Vildfarelse – afsnit 72 – Nytårsaften

Klokken var lidt over fem, da Lars og Jesper ringede på dørtelefonen hos Susan og Brian. Mod sædvane var der ingen, der spurgte, hvem det var, men der blev blot trykket på knappen, så de kunne gå ind.

Lars så godt ud i sin smoking. Jesper havde måttet købe en sort butterfly til ham, så han ikke skulle troppe op med sin bordeaux butterfly med tilhørende skærf, der vist nok havde været moderne for nogle år tilbage, selvom Lars havde protesteret svagt. Lars havde protesteret noget kraftigere over Jespers hentydning til, at han også burde købe en smokingskjorte i stedet for knækflipskjorten, som enhver vidste egentlig ikke var beregnet til smoking, så Jesper måtte nøjes med at få udskiftet butterflyen i denne omgang.

Døren stod på vid gab, og inde fra lejligheden strømmede der høj musik ud. Susan kom flyvende gennem entreen i en cremefarvet kjole, hvor lynlåsen i ryggen var åben hele vejen ned.

– Kom ind, kom ind, råbte hun i farten. – Brian og Nick er i gang inde i stuen. Carina og jeg er der om et lille øjeblik.

Døren ind til badeværelset smækkede bag hende. Lars og Jesper hængte deres overtøj fra sig, mens de skiftedes til at holde den overdådige blomsterbuket, som Lars havde købt til Susan, hvorefter de gik ind i stuen.

Brian og en fyr, som Jesper ikke kendte, var i gang med at pynte stuen op med serpentinere i blåt og sølv. Fyren, der åbenbart hed Nick, vakte straks Jespers opmærksomhed med sit lyse hår i en perfekt formet frisure, sin solbrændte hud og tilsyneladende muskuløse krop. Han lignede den slags fyre, som Jesper altid havde været så misundelig på – den slags fyre, som kunne score hvilken som helst pige på diskotekerne, og som Jesper havde en forventning om også gjorde det.

– Hej, drenge, udbrød Brian, da han fik øje på dem.

Brian så ligeså blændende godt ud som altid, og Jesper fik det sædvanlige sus i maven, når han så Brian, men for en gangs skyld forstod og accepterede Jesper følelsen, som det det var, uden at han behøvede at bortforklare den overfor sig selv.

Brian kom over og gav Jesper et knus, som kun forstærkede Jespers sus i maven, mens Lars fik hånden og et venskabeligt klap på ryggen.

– Det her er Nick, Carinas nye kæreste, sagde Brian og gjorde en bevægelse i retning af Nick. – Og det her er Jesper og Jespers kæreste Lars.

Det gav et lille gib i Jesper, da han hørte, hvordan Lars blev præsenteret, men han lod som ingenting og gav Nick hånden. – Hej. Jesper.

Nicks håndtryk var fast og hans smil var varmt og imødekommende. Han udstrålede selvtillid, og blandingen af hans udseende og hans selvtillid gav ham en erotisk udstråling, som Jesper ikke var i tvivl om var møntet på piger, men som virkede lige så kraftigt på Jesper. Jesper forestillede sig Nick i noget mere moderne tøj end smokingen, og det var et tiltalende billede, han fik ud af det.

Lars gav ham hånden og præsenterede sig. I det samme summede dørtelefonen ude i entréen.

– Kan I ikke lige pynte færdigt her? spurgte Brian. – Det er faktisk det eneste, vi mangler.

– Det er i orden, sagde Lars og greb de serpentinere, som Brian havde i hånden.

Brian gik ud for at åbne, mens de andre gik i gang med at sprede serpentinere over alle lamper, billeder og reoler i hele stuen. Et øjeblik efter kom Brian ind i stuen efterfulgt af Jimmy, som Jesper kendte fra dykkerklubben.

Jimmy havde aldrig gået ret meget op i sit udseende, men hans kæreste, Jane, havde tydeligvis haft en finger med i spillet, for smokingen var pæn og tydeligvis ny, og hans hår var nyklippet i en frisure, som moden forskrev det. Jesper bemærkede, hvor meget pænere han var, nu hvor han havde fået sig en kæreste, som oven i købet var frisør, men selv frisuren og smokingen kunne ikke skjule, at han godt kunne trænge til at smide et par kilo, og at han i stedet for sit udseende måtte bruge sin charme overfor kvinderne, hvilket han hidtil heller ikke havde haft det store held med. Jesper havde endnu ikke mødt Jane, men han havde dannet sig et billede af hende, som nok ikke var specielt flatterende overfor hverken Jimmy eller Jane.

– Hej, sagde Jimmy med et smil, da han fik øje på Jesper.

– Hej, Jimmy, sagde Jesper og gik hen for at give Jimmy hånden.

Jimmy gik rundt til de arbejdende gæster og gav dem hånden.

– Jane smuttede straks ud til pigerne på badeværelset, så hende må vi vente med at hilse på, til alle frisurerne er sat og den store forvandling er overstået, sagde Brian med et smil. – Og så mangler vi kun Ulla og Kim.

Jesper havde mødt Susans søster, Ulla, en enkelt gang, men han havde kun hørt om Ullas kæreste, Kim. Brian og Kim havde været på nogle drukture sammen, og ifølge Brian svingede de rigtig godt, hvilket Jesper havde været meget misundelig på, da han hørte det i sin tid. Han ville gerne kunne have samme forhold til Brian, men han vidste, at han aldrig i den grad ville kunne komme på bølgelængde med Brian. Han og Brian var simpelthen for forskellige, og det, at de tændte på hver sit køn, gjorde, at et af de vigtigste samtaleemner nærmest var udelukket på forhånd. Det ærgrede ham, at han kun ville kunne få noget, der lignede et ven/veninde forhold til Brian, og ikke det tætte mand til mand forhold han altid havde ønsket sig. Det gik op for Jesper, at det var første gang, at han havde følt, at hans seksualitet havde frarøvet ham en mulighed.

Jimmy kom hen til Jesper, som var i fuld gang med at sno en serpentiner om standerlampen i hjørnet af stuen. – Det er længe siden, Jesper. Hvordan går det?

– Ja, det er det. Det går rigtig godt. Hvad med dig?

– Fint. Tak for din julehilsen.

Jesper havde allerede glemt alt om sin julehilsen til medlemmerne af dykkerklubben, hvor han samtidig annoncerede, at han overlod formandskabet til næstformanden.

– Det var så lidt.

– Det er ærgerligt, at du ikke vil fortsætte, men jeg forstår dig selvfølgelig godt. Det er ikke de pæneste ting, der er blevet sagt.

– Jeg synes ikke, at det var det værd, sagde Jesper. – Hvis folk ikke støtter mig som formand, så er der ingen grund til at klæbe til posten.

– Hjælper du mig lige i køkkenet, Jesper? spurgte Brian og blinkede til Jesper bag ryggen på Jimmy.

– Selvfølgelig, sagde Jesper og fulgte efter Brian.

– Jeg har ikke inviteret nogen af de andre fra klubben, for jeg gad ikke høre mere om den sag.

– Det behøver du altså ikke at gøre for min skyld.

– Nårh, det er nu lige så meget for min egen. Går det godt mellem jer to?

– Ja, det går fint, sagde Jesper med et smil, der røbede, at det gik bedre end bare fint.

– Godt at høre, sagde Brian og begyndte at tage ting ud af køleskabet.

– Hvad med jer to? spurgte Jesper.

Brian standsede op. – Kan du holde på en hemmelighed? Dumt spørgsmål. Selvfølgelig kan du det. Susan er gravid.

– Det er løgn! udbrød Jesper spontant. – Du har da ikke sagt noget om, at I havde planer i den retning.

– Det havde vi så sandelig da heller ikke. Det var en smutter… Lad være med at spørge, sagde Brian og fortsatte sit forehavende.

– Jamen, hvad gør I så?

– Vi får det da. Vi vil jo begge to gerne have børn, men bare ikke lige nu, men sådan er det. Nu får vi det, og det er nok også det bedste at få det i vores alder i stedet for at vente fem – ti år og så opdage, at vi er for gamle. Og der var sikkert gået fem år, før vi ville føle os nogenlunde klar.

– Hvornår skal det være?

– Hun er sat til den 17. august. Jeg frygter bare, at det bliver måneder uden sex før fødselen og flere måneder uden sex efter fødselen. Jeg forstår ikke, hvordan andre mænd overlever det.

– Mig bekendt er der da intet i vejen for at have sex alligevel.

– Nårh, det er nu heller ikke fordi, jeg regner med, at der rent fysisk skulle være noget til hinder for det, men jeg har bare ofte hørt om kvinder, der helt mister lysten. På den anden side er Susans behov så stort, så det er nok ikke særligt sandsynligt, at hun skulle det.

– Nej, hvor bliver det spændende. Vil I vide, om det bliver en dreng eller en pige?

– Ja, selvfølgelig. Vi vil ikke have huset fyldt med lyserødt tøj og barbiedukker, hvis det så bliver en dreng. Jeg tror, at det er meget rart at være lidt forberedt. Men lad lige være med at sige noget til de andre endnu. Susan vil godt vente, til det kan ses, selvom jeg ikke helt forstår hvorfor.

– Ok, men så kan Susan vel ikke drikke noget i aften?

Dørtelefonen summede.

– Nej, men hun ville finde på en eller anden undskyldning. Gider du åbne? Det er sikkert Ulla og Kim, sagde Brian og så på uret. – Det er også ved at være i sidste øjeblik.

Jesper gik ud og tog røret på dørtelefonen. – Ja?

– Ulla og Kim, lød en skrattende mandestemme i røret.

Jesper trykkede på knappen og åbnede døren til trappeopgangen. I det samme åbnedes døren til badeværelset, og Susan, Jane og Carina kom ud i flotte kjoler og med imponerende frisurer.

– Hej, Jesper, sagde Susan og gav Jesper hånden og et let knus for ikke at ødelægge makeuppen og det opsatte hår. – Du har vist ikke møde Jane før, vel?

– Nej, sagde Jesper og gav Jane hånden. – Jesper.

– Hej, Jesper, sagde Jane. – Det er dig, der er formand for dykkerklubben, ikke?

Jane havde et kønt ansigt, men det ville have klædt hende at smide 10 – 15 kilo. Hendes kjole kunne ikke skjule det, og tilsyneladende bekymrede det hende ikke så meget, at hun havde valgt en mere løstsiddende kjole, end den hun havde på.

– Jo, indtil i dag. Jeg trækker mig tilbage og overlader posten til næstformanden.

– Nå! Det har Jimmy da ikke sagt noget om. Hvordan kan det være?

– Det er en længere historie, sagde Susan. – Vi har lidt travlt. Dronningen er på om 10 minutter.

Ulla og Kim kom ind af døren, og der blev en kaglen. Brian kom ud fra køkkenet med en bakke med champagneglas og to flasker Champagne. – Hej! Velkommen! Kom straks ind i stuen og indtag jeres positioner foran dronningen, som vil tale til folket om ganske få minutter.

Fortsættes…