Vildfarelse – afsnit 50 – Forventningens glæde

På vejen hjem i bussen havde Jesper mest lyst til at stå af, da han var i nærheden af Lars’ adresse, men nu havde han jo en aftale om eftermiddagen, så han måtte være tålmodig. Han overvejede, hvordan Lars mon ville reagere, hvis han dukkede op midt om natten, og han blev enig med sig selv om, at Lars selvfølgelig ville blive glædeligt overrasket. Han så på uret. Klokken var næsten tre, så spørgsmålet var om Lars overhovedet var kommet hjem endnu fra sin tur i byen. En aften med Chrisser og Tom plejede ikke at slutte så tidligt, så han blev enig med sig selv om at tage hjem og få sovet ud. Han glædede sig ikke til at komme hjem til den tomme lejlighed, men tanken om, at han skulle se Lars i løbet af tolv timer, hjalp på humøret.

Hjemme i lejligheden bar det tydeligt præg af, at Jesper ikke havde været alene dagen før. Sengen var uredt, der lå tøj hist og her og i køkkenet stod der glas og kopper. Jesper var for træt til at rydde op, så han skyndte sig at børste tænder og komme i seng. Da han lagde sig under dynen, mærkede han en fugtig plet. Han huskede tilbage på eftermiddagens begivenheder, og der gik ikke mange minutter, før han gled ind i søvnen med hede drømme.

– o –

Jesper var kun lige vågnet, da mobiltelefonen ringede. Han skyndte sig ud af sengen og ledte efter telefonen i jakken. Han fandt den først i den tredje lomme.

– Det er Jesper.

– Hej, Jesper! Længe siden!

– Hej, Brian! Ja, det er flere dage siden. Hvordan går det så?

– Fint, fint. Susan er lidt utidig, men det er den tid på måneden.

Jesper glædede sig over, at han aldrig mere skulle belastes af kvindelige kærester humørsvingninger. – Godt det ikke er mig, sagde han med et lille grin.

– Ja, man skulle fandeme være bøsse, sagde Brian med træt stemme. – Du, har du hørt noget fra nogen fra klubben?

Jesper havde helt glemt, at han burde have modtaget nogle tilmeldinger til dykkerferien. – Nej, slet ikke – ikke siden brevet fra Morten.

– Jeg har altså heller ikke hørt noget som helst. Altså lige bort set fra, at Ahmed lige har ringet.

– Nå? Hvad ville han? Jeg regnede ikke med, at han ville med?

– Næh, det vil han heller ikke. Han meldte sig faktisk ud. Han meldte klart ud, at hans religion ikke accepterer bøsser, så derfor skifter han til en anden klub.

Jesper var skuffet. Han havde altid haft et godt forhold til Ahmed, så det ærgrede ham, at han ikke længere skulle se Ahmed. – Hmm. Så er vi oppe på to. Hvor mange skal forlade klubben, før jeg bliver smidt ud?

– Glem det, Jesper. Der er ingen risiko. Der er ikke flere, der melder sig ud, og vi skal nok få rigeligt med tilmeldinger til turen. Tro mig. De skal bare lige vænne sig til den nye Jesper.

– Nye? Jeg er da stadig den samme. Hvad mener du?

– Den samme og den samme – det er vel så meget sagt. Vil du påstå, at dit liv ikke har taget en ret voldsom drejning?

– Næhhh, det har det da. Men indeni er jeg stadig præcis den samme.

– Det ved jeg sgu’ da godt, men for alle andre er det en helt ny person, de ser for sig, og det er udelukkende fordi de ved, at du hellere vil have pik end fisse.

– Så, så, lo Jesper.

– Jamen, er det ikke rigtigt? lo Brian.

– Det sagde jeg ikke noget om.

– Hvad, øh, blev det så til noget med ham Lars der?

– Det kan man godt sige, sagde Jesper, men havde mest lyst til at holde det hele for sig selv lidt endnu.

– Hey, der er vist en, som ikke fortæller hele sandheden her, sagde Brian drillende. – Hvad er den af? Var han så dårlig i sengen?

– Det skal du slet ikke blande dig i, sagde Jesper med et grin. – Og nej, det var han ikke.

– Wayh, godt gået! Så er det altså nogle følelser, vi har i klemme her. Fortæl, fortæl!

– Du kan lige tro nej. Du skal nok få det at høre, som du skal høre, når jeg har lyst til at fortælle det, men ikke lige nu. Jeg skal se ham i dag, så giv os lige en chance, ikke? Det er ret nyt, men det føles bare helt rigtigt. Ved du, hvad jeg mener?

– Mere end du tror. Jeg må gå til bekendelse: Jeg er misundelig. Der fandeme ikke noget bedre end en nyforelskelse.

De tav begge et øjeblik.

– Nå, jeg må se at komme videre, Jesper. Vi snakkes ved.

– o –

Jesper brugte resten af formiddagen og det første af eftermiddagen på at få købt ind, læst sin post og få overblik over økonomien. Det var ikke fordi, økonomien interesserede ham synderligt, men han havde ingen fornemmelse af, hvor mange penge, han havde til rådighed, og hvor store de faste udgifter nu ville blive. Det viste sig hurtigt, at der ikke var og ikke ville blive ret mange penge til overs, efter at huslejen og forsikringerne var betalt. Han overvejede forskellige løsninger for at nedsætte sine faste udgifter, men hverken låneomlægning eller skift af forsikringsselskab så ud til at kunne gøre tilstrækkeligt. Han var nødt til at finde en billigere lejlighed før eller siden, men selvom tanken normalt ville have gjort ham deprimeret, var forventningens glæde for eftermiddagen rigelig til at holde humøret oppe.

Han var i gang med at hænge lidt vasketøj til tørre, da mobiltelefonen ringede.

– Det er Søren. Er Lars stadig hos dig? spurgte Søren tørt.

– Det var i forgårs, vi var sammen sidst, Søren. Hvorfor?

– Ja, ja, ja, kom ikke og sig, at I ikke har været sammen i går.

– Tak, i lige måde, Søren. Det var også hyggeligt at være sammen med dig i fredags, sagde Jesper sarkastisk. – Hvad er der galt?

– Markus er lige skredet.

Jesper kunne ikke bedømme, om Søren reelt var ked af det, eller om det kun var en svag ærgrelse, han kunne spore i stemmen. – Du mener skredet for altid?

– Det ser sådan ud. Hvad fanden har du sagt til ham i fredags? spurgte Søren anklagende.

– Hvad jeg har sagt? Jeg har da ikke sagt noget til Markus. Hvorfor i alverden tror du det?

– Jeg troede, at vi var venner, Jesper. Du behøver ikke at lyve for mig. Markus sagde, at du havde lagt an på ham.

– Hvad? udbrød Jesper. Han var rystet. Han så straks i øjnene, at Søren aldrig ville kunne tilgive ham noget, som han reelt aldrig havde gjort, og følelsen af at blive uretfærdigt behandlet vældede op i ham, og gjorde ham både vred og trist.

– Jeg ved ikke, hvad jeg skal tro, Jesper. Jeg troede, at vi var venner, og jeg troede, at du kun havde øje for Lars, men når så Markus fortæller mig, at I har tungekysset, og at han hellere vil have dig end mig, så ved jeg ikke, hvad jeg skal tro længere.

Jesper fortrød bitterligt, at han havde ladet Markus være så nærgående – at han ikke bare havde afvist ham fra begyndelsen. – Søren, selvfølgelig har jeg da ikke lagt an på Markus. Det er Lars, jeg vil have, så hvorfor i alverden skulle jeg dog forsøge at ødelægge noget mellem dig og Markus? På den anden side, hvis det havde været så hedt mellem dig og Markus, hvorfor skulle han så komme og sige, at han hellere vil have mig? Kan det slet ikke tænkes, at det var ham, der lagde an på mig?

– Jeg ved det ikke, sagde Søren.

– Søren, erkend det dog. Markus var ikke noget for dig. Det var ikke kærlighed, vel? Han var da lækker, men det var ikke ham, du ville leve sammen med resten af dine dage, vel?

– Jeg vil ikke have nogen at leve sammen med resten af mine dage – ikke endnu i hvert fald. Jeg vil have spændende, lækre fyre – ligesom Markus.

– Jamen, hvorfor hidser du dig så sådan op? spurgte Jesper undrende.

Søren tænkte et øjeblik. – Jeg hader bare at blive dumpet, sagde han ærgerlig. – Det er i orden, at jeg dumper en fyr, men han skal fandeme ikke dumpe mig – og slet ikke fordi han hellere vil have en af mine venner.

Jesper havde lyst til at fortælle Søren, hvad Markus havde sagt – at Søren ikke var Markus’ type – men han ville ikke risikere at gøre Søren mere ked af det.

– Det må jo ske en gang imellem, Søren. Hvis du ikke vil have faste kærester, så må du jo bare sørge for at dumpe dem først, men er det virkelig det, du vil? Vil du helst have weekendkærester? One night stands?

– Nogle gange, ja. Det er meget rart at kunne smide ham ud, mens legen er god, og så bare sige: Tak for god sex, mens han stadig er perfekt. Nogle gange går der ikke mere end en uge, før jeg finder ud af, at jeg ikke kan holde ham ud, fordi han er jaloux, eller fordi han går i seng med andre, eller han er kedelig eller han har dårlig smag. Det kan da godt være, at jeg stiller store krav, men det har jeg sgu’ da lov til.

– Ja, selvfølgelig har du da det, men fortæller du mig, at du skal have lov til at gå i seng med andre end ham, men han har bare at holde sig på måtten?

– Neeej, jeg boller da ikke ved siden af, når jeg har en fyr, men jeg skal sgu’ da have lov til at være sammen med mine venner.

– Det er der da ikke nogen, der bliver jaloux af.

– Ikke at jeg skal være sammen med vennerne, men jeg vil have lov til at se min eks, Mads, og hvis jeg har lyst til at give ham et kys, så skal han ikke komme og brokke sig. Jeg kysser da også flere af mine andre venner.

– Ja, men du gik jo også i seng med Mads, ikke?

– Da ikke samtidig med, at jeg havde en anden. Det var i hvert fald ikke så seriøst på det tidspunkt.

– Nåhhh, sagde Jesper grinende. – Bare indrøm. Du gør præcis det, som du ikke vil have din fyr gør.

– Vel gør jeg ej, sagde Søren forurettet.

– Nå, så siger vi det.

– Jeg smutter igen. Jeg skal møde Chrisser på Sebastian om lidt.

– Ok. Hils ham.

– Hils Lars, sagde Søren drillende.

– Det skal jeg gøre. Hej!

Jesper lagde røret på og så på uret. Der var kun en time, til han skulle af sted. Han fik sommerfugle i maven ved tanken om, at han meget snart skulle se Lars igen.

Fortsættes…