Vildfarelse – afsnit 55 – Misforståelser

– Marianne Hansen.

– Hej, mor.

Der var et sekunds tøven, som Jesper ikke kunne undgå at bemærke. – Hej, Jesper.

– Tak for sidst. Det var virkelig hyggeligt at se hele familien. Var der meget at rydde op?

– Nej, det var nu ikke så slemt. Hanne og Jens var så søde at tage det meste, allerede da de sidste var gået, så det tog kun en time at gøre det sidste i går formiddag.

Jesper brændte for at stille et spørgsmål, men han ville vinde lidt tid. – Var der slet ikke nogen gaver, der skulle byttes?

– Jeg fik flere Holmegaard stager, men jeg kan sagtens bruge dem alle.

– Hvad med de der Lene Bjerre lamper?

– Jeg havde faktisk ønsket mig to ens lamper. De skal stå på hver side af den lange sofa.

Jesper havde aldrig haft vanskeligt ved at føre lange samtaler med sin mor, men hendes sætninger var kortere end tidligere, og Jesper måtte vride hjernen for at finde på emner, som kunne fylde de truende pauser ud. Nu kunne han ikke vente længere.

– Mor, hvad har du egentlig sagt til Hanne og Jens og til mormor? Jeg regnede ikke med, at der var nogen, der vidste noget?

– Jeg har ikke sagt noget.

Det var tydeligt på hendes stemme og tøven, at hun ikke talte helt sandt, og hun måtte selv have indset det, for hun fortsatte: – Mormor spurgte mig i telefonen, hvad der var galt. Hun kan jo altid høre det på mig, selvom jeg forsøger at skjule det så godt som muligt. Jeg fortalte bare, at du var gået fra Sasha til fordel for en anden.

Hun tav. Jesper var overbevist om, at der var mere: – Og?

– Ja, Hanne var selvfølgelig ikke tilfreds med kun at høre, at du var gået fra Sasha, og hun ville vide alt, hvad jeg vidste om den nye, men jeg sagde det som det var, at jeg ikke vidste noget som helst.

– Hvordan fandt hun så ud af, at jeg er … bøsse.

Det faldt Jesper ufatteligt svært at sige ordet til sin mor, og han var selv overrasket over, hvor vanskeligt det egentlig var. Han måtte presse sig selv, og han nåede at tænke, at hvis han ikke selv kunne acceptere udtrykket, hvordan skulle hans mor så nogensinde kunne det?

– Årh, hold dog op med at bruge det forfærdelige ord! Jeg kan sagtens forstå, at Sasha ikke var dit livs kærlighed, men bare fordi du ikke har fundet den rigtige pige, hvorfor skal du så absolut eksperimentere? Og hvis du absolut skal eksperimentere, hvorfor kan du så ikke bare gå stille med dørene? Du ligner din morfar på det felt. Han skulle også bralre ud med alle sine eventyr, og hvad fik han ud af det? En skilsmisse, og så måtte han alligevel erkende, at han ikke kunne leve uden mor, og da var det alligevel for sent – da var han allerede så syg, at han kun blev spået få måneder at leve i. At han så havde den uforskammethed at leve to år længere…

Jesper var lamslået, og han kunne ikke beslutte sig for, om han skulle kommentere uretfærdighederne mod ham selv eller morfar først. – Har du slet ikke hørt efter, mor? Det er fuldstændig ligegyldigt, om Sasha er en pige for mig eller ej – jeg er bare ikke til piger. Punktum! Det her er ikke et eksperiment. Det er mig. Sådan er jeg skabt.

– Skabt? Vil du nu give mig skylden?

– Der er ikke nogen, der har skylden i noget som helst. Skylden?

Jesper smagte på ordet. Han havde stadig ikke overvejet hverken skyld eller årsag nærmere, og det interesserede ham fortsat ikke.

– Hvordan fandt Hanne så ud af det, hvis du ikke sagde noget om det? Og hvad mente du med, at jeg havde forladt Sasha til fordel for en anden? Det har jeg da aldrig sagt noget om.

– Du skal ikke komme her og påstå, at du forlader Sasha uden at have mødt en anden. Det nægter jeg at tro. Det er vel en eller anden underlig type, som har sat dig de griller i hovedet. Jeg sagde bare, at jeg havde grund til at tro, at du var sammen med en anden mand.

Jesper følte sig pludselig træt og ked af det. Han havde håbet, at hans mor i det mindste havde forstået, at han var nået til en erkendelse, og at det ikke blot var en vildfarelse.

– Mor, vil du ikke godt prøve at acceptere det? Jeg havde ikke nogen kæreste, da jeg fortalte dig om mig selv, men det har jeg nu. Jeg har mødt den sødeste og dejligste fyr, og jeg er helt sikker på, at du vil kunne lide ham.

Jesper kunne høre, at hans mor sank en klump.

– Jeg vil ikke vide noget om det, udbrød hun. – Du slæber ham ikke med hjem til jul. Det siger jeg dig, sagde hun vredt.

Jesper overvejede et kort øjeblik at sige, at hun kunne holde jul uden ham, hvis det skulle være på de betingelser, men han vidste, at det kun ville skabe flere problemer, hvis han gjorde det. Han forsøgte i stedet at glatte ud. – Det havde jeg heller ikke nogen planer om, mor.

De var begge tavse et øjeblik.

– Skal du holde jul sammen med ham? spurgte hun ængsteligt.

Jesper kunne fornemme, at hun forsøgte at kamuflere sin bekymring, men det fik hende blot til at lyde som om, hun var på randen af et sammenbrud.

– Nej, mor, sagde Jesper træt. – Hvis du vil se mig, så kommer jeg alene.

Hun tøvede. – Selvfølgelig vil jeg da se dig. Vi har da altid holdt jul sammen.

Jesper var i tvivl om det skyldtes hans mors dybe og inderlige trang til at holde fast ved traditioner, eller om det var en lyst til at se hendes søn.

– Hvornår skal jeg komme så?

– Du skal da komme klokken to, som du plejer. Så kan vi hygge os indtil Hanne og Jens kommer med mormor klokken seks.

– Kommer Hanne og Jens? spurgte Jesper overrasket. Lige så længe han kunne huske, var Hanne og Jens rejst bort i juledagene til sol og varme.

– Ja, de har lige pludselig besluttet, at de vil blive hjemme i år. Hanne sagde, at de bare havde lyst til at prøve noget andet, og så spurgte hun, om de måtte komme, hvis nu de tog mor med på vejen. Det sagde vi selvfølgelig ikke nej til.

– Nej, nej, men betyder det, at jeg også skal købe julegaver til dem?

Jesper så pludselig i øjnene, at hans i forvejen betrængte økonomi ville komme til at lide et alvorligt knæk på grund af tre ekstra julegaver.

– Nej, det behøver du ikke. Du kan da bare købe en lille ting til dem.

Morens stemme lød igen helt normal. Hun havde tilsyneladende allerede glemt sin frustration og ængstelse.

– Køber de noget til mig? spurgte Jesper.

– De spurgte efter din ønskeseddel, og den har jeg givet dem, så det gør de da sikkert.

– Jamen, mor, den ønskeseddel var til dig og far, og det meste af det var noget som Sasha ønskede sig. De ønsker, er da alt for dyre til mormor.

– Pjat med dig. Det skal du slet ikke bekymre dig om.

Jesper kom i det samme i tanke om, at han ville købe en gave til Lars, selvom han ikke havde den fjerneste ide om, hvad det skulle være. Han var nødsaget til at tage på julegaveindkøb en aften efter arbejdstid, selvom det kun var stormagasinerne, der havde åbent så sent.

– Men det gør jeg altså. Min frokostpause er ved at være slut. Jeg må hellere se at komme videre. Hils far.

– Ja, hav det godt, sagde hun omsorgsfuldt.

Hun må have fortrudt, at det lød så omsorgsfuldt, tænkte Jesper, da hun lagde røret på uden at sige hej.

– Nå, endelig, sagde Søren bag ham, da han trykkede på knappen for at slukke for mobiltelefonen.

Søren havde været usædvanligt kølig hele formiddagen. Han var tilsyneladende stadig ikke helt overbevist om, at Jesper ikke havde andel i bruddet mellem ham og Markus.

– Jeg skulle hilse fra Chrisser, sagde Søren.

– Tak, sagde Jesper og blev i det samme klar over, at Søren brændte for at fortælle ham noget, og at det sandsynligvis drejede sig om Chrisser. – Hvordan har han det?

– Fint, fint, svarede Søren. – Han fortalte, at han var sammen med Lars i lørdags.

– Ja, det var han.

Jesper huskede, at Lars havde fortalt, at han havde haft en lidt kedelig bytur, og at Chrisser og Tom havde opført sig som et gammelt ægtepar. Tom havde irettesat Chrisser, da han havde ladet sig tungekysse af den tredje fyr den aften, og Chrisser havde bedt ham om at blande sig udenom, og før klokken tre var de alle gået hver til sit.

– Han havde åbenbart en rigtig hyggelig aften, ham Lars. Chrisser og Tom havde i hvert fald efterladt ham i armene på den lækreste fyr. Det havde virket meget hedt. Jeg troede, at du og Lars havde noget kørende?

Fortsættes…