Vildfarelse – afsnit 68 – Anden Juledag (III)

– Det er blevet min sengetid, sagde Gerda med træthed i stemmen. Det var næsten midnat og hele familien var samlet om sofabordet. De havde alle været ude at gå en lang tur efter middagen, og lidt trætte og forfrosne havde de drukket kaffe for fjerde gang den dag. Maria og Lars havde ført det meste af dagens samtaler, mens Simon stort set kun talte med sin far. På gåturen havde de to holdt sig lidt for sig selv og med jysk sindighed tilsyneladende diskuteret noget meget vigtigt.

Juletræet var blevet tændt til Jespers ære, og lysene var nu næsten brændt ned til holderen. Jesper sad træt og tænkte på dagens forløb. Han var lidt bekymret for Simons kølige måde, og for Gerdas behov for at være anstandsdame for sin søn, men de var alle høflige og venlige, så Jesper skød bekymringerne til side. Et lille smil bredte sig over ansigtet, da han tænkte på, hvordan Lars stønnende havde tømt sig i Jespers mund i bilen om formiddagen, mens Jesper kæmpede for at sluge det hele, så der ikke kom sperm på sædet. Da Jesper atter rejste sig op, opdagede han en mand, der gik længere fremme på vejen i retning væk fra bilen. Der gik et øjeblik, før Jesper kom til at tænke på, at manden sandsynligvis havde passeret bilen, uden at de havde bemærket det. De kom begge til at grine, da Lars opdagede det samme, og da først overraskelsen havde lagt sig.

– Hvad tænker du på? spurgte Maria nysgerrigt, da hun opdagede Jespers ansigtsudtryk.

– Nårh, ikke noget særligt, løj Jesper.

– Selv i halvmørke kan man se, at du får røde ører, når du lyver, sagde Maria drillende.

Jesper kunne mærke en rødmen stige op i kinderne.

– Så lad os gå i seng, Gerda, sagde Aksel og rejste sig. – De unge kan nok finde ud at passe sig selv, til de også skal i seng. Lad det nu ikke blive så sent, så vi skal liste rundt hele formiddagen, indtil det behager jer at gøre os selskab ved morgenbordet.

– Jeg skal nok hive turtelduerne ud af fjerene klokken ni, sagde Maria muntert.

– Jeg siger dig, sagde Simon truende, – hvis du vækker mig i morgen tidlig, så kommer du ikke til at fejre nytår.

– Så, tal pænt til hinanden, sagde Gerda moderligt. – Kan I sove godt?

– Tak i lige måde, sagde de næsten i munden på hinanden.

Gerda og Aksel forlod stuen. I det samme rejste Lars sig og satte sig over i sofaen, hvor hans forældre havde siddet. Da han havde sat sig til rette, så han over på Jesper og klappede på hynden ved siden af sig. Jesper rejste sig glad og satte sig over ved siden af Lars.

– Er de ikke søde? spurgte Maria Simon sukkersødt.

Simon gryntede blot tvært.

– Årh, hold nu på, Simon, sagde Maria skuffet. – Det er sgu’ da dejligt at se Lars glad og forelsket igen. Det er snart længe siden.

– Heldigvis, mumlede Simon. – Kunne du så i det mindste ikke havde fundet et kvindfolk denne gang, fortsatte Simon utydeligt, men så ingen var i tvivl om, hvad han havde sagt.

– Det er sgu’ da ikke noget, jeg vælger selv, udbrød Lars. – Tror du, at jeg render og forelsker mig i piger og drenge på skift? Næh, du, det lader jeg andre om.

Jesper gættede, at det var en hentydning til Thomas, Lars’ eks, der var rendt med en veninde.

– Du har sgu’ altid haft så ondt i røven over, at jeg har haft det bedre med mine mandlige kærester, end du har haft det med dine blondiner, sagde Lars anklagende. – Jeg vil hellere være bøsse, end jeg vil sidde midt i en langtrukken skilsmisse, hvor man skændes om alt fra kakkelbordet til barnet.

Det så ud som om, at Lars havde ramt Simon et sted, hvor det gjorde ondt, selvom Simon tydeligvis gjorde, hvad han kunne, for at se uanfægtet ud.

– I det mindste render min kæreste ikke pludselig med en af det forkerte køn.

– Det kunne hun da lige så godt have gjort, sagde Maria. – Hvad i alverden får dig til at tro, at alle kvinder er afklarede om deres seksualitet bare fordi de hopper på dig?

– I det mindste får de da en rigtig mand, sagde Simon surt.

– Og du er så evigt dejlig, at de i hvert fald aldrig kunne finde på at få lyst til en kvinde? spurgte Maria sarkastisk.

– Sig mig, hvem holder du med? spurgte Simon. – Vi er da på samme hold.

– Hvad ved du om det? spurgte Maria hemmelighedsfuldt.

– Nej, nu må du holde op, sagde Simon træt. – Du har da altid haft drengekærester.

– Derfor kan man vel godt eksperimentere lidt, sagde Maria med et sigende smil.

– Det har du da ikke sagt noget om, sagde Lars interesseret. – Sådan noget skal jeg da vide.

– Årh, du skal ikke vide alt, sagde Maria. – Nogle små hemmeligheder må man vel have lov at have.

– Nu er det jo ikke en hemmelighed længere, sagde Lars. – Fortæl! Hvem var det? Hvornår skete det? Var det godt?

– Glem det bare. Det var sidste år, og I kender hende ikke, men hun var bare så god i sengen i modsætning til de fleste af mine drengekærester har været det. Jeg forstår godt homoseksuelle. Man ved bare uendeligt meget mere om partnerens krop og lyster pr intuition, når det er én af samme køn som en selv.

– Det lyder som om, at du godt kunne tænke dig at prøve igen, sagde Lars prøvende.

– Måske, svarede Maria hemmelighedsfuldt.

– Godt gået, lillesøster! udbrød Lars.

– Nu kan det være nok. Jeg går i seng, sagde Simon tvært og rejste sig og gik uden at sige godnat.

– Den sure mokke, sagde Lars, da Simon var gået.

– Det er der vel ikke noget at sige til, når han ligger midt i den skilsmisse. Hun behandler ham som om, at han har været hende utro.

– Og det er du sikker på, at han ikke har? spurgte Lars.

– Ej, hvordan kan du tro det om Simon?

– Jeg tiltror Simon en masse spændende egenskaber. Jeg kender ham åbenbart ikke særlig godt. Jeg havde aldrig troet, at han skulle have så vanskeligt ved at acceptere mine kærester. Han var jo lige ved at smide Thomas ud korporligt, første gang han var her.

– Ja, men Simon har jo heller ikke haft særlig meget tid til at vænne sig til det. Vi ser ham jo næsten aldrig, nu hvor han bor i Tyskland. Hvad forventer du?

Jesper forsøgte at styre sin nysgerrighed. Han ville frygteligt gerne vide, hvorfor de kaldte Simons kærester for blondiner.

– Du skal være glad for, at du ikke kommer til at møde Simons ekskone, sagde Maria til Jesper. – Hun er simpelthen den mest selvoptagede gimpe, man kan opdrive syd for nordpolen, og hun har absolut ikke opfundet hverken den dybe tallerken eller hjulet. Hun er ikke i stand til at lave et spiseligt måltid, og jeg fatter ikke, hvordan hun har kunnet få så bedårende en søn.

– Er det Simons søn? spurgte Jesper interesseret.

– Ja, det påstår hun i hvert fald, selvom ligheden ikke er slående. Nicolai er alt for køn til at være Simons søn.

– Selvfølgelig er det da Simons søn, sagde Lars lettere irriteret. – De ligner da hinanden meget, og hvis du ikke synes, at Simon er en flot fyr, så er jeg da heller ikke.

– Nårh, der vil jeg nu nok gerne have et ord indført, sagde Jesper spøgende.

Lars smilede og trak Jesper ned, så han lå med hovedet på Lars’ bryst. – Du tier bare stille, smukke. Nu vil jeg lige høre, hvad Maria har at sige til sit forsvar.

Jesper lagde sig til rette op ad Lars, som lagde begge armene om Jesper.

– I ser godt ud alle tre, sagde Maria undvigende.

– Er Nicolai hos sin mor? spurgte Jesper.

– Ja, hun krævede at have Nicolai hele julen, og selvom Simon protesterede og foreslog, at de kunne have ham på skift, så forlangte hun at have ham med til sin familie i Norge indtil efter nytår, forklarede Maria. – Mor og far er simpelthen så skuffede.

– Det er der da ikke noget at sige til, sagde Jesper.

– Åh, skal vi ikke snakke om noget mere muntert, sagde Lars. – Det dér må Simon selv redde sig ud af. Jeg kan slet ikke komme mig over, at min egen lillesøster eksperimenterer med sin seksualitet.

– Jeg var da bare nysgerrig, sagde Maria kækt. – Man skal da ikke lade sådan en chance løbe sin næse forbi, vel?

– Hvor mødte du hende? spurgte Lars nysgerrigt.

– Det var til en kollegiefest. Hun lagde helt vildt an på mig, og hun var bare så fræk, så da hun spurgte, om hun måtte se, hvor jeg boede, så sagde jeg ja.

– Jeg fatter ikke, at du ikke har fortalt det før nu, sagde Lars.

– Du skal ikke vide alt, og nu vil jeg i seng, sagde Maria og rejste sig fra sofaen.

– Allerede?

– Hvis jeg skal vække jer i morgen klokken ni, er jeg jo nødt til at være lidt frisk, ikke?

– Gud, du mente det da ikke alvorligt, vel? spurgte Lars nervøst.

– Du skal ikke vide dig sikker, sagde hun frækt og gik vrikkende ud af stuen. – Godnat, sagde hun med ryggen til og vinkede koket.

Lars krammede Jesper. – Hvad med dig, smukke? Er du træt?

– Lidt, sagde Jesper og gabte instinktivt.

– Så lad os komme i seng. Jeg har også lyst til at se dig nøgen, hviskede Lars.

Jesper havde egentlig ikke lyst til at rejse sig fra Lars’ trygge favn, men at ligge nøgen sammen med Lars under en varm dyne lokkede alligevel. – Lad os komme af sted i en fart, sagde Jesper og sprang op. Han rakte Lars hånden for at trække ham op af sofaen.

Lars så på Jesper med et smil uden at røre sig et øjeblik. Så rakte han Jesper hånden og lod sig trække op i Jespers favn. Deres læber mødtes i et inderligt kys. Jesper skulle til at fortælle Lars, at han elskede ham, men Lars lagde en finger på Jespers læber og så ham dybt i øjnene. – Ord betyder meget mindre, sagde Lars gådefuldt og lukkede atter Jespers mund med et kys. – Kom, sagde han og tog Jespers hånd.

Fortsættes…