Vildfarelse – afsnit 70 – Tredje Juledag (II)

Lars og Jesper vinkede til Maria, som hun stod dér efterladt på perronen. Maria havde valgt at blive der nogle dage længere, men lød til, at hun allerede havde fortrudt, at hun ikke kunne følges hjem med Lars og Jesper.

De havde selvfølgelig ikke kunnet få to pladser i nærheden af hinanden, da de forsøgte at reservere pladserne, men de fandt et par pladser ved siden af hinanden, der endnu ikke var optaget, hvor de skyndte sig at sætte sig. Overfor sad en mor med sin søn, som så ud til at være 4 – 5 år. Drengen havde travlt med at følge med i, hvad der rullede forbi på udenfor vinduet, og han kommenterede dæmpet de mest spændende ting, han fik øje på.

Jesper sad så tæt op af Lars, han kunne komme til, uden at det virkede påfaldende. Bare det at mærke Lars’ lår mod sit var tilstrækkeligt for Jesper. Han overvejede, hvor tydeligt det var, at de var bøsser, og efter lidt tid fik han overbevist sig selv om, at der ikke var noget som helst, der kunne røbe det faktum.

Lars rejste sig for at tage noget i sin taske, der lå oppe på den overfyldte bagagehylde. Hans underliv var lige ude for Jespers ansigt, og Jesper fik en ubændig trang til at røre og føle. Han nøjedes med at betragte Lars’ former og fik et sug i maven, da det pludselig stod klart for ham, at den lækre fyr foran ham, var hans kæreste. Det var nærmest en uvirkelig tanke, men tanken gjorde ham varm i hele kroppen.

Lars havde hentet sin mobiltelefon, og da han atter fik sat sig ned, tændte han for den og tastede koden ind. Et øjeblik efter bippede telefonen og afslørede, at der var kommet en besked. Jesper havde selv haft sin mobiltelefon slukket, siden han ankom til Vejle, og han havde slet ikke manglet den.

– Tre beskeder, sagde Lars. – Det er garanteret fra Dorthe og fra Chrisser.

Jesper havde slet ikke tænkt på Chrisser hele julen, og det gik pludselig op for ham, at han på en måde savnede Chrissers humør og hæmningsløse opførsel.

– Hvem er den sidste så fra? spurgte Jesper.

– Det får vi at se. Gør det noget, at jeg lige aflytter dem?

– Nej, nej, sagde Jesper uden at være helt sikker på, at han mente det.

Lars trykkede på en tast og lagde telefonen til øret. Jesper skiftevis så ud af vinduet og betragtede drengen på sædet overfor, mens han forsøgte at høre, hvad Lars hørte, men støjen fra toget overdøvede det meste.

Lars smilede for sig selv. – Det er Dorthe, sagde han og lyttede videre.

Drengen pegede begejstret på en fugl, der så ud til at følge toget, og drengens begejstring virkede smittende på Jesper. Drengens mor lod som om, hun var interesseret, og udbrød et afdæmpet: – Neeeeej.

Jesper studerede moren og drengen, mens de talte dæmpet om fuglen, og han forsøgte at forestille sig selv som far. Han så sig selv lege med sin søn på en legeplads magen til den, han selv havde leget på som dreng, og han fornemmede en faders stolthed over sønnens fremskredne evner udi bygning af sandslotte, kravlen i klatrestativ samt rytterevner på vippe. Jesper smilede for sig selv.

– Lille frøken nysgerrig, sagde Lars og tog telefonen fra øret for at slette beskeden.

Jesper blev revet ud af sine drømme. – Hvad ville hun? spurgte Jesper interesseret.

– Hun ville vide alt om, hvordan mor, far og Simon havde taget imod dig. Hun er simpelthen så nysgerrig, at hun kunne have fundet på at tage herover, bare for at se det selv, sagde han og lagde telefonen til øret igen.

Drengen havde sat sig tilbage i sædet og havde fået et tegneseriehæfte, som han læste med stor interesse, og Jesper huskede, hvordan han selv havde været som lille. Han huskede glæden, når han fik Anders And bladet om mandagen, og hvordan han havde tvunget sig selv til at læse det langsomt og se på alle tegningerne for at få mest ud af det.

– Gud, det er løgn, udbrød Lars, mens han lyttede til noget, der tilsyneladende var en temmelig lang besked. – Du tror det er løgn.

– Hvad? spurgte Jesper.

– Øjeblik, sagde Lars og lyttede videre med en løftet hånd.

Jesper studerede Lars, mens han lyttede vantro til beskeden. Hans lurende smil og rynkede bryn klædte ham, og Jesper måtte erkende for sig selv, at alle ansigtsudtryk klædte Lars, og at det nok var ham selv, der var blændet af sine følelser.

– Chrisser og Søren har været sammen, sagde Lars og rystede lidt på hovedet. – Man kan da heller ikke være borte et øjeblik.

– Søren? spurgte Jesper med rynkede bryn. – Hvilken Søren?

– Din kollega Søren, sagde Lars. – Og det er næsten mere fantastisk, at Tom har fundet sig en kæreste.

– Nej, hvor godt! udbrød Jesper synligt og ægte glad på Toms vegne. – Jeg har hele tiden syntes, at det var så uretfærdigt, at Tom ikke kunne finde nogen, mens Chrisser vader rundt i fyre.

– Spørgsmålet er bare, om det kun er en erstatning for Chrisser, eller om det virkelig er fordi han er forelsket.

– Det er vel lige meget, sagde Jesper. – Det giver ham da langt bedre chancer for at komme sig over Chrisser, hvis han har nogen, han kan koncentrere sig om.

– Hellere være single end at være sammen med den forkerte, sagde Lars bestemt.

– Nårh, det ved jeg nu ikke rigtigt, sagde Jesper. – Selvom Sasha ikke var den rigtige, så ville jeg da ikke have undværet den tid.

– Jeg ville ikke spilde et minut på at være sammen med én, som jeg ikke troede 100 procent på, eller som blot var erstatning for ham, som jeg egentlig var forelsket i.

Jesper smilede til Lars og hviskede: – Hvis der ikke havde siddet nogen overfor, havde jeg kysset dig.

Lars afbrød telefonen uden at have aflyttet den sidste besked. – Kom, sagde han.

– Hvad skal vi? spurgte Jesper undrende. – Vi kan da ikke bare forlade vores ting.

– Kan vi få dig til at se efter vores ting et øjeblik? spurgte Lars kvinden på sædet overfor.

– Ja, selvfølgelig, sagde hun med et venligt smil, men jeg skal af i Nyborg.

– Vi er tilbage om et øjeblik, sagde Lars og gjorde tegn til Jesper om at følge med.

De gik ud i mellemgangen og stillede sig op foran toilettet, der var optaget. Jesper havde gættet, hvad Lars ville, så han stillede sig tavs men forventningsfuld op ved siden af Lars.

Et øjeblik efter kom en midaldrende tyrkisk udseende trivelig mand ud fra toilettet. – Arh, jeg vidste ikke, at der var kø, sagde han undskyldende med en svag accent.

– Det gør ikke spor, sagde Lars uden at gøre mine til at gå derind.

Manden gik ind i kupeen, og så snart han var ude af syne, smuttede de begge ind på toilettet. Lars skyndte sig at lukke og låse døren efter dem, og så snart døren var gledet i, fnisede de begge som et par fjantede skolepiger. De mødtes i en omfavnelse og et kys.

– Endelig alene, sagde Jesper. – Gad vidst hvad folk tænker, hvis de ser os komme ud sammen.

– Så lad os give dem en grund til at spekulere, sagde Lars og knappede den øverste knap i Jespers bukser op, mens han standsede Jespers spage protest med et tungekys.

Togvognen slingrede lidt og de måtte begge gribe ud efter bordet med håndvasken for ikke at falde. Lars skubbede Jesper op mod bordkanten, så han kunne holde sig fast, mens han selv fortsatte med at knappe Jespers bukser op uden at hans tunge holdt op med at lege med Jespers. Da den sidste knap var åbnet, trak han Jespers bukser ned om anklerne og satte sig på hug foran Jesper. Mens han holdt fast om Jespers bare lår for ikke at få overbalance trak han med lidt besvær Jespers underbukser af med tænderne. Jespers pik sprang frem og ramte Lars på kinden.

– Pas på med den der, sagde Lars. – Den er jo livsfarlig.

– Ja, og hvis du ikke passer på, så skyder den efter dig, sagde Jesper med et grin.

– Det er måske en splatterpistol? spurgte Lars med et frækt smil og slugte straks efter Jespers pik til roden.

– o –

Jesper ordnede sit tøj, mens Lars vaskede sine hænder og tjekkede, at han ikke havde fået sperm på kinderne.

– Vi må hellere gå ud hver for sig, sagde Jesper.

– Og hvilken forskel skulle så det gøre? spurgte Lars. – Hvis en af os bliver herinde, kan dem, der står og venter udenfor, alligevel ikke komme ind. Vi kan lige så godt få det overstået, og jeg har ikke noget imod at vise, at vi er et par.

– Er du sikker på det? Du plejer ellers at være ret forsigtig.

– Undskyld, sagde Lars brødebetynget. – Det har ikke noget med dig at gøre, men jeg er altså lidt genert på det område, selvom jeg burde have været kommet over det på nuværende tidspunkt. Er du helt ligeglad, hvad andre folk tænker?

– Nej, slet ikke, sagde Jesper. – Jeg får et sug i maven hver gang, men det er nu mere af spænding, end det er noget som helst andet.

Lars rakte Jesper en hånd. Jesper tog den, og Lars trak ham ind til sig, så deres næser ramte hinanden blidt. Lars gav Jesper et lidenskabeligt kys. – Jeg tør næsten ikke tro på, at du er virkelig, sagde Lars. – Kom, lad os se dragen øjnene.

Lars åbnede døren. Udenfor stod kvinden fra sædet overfor med sin søn i hånden. Drengen var tydeligvis temmelig trængende, og Jesper fik straks en klump i halsen over, at de havde okkuperet toilettet så længe.

– Han kan ikke holde sig så længe, sagde kvinden som undskyldning for, at hun havde ladet deres ting ude af syne. Hun lod ikke til at undre sig spor over, at Lars og Jesper var på toilettet sammen, hvilket Jesper konkluderede skyldtes, at hun sandsynligvis havde overhørt det meste af deres samtale tidligere.

– Det er os, der undskylder, sagde Jesper og så på drengen. Drengen så på Jesper med et blik, der gjorde Jesper blød i knæene.

Kvinden og drengen skyndte sig ind på toilettet og lukkede døren. Lars og Jesper så på hinanden og så begge meget skyldige ud, indtil de begge flækkede i et grin. Smågrinende fandt de igen deres pladser.

Fortsættes…