Vildfarelse – afsnit 71 – Udsalg

– Godmorgen, sagde Jesper søvnigt til chefen, da han kom ind i bagbutikken.

– Hej, Jesper. Glædelig jul! Har det været en god jul? spurgte Bjarne.

– Ja, tak, udmærket. Det har været hyggeligt. Hvad med jer?

Jesper fortrød straks sit spørgsmål. Han huskede det pinlige optrin i butikken lige før jul, da Peter og Dan var kommet ind og havde annonceret, at de flyttede hjem til Dans farmor og at Peter i øvrigt ikke kom hjem til jul.

– Det var lidt underligt, at Peter ikke var hjemme. Han havde besluttet sig for, at han hellere ville være sammen med sin kæreste end med sin familie, og det var første gang, at han ikke var hjemme til jul, så det virkede lidt tomt, men ellers var det nu meget hyggeligt.

Jesper besluttede sig for ikke at bore mere i det. – Er alle udsalgsvarerne kommet? spurgte han for at få flyttet Bjarnes tanker til et mere positivt emne.

– Ja, sagde Bjarne. – Der står otte kasser inde i butikken, så vi får travlt i dag.

Søren kom ind af døren til baglokalet. – Godmorgen, sagde han forbavsende friskt. – Glædelig jul!

– Glædelig jul, sagde Jesper og Bjarne i munden på hinanden.

– Hvordan kan det være, at du er så frisk? spurgte Jesper og fik straks et billede af Søren og Chrisser. Det var vanskeligt at forestille sig de to sammen, og billederne, der dukkede op i Jespers hoved, virkede forkerte og kunstige. Jesper holdt meget af dem begge, men Jesper havde forestillet sig, at Chrisser skulle finde sig en kæreste af samme type som Tom, og at Søren skulle finde sig en betydeligt mere maskulin type end Chrisser.

Bjarne gik ind i butikken.

– Det har da været dejligt at have fri i hele julen. Har du ikke fået slappet af?

– Jo, da, men det er ikke meget, at vi får sovet om natten. Jeg hører, at du også har fået dig et sovedyr.

Søren smilede skævt. – Hvad har du hørt?

– Et eller andet utroligt rygte om, at du og Chrisser skulle have noget kørende, sagde Jesper drillende.

– Man skal aldrig tro på rygter, sagde Søren og forsøgte at se alvorlig ud. – Det er nu også lidt mere end et rygte, tilføjede han et øjeblik efter.

– Jeg troede slet ikke, at Chrisser var din type. Der er da vist meget langt fra Chrisser til Mads, er der ikke?

– Åh, jo. Der er ingen sammenligning, men Chrisser er altså en helt anden, når man har ham på tomandshånd. Du ved selv, hvor meget han spiller op, når han er ude, men når han ikke har nogen at spille sin rolle overfor, så er han varm og kærlig og helt nede på jorden.

– Det synes jeg nu også, at han plejer at være, sagde Jesper.

– Årh, du kan nu ikke beskylde ham for at være helt nede på jorden, når han svinger pariser popoen på Pan.

– Og nu er I blevet kærester?

– Lad os nu ikke foregribe noget her, sagde Søren med et smil. – Vi har ikke sat nogen ord på det endnu, men vi har været sammen de sidste fem dage, og det er ret lang tid for både Chrisser og mig.

– Det er jo nærmest en livstid, drillede Jesper.

– Så, så. Du og Lars er da ved at være en livstid, er det ikke?

Jesper blev lidt forlegen. – Det ville da ikke gøre noget, hvis det blev det. Jeg har aldrig troet, at jeg kunne føle sådan.

– Gud, hvor er jeg misundelig, sagde Søren. – I har været sammen i julen, ikke?

– Nej, kun de sidste par dage, men det har været fantastisk, selvom det var lidt specielt at møde hans familie. Heldigvis har han en rigtig sød søster.

– Så er det sandelig blevet officielt, hvad?

Jesper smilede, men kommenterede ikke Sørens betragtning.

– Vi må hellere se at komme i gang med udsalgsvarerne, sagde Jesper og gik ind i butikken.

Bjarne var godt i gang med at pakke ud, og Jesper gik straks i gang med at hjælpe til. Søren kom ind og stod lidt rådvild og så til.

– Du kan overtage her, sagde Bjarne og overlod pladsen til Søren.

Jesper og Søren arbejdede side om side. – Skal I også være sammen til nytår? spurgte Søren.

– Det håber jeg da, men jeg har ikke fået snakket med Brian endnu. Jeg regner med, at vi begge to skal hjem til Brian og Susan. Det eneste problem er bare, at der sandsynligvis kommer nogen fra dykkerklubben også, og jeg er ikke helt sikker på, at jeg har lyst til at møde nogen af dem i øjeblikket.

– Det kan jeg godt forstå, men på den anden side kan du få lejlighed til at vise dem, at du ikke har noget at skamme dig over.

– Hmmm, det kan der være noget om. Det er bare så underligt. Jeg vil så gerne vise Lars frem for hele verden, men samtidig er jeg enormt genert.

– Jeg kender det, sagde Søren. – Jeg anede aldrig, hvordan jeg skulle præsentere Mads, når vi var ude sammen i sin tid, og der kunne gå timer før folk fandt ud af, at vi var kærester, og samtidig var jeg enormt stolt af, at have ham som kæreste og havde lyst til at råbe det ud over hele forsamlingen.

– Ja, lige netop, sagde Jesper entusiastisk. – Og hvad gjorde du så ved det?

– Det kommer med tiden. Du kan være helt rolig. En dag så bliver det hverdag, og så tænker du ikke en gang over det, når du præsenterer Lars som din kæreste.

– Det føles bare som om, at det kan tage mange år, sagde Jesper opgivende.

– Nej, da. Det går hurtigere, end du tror. Du skal bare lade være med at tænke så meget over, hvad andre tror og tænker. Hvis du opfører dig som om det er den naturligste ting i verden, så er folk generelt helt ligeglade. Det er først hvis du opfører dig som om, du har noget at skjule eller skamme dig over, at folk begynder at se skævt til dig. Det lyder ret enkelt, ikke?

– Nej, egentlig ikke, for jeg synes, at det er ret svært at lade som om, at det er den naturligste ting i verden. Det er jo ikke en gang naturligt for mig selv endnu.

Søren så på Jesper og smilede. Jesper standsede op og så afventende på Søren.

– Lad som om, sagde Søren og klappede Jesper på ryggen.

– o –

– Hej, sagde Jesper i mobiltelefonen.

– Hej, smukke, svarede Lars. – Er du stadig træt?

– Nej, det går bedre nu, hvor vi er kommet i gang, men det går altså ikke med alt det natteroderi, sagde Jesper tydeligvis uden at mene det.

– Jeg var vist ikke den eneste, der ikke kunne holde fingrene for mig selv, da vi kom i seng i går, men hvis du meget gerne vil, kan jeg da bare sove i den pyjamas, jeg fik af min tante sidste år. Den kan i hvert fald tage livet af enhver begejstring.

– Vi behøver vel heller ikke at gå til yderligheder. Kan vi ikke bare nøjes med at gå lidt tidligere i seng?

– OK, så lad gå da.

– Jeg har lige talt med Brian, sagde Jesper. – Han har inviteret os begge to til nytår. Vi skal være der klokken fem og hjælpe til med at pynte op, hvis vi kan, men allersenest klokken seks til dronningens nytårstale, og det er i smoking eller kjole. Hvad vil du helst?

– Hmmm, så vælger jeg nok kjolen. Dorthe har en drøm af en kjole i rød thaisilke, som jeg sikkert nok kan skrue mig ned i, hvis jeg lige taber en 10 – 15 kilo de næste par dage.

Jesper smilede for sig selv. – Du er underlig, du er? Hvad tid skal jeg sige, at vi er der?

– Nårh, det var det, du spurgte om. Jeg aftaler nok med Dorthe, at vi lige mødes og ønsker hinanden godt nytår, inden vi tager af sted til hver sin fest, så kan vi ikke sige halv seks?

– Ok, det siger jeg til Brian.

– Jeg køber en blomst til Susan – var det ikke det, hun hed?

– Hvor er du dog velopdragen. Jeg skal huske at rose din mor for et godt stykke arbejde.

– Det må du endelig gøre. Hvad tid er du her?

– Jeg kan nok først komme her fra ved halvottetiden. Er du tidligt hjemme?

– Ja, det er jeg nok. Der er intet at lave mellem jul og nytår, og hvis jeg havde haft nogle feriedage, havde jeg altså også holdt fri. Jeg synes altså ikke, at jeg har råd til at betale feriedagene selv. Jeg mødte i øvrigt naboen på trappen, da jeg gik her til morgen. Hun så så underligt på mig. Jeg er sikker på, at hun har hørt os i nat.

– Du var nu altså også lidt støjende, sagde Jesper grinende.

– Det er da din skyld. Du kan bare lade være med at … og så lige dér.

– Lade være med hvad? spurgte Jesper velvidende, hvad Lars mente.

– Det tager vi senere, sagde Lars, der tydeligvis ikke længere var alene på kontoret. – Skynd dig nu at blive færdig, så du kan komme hjem i ordentlig tid.

– Ja, far, sagde Jesper. – Jeg savner dig, tilføjede han og mente det, selvom det kun var fire timer siden, de havde taget afsked i Lars’ køkken.

– I lige måde, sagde Lars stille. – Skynd dig.

Fortsættes…