Vildfarelse – afsnit 64 – Juleaften

– Velkommen til, søn. Du kan lægge gaverne ind til de andre ved siden af træet. Der er vist lige plads til et par stykker til.

Jespers far lukkede hoveddøren, mens Jesper satte poserne med gaver fra sig og tog overtøjet og skoene af.

– Mor er i køkkenet, og hun har lige smidt mig ud, fordi jeg kom til at kommentere klejnerne, hun lavede i går, så vent lige et par minutter med at gå der ud.

– God ide, sagde Jesper og gik ind i stuen med gaverne.

– Hanne og Jens kommer allerede klokken fire af hensyn til Johanne, så hun ikke falder i søvn inden risalamanden, sagde faren ude fra entréen.

Jesper glædede sig til at se mormor og moster Hanne igen, og uanset hvordan hans mor ville opføre sig, så ville mormor og Hanne være et plaster på såret.

Jespers far kom ind i stuen. – Julepynten står i kassen under trappen. Vil du pynte det selv, som du plejer?

– Ja, jeg ved godt, at du ikke gider den slags.

– Kaffe?

– Kan du ikke lokke noget af hjemmebaget ud af mor?

– Kom du bare i gang med træet, så skal du nok få belønningen bagefter.

Jespers far gik ud i køkkenet, og Jesper hentede flyttekassen med julepynt ude under trappen. Da Jesper åbnede kassen inde i stuen mærkede han den velkendte lugt af hengemt og gammelt julepynt blandet med duften af gran, som han kendte så godt, og som mindede ham om barndomsårenes jul hos mormor. Han smilede for sig selv, da han tog topstjernen op fra kassen og satte den godt fast på træets top.

Faren kom ind i stuen med en bakke med kaffe og juleknas, som moren tydeligvis havde anrettet. Han satte den på bordet og gik over til stereoanlægget for at sætte noget julemusik på.

– Hvordan har mor det ellers? spurgte Jesper forsigtigt, mens han hængte trommer og julehjerter på træet.

Faren fordelte kopperne og tallerkenerne på bordet. – Bedre. Hun har grædt en del, men jeg tror, at det har hjulpet at Hanne og Johanne har taget det så pænt.

Jesper var ikke overrasket, men blot ked af, at hans mor stadig havde så svært ved det. – Hvad med dig?

– Jeg overlever det nok, svarede hans far, – selvom jeg ikke forstår dig.

– Der er altså ikke så meget at forstå.

– Nej, Jesper, måske ikke for dig, men vi har heller ikke haft så lang tid til at vænne os til tanken, som du har, og det er nok også noget vanskeligere at forstå for et par midaldrende mennesker som os.

– Pjat. Så gamle er I da heller ikke.

Jespers mor kom ind i stuen med et par skåle med småkager. – Hej, sagde hun og satte skålene fra sig.

– Hej, mor, sagde Jesper og lagde de sidste julehjerter fra sig for at gå over for at give sin mor et knus.

Moren gav ham et kort og temmelig overfladisk knus i forhold til det, han var vant til.

– Har du styr på det? spurgte Jesper for at bryde tavsheden.

– Ja, ja. Det hele er klar, sagde Jespers mor og satte sig i sofaen. – Vi mangler bare, at du får pyntet træet færdigt. Vil du ikke have noget kaffe, mens den er varm?

– Jo, tak, sagde Jesper og satte sig i den anden sofa.

Moren skænkede kaffe til dem alle. – Tag en klejne, sagde hun og skubbede skålen over mod Jesper.

Jesper tog en. Han tog en bid og bemærkede straks, at den var noget blødere, end morens klejner plejede at være.

– Din far synes, at de ikke er så sprøde, som de plejer at være. Hvad synes du?

Jesper erkendte lynhurtigt, at tiden ikke var moden til ærlighed. – Jeg synes, at de er præcis lige så gode, som de plejer at være, sagde han i et forsøg på ikke at lyve. Jesper så på sin far. Han lod som ingenting, men Jesper vidste, at han syntes, at Jesper var en kujon.

– Der kan du bare se, sagde hans mor.

Jespers far sagde fortsat ingenting.

– Jeg har bagt i flere dage, sagde Jespers mor. – Jeg kom til at love både Vivi og mormor at tage småkager med i morgen og i overmorgen.

– Jeg kan altså ikke komme anden juledag, sagde Jesper og skævede over til sin mor.

– Hvad siger du? Hvorfor i alverden dog ikke det? Du har da aldrig villet gå glip af julefrokosten hos faster Vivi.

Jesper fortrød, at han havde sagt det før moster Hanne og mormor var kommet, men nu var det for sent at vende om. – Jeg er blevet inviteret til Vejle, og jeg har sagt ja. Vi har jo lige været sammen alle sammen, så jeg regnede ikke med, at det gjorde så meget.

– Har du sagt det til Vivi? spurgte hans mor.

– Ikke endnu. Jeg fik først invitationen i går.

– Faster Vivi glæder sig ellers til at se dig, og hun inviterede os allerede sidste år. Betyder det slet ikke noget?

Jesper kendte sin mors formidable evne til at give ham dårlig samvittighed, men han ville ikke lade det lykkes for hende. – Selvfølgelig gør det det, og jeg skal nok ringe til faster og sige det til hende.

– Hvem er det, du skal besøge? spurgte hans mor.

Jesper kunne fornemme, at hun helst ville have undladt at spørge af frygt for svaret, men hendes nysgerrighed vandt.

– Min kæreste er i Vejle hos sine forældre i julen, og jeg blev inviteret til at være der anden og tredje juledag, sagde Jesper i en lidt mere trodsig tone, end intentionen var.

– Men du tager da med hjem til mormor i morgen, ikke? Selvom vi er sammen med hende i aften? spurgte Jespers mor for tydeligvis at undgå at tale om Jespers kæreste. – Nu hvor hun ikke selv kan holde juleaften, betyder det så meget for hende, at hele familien kommer til kaffe første juledag.

Jespers mor var i stand til at få det til at lyde som en ordre snarere end et spørgsmål.

– Selvfølgelig tager jeg da med hjem til mormor. Jeg tager jo først af sted i overmorgen.

– Det var godt, sagde hans mor. – Jeg skulle i øvrigt hilse fra Jette og Poul. Det kan være, at de kigger ind senere. Carsten er også hjemme i aften.

– Det kunne da være hyggeligt, sagde Jesper og kom i tanke om, hvad Jette havde fortalt til fødselsdagen om Carsten og hans ven, Steen, der havde købt lejlighed sammen.

– o –

– Glædelig jul! råbte mormor ude i entréen.

Jesper sad i sofaen og så Disneys juleshow efter at have pyntet juletræet færdigt. Hans forældre var gået ud i entréen for at tage imod mormor, moster Hanne og Jens.

– Glædelig jul, mor. Det var dejligt, at I kunne komme.

– Hvor er mit yndlingsbarnebarn? spurgte hun og gik med noget besvær hen mod stuen.

Jesper rejste sig for at gå hende i møde. – Her, mormor. Glædelig jul!

De mødtes i døråbningen, og Jesper fik et stort knus som sædvanligt.

– Ser han ikke godt ud? sagde mormor henvendt til Hanne og Jens, mens hun klappede ham på kinden.

– Jo, sagde Hanne, – han er sandelig en flot fyr. Glædelig jul, Jesper.

Jesper gik ud i entréen og gav Hanne et knus. – Glædelig jul, moster. Hvor er Jens?

– Han er lige ved at læsse gaver af. Han kommer om et øjeblik. Hvordan går det med dig? Du ser så glad ud.

– Jeg har det også rigtig godt.

– Og din nye ven?

– Min kæreste, Lars, er hjemme hos sin familie i Vejle, og jeg er blevet inviteret over for at møde dem i overmorgen.

– Uhhh, præsenteres for familien? Det lyder sandelig seriøst, sagde hun drillende.

Jesper smilede genert.

Fortsættes…