Vildfarelse – afsnit 52 – Hjemme hos Lars (II)

– Hej, smukke, sagde Lars.

Jesper kunne næsten ikke tro på, at ordene var henvendt til ham.

– Har Dorthe forsøgt at binde dig noget på ærmet? Du skal ikke tro på, hvad hun siger. Jeg elsker hende højt, men hendes omgang med sandheden har altid været meget lemfældig.

Dorthe hvæsede teatralsk og kastede ugebladet efter Lars med en smittende latter. – Det er vist dig, som har problemer med sandheden. Jesper har da hverken pukkelryg eller vorter, sagde hun alvorligt, men slog så over i sin klingende latter.

– Jo, men han skjuler det godt, ikke? sagde Lars grinende og gik over til Jesper. – Dorthe lovede at tage hjem, når du var kommet, og hvis hun ikke går i løbet af ti minutter, så smider vi hende ud. Ok? sagde Lars, lagde armene om Jesper og trak ham tæt ind til sig.

Jesper boblede indeni. – Jeg har ellers på fornemmelsen, at Dorthe kan fortælle mange interessante ting om dig, sagde Jesper drillende og kæmpede for ikke at drukne i Lars’ mørkebrune øjne.

– Smart guy, udbrød Dorthe med et stort smil. – Vi skal nok komme godt ud af det sammen, Jesper, sagde Dorthe. – Du kommer langt med komplimenter her, sagde hun og rejste sig. – Og så kan jeg udmærket godt mærke, når jeg er uønsket, så læg mærke til min ærefulde sortier. Farvel min egen, sagde hun og gav Lars et smækkys på kinden. – Ja, du må også gerne få et, sagde hun og gav Jesper et kys på kinden. Hun drejede smilende om på hælen og gik hen mod døren. – Gør nu ikke noget, jeg ikke ville gøre, sagde hun og vinkede hen over skulderen.

– Det bliver ikke noget problem, sagde Lars højt. – Jeg følger hende lige ud, sagde han hviskende til Jesper, mens han rynkede lidt på næsen.

Lars slap sit tag om Jesper og gik ud i entréen.

– Ses vi før du tager af sted? hørte Jesper Dorthe spørge.

– Det gør vi nok ikke, svarede Lars. – Jeg tager af sted allerede ved frokosttid på fredag.

– Så må du få dit julekys nu, hørte han Dorthe sige efterfulgt af lyden af et smækkys.

– Jeg ringer, sagde Lars.

– Ja, selvfølgelig gør du det, min egen. Hils dine søde forældre.

– Det skal jeg nok gøre.

– Jeg ringer i morgen, hviskede Dorthe, men Jesper kunne næsten ikke undgå at høre det. – Han er sød.

Jesper kunne ikke høre, om Lars svarede, men et øjeblik efter blev døren åbnet og lukket.

– Endelig, sagde Lars, da han atter kom ind i stuen. – Sæt dig i sofaen. Der sidder man bedst. Jeg henter lige en kop kaffe.

Jesper fik lejlighed til at se sig lidt rundt i stuen, mens han ventede. Han havde til dels ret i sin forventning. Der var en del af indretningen, som tydeligvis stammede fra studietiden såsom stigereolen, men indretningen var bevidst og med en undertone af stil. Ingenting stod tilfældigt; sofaerne var rykket ud fra væggen, så de og sofabordet blev stuens naturlige centrum, og de få grønne planter var placeret symmetrisk omkring de abstrakte billeder på væggene. En lille spisestue var indrettet med en kopi af PH’s ellipsebord og nogle højryggede stole, som havde været meget moderne for nogle år tilbage, men de var stadig pæne og stilfulde.

– Nå, må jeg så høre, sagde Lars, da han kom tilbage med et krus i hånden. – Hvordan gik din mors fødselsdag så? Var det lige så slemt, som du frygtede?

– Både og. Der er nok ikke nogen tvivl om, at absolut alle i familien ved, at jeg er bøsse. De fleste var nu meget søde, men min kusine Karina var simpelthen så nysgerrig, at jeg kunne have slået hende.

– Nårh, hvis det ikke var mere end det, sagde Lars og satte sig i sofaen ved siden af Jesper. – Hvad med din mor?

– Hende snakkede jeg ikke ret meget med, men jeg fik da holdt en tale for hende.

– Wauv, udbrød Lars. – Det var da flot. Så du stillede dig op og sagde, at du var sprunget ud, og nu ville du til at anlægge dig løse håndled og fistelstemme?

Lars grinede lidt af sin egen morsomhed.

– Ikke just. Jeg kan dårligt nok huske, hvad jeg fik sagt, men det vigtigste var, at jeg fik sagt ordentligt til lykke, og at jeg stadig havde brug for hende.

Lars lagde sin hånd på Jesper lår og smilede. Jesper så lidt betuttet ud.

– Er du ok? spurgte Lars.

– Ja, ja, selvfølgelig. Jeg er bare lidt ked af, at hun tager det så tungt.

– Det er nu meget naturligt. Tror du min mor, havde let ved det? Det tog hende mindst et år, før jeg kunne fortælle hende om min kæreste.

– Men du var vel også en del yngre, end jeg er nu?

– Nej, egentlig ikke. Jeg var lige fyldt 20.

– Hm. Jeg håber ikke, at min mor skal bruge et helt år. Hvad så nu? Havde du Thomas med hjemme hos dine forældre?

Lars så lidt overrasket ud. – Har jeg fortalt dig om Thomas?

– Ja, det har du faktisk. Kan du slet ikke huske den aften, vi mødtes? Du fortalte at Thomas havde forladt dig på grund af en pige.

– Det har jeg aldrig sagt. Hvis jeg har sagt noget, så var det, at jeg smed ham ud. Han bollede ved siden, og jeg vidste det godt, men da jeg så tog ham på fersk gerning med vores gode veninde, så var det altså ud. Det var nu ikke så meget fordi, det var en pige, men mest fordi jeg var træt af at skulle dele ham med alle andre.

– Det kan jeg godt forstå, sagde Jesper medfølende.

Lars havde ikke flyttet sin hånd fra Jespers lår, og Jesper lagde nu også sin hånd på Lars’ lår.

Lars så Jesper dybt i øjnene et kort øjeblik, og Jesper benyttede lejligheden til at give Lars et kys. Jesper havde lyst til at fortælle ham, hvor forelsket han følte sig, men han manglede mod. Risikoen for, at Lars ikke gengældte følelserne i samme grad, var for stor. Lars gengældte dog Jespers kys med stor entusiasme.

– Hvad har du lyst til? spurgte Lars i en pause mellem to kys. – Det var måske et dumt spørgsmål, sagde Lars smilende og lod sin hånd glide han over Jespers begyndende bule i bukserne.

Jesper smilede frækt. – Hvad tænker du på?

– Tjah, at tage i biografen, tage på museum, et eller andet? sagde Lars i et tonefald, som Jesper ikke kunne bedømme, hvor alvorligt det egentlig var ment.

– Hvad som helst, sagde Jesper med et smil, men han var egentlig lidt skuffet over, at de ikke bare kunne være alene sammen.

– Jeg har været inde hele dagen, så kan vi ikke gå en tur i Frederiksberg Have?

– Det er hundekoldt, sagde Jesper og håbede, at det kunne afskrække Lars fra ideen.

– Ja, ja, men vi tager bare en hurtig tur. Har du ikke lyst?

– Jo, lad os bare det, sagde Jesper uden at mene det.

Lars rejste sig straks. – Kom, sagde han og tilbød Jesper sin hånd.

Jesper tog hans hånd og lod sig trække op af sofaen.

– o –

Det havde ikke taget dem mere end et kvarter at nå Frederiksberg Have. Det var frostgrader, men Jesper frøs næsten ikke, selvom han følte at afstanden mellem ham selv og Lars var alt for stor. Lars havde spurgt til Jespers job, hans lejlighed og til Sasha undervejs, men Jesper havde mere lyst til at lære Lars bedre at kende. Han kom i tanke om, at Lars skulle til Vejle i julen, og at han allerede tog af sted fredag.

– Hvor længe bliver du i Vejle? spurgte Jesper uden at gøre forsøg på at skjule, at det ikke behagede ham at tænke på, at Lars skulle være borte hen over julen.

– Jeg er inviteret til at blive indtil 2. januar, sagde Lars og så drillende på Jesper.

Jesper så skuffet på Lars, men Lars forbarmede sig hurtigt: – Men jeg kommer hjem den 28., sagde han smilende.

De gik ned ad stien, som førte op mod slottet. Der gik flere par og familier rundt omkring i haven. Et ungt par kom gående hånd i hånd mod dem. Jesper mærkede et stik af misundelse. Han ønskede brændende, at Lars ville tage hans hånd, selvom han forestillede sig at parret ville glo efter dem. Det betød intet.

– Hvad skal du til nytår? spurgte Lars.

– Sasha og jeg var inviteret hjem til Brian og Susan, men jeg regner med, at jeg stadig er inviteret, selvom det bliver uden Sasha. Hvad med dig?

– Jeg har egentlig sagt ja til at tage med Dorthe ud til nogen af hendes venner.

– Det lyder ikke som om, at det er det, du har mest lyst til? sagde Jesper håbefuldt.

– Næhh, egentlig ikke. Jeg kender ikke ret mange af dem, og jeg er ikke rigtig til den slags fester, hvor der er 500 mennesker, og jeg kun kender to. Så hellere bare en middag for to, sagde Lars med et smil, som Jesper ville have taget som en opfordring, hvis ikke han havde været lidt skeptisk overfor Lars’ følelser.

Parret havde passeret dem, og de havde gået meget tæt – enten fordi de var meget nyforelskede, eller fordi det var temmelig koldt, og de havde ikke ofret Lars og Jesper et blik. Jesper tog sine handsker af og holdt dem i sin højre hånd, så hånden nærmest Lars var fri. Han håbede, at Lars ville lægge mærke til det og benytte lejligheden til at gribe Jespers hånd, men der skete intet. Jesper så sig hurtigt om, og da der ikke var nogen umiddelbart i nærheden, tog Jesper mod til sig og greb Lars’ hånd. Lars sendte Jesper et smil, klemte hans hånd og slap den igen. De fortsatte tavst. Jesper følte sig irettesat og skyndte sig at tage sine handsker på igen.

– Skal du noget senere? spurgte Lars.

– Nej, jeg har ingen planer. Har du?

– Jeg skal bare have vasket noget tøj, så jeg er nødt til at være hjemme. Har du lyst til at blive? Vi kan jo lave noget mad sammen, hvis du har lyst.

Der var ikke noget Jesper hellere ville.

Fortsættes…