Vildfarelse – afsnit 44 – Housewarming (II)

Det ringede på dørtelefonen. Jesper håbede, at det var Lars. Tom gik ud i entréen, og Jesper hørte ham sige: – Hvem er det?

– Hvordan går det, smukke? spurgte Chrisser henvendt til Johnny.

– Det går meget godt, svarede Johnny. – Hvad med dig?

– Åh, spørg ikke. Jeg slaver på arbejdet nærmest i døgndrift, og i går måtte jeg aflyse en shoppingaftale med Søren fordi min chef synes, at jeg sagtens kunne blive et par timer ekstra og rydde op, og … Når man taler om solen…! udbrød Chrisser.

I det samme kom Søren ind i stuen med en fyr, som Jesper ikke kendte, og Tom i hælene. Tom havde en stor gave i hånden, som han satte på sofabordet.

– Hej, Chrisser! udbrød Søren og bøjede sig hen over Jesper for at give Chrisser et knus og et kindkys. – Hej, Jesper, sagde Søren og gav Jespers skulder et klem.

– Hej, Søren, sagde Jesper og var lidt skuffet over, at han ikke fik et knus.

– I har vist ikke mødt Markus, sagde Søren.

Markus var nærmest smuk, syntes Jesper. Hans mandige, markerede ansigt, lyse, bølgende hår, brede skuldre, smalle hofter og tilsyneladende veltrænede krop fik ham til at ligne en fotomodel. Han havde et glimt i øjet, som Jesper normalt ville være faldet for, men Markus var næsten for perfekt. Han virkede nærmest uvirkelig.

Søren og Markus hilste på de andre, mens Tom hentede nogle ekstra stole. Da Markus rakte Jesper hånden, fik Jesper et fast håndtryk, der helt svarede til hans forventning. Jesper undrede sig over, hvad Markus så i Søren. Markus kunne have fået hvem som helst.

– Vi må altså tage ud og shoppe en dag i næste uge, søde. Det var simpelthen så ærgerligt, at jeg måtte aflyse i går, sagde Chrisser henvendt til Søren.

– Det er der jo ikke noget at gøre ved, sagde Søren og pressede sig ned mellem Chrisser og Jesper i sofaen, mens Markus satte sig på en stol på den anden side af bordet.

Jesper forsøgte at gøre bedre plads, men sofaen var ikke bred nok til tre, så han blev noget klemt. Han nød dog alligevel at sidde så tæt på Søren, som oven i købet duftede af en parfume, som Jesper ikke kendte.

– Kommer Lars ikke alligevel? spurgte Chrisser henvendt til Tom.

Chrisser udviste en interesse for Lars, der fik Jesper til at mærke et stik af jalousi. Jesper huskede alt for tydeligt, hvordan Chrisser nærmest havde savlet over Lars, da de var på Pan. Den eneste formildende omstændighed var, at Lars næsten ikke havde værdiget Chrisser et blik.

– Jo, det regner jeg da med, at han gør, svarede Tom til Jespers store lettelse. – Men jeg sagde bare på telefonsvareren, at han kunne komme mellem syv og otte, så han har jo stadig en halv time at løbe på.

– Har han aldrig svaret tilbage? spurgte Chrisser, som om han kunne læse Jespers tanker.

– Nej, men jeg regner da med, at han kommer alligevel. Med mindre han ikke har fået beskeden altså…

Tom gik over for at skrue lidt op for musikken, og i det samme ringede det på dørtelefonen.

Frank begyndte at tale med Markus, mens Kristine og Lene kun havde øje for hinanden.

– Fedt tøj! udbrød Søren henvendt til Jesper. – Har du været på shopping?

– Tak, sagde Jesper. – Ja, jeg var lige rundt i byen i går, og så fandt jeg det her.

– Det klæder dig. Det er noget andet end slips og jakke, ikke?

Søren tog fat i Jespers arm og trak ham nærmere, så han kunne hviske Jesper i øret. – Er han ikke bare lækker? hviskede han og kastede et blik på Markus.

– Jo, hviskede Jesper tilbage. – Han er smuk.

– Hvad er det, I to hvisker om? sagde Chrisser højt, så Markus og Frank begge så på dem.

– Bland dig uden om, søde, sagde Søren syrligt.

Tom kom ind i stuen med en stor buket blomster i hånden og efterfulgt af et par, som Tom straks præsenterede: – Det her er Claus og Hanne. Claus er en gammel skolekammerat.

Hanne og Claus vinkede rundt til alle, så de nærmest lignede et kunstskøjteløbspar. – Er der ikke noget, vi kan hjælpe med? spurgte Hanne straks.

– Jo, meget gerne, sagde Tom, og viste dem vej ud i køkkenet.

– Du har ikke en gang åbnet vores gave endnu, råbte Søren efter Tom.

Tom var allerede forsvundet ud i køkkenet med Hanne og Claus.

– Hvad fik du købt? spurgte Jesper.

– Nårh, ja. Det fik jeg slet ikke fortalt. Vi blev ikke helt så mange om gaven, som jeg havde håbet på. Vi blev faktisk kun dig og mig og Chrisser og så Johnny og Daniel.

– Vel også Markus? indskød Jesper.

– Ja, selvfølgelig, sagde Søren og så noget brødebetynget ud over, at han havde glemt at nævne Markus. – Men jeg fandt den flotteste Eva Trio gryde, som han havde ønsket sig.

Tom kom ind i stuen. – Stine, gider du lige give mig en hånd? spurgte han Kristine.

Kristine rejste sig og fulgte Tom ud i køkkenet.

– Kommer Peter og Dan? spurgte Søren henvendt til Chrisser.

Jesper havde slet ikke overvejet, at Bjarnes søn kunne være inviteret, og han var ikke sikker på, at han havde lyst til at møde Peter endnu.

– Det ved jeg faktisk ikke, svarede Chrisser tydeligvis ærgerlig over, at der var noget, han ikke vidste.

Claus og Kristine var begyndt at bære skåle fra køkkenet ind i spisestuen.

– I må gerne begynde at trække ind i spisestuen, sagde Tom på vej derind med skåle i hænderne.

Frank og Markus rejste sig straks, og de andre fulgte snart efter med stolene. Der var dækket op til Rijsttafel, og rundt om bordet stod der mindst fire forskellige slags stole. Jesper talte dem og nåede op på femten, men de var kun tretten.

– Vi venter altså ikke på de sidste, sagde Tom, – så sæt jer bare. Jeg har altså ikke lavet bordkort.

Jesper ventede til de andre havde fundet et sted at sidde, så han endte med at få en plads ved siden af de tre tomme pladser og Frank på den anden side.

I det samme Søren havde sat sig, sprang han op igen. – Vi skal da lige ha’ noget at drikke, sagde han og gik ud i køkkenet. Claus, Frank, Johnny og Kristine rejste sig også for at hente drikkevarer. Jesper havde taget sin øl med, som han kun havde drukket et par slurke af.

Jesper brød sig ikke om tavsheden i spisestuen. – Det er da en lækker lejlighed, du har fået dig her. Hvor stor var din gamle lejlighed? spurgte han Tom.

– Det var kun en ét-værelses på 30 kvadratmeter, så det gør altså lidt af en forskel at få to stuer og et soveværelse. Jeg havde bare ikke møbler nok, så jeg har fået nogle af min mosters arvestykker fra min oldemor. Jeg må lige spare sammen et par måneder, så jeg kan få nogle ordentlige sofaer.

Søren kom tilbage med en flaske rødvin fulgt af de andre med vin- og ølflasker i hænderne. Frank satte sig på sin plads ved siden af Jesper og satte en stor flaske julebryg foran sig.

– Vi har vist ikke mødt hinanden før, sagde Frank. – Hvor kender du Tom fra?

– Gennem min kollega Søren, sagde Jesper og pegede i retning af Søren. – Hvor kender du Tom fra?

– Jeg har gået i skole med Claus og Tom, så vi har efterhånden kendt hinanden i mange år, sagde Frank og skænkede øl op i sit glas.

– Siden første klasse? spurgte Jesper.

– Jepper, sagde Frank.

– Så må det have været lidt af en overraskelse, da Tom sprang ud, sagde Jesper og håbede at få hele historien af Frank.

– Det kan man vist ikke sige, sagde Frank med et lille grin. – Claus tog ham på fersk gerning med en lærer, og det havde jeg allerede hørt, da Tom endelig fik taget sig sammen til at indrømme det, vi allesammen havde vidst i årevis. Så der var ligesom ikke rigtig noget at misforstå.

– Men det lader da til, at I begge to har taget det meget pænt.

– Vi har været venner siden anden klasse, og allerede i femte, sjette klasse lugtede vi lunten.

– Hvor lang tid gik der så, før han sprang ud?

– Det var først i gymnasiet, så der var lige nogle år, hvor vi prikkede og stak lidt til ham, men han benægtede det hårdnakket. Han prøvede ovenikøbet at lægge nogle af pigerne fra klassen ned, men det lykkedes ikke. Selvom de var helt vilde med ham alle sammen, så ville de hellere være veninder med ham, end de ville være kærester med ham.

Jesper hørte pludselig dørtelefonen. Hans hjerte bankede lidt hurtigere i forventning om, at Lars var på vej. Han opdagede, at han havde overhørt en sætning af Franks fortælling, og han prøvede forgæves finde ud af, hvad det var han havde sagt.

– …og da så Claus så læreren og Tom kysse hinanden på gangen til en skolefest, gik rygtet som en steppebrand. Claus er ikke kendt for at kunne holde på en hemmelighed, og vores venskab var lige ved at ryge sig en tur, men Tom har tilgivet ham det til trods for, at 2.g blev lidt af et mareridt for ham.

– Et mareridt. Hvorfor dog det? spurgte Jesper.

– Han ville stadig ikke erkende det overfor os andre, så han kæmpede en kamp, men det var selvfølgelig fuldstændig forgæves, og så i slutningen af 2.g kom han ud af skabet.

Tom, der var gået ud for at åbne op, kom tilbage efterfulgt af Peter og en fyr, som måtte være Dan. Dan var i hvert fald iført et par stramme sorte bukser med vidde ben og en stram t-shirt, der var så kort, at man kunne se hans brune maveskind og navlen. Han havde tydeligvis lidt øjenskygge og mascara på, og i hans tætte, mørke hår var der lidt glimmer som prikken over i’et. Sørens beskrivelse af Dan passede temmelig godt: Han var utroligt køn, men håndleddene sad meget løst. Peter så forelsket ud, og Jesper var så optaget af parret, at han først ikke bemærkede Lars, der stod lidt i baggrunden.

Tom præsenterede Peter og Dan, og da han havde gennet dem hen til de ledige pladser for bordenden ved siden af Jesper, tog han Lars i armen og trak ham ind i spisestuen. – Det her er så Lars.

Lars så lidt forlegent rundt på de andre.

– Hey, Lars! udbrød Chrisser. – Hvor har du gjort af din nye kæreste?

Spørgsmålet ramte Jesper som en knytnæve i maven.

Fortsættes…