festskrud med opsat hår og fuld krigsmaling. Jesper mærkede hjertet fare op i halsen. Pia smilede og vinkede rundt til alle, mens Sasha holdt sig i baggrunden. Hun havde med det samme fået øje på Jesper, men hun undlod at møde hans blik og stod i stedet og så rundt på de øvrige gæster med et stift smil.

– Hej, sagde Brian og forsøgte ihærdigt at finde en passende grimasse.

Gæsterne fornemmede tilsyneladende straks, at situationen var temmelig anstrengt, for de sad alle tavse og betragtede optrinet.

– Godt nytår, sagde Pia og røbede derved, at hun allerede havde fået en hel del at drikke. – Vi ville bare lige hilse på.

Lars rejste sig og rakte Pia hånden. – Jeg hedder Lars.

– Hej, Lars. Jeg hedder Pia, og det her er Sasha.

Lars så et kort sekund ud som om, han var ramt af lynet, men øjeblikket efter fattede han sig. – Hej, Sasha, sagde han og gav Sasha hånden. Lars skævede over til Jesper, der var ligbleg.

Susan kom ind i stuen med en bakke med kopper, men stivnede i døren, da hun så, hvem det var, der var ankommet.

Jesper rejste sig langsomt. Han følte sig pludselig fuldstændig ædru. Han var rystet over at se Sasha så uventet, og han var parat til at springe ud af det nærmeste vindue, hvis ikke han risikerede at slå sig selv ihjel. Han havde ikke lyst til at møde Sasha nu – hverken denne aften eller i det hele taget – selvom han et eller andet sted dybt inde savnede hende og det, de havde haft sammen.

Brian tog sig sammen. – Har I bare forladt jeres selskab? Savner de jer ikke?

Der var ingen, der kunne tage fejl af hentydningen i Brians spørgsmål.

– Nej, jeg tror dårligt nok, at de bemærkede, at vi gik. Tror du vel, Sasha? De var så fulde alle sammen, at vi bare måtte væk der fra, og så vidste vi jo, at I bare sad her og trængte til lidt flere kvinder.

– Hvad i alverden fik dig til at tro det? sagde Brian trodsigt.

Pia så forundret på Brian, og man kunne se, at det langsomt gik op for hende, at hun nok ikke var velkommen. – Jamen, man kan da se på Lars her, at han trænger til lidt opmuntring, sagde hun og lagde hånden på hans skulder.

– Næh, tak. Jeg har det ganske udmærket med selskabet her, så tænk endelig ikke på mig, sagde Lars afværgende. Det så ud som om, der for en djævel i ham. – Men I kunne da godt have taget nogle af mændene fra selskabet med i stedet. Vi får aldrig nok af lækre fyre.

Et kort øjeblik vidste Pia ikke, hvad hun skulle sige, og det pinlige i situationen blev kun værre. Bag hende stod Sasha mundlam og så til.

Jesper bemærkede pludselig, at Jimmy også så overrasket på Lars. Der var tydeligvis gået noget op for ham, som han ikke tidligere havde indset, og Jesper fik bekræftet sin mistanke, da Jimmy så fra Lars til Jesper og tilbage igen. Jesper havde aldrig regnet med, at det var Jimmys studenterhue, der trykkede, men han havde dog ikke troet, at Jimmy var så langsomt opfattende.

Et kort øjeblik overvejede Jesper at gå over og lægge armen om Lars, men han var ikke klar til den slags demonstrationer overfor Sasha. Han følte sig lidt som en skoledreng, der var blevet taget på fersk gerning i at onanere. Han følte sig blottet og sårbar, og modet til at gøre noget ved den akavede situation svigtede ham.

Pludselig vendte Sasha sig om og nærmest løb ud af døren. Hun var tæt på at ramme Susan med bakken, men undgik det med nød og næppe. Da Pia opdagede det, smilede hun undskyldende rundt til de øvrige gæster og gik efter hende. Jesper åndede lettet op og satte sig atter, da han hørte døren smække efter dem.

– Har du en stiv whisky til min kæreste? spurgte Lars henvendt til Susan. – Han trænger til noget at styrke sig på.

Fortsættes…