Vildfarelse – afsnit 43 – Housewarming

Det var allerede mørkt og tåget, da Jesper stod af toget på Sydhavnen. Perronen var næsten tom, da han stod af toget på den fremmede station. Han skuttede sig i kulden i sit nye tøj, der var alt for tyndt til årstiden, men han følte sig godt tilpas i det, og spejlet havde sagt ham, at han så godt ud.

Hjemmefra havde han slået adressen op i Kraks, så han havde en klar fornemmelse af, hvilken retning han skulle, men nu hvor han stod på perronen i halvmørket blev han i tvivl. Han tog en hurtig beslutning og gik rask i retning af en trappe.

På vej ned af trappen overhalede han to unge fyre, der virkede bekendte, selvom Jesper ikke kunne placere dem. De gik skulder mod skulder, og Jesper var på forhånd overbevist om, at de var bøsser – sandsynligvis på grund af deres påklædning der for begges vedkommende lignede stilen på Pan, men han var alligevel sikker på, at det ikke var på Pan, han havde set dem. Da han havde passeret dem, hørte han den ene af dem sige: – Er det ikke ham, som kender Chrisser? Hey, er du på vej ud til Tom?

Jesper vendte sig om og så på de to fyre. – Ja, det er jeg. Er I også?

– Ja, det er vi. Har jeg ikke set dig inde på Sebastian sammen med Chrisser og Tom? spurgte den ældste.

Jesper huskede svagt at have set dem den første aften på Sebastian, men han huskede ikke, hvad de hed. – Jo, det skal nok passe, sagde han og håbede, at de ville præsentere sig.

– Jeg synes nok. Kender du vejen?

– Jeg checkede på et kort, inden jeg tog afsted, så jeg burde nok kunne finde det.

– Perfekt! Jeg troede lige, at vi skulle spørge om vej fem-seks gange for at finde det. Jeg hedder Johnny, og det her er Daniel.

Daniel så ned i jorden. Han så ikke ud til at være en dag over 17, mens Johnny så ud til at være lige omkring de 20.

– Jeg hedder Jesper, sagde Jesper og så sig om for at afgøre, hvilken retning de skulle fortsætte.

– Hej, Jesper. Hvor kender du Tom fra? spurgte Johnny.

– Gennem min kollega Søren.

– Hvor arbejder I henne?

– I Softwear på Vesterbrogade. Kender du butikken?

– Ja, men jeg har kun gået forbi. Jeg tror nok, at Chrisser har fortalt om Søren, men jeg er ikke sikker på, om jeg har mødt ham. Hvordan ser han ud?

– Hmmm, han er mellemblond, lidt mindre en mig, lidt tynd…

– Det kunne være hvem som helst, sagde Johnny med et smil. – Hvor gammel er han?

Jesper tænkte sig lidt om. – Han er 24.

– Måske hvis jeg så ham…

Jesper skævede over mod Daniel og undrede sig over hvor tavs og indelukket han var. Han prøvede at finde noget at spørge om, der kunne afsløre noget om forholdet mellem Johnny og Daniel, uden at han skulle spørge direkte. Han kunne ikke komme i tanke om andet end: – Hvad laver du til daglig?

– Jeg læser til ingeniør.

– Og du? spurgte Jesper henvendt til Daniel.

Daniel så hurtigt op og kiggede straks ned i jorden igen. – Jeg går på gymnasiet.

Jesper var overbevist om, at Daniel endnu ikke var fyldt atten, og at han endnu ikke var sprunget ud overfor nogen. – Hvor kender I hinanden fra?

– IRC, sagde Johnny blot.

– IAC? spurgte Jesper. – Hvad står det for?

– I.R.C., stavede Johnny. – Det er et chat program.

– Har I mødt hinanden på nettet? spurgte Jesper overrasket.

– Ja. Er det så underligt? spurgte Johnny.

– Næh, det er det vel ikke, sagde Jesper tøvende. Han kunne vanskeligt forestille sig, at et møde på chatten kunne udvikle sig til noget seriøst. – Er det længe siden?

– Njah, det er vel et par måneder siden, men det er kun fire uger siden, at vi mødtes i virkeligheden.

Jesper forsøgte sig: – Og så var det kærlighed ved første blik?

Johnny smilede bare, og Daniel så stadig ned i jorden. – Er vi der snart? spurgte Johnny.

– Det er vist den næste vej, svarede Jesper. – Hvor kender du egentlig Tom fra?

– Gennem Chrisser. De hænger jo nærmest sammen som siamesiske tvillinger.

– Og hvor kender du så Chrisser fra?

– He he. Det tror jeg hellere Chrisser selv må fortælle. Det er en længere historie, og jeg har lovet ikke at fortælle det til nogen, men spørg ham senere på aftenen, så kan det være, at han fortæller det selv, men vent hellere til han har fået lidt at drikke.

Jesper var ved at sprænges af nysgerrighed, men han besluttede at vente til senere på aftenen. Han bemærkede et vejskilt med navnet Borgbjergsvej, så nu kunne der ikke være så langt igen. – Så er vi her. Vi skal bare finde nummer syv.

– Godt nok, sagde Johnny.

De gik tavse det sidste stykke. Da de nåede døren til nummer syv, ledte Jesper efter Toms navn på dørtelefonen, men det var kun efternavnene, der stod der, og Jesper havde aldrig hørt, hvad Tom hed til efternavn. Jesper huskede, at han boede tredje sal til venstre, men der var ikke nogen indikation af, hvilken etage og side knapperne hørte til.

– Øhhh, ved du hvad Tom hedder mere end Tom? spurgte Jesper.

Johnny tænkte sig om et kort øjeblik. – Det er noget ret almindeligt. Hansen eller Jensen eller sådan noget.

De to efternavne, der stod på knapperne i den fjerde række fra neden var henholdsvis Petersen og Bøckmann, så Jesper gættede på, at det nok var Petersen. – Hedder han Petersen?

– Ja, det passer meget godt, sagde Johnny. – Prøv.

Jesper trykkede på knappen, og få sekunder efter lød det i dørtelefonen: – Hvem er det?

Jesper satte munden hen til mikrofonen. – Det er Johnny, Daniel og Jesper.

Straks efter lød der en brummen fra låsen, og Jesper skubbede døren op. De gik alle tre op ad trappen til tredje sal, hvor de fandt en åben dør.

De kom ind i en lille, halvmørk entré med et gammeldags tapet på væggene. Et par messingkroge på væggen var behængt med vinterjakker i flere lag, og de måtte prøve flere gange for at få deres egne jakker til at blive hængende uden på. De kunne høre latter og musik inde fra stuen, og Jesper tøvede med at gå først ind, men Johnny gestikulerede, at Jesper bare skulle gå i forvejen.

Jesper kom ind i en lille stue, der så ud til at være møbleret med arvestykker. Sofaerne lignede dem, hans oldeforældre havde haft, og skabene var af meget mørkt træ og med små glasruder i lågerne. Chrisser sad i sofaen ved siden af Tom, som straks rejste sig, da han så Jesper.

– Heeej, og velkommen! sagde Tom overstrømmende. Jesper fik et stort knus.

– Hej, Jesper, sagde Chrisser fra sofaen.

– Hej, Chrisser, sagde Jesper over Toms skulder og lagde mærke til to piger, der sad på hver deres stol på den anden side af sofabordet. Ved siden af dem, sad en fyr i en svulstig lænestol i samme stil som sofaen.

– Nu skal jeg finde nogle stole til jer, sagde Tom og gik ind i spisestuen gennem den åbenstående fløjdør.

Jesper gik over for at hilse på de tre, han ikke kendte. Han gav først fyren hånden og præsenterede sig.

Fyren rejste sig ikke fra lænestolen, men smilede bredt og sagde: – Jeg hedder Frank.

Fyren så helt almindelig – nærmeste kedelig – ud, og hans tøj kunne lige så godt have været fra forrige årti. Et par blå jeans og en hvid sweatshirt vidnede ikke om den helt store interesse for mode og trends.

– Hej, Frank, sagde Jesper frisk og gik bag om lænestolen for at komme over til pigerne. Han gav den første pige hånden. – Jesper.

– Lene, sagde hun blot.

Jesper gav den anden pige hånden, men denne gang uden at sige sit navn.

– Kristine. Jeg er Toms søster.

Jesper havde været overrasket over, at der var piger til stede, men endnu mere over, at Tom også havde inviteret familie til en fest, hvor der sandsynligvis ville være en overvægt af bøsser.

Tom kom tilbage med to spisebordsstole, som han satte for ende af sofabordet. – Sæt dig bare i sofaen, Jesper, sagde Tom og vendte straks om for og gik ind i spisestuen igen.

Johnny og Daniel kom ind i stuen. Jesper havde undret sig over, hvorfor det havde taget så langt tid for dem at få det sidste overtøj af. Han satte sig i sofaen ved siden af Chrisser, som gav Jesper et knus.

– Hej, sagde Johnny og hilste rundt. – Hvor blev Tom af? spurgte han.

– Her, lød det fra Tom, der kom ind i stuen med endnu en stol i samme øjeblik. – Hej og velkommen.

– Hej, Tom, sagde Johnny. – Til lykke med lejligheden. Den ser da ud til at være ok.

– Ja, den fejler skam ikke noget. Slå jer ned.

De satte sig alle tre. Daniel lignede stadig en undskyldning for sig selv.

– Forresten, hvor kan jeg gøre af vores drikkevarer? Er der plads i køleskabet?

– Nårh, ja, sagde Jesper. – Jeg vil også godt lige have lagt et par øller på køl.

– Kan I ikke bare sætte dem ude på altanen? spurgte Tom og pegede mod en dør. – Der er i hvert fald koldt nok.

– Fint nok, sagde Johnny og rejste sig.

Jesper fulgte ham ud i entréen, hvor de havde efterladt hver sin pose med flasker. De satte dem ud på altanen, og imens bemærkede Jesper, at der ikke var nogen af de andre, som sagde noget. De tog hver sine julebryg fra deres poser, og gik begge tilbage til deres respektive pladser og satte sig. Jesper tog en oplukker fra bordet og åbnede både sin, Daniels og Johnnys flasker. – Skål, sagde Jesper og løftede flasken. De skålede alle, og da Kristine og Lene havde løftet deres glas til hilsen, så de på hinanden med et blik, der røbede overfor Jesper, at der var mere mellem dem, end han umiddelbart havde gættet på. Hans mistanke blev til vished, da Lene bøjede sig over mod Kristine og gav hende et stort smækkys midt på munden. Toms søster var lesbisk. Det var første gang, at Jesper havde overvejet, om homoseksualitet var arveligt.

Fortsættes…