Vildfarelse – afsnit 60 – Hjemme hos Søren

Jesper var træt. Der var tre dage til jul, og butikken var fyldt til randen med besværlige og trætte kunder, der forlangte den yderste service og de laveste priser. Få timer tidligere var Jesper blevet overfuset af en lille ældre mand, der var blevet så gal over, at han ikke kunne få en bestemt skjorte i small, at han havde talt så højt, at de øvrige kunder havde gloet efter dem. Jesper havde tålmodigt forklaret, at de kun fik ganske få skjorter i størrelse small, og at de derfor hurtigt blev udsolgt, men manden havde forlangt, at Jesper skulle ringe til importøren for at bestille nogle flere. Det havde krævet de sidste rester af Jespers energi at tale manden til ro og overtalt ham til at købe den sidste skjorte i et andet mønster, der var tilbage i den størrelse.

Lars havde ringet i frokostpausen. De havde tilbragt de sidste nætter sammen, og selvom det næsten var som at være på speed at være sammen med Lars, kunne Jesper godt mærke, at søvnbehovet langt fra blev dækket. Lars havde stadig planer for hver eneste aften, så han ringede blot til Jesper, når han var på vej hjem, eller når han havde smidt gæsterne ud. Dagen før havde Lars først ringet efter midnat, men Jesper havde holdt sig klar, og var hos Lars tyve minutter senere. Selvom de begge var trætte, var de først faldet i søvn klokken to.

I telefonen havde Lars sagt, at han ville komme sent hjem, fordi han skulle besøge sin tante og onkel i Næstved, og de plejede ikke at lade ham gå før kort før midnat. Jesper var blot lykkelig for udsigten til, at han skulle tilbringe endnu en nat sammen med Lars, for det var hurtigt blevet meget ensomt at være alene i lejligheden på Vesterbro. Sasha havde endnu ikke ringet siden før Jespers mors fødselsdag, men Jesper havde nu heller ikke haft lyst til at tale med hende. Han håbede stadig på, at hun snart ville finde sig en anden lejlighed, men på det sidste var han begyndt at overveje, om ikke det var mere sandsynligt, at han flyttede ind hos Lars og overlod lejligheden til Sasha. Det kunne løse flere problemer og vigtigst af alt, ville han kunne lægge en hel del af fortiden bag sig. Han trængte til at komme væk fra nogle af minderne, selvom de fleste minder trods alt var gode, men sammenlignet med lykkefølelsen, der nu fyldte ham og til tider løftede ham flere meter over jorden, var fortiden kold og trist og bedst at lægge langt bag sig.

Selv dykkerklubben havde han besluttet sig for at lægge bag sig. De mange problemer, Brian havde fortalt ham om, og de få men alt for ubehagelige oplevelser, han havde haft med enkelte af medlemmerne, gjorde, at han ikke længere havde noget behov for at være med til at styre og arrangere klubbens udflugter og træning. Han havde stadig lyst til at komme til Israel med Brian, men tanken om at tage til Israel i ti dage uden Lars var næsten ikke til at bære, selvom Brian var med. Han havde derfor besluttet sig for at sende en julehilsen ud til klubbens medlemmer og annoncere, at han overlod sine forpligtelser til næstformanden fra nytåret. Der ville sikkert ikke være mange, som ville opfordre ham til at blive på posten, efter den postyr det havde skabt, da det var blevet almindeligt kendt, at Jesper ikke havde den samme seksuelle præference, som de øvrige medlemmer af klubben.

Mens Jesper gik i sine egne tanker og fandt tøj frem i rette størrelser til kunderne, fik han pludselig øje på en fyr, der virkede bekendt. Han så godt ud, og det morede Jesper selv, at han ærgrede sig over, at fyren havde en køn pige med langt lyst hår med. De så sig lidt omkring i butikken, hvilket Jesper straks opfattede som et signal om, at de kunne bruge noget hjælp. Han gik hen til dem, og da fyren fik øje på Jesper, fik Jesper et stort smil. Jesper genkendte straks smilet. Det var fyren, som han havde hjulpet i prøverummet for flere uger siden, og som straks havde fornemmet, at Jesper var interesseret i ham som lidt mere end blot en kunde.

– Kan jeg hjælpe med noget? spurgte Jesper med et smil.

– Ja, det kan du, sagde fyren. – Jeg var her inde for tre uger siden, hvor jeg købte noget pænt tøj til mit nye job. Jeg har brug for et sæt til. Det er min julegave fra min kæreste.

– Vi har ikke så meget tilbage, men jeg tror nok, at vi skal kunne finde noget pænt, sagde Jesper og gik i forvejen ned mod jakkerne.

På vejen passerede han Søren. – Jeg skal nok opholde blondinen, mens du ordner ham i prøverummet, hviskede Søren med et frækt smil.

Jesper var nervøs for, at fyren var så tæt på, at han kunne have hørt det, men fyren lod sig ikke mærke med noget. Fyren hilste bare pænt på Søren, da han passerede ham.

Jesper fandt hurtigt det helt rigtige til ham, og i prøverummet satte Jesper en nål i buksebenet, så de kunne blive lagt op, mens blondinen fulgte med gennem en sprække i gardinet. Jesper holdt øjnene for sig selv, selvom det til tider krævede en kraftanstrengelse – specielt når fyren bukkede sig forover, når han skulle have bukserne af, men blondinens tilstedeværelse ville have gjort det til en meget pinlig hændelse, hvis nogen af dem opdagede, at han kiggede lidt for længe de forkerte steder.

Et stykke tid senere, da fyren og blondinen havde betalt og var gået igen, passerede Jesper igen Søren. – Jeg synes ikke, at du var i stand til at holde blondinen borte fra prøverummet, sagde Jesper drillende.

– Jeg var lige optaget af noget andet og meget kønnere, sagde Søren afværgende. – Han hed Sune. Du, Jesper, hvad med en fyraftensøl hjemme hos mig i aften? Vi kan jo tage en pizza eller noget med på vejen. Eller skal du være sammen med Lars?

– Nej, først senere. Det kan vi da godt, sagde Jesper og glædede sig over, at han ikke skulle være alene så længe, inden han skulle ud til Lars.

– o –

Klokken var blevet halv ni, inden de nåede frem til Sørens lejlighed. På vejen havde de været inde omkring et af de mange lokale pizzariaer, som aldrig havde set skyggen af en italiener. Mens de blev ekspederet, havde Jesper tænkt på, om manden bag disken mon havde nogen anelse om, at han og Søren var bøsser. Jesper var blevet opmærksom på, at frihedsfølelsen, han havde oplevet, var begyndt at forplante sig til tankerne, sproget og bevægelserne. Det var små ting, men alligevel var der en stor forskel på før og efter erkendelsen. Han turde tænke tanker om sex og lyster, han tidligere havde afvist og forkastet. Han turde bruge ord som “dejligt” og “smukt”, som han tidligere havde syntes var for feminine, og han lagde ikke længere bånd på sig selv, når han kom til at stritte med en lillefinger, eller når han svingede lidt med håndledet. Enkelte gange havde han taget sig selv i at karikere bevægelsen – at gøre den endnu mere feminin eller “bøsset”, når han var sammen andre bøsser, og denne aften, hvor han var sammen med Søren, var et godt eksempel. Selv dér på pizzariaet, hvor de stod blandt mange andre fremmede mennesker, havde Jesper ikke forsøgt at skjule, hvad samtaleemnet havde været, da han og Søren havde diskuteret forholdet mellem Chrisser og Tom. Selvom der ikke kunne være nogen tvivl om, at de alle fire var bøsser, hvis man lyttede til samtalen, havde Jesper ikke forsøgt at vælge sine ord eller vendinger for at gøre samtalen kønsneutral. Enkelte gange havde han alligevel set sig forsigtigt omkring for at sikre sig, at der ikke var nogen, der skulede til dem, eller som følte sig stødte af deres samtale, men der var ingen reaktioner at se, havde Jesper konstateret til sin lille skuffelse.

Det havde på det sidste overrasket ham flere gange, at han ligefrem ønskede, at det kunne ses på ham. Hans manglende trang til at skjule sin seksualitet var blevet erstattet af en trang til at gøre opmærksom på den, og han havde flere gange tænkt på, om han ikke skulle få en ring i det højre øre for at omverdenen ikke skulle være i tvivl. Desværre var han hurtigt blevet enig med sig selv om, at det ikke ville klæde ham synderligt, så han forsøgte at finde alternativer, men var endnu ikke kommet frem til noget brugbart.

– Du har da ikke været på besøg hos mig før, vel? spurgte Søren foran hoveddøren til lejligheden.

– Næh, aldrig. Men en gang skal jo være den første. Har du boet her længe?

Søren låste døren op og gik foran ind i entréen. – Siden jeg flyttede her til fra Århus, sagde han og hængte jakken på en bøjle. – Øjeblik, så skal jeg befri dig for dem der, sagde Søren, hængte jakken ind i skabet og tog en bøjle til Jesper. – Skal vi bytte?

Søren tog pizzaerne fra Jesper og gik ud i køkkenet. Jesper hængte sin jakke ind i skabet og fulgte efter Søren.

– Det var pænt af dig at invitere, sagde Jesper til Søren, som var ved at finde tallerkener og bestik frem.

– Det var da så lidt, sagde Søren og lød som om, at han mente det. – Almindelig øl eller juleøl? Det er Carls begge dele.

– Så vil jeg meget gerne have en juleøl. Det er ellers et lækkert køkken. Har du selv fået sat det op?

– Nej, er du rigtig klog. Det er kun en lejet lejlighed, men ejeren fik sat det op lige inden jeg flyttede ind. Det gamle var åbenbart slet ikke brugbart. Har du noget imod at sidde ved sofabordet? Ellers skal vi sidde her ude.

– Lad os da bare sidde her. Her er da smadder hyggeligt.

– Ja, det er ikke så stort, men det er også billigt. Vi har jo ikke råd til det helt store med vores lønninger, vel? sagde Søren med et smil.

De satte service, mad og drikkevarer på bordet og satte sig overfor hinanden ved det lille spisebord, der til nød havde plads til tre.

– Nå, fortæl mig så: Hvordan går det med dig og Lars?

Fortsættes…