Vildfarelse – afsnit 6 – Store bryster
– Du kan godt glemme det. Jeg gider ikke tilbringe mere tid end højst nødvendigt sammen med den gimpe til Susan. Sasha satte sig demonstrativt tungt i sofaen.
– Jamen Susan skal slet ikke med, og du kender da Brian. Jesper var ikke helt sikker på, om han var så ked af, at Sasha ikke ville med. Fjorten dage sammen med Brian og uden både Susan og Sasha lød faktisk mere interessant. Han og Brian plejede at have det virkelig sjovt sammen. Når de var i byen sammen flirtede Brian til højre og venstre, mens Jesper holdt sig i baggrunden og så lidt beundrende til. Brian tiltrak piger på stribe, men han holdt sig pænt i skindet, og det blev kun til et par drinks og et par danse. Han havde flere gange opfordret Jesper til at flirte lidt – det skadede ikke at holde evnerne lidt ved lige – men Jesper foretrak at betragte Brian.
– Jeg har ikke lyst til at tage med på dykkerferie, Jesper. Jeg kender ikke rigtigt nogen af de andre piger, og jeg tror heller ikke, at jeg har lyst til at lære dem at kende. Tag du bare afsted selv. Jeg ved jo, at I skal dykke det meste af dagen.
– Jamen, det er jo kun om dagen. Om aftenen tager vi ud og spiser og hygger os sammen. Og det er da heller ikke hver dag, at vi skal dykke. Der er planlagt nogle udflugter, hvor vi skal ud og se lidt på naturen og nogle seværdigheder. Jeg lånte Brians videoer fra deres ture. Vil du ikke se dem?
Sasha sukkede opgivende. – Jeg synes altså, at vi har noget bedre at bruge pengene til.
Jesper fik bange anelser. – Er det nu det barn igen?
– “Det barn”. Det er ikke bare “det barn”. Det er vores barn, jeg taler om, Jesper. Og vi har talt om at flytte så snart jeg var færdig med at studere. Vi er da nødt til at spare op.
– Jeg kan altså ikke blive hjemme. Jeg er formand for klubben, og jeg er med til at arrangere det hele.
– Ja, ja, ja, jeg ved. Tag bare afsted alene, så kan vi da i det mindste spare lidt på, at jeg bliver hjemme.
– Er du sikker?
Sasha tøvede. – Ja, jeg er sikker.
Jesper så brødebetynget ud. – Jeg ville nu helst have haft dig med.
Sasha greb Samvirke og bladrede lidt i det.
– Skal vi leje en film i aften? Jesper vidste, at han måtte finde på noget, der kunne hjælpe lidt på hendes humør.
– Det kan vi godt. Kan vi ikke godt se Titanic igen?
– Igen? Vi så den jo i biografen. Der er så mange film, vi ikke har set endnu. Hvorfor ikke se nogen af dem? Jeg ville enormt gerne se den dér med Hugh Grant og Julia Roberts. Kan du huske, hvad den hedder?
– Nej, men det er ok. Den vil jeg også gerne se. Henter du den?
– Det skal jeg nok. Jeg tager lige Brians videoer med og afleverer dem tilbage. Jeg lovede at komme tilbage med dem denne weekend.
– Ok, men bliv nu ikke for længe. Jeg regner med, at vi spiser klokken syv.
– Ok, jeg afleverer dem bare. Det er jo heller ikke sikkert, at de er hjemme. Jesper gik ud i entreen og tog muleposen i bunden af klædeskabet. Den sorte plasticpose med avisen, pornovideoen og dildoen lå stadig nederst i posen, men han var nødt til at lade den ligge. Sasha ville helt sikkert lægge mærke til den, hvis han tog den op. Han tog sko og jakke på.
– Jeg går nu. Skal jeg købe nogle chips?
– Nej, sagde Sasha uden at kigge op, men du må godt købe noget Cola og en pose Matador Mix.
– Ok. Jeg skynder mig. Hej så længe.
– o –
Det tog evigheder, før Brian svarede på Jespers ringen på dørtelefonen. – Hmmmm? lød det i højttaleren.
– Det er mig, Jesper. Jeg ville bare lige komme forbi med videoerne og sige tak for lån.
– Ok. Kom bare op.
Der lød en summen, og Jesper skubbede døren op.
– Sørg lige for at skubbe døren helt i, råbte Brian ned af trappen. – Vi gider ikke have de hjemløse liggende på trappen.
Jesper skubbede døren hårdt i og gik op på første sal, hvor døren til Susan og Brians lejlighed stod åben. Han satte muleposen fra sig på gulvet og hængte jakken på en knage. Inde i stuen kunne han høre Brian flytte rundt på noget, der lød som videobånd.
– Kom bare ind. Susan er nede hos Carina, så hende ser vi nok ikke de første par timer. Kan jeg byde dig på noget?
Jesper var overrasket over at se Brian i badekåbe på den tid af dagen. Man kunne tydeligt se hans behårede bryst, og i den ene hånd havde han to videokassetter. Jesper tøvede. – Jeg skulle egentlig bare aflevere båndene, og Sasha har mad på bordet om en time.
– Fint, så har vi jo masser af tid. Guld?
– Ok så. Nej, tak. Har du en Carls Special?
– Jeg har en Classic. Kan den bruges?
– Det er helt fint. Jesper satte sig ned i sofaen, mens Brian lagde videobåndene ind i et skab. Brian gik ud i køkkenet og åbnede køleskabet.
– Hvad sagde Sasha så til det? råbte han ude fra køkkenet.
– Til hvad? Nårhh, til turen? Hun synes ikke, at vi har råd til at tage afsted begge to.
Brian kom ind med to øl. – Det samme med Susan, så det gjorde ikke spor, at hun ikke kunne få fri. Han greb en øloplukker fra bordet, åbnede den ene flaske og gav den til Jesper.
– Tak.
– Det skal sgu da nok blive sjovt alligevel, tror du ikke? Brian grinede smørret, og smed sig i sofaen. – Fik I i det hele taget set båndene?
– Næh, hun gad ikke.
– Nå, fuck det. Vi lægger os bare i sprut hver aften og i vandet i hele dagen. Du burde egentlig se lidt af stedet, vi skal bo. Du har kun set den første video, ikke?
– Jo. Var det anden gang, i boede på Laguna? Så har jeg ikke set det.
Brian rejste sig. – Det skal du da lige se. Ligger båndene i entreen?
Brian gik hen mod døren. Pludselig gik det op for Jesper, at han ikke kunne lade Brian tage muleposen. Han sprang op af sofaen. – Lad mig tage dem.
– Nej, da, bliv du bare siddende. Brian gik ud i entreen.
Jespers hjerte hamrede. Han mærkede en rødmen sprede sig helt ud i øreflipperne, og han tænkte febrilsk på, hvad han skulle gøre. Hvad nu hvis Brian spurgte, hvad der var i den sorte plasticpose? Hvad i alverden skulle han svare? Han var jo elendig til at lyve. Brian ville straks kunne se det.
Brian kom ind med muleposen i hånden. Jesper så som i langsom gengivelse, hvordan Brian stak hånden ned i posen, rodede lidt rundt, kiggede ned i posen, og tog de to videobånd op. – Nåhh, du har måske købt lidt godter til aftenkaffen på vejen? Brians smørrede grin spredte sig fra øre til øre.
Jesper havde mentalt gravet sig ned under gulvbrædderne. Det her kunne uden tvivl blive hans livs mest pinlige oplevelse – i skarp konkurrence med den gang hans far tog ham på fersk gerning med et nummer af Ugens Rapport. Jespers rødmen spredte sig helt ned til tæerne. En stor klump i halsen forhindrede ham i at sige noget.
– Du skal lige se, hvad jeg lige har fået. En kammerat havde nogle pornofilm liggende, og hans kæreste forlangte, at han smed dem ud, så nu har han givet dem til mig til opbevaring på ubestemt tid. Der var et par videoer med klip fra andre film, og der var et, som du simpelthen bare skal se. Hun har simpelthen de største forlygter, jeg har set til dato.
Brian stillede muleposen på gulvet, gik hen til skabet, hvor han havde lagt båndene før og tog de samme bånd ud. – Jeg var lige ved at se dem, da du kom. Han gik over til fjernsynet og satte det første bånd i maskinen.
Jesper var helt tør i munden. Han greb ølflasken og satte den for munden, og først da den var halvtom, satte han den fra sig igen. Han så over imod fjernsynet. Brian stod bøjet over videoen. Jesper lagde mærke til hans muskuløse lægge og det nederste af hans tilsyneladende meget faste lår. Han forestillede sig hvordan Brian ville sætte sig i sofaen, og når videoen kom godt i gang, ville han tage badekåben og boxershortsene af og begynde at onanere. – Idiot, tænkte Jesper for sig selv. – Hvorfor i alverden skulle han gøre det? Tag dig dog sammen, mand! Du er sgu da ved at falde totalt fra hinanden! Brian er en god ven. Han ser godt ud, men han er kun til piger, og hvis han opdager, at du er biseksuel, ser du ham sikkert aldrig igen!
Brian satte sig i lænestolen og greb fjernbetjeningen. Badekåben var gledet lidt til side, og Jesper så til sin store overraskelse et helt bart inderlår. Brian havde tilsyneladende ikke noget på indenunder badekåben. Jesper mærkede en svag snurren i de nedre regioner. Han tvang sig selv til at se væk.
Videoen var allerede gået i gang. På skærmen var tre fyre i gang med en svulmende kvinde. Jesper væmmedes lidt. Fyrene var halvfede og deres pikke var halvslappe. – Forståeligt nok, tænkte Jesper. Der lød en stønnen og enkelte tyske gloser.
– Det er Max film. Det er lidt kinky, noget af det de laver, men nu skal du bare se. Vi skal lige lidt tilbage. Brian trykkede på fjernbetjeningen og videoen begyndte at spole tilbage, mens der var billede på. Klippet gik over i et andet filmklip, hvor man så to mænd spille den af, mens en kvinde slikkede dem på skift, mens hun stod i en gabestok. Man så spermen komme den modsatte vej fra munden tilbage i pikkene. Der synes at gå evigheder med, at de to mænd tog hende forfra, bagfra, på skift og samtidig. Et nyt klip begyndte. Jesper måbede, da han så en mand komme ud over en anden yngre mand. Man så den ældre bolle den yngre i forskellige positioner. Pludselig var der også to kvinder, der tilsyneladende opfordrede de to mænd til at røre ved hinanden. Lidt efter så man, at den ene mand havde dannet par med den ene kvinde, og det andet par var kommet til siden.
Jesper var forvirret. Var Brian også biseksuel? Tændte han på det, eller syntes han, at det var ulækkert? Hvordan skulle han spørge, for at finde ud af det? Han skulle lige til at åbne munden, da Brian sagde: – Det er det jeg siger. Det er lidt kinky.
– Det er sgu da for ulækkert, hørte Jesper sig selv sige. – To mænd? Tænder du på det?
– Årh, lad nu være med at være så snerpet. Det siger mig intet, men hver sine lyster. Har du aldrig set en fyr, som du syntes så godt ud?
Jesper tøvede. – Nej, aldrig.
Brian så mistroisk ud. – Hvad med Søren? Synes du ikke han er en flot fyr?
Jesper tænkte lidt. Søren fra butikken? Nårh nej, det var selvfølgelig Søren fra dykkerklubben. Jesper havde da lagt mærke til ham. Søren trænede en hel del, og han havde lyst hår og blå øjne, som man kunne svømme i. Jo, Jesper havde mere end lagt mærke til ham. Han havde studeret ham i smug. – Sikkert, sagde han hurtigt og forsøgte at bevare et stenansigt.
– Årh, kom nu, dit fjols. Det er sgu da helt naturligt. Jeg har set, hvordan du ser på ham i badet.
Jesper mærkede en sveddråbe danne sig ved den ene tinding. – Årh, hold op. Tror du, at jeg er homo? Jeg elsker sgu da Sasha. Vi taler om at få barn og alt muligt. Hun er alt for mig. Jeg ser sgu da ikke efter Søren i badet.
– Nå, nå, nå, så siger vi det. Køl af. Køl af. Se, her er det.
Brian trykkede på fjernbetjeningen og videoen holdt op med at spole tilbage. Man så en kvinde med langt, lyst hår og de største bryster, Jesper nogensinde havde set. De så unaturligt store ud, og Jesper fik en kvalmende fornemmelse. Han havde mest lyst til at se væk, til at se på Brian, men han overvandt sig selv. – Wouv, sikke et par polypper, udbrød han lidt for sent.
– Ja, ikke? Nu skal du bare se.
En mand i et par grimme joggingbukser kom ind og begyndte at ælte hendes bryster. – Det ligner nærmest en bager, der er ved at ælte bolledej, tænkte Jesper. Manden trak sine bukser ned, og ud sprang det største lem, Jesper nogensinde havde set. Den var mindst 30 centimeter lang, vurderede Jesper. Han måbede åbenlyst.
– Ikke dårligt , hva’? Brian grinede over mod Jesper. – Hvis bare Susan havde de bryster, og jeg havde det jern, så ville vi aldrig komme ud af sengen igen.
Jesper kunne mærke rejsningen antage pinlige størrelser, så han skyndte sig at lægge det ene ben over det andet. Han stirrede som hypnotiseret på fjernsynet. Manden havde en veltrænet krop, og da man så ham gå hen foran kvinden, kunne man se, at han havde en overordentlig velformet bagdel. Jesper fik pludselig en mistanke om, at han nok ikke var den eneste, som var påvirket af filmen, så han skævede forsigtigt over mod Brians skød. Badekåben havde løftet sig en smule, og Jesper var slet ikke i tvivl om, at Brian tændte på det, der skete på skærmen, men var det virkelig på grund af kvinden med de vamle bryster, eller var det på grund af manden med det imponerende vedhæng?
– Nu skal du bare se. Lige om lidt får hun den mellem brysterne. Den drukner nærmest!
Jesper havde nu mere lyst til se Brian nøgen. Han tog flasken fra bordet og tømte den i store slurke, mens han overvejede, hvordan han kunne få lidt mere af Brians krop at se. Han kom pludselig i tanke om, at muleposen med bøssepornovideoen og dildoen stadig stod på gulvet. Bare Brian havde glemt den.
– Og hvad er det så, du har købt? spurgte Brian.
Jesper sank en klump. – Bare en kedelig amerikansk pornofilm, løj han, mens han spekulerede som en gal på, hvordan han skulle få Brian til at tænke på noget andet.
– Må jeg se? Brian rakte ud efter muleposen, men han kunne ikke nå den fra lænestolen.
– Det er altså ikke noget særligt, skyndte Jesper sig at sige. – I forhold til det dér, er det dødsygt.
Han overvejede at løbe over og tage muleposen, inden Brian fik fat i den, men så ville Brian helt sikkert blive så nysgerrig, at han ville insistere på at se, hvad der var i posen. Han satsede alt på at spille ligeglad.
Brian strakte sig efter muleposen hen over lænestolens armlæn, så badekåben gled til side, og afslørede Brians rejsning. Jesper stirrede på Brians nøgenhed. Hans pik var en smule større end Jespers, og den stod lige op ad maven. Jesper kunne mærke sin rejsning forsøge at sprænge lynlåsen. Brian fik fat i muleposen og stak hånden ned. Han så op og så Jespers stirrende blik. Han fulgte blikket og så ned. Da han indså hvad Jesper stirrede på, så han op og smilede lumsk.
– Nåhh, så du ser aldrig efter fyre, hvad? Han trak badekåben helt til side. – Hva’?
Jesper havde en ubændig trang til at gå over og røre ved ham, men han blev siddende stift i sofaen. Hans verden var ved at bryde sammen. Han forstod intet. Han kunne ikke acceptere sine egne følelser, men han kunne heller ikke fornægte dem. Hvad var der sket? Var han syg? Billeder af Sasha, Brian og nøgne mænd og kvinder fløj igennem ham, og overfor sad hans gode ven med stiv pik og et smørret grin. Han havde mest lyst til at gribe muleposen og løbe ud af døren og aldrig komme tilbage mere.
Brian trak badekåben sammen om sig. – Nå, lad os så se. Brian tog den sorte plasticpose op og åbnede den. Han stak hånden ned og fremdrog videoen. Han kiggede lidt på forsiden af kassetten og vendte den om. – “Summer Dreams”. Hvor eksotisk. Du ved godt, at der ikke er nogen piger med i den her video, ikke Jesper?
Jesper så tomt frem for sig.
– Jesper for helvede. Hvad er problemet? Du tænder på mænd, og hvad så? Jeg har sgu da også en gang kneppet en fyr. Det bliver jeg sgu da ikke bøsse af.
Jesper kunne mærke en tåre trænge sig på, men han mandede sig op. – Jeg er ikke … bøsse, sagde han stille.
– Selvfølgelig er du da ikke det. Og hvad så, hvis du er biseksuel? Så kan du jo forelske dig i dobbelt så mange mennesker!
Jesper sad længe og stirrede på flasken på bordet. – Er du … ? Han kunne ikke fuldføre sætningen.
– Nej, gu’ er jeg da ej. Men selvom jeg kun er til piger kan jeg da godt se på en fyr, om han er flot eller ej. Ik’? Kom nu. Tag dig sammen, Jesper. Verden bryder altså ikke sammen af den grund. Du ser sgu ud til at kunne trænge til noget stærkere end humle. Hvad med en whisky? Jeg har en Lagavulin. Den kan lugtes i hele stuen, men den smager kanon.
Brian rejste sig og gik over til skabet. Han fandt flasken og et par glas, og satte dem på sofabordet. – Kom nu. Drik et glas med mig.
Han skænkede en tredobbelt til dem begge og satte proppen tilbage i flasken. Han skubbede glasset over mod Jesper og tog sit eget.
– Skål du gamle.
Jesper tog tøvende glasset og tog en slurk. Whiskyen lugtede som tyk cigarrøg, men den smagte godt. Han tog en slurk til og beholdt glasset i hånden. – Skål. Han løftede glasset, men drak ikke. – Du siger vel ikke noget…
– Nej, nej, du kan være helt rolig. Men burde du ikke selv? Sasha er ikke dum. Tror du ikke, at hun har lugtet lunten?
Tanken skræmte næsten Jesper fra vid og sans. – Tror du virkelig…? Kan Sasha…?
– Det må du hellere selv finde ud af, Jesper. Snak med hende. Spørg hende. Find ud af hvad du vil.
– Jeg må hellere gå nu. Han drak resten af whiskyen i én slurk og satte glasset fra sig.
Brian lagde videobåndet tilbage i plasticposen og rakte ham begge poser. – Her. Pas nu på dig selv, Jesper.
Jesper tog poserne og lagde plasticposen ned i muleposen. – Vi ses, sagde han stille uden at se på Brian. – Jeg finder selv ud. Han gik ud i entreen og tog sin jakke på.
Brian kom ud til ham, tøvede lidt, men lagde så armene om ham. – Pas nu på dig selv, Jesper.
Jesper stod stift og lod sig omfavne. Han løftede armene lidt, men lod dem falde. Brian slap taget om Jesper med den ene arm og holdt ham om nakken. Deres øjne mødtes. – Ikke? sagde Brian.
Jesper blev stående med blikket rettet mod gulvet. Brian slap taget. – Vi ses. Kig forbi i løbet af ugen.
Jesper rørte sig stadig ikke. Lige inden tårerne overvældede ham, drejede han rundt på hælen og nærmest løb ned af trappen. Han måtte væk – væk fra det menneske, som han netop nu begærede mere end noget andet menneske i denne verden.
Seneste kommentarer