Vildfarelse – afsnit 57 – Tom

Klokken var blevet kvart i ni, og Jesper havde sat sig til rette i sofaen med en rygende varm pizza foran sig. Han zappede lidt rundt på fjernsynets kanaler, men der var ikke rigtigt noget, der fangede hans interesse. Han havde mest lyst til at tage telefonen og ringe til Lars, men han vidste, at Lars havde travlt, og at han sandsynligvis slet ikke var hjemme. Selvom han var træt efter en travl dag i butikken, havde han lyst til at være sammen med nogen, og han overvejede et kort øjeblik at ringe til Søren, men nu havde han gået op og ned af ham hele dagen, så han trængte mest til at se nogle andre.

Han spiste pizzaen så hurtigt, som dens temperatur tillod, men mens han spiste det sidste stykke, fortrød han, at han ikke havde valgt noget sundere. Det gjorde ikke noget, hvis han tabte et par kilo fra sidebenene, syntes han, når han stod nøgen foran spejlet.

På fjernsynet kørte TV-Avisen et indslag om en offentlig myndighed, som havde ydet en alt for ringe service, men Jesper hørte kun efter med et halvt øre, mens han samlede mod til at ringe til Lars. Han ville blot høre hans stemme – blot fortælle ham mellem linierne, at han savnede ham, men Lars havde lagt op til, at de først skulle tale sammen tirsdag, og Jesper ville for alt i verden ikke virke for påtrængende.

Han tog telefonen og trykkede Lars’ nummer. Den ringede to gange, før der blev svaret:

– Du har ringet til Lars Henriksen. Jeg kan desværre ikke komme til telefonen lige nu, så læg en besked efter klartonen.

Der lød et kort bip, og Jesper skyndte sig at lægge røret på. Han havde jo egentlig ikke nogen besked til Lars, så hvorfor skulle han sige noget på telefonsvareren.

Han tog en hurtig beslutning og tog røret på ny. Ved siden af telefonen lå en lap med Toms nummer, som han trykkede. Telefonen nåede at ringe fire gange, før en telefonsvarer med Toms stemme fortalte, at han ikke var hjemme, og at man kunne prøve hans mobil. Jesper skrev nummeret ned på den samme lap, afbrød forbindelsen og trykkede nummeret på mobiltelefonen.

– Det er Tom.

Der lød en hel del støj i baggrunden, og Jesper kunne høre den allerede umiskendelige lyd af en ung bøsse, der var gået i selvsving – skingre udbrud og små hvin blandet med ord som “bedårende” og “guddommelig” og en række sjofle udtryk alle omhandlende den mandlige anatomi. Betegnelsen “fisselette” var grim men meget rammende.

– Hej, Tom, det er Jesper. Hvordan går det så?

– Udmærket. Hvad med dig?

– Fint. Jeg prøvede lige at ringe hjem til dig. Jeg ville bare høre, om vi skulle mødes et eller andet sted, men jeg kan høre, at du allerede er ude.

– Ja, jeg er på Heaven med min søster, men du kan da bare komme herned.

– Bliver I længe endnu?

– Neeej, men hvis du kommer inden for en halv times tid, kan vi da sagtens lige få en øl sammen. Kommer du?

– OK. Er Chrisser der ikke?

– Christopher og jeg er ikke lige på talefod, men det kan du høre mere om, når du kommer – ankommer, mener jeg.

Der gik et øjeblik før Jesper forstod Toms morsomhed. – Jeg skynder mig, sagde han blot, og lagde røret på.

– o –

Det havde taget Jesper næsten et kvarter at finde ud af, hvad han skulle tage på. Han syntes selv, at det var lidt fjollet, men han ville gerne se ordentlig ud, når han var blandt andre bøsser. Til sidst havde han besluttet sig for en tætsiddende rullekravesweater og et par gamle jeans, som gav hans bagdel lidt mere runding, end den egentlig havde. Det vigtigste var, at han følte sig lidt lækker.

Lokalet var temmelig fuldt i forhold til, hvad Jesper havde forventet en mandag aften så tæt på jul. Der gik lidt tid, før han fik øje på Tom og hans søster, Kristine, selvom Tom ivrigt sad og vinkede til ham.

Tom rejste sig og gav Jesper et knus, da han kom over til bordet, og Jesper gav Kristine hånden og sagde tak for sidst. De fjernede begge deres overtøj fra den eneste ledige stol ved bordet, og Jesper satte sig. I det samme kom han i tanke om, at han skulle til baren for at bestille noget at drikke. Hverken Tom eller Kristine skulle have noget med, så han gik direkte til baren, hvor et par pæne fyre var travlt optaget af at skænke fadøl og tage mod betaling. En computerskærm for enden af baren viste billeder af veltrænede, letpåklædte fyre, så Jesper fordrev tiden med at se på fyrene på skærmen og på begge sider af bardisken. Der var flere søde fyre, som Jesper ikke ville have noget imod at lære bedre at kende, og selvom han havde Lars, var der jo ikke noget i vejen for at få sig nogle flere bøssevenner.

Jesper satte sig hen til Tom og Kristine med en stor fadøl.

– Hvordan går det så med dig og Lars? spurgte Tom.

– Det var da sørens, som andre er interesserede i mig og Lars, sagde Jesper med et smil. – Det går da meget godt. Og hvad er så det med dig og Chrisser? Hvad er der sket?

– Ikke noget særligt. Jeg gider bare ikke være hans legetøj mere.

– Jeg troede da, at I var gode venner?

– For Chrisser er jeg bare en ven, men han har altid betydet mere for mig, end jeg har for ham, og det har han benyttet sig af, men nu kan være nok. Nu må han sejle sin egen sø. Jeg gider ikke lege far for ham mere.

– Det har han vel heller aldrig bedt dig om, sagde Jesper og fortrød straks, at han havde været så direkte, da han så Toms sårede udtryk i ansigtet.

– Chrisser er slet ikke i stand til at passe ordentligt på sig selv, og det finder han hurtigt ud af. Han roder sig ud i de værste ting, når han er alene. Det værste var den gang han skulle prøve grænser af med en eller anden sindssyg sadist, som efterlod ham bundet til sengen i flere timer, og indimellem hældte han varm stearin ud over ham.

– Hvad ser du dog i den latterlige fisselette, sagde Kristine hovedrystende. – Har du ikke snart spildt rigeligt tid på ham?

Tom valgte at overhøre hende.

Jesper forestillede sig Chrisser i situationen, men fandt billedet frastødende og temmelig komisk. Han kom i tanke om, at han aldrig havde fået spurgt Chrisser, hvordan han havde mødt Johnny. Måske Tom kendte historien. – Jeg fulgtes med Johnny og hans kæreste fra toget til din fest. Han var så hemmelighedsfuld, da jeg spurgte til, hvor han og Chrisser kendte hinanden fra, men jeg glemte at spørge Chrisser senere på aftenen.

– Ha! Han var bange for at skræmme Daniel væk. Stakkels lille uskyldige Daniel.

Jesper ventede på resten af historien, men Tom lod til at more sig over noget, som han ikke havde nogen intentioner om at fortælle. – Kender du historien? spurgte Jesper og håbede, at han kunne lokke en god historie ud af Tom.

– Noget af den. Chrisser var en tur i Ørstedsparken i sommers, og han fandt en eller anden fyr, som han gik ind i buskene med. Lige pludselig kommer der en lille arrig køter ind i og begynder at knurre af dem. Chrisser er hunderæd for hunde, så med bukserne nede om lårene løber han væk, mens han forgæves forsøger at lukke bukserne. Han er ikke nået mere end 10 meter, før han løber lige ind i Johnny, der er godt i gang med en anden fyr, og Chrisser falder lige så lang han er ovenpå Johnny, så dér ligger de begge to med bukserne nede.

– Men de kendte ikke hinanden? spurgte Jesper alvorligt. Selvom Tom og Kristine så ud til at more sig over historien, syntes Jesper egentlig ikke, at den var særlig morsom.

– Nej, men det kom de til. Chrisser skyndte sig væk, men de mødtes på Pan dagen efter, og de kunne åbenbart ikke lade være med at more sig over det hele aftenen.

– Jeg forstår altså stadig ikke, hvorfor bøsser synes, at det er så spændende at bolle en vildt fremmed i en busk, sagde Kristine.

– Det er der nogen, der synes, sagde Tom og trak på skuldrene, – og dem om det. Jeg forstår da heller ikke, hvad lebber ser i skovmandsskjorter og værktøjsbælter, eller i det hele taget hvad der er så ophidsende ved en kvindekrop.

– Det sidste kunne jeg snakke om i timevis, sagde Kristine drømmende, – men skovmandsskjorter og værktøjsbælter er nu ikke lige min kop te, og det ved du udmærket godt. Lene var da slet ikke den type.

Jesper noterede sig, at Kristine talte om sin kæreste i datid. Det havde ellers virket temmelig hedt for bare tre dage siden, men måske varede lesbiske forhold ikke så længe? Jesper besluttede sig for ikke at spørge. Det kunne jo være, at Kristine helst ville undgå at tale om det.

– o –

En time senere rejste Tom sig og erklærede, at det var ved at blive sent. Kristine havde mødt en pige, hun kendte, og var flyttet over til hende et par borde længere henne. Tom og Jesper havde mest talt om deres fælles venner, og Jesper havde fået en klar fornemmelse af, at Tom slet ikke havde opgivet Chrisser, selvom han gerne ville give det indtryk. Tom havde sikkert heller ikke kunnet undgå at bemærke at Lars fyldte meget i Jespers verden.

– Du må hilse Søren fra mig, hvis du ser ham i morgen, sagde Tom, mens han tog sit overtøj på.

– Det skal jeg gøre, sagde Jesper og rejste sig for at give Tom et knus.

– Hav en rigtig god jul, hvis vi ikke ses inden.

– Tak, i lige måde, Tom. Og godt nytår!

– Årh, jeg håber da, at vi støder på hinanden mellem jul og nytår. Der plejer at være godt gang i byen i de dage.

– Ok, det gør vi da sikkert så.

Tom gik over til sin søster og gav hende et knus, inden han forsvandt ud af døren.

Jesper havde ikke lyst til at tage hjem endnu, så han gik op til baren for at bestille endnu en øl. Bartenderne havde stadig travlt, så Jesper studerede fyrene ved bardisken nærmere. En fyr på den anden side af hjørnet af baren smilede til Jesper, da deres øjne mødtes. Jesper flyttede genert blikket, men da han forsigtigt kiggede på fyren igen lidt efter, mødtes deres blikke atter.

Fyren var meget almindelig at se på, men der var noget frækt og lokkende over ham. Hans ansigt var meget markeret, og hans mørke øjne blev fremhævet af et par smalle, sorte øjenbryn. Håret var klippet helt kort i siderne, men lidt længere i toppen, og selvom hans ører var store, passede de perfekt til hans ansigt.

Jesper forsøgte at overvinde sin generthed og gengældte fyrens blik. Han overvejede et kort øjeblik, om det var rigtigt af ham, men han ønskede at lære og at gøre sig denne erfaring med, og hans følelser overfor Lars ændredes jo ikke af den grund.

Bartenderen spurgte Jesper, hvad han skulle have, og da han havde bestilt og atter så efter fyren, var fyren forsvundet.

– Hej, sagde en lys mandestemme på Jespers venstre side.

Fortsættes…