Vildfarelse – afsnit 59 – Telefon i Føtex

Mobiltelefonen ringede i Jespers jakkelomme, mens han gik mellem kølediskene i Føtex. Han tog den og svarede med lav stemme:

– Det er Jesper.

– Hej, smukke.

Baggrundsstøjen gjorde, at Jesper var i tvivl om, hvem stemmen tilhørte, men det lød som enten Lars eller Søren. Han tog chancen, og håbede på, at det var Lars, og at han ville sige noget mere, der gjorde det klart, at det var ham.

– Hejsa. Hvordan har du det?

– Jeg har det fint. Hvad med dig? Det føles allerede som om, at det er flere uger siden, at vi var sammen.

Jesper kunne ikke lade være med at smile. Han mærkede et sug i maven og en svag rødmen i kinderne.

– Jeg har det dejligt, svarede han og studsede over, at han pludselig kunne bruge ordet “dejligt”, uden at han syntes, at det var bøsset, – men jeg savner dig.

– Jeg savner også dig. Hvor er du henne?

– Jeg står lige midt i Føtex på Vesterbrogade, svarede Jesper.

– Føtex tirsdag aften – et inferno af skrigende unger og frustrerede mænd på vej hjem til kernefamiliens kedsomhed. Hvorfor er du ikke her hos mig i stedet?

– Jamen, jeg troede, at du skulle noget andet hele ugen? sagde Jesper forundret.

– Det skal jeg også, men jeg får besøg af mine venner Troels og Liselotte, og da jeg kom til at nævne dig, sagde de, at de meget gerne vil møde dig. Er du frisk?

Jesper havde mest lyst til at være alene med Lars, men hellere sammen med Lars’ venner og Lars end at være alene.

– Selvfølgelig. Hvornår skal jeg komme?

– Så snart du kan være – hvis du altså ikke har noget imod at hjælpe lidt til i køkkenet? Jeg har lovet at lave en tre-retters, efter at jeg har spist hos dem hundrede gange.

– Kokkeassistenten er klar. Jeg kan være hos dig om tre kvarter. Er det ok?

– Perfekt. Jeg glæder mig til at se dig, Jesper.

– I lige måde. Hej så længe.

– o –

Jesper trykkede på knappen med den sorte tape, der dækkede Thomas’ navn.

– Det var hurtigt. Kom op, sagde stemmen i højttaleren et øjeblik efter.

Jesper nærmest løb op af de mange trapper. Da han nåede døren til Lars’ lejlighed, standsede han og ventede et øjeblik for at få vejret. Døren stod på klem. Da han kom ind i entreen kunne han høre Lars rumstere i køkkenet. Jesper huskede, at han skulle sætte støvlerne, og jakken hængte han ind i skabet på en designerbøjle.

Ude i køkkenet stod Lars bøjet over vasken. Jesper smøg sig op bag Lars, lagde armene om ham og pressede underlivet mod hans bagdel.

– Bøssekarl, sagde Lars drillende og vendte sig rundt. Han smilede frækt til Jesper inden deres læber mødtes i et varmt kys.

– Jeg har savnet dig, fik Jesper sagt mellem to kys.

– I lige måde, fik Lars først sagt et minut senere. – Troels og Liselotte kommer om en halv time, så vi har lidt travlt. Jeg må desværre nok vente med at flå tøjet af dig et par timer endnu.

– Man skal aldrig udskyde sådan noget til senere. Hvad nu, hvis jeg slet ikke har lyst senere?

– Tjah, så er jeg jo nok nødt til at voldtage dig. Og se så at få vasket hænder, så du kan hjælpe mig lidt her. Du skal skrælle et kilo kartofler på et kvarter, så se du bare at komme i gang.

– Og hvad så, hvis jeg ikke har lyst til at skrælle kartofler?

– Så får du nogle smæk i den bare. Nårh, nej, det er jo ikke en straf. Så, øhhh, så er der nul sex før nytår.

– Hvor er den skrællekniv?

– o –

Troels og Liselotte viste sig at være både søde og underholdende. De fortalte om nogle af deres mange rejser, om Troels’ interesse for musik og Liselottes interesse for Troels. Lars og Jesper opførte sig også som et nyforelsket par, og Troels kom flere gange med små opmuntrende og drillende bemærkninger.

– Ja, ja, bare sig til, hvis I hellere vil være alene, sagde han da de på et tidspunkt mødtes i døråbningen og kyssede hinanden intenst.

– Jesper er her udelukkende, fordi I gerne ville møde ham, sagde Lars. – Jeg sagde jo, at han virker distraherende på mig, ikke?

– Jo, men ikke at I var siamesiske tvillinger, sagde Troels drillende.

– Ups, klæber vi så meget? sagde Jesper leende.

Lars gik ud i køkkenet, mens Jesper igen fandt sin plads i sofaen.

Liselotte rejste sig. – Jeg skal lige pudre næsen, sagde hun og gik ud af stuen.

– Det er længe siden, at vi har set Lars så glad, sagde Troels og tog en slurk af kaffen. – Skal I holde jul sammen?

– Nej, desværre. Vi skal begge hjem til hver vores familie, og der er temmelig langt mellem Rødovre og Vejle.

– Liselotte og jeg holder jul også jul hver for sig, men vi har trods alt også kendt hinanden i nogle år. Der er ingen af os, der vil holde jul andre steder end sammen med vores forældre, så der var kun den ene udvej. Det er gået lidt stærkere med jer, kan man vist roligt sige. Er det noget, der ligger til jer bøsser?

– Øhhh, det skal jeg ikke kunne udtale mig om, men man ved vel, når man har mødt den helt rigtige, gør man ikke? Jeg synes egentlig ikke, at det er gået så stærkt. Vi er jo hverken blevet gift eller er flyttet sammen.

– Endnu.

Jesper lo. – Men man kan jo aldrig vide…

– Næh, det kan man jo ikke. Livet tager de underligste drejninger på de underligste tidspunkter. Nogle gange spiller livet én et puds, men pludselig giver det hele mening, når man bliver forelsket – når man møder hende, som skæbnen har udset sig – eller ham, selvfølgelig.

– Selvfølgelig. Jesper smilede, og de tav begge et øjeblik. – Tror du på skæbnen?

– Niks du, dér er jeg alt for pragmatisk. Vi er alle konsekvenser af vore egne valg. Vi vælger selv vores skæbne, men på den anden side, tror jeg heller ikke på det frie valg.

Troels så udfordrende på Jesper.

– Hvordan det? spurgte Jesper undrende.

– Jeg tror, at vi træffer vore valg på grundlag af vore inderste lyster, og når jeg siger inderste, så mener jeg reelt set de mest primitive lyster. Hvis man virkelig graver i årsager til valg, så kommer man som regel frem til det seksuelle, som jo i bund og grund udelukkende går ud på fysisk tilfredsstillelse. Det hele handler om at gøre vores krop tilfreds her og nu.

– Så du mener, at vi altid vælger for at tilfredsstille vores fysisk behov?

– Jeps, sagde Troels og så veltilfreds ud.

Jesper overvejede, om han kunne komme med et godt eksempel, der kunne modbevise teorien. Han kom til at tænke på natten med Christian, hvor han tydeligvis havde truffet et valg for at tilfredsstille sine fysiske behov. Set i et større perspektiv havde han jo valgt at forlade Sasha, men ikke udelukkende for at tilfredsstille et fysisk behov. Der var også et andet og større aspekt.

– Nogle valg træffer man vel også af rent følelsesmæssige årsager. Hvad med kærligheden og forelskelsen? Du vælger for eksempel ikke at forlade Liselotte bare fordi du møder en anden lækker pige, vel? Det er vel et valg du træffer fordi du elsker Liselotte?

– Rent teoretisk ved du slet ikke, om jeg elsker Liselotte, vel? sagde Troels drillende. – Men for at svare på dit spørgsmål: Kærlighed og forelskelse er så sandelig også fysiske fænomener. En forelskelse giver også fysisk velvære – det må du og Lars da vide alt om.

Jesper følte en svag rødmen i kinderne.

– Nu mener jeg ikke sex, skyndte Troels sig at tilføje. – Når du er forelsket føler man sig stærkere, lettere, gladere – også rent fysisk. Kroppen har det beviseligt meget bedre, når man er forelsket. Man udskiller en masse euforiserende stoffer i hjernen, og det er det, der giver lykkefølelsen. Tro mig, det er rent fysisk tilfredsstillelse.

Lars og Liselotte kom ind i stuen.

– Det lyder som en af dine spændende filosofiske diskussioner, Troels, sagde Lars. – Har du fået dig en ny discipel?

– Mener du, at jeg prædiker? spurgte Troels drillende.

– Årh, det vil jeg nu ikke sige, men det lyder som om, at du holder fast ved dine budskaber. Var det ikke læren om drifternes indvirkning på vore valg? Den diskussion har vi haft et par gange før.

Lars satte sig i sofaen ved siden af Jesper og lagde hånden på hans lår.

– Så længe det ikke er diskussionen om hvorvidt den moderne musik holder lige så længe som den klassiske musik, sagde Liselotte sarkastisk og satte sig ved siden af Troels.

– Jeg tror nu ikke på det, sagde Jesper. – Altså at vi styres af vores primitive lyster. Kærligheden er mere end bare en fysisk tilfredsstillelse. Kærligheden er større end os.

Lars så begejstret på Jesper. Han bøjede over mod ham og gav ham et kys på munden. – Er der noget at sige til, at jeg er forelsket? sagde Lars henvendt til de andre, mens hans øjne fastholdt Jespers blik.

– o –

Det var blevet midnat, og Troels og Liselotte var netop gået.

– Du bliver vel til i morgen? spurgte Lars.

– Med mindre du smider mig ud, sagde Jesper drillende.

– Det kunne aldrig falde mig ind, sagde Lars og lagde armene om Jesper. – Lige nu vil jeg se dig nøgen, og jeg slipper dig ikke før i morgen tidlig.

Deres læber mødtes, mens deres hænder udforskede hinandens kroppe.

– Du, Jesper, sagde Lars pludselig. – Du må undskylde, at jeg ikke inviterede dig allerede i søndags. Jeg har lidt dårlig samvittighed over det. Jeg ved egentlig ikke hvorfor, men jeg kendte dig jo ikke, da jeg inviterede Troels og Liselotte, men da jeg så fortalte Liselotte, at jeg havde mødt dig, kunne hun åbenbart høre, at det ikke bare var en tilfældig fyr, jeg havde mødt en nat på Pan, og så insisterede hun på at møde dig.

– Jeg er bare glad for at være her nu, sagde Jesper og lukkede Lars’ mund med et kys, mens han åbnede bæltet i Lars’ bukser.

Fortsættes…