Vildfarelse – afsnit 63 – Planer for julen

Jesper gabte diskret.

– Er du træt? spurgte Lars og tog Berlingeren.

– Lidt, sagde Jesper med en voldsom underdrivelse. – Hvad er klokken?

– Ti minutter over syv, sagde Lars uden at løfte blikket fra avisen. – Du skal ikke være på arbejde før klokken ni, vel?

– Arh, jeg skal lige være der et kvarter før, men jeg blive bare her indtil halv ni, hvis det er ok med dig?

– Ja, selvfølgelig. Du smækker bare efter dig.

– Hvad skal du i aften?

– Jeg skal ud til Karen fra mit arbejde. Jeg har lovet at komme forbi til gløgg og æbleskiver i aften. Hun vil så gerne vise mig sit hjem. Hun er faktisk meget sød, men hun er single og desperat, så jeg ved ikke hvor længe, jeg kan klare det.

– Hun ved vel godt, at du er til mænd?

– Ja, om ikke andet fik hun et vink med en vognstang, da du ringede ind på kontoret første gang.

– Hvorfor det? Jeg var da meget diskret.

– Nårh, ja, men det var da også kun fordi, hun er så nysgerrig. Hun spurgte straks hvem du var, og jeg fortalte hende det, som det var.

– Hvad sagde du til hende? spurgte Jesper nysgerrigt.

– Det kunne du lide at vide? sagde Lars med et underfundigt smil og læste videre.

– Skal du virkelig af sted allerede i aften? spurgte Jesper forsigtigt.

– Ja, desværre. Jeg kunne jo ikke vide, at jeg skulle møde dig, da jeg planlagde det. På det tidspunkt havde jeg mest lyst til at være sammen med min familie og komme væk fra København for at glemme alt om Thomas.

Lars lagde avisen fra sig. – Jeg får en ide. Kan du ikke droppe dit familie-tam-tam anden-juledag?

Jesper turde ikke håbe på, at Lars ville foreslå, at de skulle ses allerede anden juledag. – Joh, det kan jeg da godt. Det er alligevel ikke ret mange dage siden, at vi var samlet sidst.

– Hvad så med at tage en tur til Vejle?

– Over til dine forældre? spurgte Jesper overrasket.

– Ja. Hvorfor ikke? sagde Lars med et smil.

– Jamen, har du spurgt dem?

– Nej, ikke endnu, men jeg kender da mine forældre. De vil kun synes, at det er hyggeligt. Vi kan dele gæsteværelset, men jeg må hellere advare dig; sengen er kun 90 bred, sagde Lars med et bredt smil.

– Det lyder lovende, men burde du ikke lige advare dem?

– Jeg har så sandelig tænkt mig at spørge dem pænt, hvis du siger ja.

Jesper lod som om han overvejede tilbuddet et øjeblik. – Ok, men kun hvis dine forældre virkelig synes, at det er en god ide.

– Skal de sende dig en skriftlig invitation, eller er mit ord godt nok? sagde Lars og lænede sig smilende frem over bordet.

Jesper lænede sig frem mod Lars. – Kan jeg nu også stole på dig?

– Hmmm, det skal du ikke være sikker på. Jeg har skumle motiver – den slags din mor altid har advaret dig imod.

Jesper kunne mærke Lars’ varme ånde mod sit ansigt. – Jeg tror nok, at min mor glemte at advare mig om den slags.

– Det vil hun komme til at fortryde resten af sine dage, sagde Lars.

Jesper skulle til at give ham ret, men Lars nåede at lukke hans mund med et kys.

– o –

Søren kom hastende ind ad døren til bagbutikken. – Godmorgen!

– Godmorgen! Tak for i går.

Søren standsede op og smilede. – I lige måde. Det var hyggeligt.

– Meget, sagde Jesper med et smil.

– Blev det sent?

– Lidt. Kan det ses?

– Lidt, sagde Søren og tog overtøjet af. – Men det var vel det værd?

– Hm, sagde Jesper bekræftende. – Han inviterede mig til Vejle.

– Over til familien? spurgte Søren overrasket.

– Nemlig. Anden juledag. Jeg tager toget om formiddagen, og så tager vi sammen tilbage den 28.

– Se bare lidt mindre glad ud. Jeg gjorde ellers noget, efter du var gået i aftes.

– Hvad?

– Jeg ringede til Mads.

– Det gjorde du ikke! Midt om natten?

– Jeg var ikke helt ædru. Det var ikke det mest intelligente, jeg nogensinde har gjort, men jeg var nødt til at spørge ham efter vores snak.

– Hvad sagde du til ham?

– Jeg kan ikke helt huske det, men jeg spurgte i hvert fald, om han stadig søgte job i København.

– Og gjorde han så det?

– Nope.

– Og hvad så?

– Jeg prøvede at finde ud af, om han ventede på mig, men han havde travlt med at fortælle om de fyre, han havde scoret, så det var der ikke de helt store chancer for.

– Jamen, gør han ikke bare nøjagtigt det samme, som du gør? Bare fordi han har nogle løse forhold, så behøver det da ikke at betyde, at han har opgivet at få dig tilbage.

– Det har jeg faktisk tænkt på, men han sagde også, at han aldrig havde oplevet så meget, som siden vi gik fra hinanden, og at han var glad for, at det skete. Han sagde, at det havde modnet ham, og at han havde fået prøvet en masse ting af.

– Er du ok? spurgte Jesper bekymret.

– Ja, selvfølgelig. Det kommer jo ikke som nogen overraskelse. Jeg har jo bare ikke villet se sandheden i øjnene, som du vist også sagde til mig i går.

– Så er det jo bare om at komme videre.

– Ja, det er det vel, men måske skulle vi starte med at få åbnet butikken.

Fortsættes…