Vildfarelse – afsnit 41 – Invitation til housewarming

Tirsdag formiddag gik Jesper rundt på arbejdet og spekulerede på gårsdagens snak med Peter. Han havde endnu ikke sagt noget til Søren, men han brændte efter at spørge Søren, om Bjarne ikke måtte vide, at han kendte Peter. Jesper var overrasket over, at Bjarne tilsyneladende ikke vidste noget om det, men da han overvejede det nærmere, blev han enig med sig selv om, at Peter nok havde haft god grund til ikke at ville forklare sin far, hvor han havde mødt Søren.

I kaffepausen satte Jesper sig ud i baglokalet, og et øjeblik efter kom Søren også derud.

– Jeg skal bare lige hente nogle bukser, sagde Søren og gik over til tøjet, som havde været en tur hos skrædderen. Han ledte og ledte, men så ikke ud til at finde, hvad han søgte.

– Du har været så stille her til formiddag, sagde Søren. – Er der sket noget?

– Næ, jeg er bare lidt træt, sagde Jesper.

Jesper fortrød, at han ikke bare havde sagt, at han havde haft noget at tænke på. Han besluttede sig for at fortælle Søren det hele. – Jeg har talt med Peter, sagde han.

– Med Peter? sagde Søren overrasket. – Hvor har du mødt ham?

– Jeg var hjemme hos Bjarne i går.

– Hvad i alverden lavede du der? spurgte Søren og satte sig ved bordet overfor Jesper.

– Bjarne havde bedt mig om at tale med Peter. Han ville gerne vide, om Peter virkelig var afklaret med, om han var bøsse.

– Og så bad han dig om at komme hjem og tale med ham? Det var satans. Hvorfor i alverden spurgte han ikke mig? Han kender mig da lidt bedre.

– Det ved jeg ikke, løj Jesper. – Ved Bjarne ikke, at du kender Peter?

– Nej, det tror jeg ikke, svarede Søren. – Jeg regner ikke med, at Peter har villet sige noget. Han har haft rigeligt at skulle forsvare i forvejen. Hvad fik I så snakket om?

– Lidt af hvert, sagde Jesper blot og drak af sin kaffe.

– Sagde han noget om mig?

– Om dig? Nej, hvorfor skulle han dog det?

– Nårh, ikke for noget. Det kunne da godt være.

– Han sagde godt nok, at jeg skulle hilse. Sig mig, har der været noget imellem jer? spurgte Jesper nysgerrigt.

– Det er vel så meget sagt, sagde Søren med et lille smil.

Jesper var overbevist om, at Peter og Søren havde været sammen, selvom han havde vanskeligt ved at forestille sig de to sammen. – Nå, hvad så? borede Jesper.

Søren så overraskende forlegen ud. – Jahhh, jeg scorede ham bare en gang.

– Casanova Søren slår til igen, udbrød Jesper grinende.

– Årh, styr dig. Og jeg siger dig: Hvis Bjarne nogensinde får det at vide, så kommer der til at rulle hoveder.

– Hvorfor skulle han også det?

– Nej, netop, sagde Søren sammenbidt. – Har du forresten talt med Tom?

– Tom? Hvorfor skulle jeg have talt med Tom?

– Han bad om dit telefonnummer, da jeg mødte ham på Heaven i går aftes. Jeg tror, at han vil invitere dig til sin housewarming på fredag.

– Jeg vidste ikke, at han skulle flytte.

– Han flyttede her i weekenden.

– Nå, hvor hen?

– Ikke så langt. Han flyttede ud i Sydhavnen. Han blev pludselig tilbudt at leje en stor lejlighed, hvis han kunne overtage den med det samme. Det var vist noget familie, som skulle rejse udenlands med kort varsel, og …

Døren ind til butikken blev revet op.

– Søren, vil du være så venlig at komme her, sagde Bjarne vredt i døråbningen.

Søren rejste sig hurtigt med et lille: – Ups. Undskyld.

De gik begge ind i butikken, mens Jesper blev siddende tilbage med sin kaffe.

– o –

Sent om aftenen ringede telefonen hjemme hos Jesper. Jesper løsrev sig modvilligt fra fjernsynet og tog telefonen. Det undrede ham, at der ikke var noget telefonnummer på displayet.

– Det er Jesper.

Der var stille i den anden ende.

– Hallo? sagde Jesper og var klar til at lægge røret på.

– Det er Sasha, sagde en velkendt stemme.

Jesper sank en klump. – Hej, Sasha. Hvordan… Jesper fortrød og undlod at fuldføre sætningen.

– Jeg har det ok. Hvad med dig?

– Fint, sagde Jesper blot. – Bor du stadig hos Pia?

– Ja, det gør jeg.

Der var en kort men pinlig tavshed.

– Kan vi ikke mødes? spurgte Sasha.

Jesper gik straks i forsvarsposition. – Hvorfor?

Skuffelsen i Sasha’s stemme var ikke til at tage fejl af. – Vi er da nødt til at finde ud af, hvad vi gør.

– Det er der vel ikke den helt store tvivl om. Vi er flyttet fra hinanden, og vi skal bare finde en måde at dele møblerne på, når du engang har fundet et sted at bo.

Jesper fortrød, at han havde været så hård i tonen. – Leder du efter en lejlighed eller hvad?

– Jeg kan jo nok ikke blive boende her hos Pia resten af mine dage, vel?

– Nej, men hvor søger du?

– Mener du hvor i byen, eller hvor jeg leder henne?

– Ja, begge dele for den sags skyld.

– Jeg ville helst ikke flytte så langt.

– Er du blevet skrevet op nogen steder? spurgte Jesper temmelig sikker på, at Sasha slet ikke havde ledt seriøst.

– Nej, ikke endnu.

Det ærgrede Jesper, at Sasha åbenbart ikke tog situationen alvorligt, og at hun stadig ikke ville anerkende, at det var slut. – Er det så ikke ved at være på tide? Det kan tage mange måneder, før du får en lejlighed.

– Jo, det er det vel. Hvad med din mors fødselsdag?

Jesper forstod straks, at det egentlig var derfor, at hun ringede. – Ja, hvad med den?

– Har du fundet på en gave?

Det var tydeligt for Jesper, at Sasha forsøgte at finde ud af, om hun var velkommen til fødselsdagen. – Nej, det har jeg ikke, men det behøver du ikke at spekulere over. Min mor forventer altså ikke at høre fra dig.

– Jeg ville også bare sende hende et kort.

Jesper var sikker på, at hun løj. – Det behøver du altså ikke.

– Det er da det mindste, jeg kan gøre.

– Jeg synes ikke, at du skal gøre det, insisterede Jesper. – Er der nogen grund til at mødes, før du har fundet et sted at bo? spurgte han for at skifte emne.

Sasha var tavs et øjeblik. – Det er der vel ikke.

– Ok. Ring når du har fundet noget. Hav det godt så længe.

– Hej, sagde Sasha stille og lagde røret på.

Jesper lagde røret på, og i det samme ringede telefonen igen.

– Hvad nu? spurgte Jesper irriteret.

– Øh, Jesper? spurgte en mandsstemme i den anden ende.

– Ja, undskyld. Det er Jesper.

– Hej, Jesper. Det er Tom.

– Hej, Tom. Hvordan går det?

– Fint tak. Jeg er lige flyttet her i weekenden.

– Ja, det sagde Søren. Ud til Sydhavnen?

– Ja. Det er godt nok kun en fremleje, men det passer mig helt fint at få noget mere plads, og så alligevel være forholdsvis tæt på byen.

– Jamen, til lykke.

– Tak skal du have. Skal du noget på fredag?

– Næh, jeg har ikke planlagt noget.

– Har du ikke lyst til at komme til housewarming? Det skulle egentlig have været på lørdag, men jeg skal på arbejde, så jeg blev nødt til at flytte det i sidste øjeblik.

– Det var da meget godt, at du gjorde det, for på lørdag holder min mor 50 års fødselsdag.

– Ja, det var det heldigt. Kan du være her klokken syv?

– Ja, tak, det kunne da være hyggeligt. Kommer der nogen, jeg kender?

– Ja, helt sikkert. Du kender selvfølgelig Søren, og så kommer Chrisser og Lars.

Jesper følte et lille sug i maven. Endelig ville han kunne møde Lars igen. – Ok. Klokken syv? Hvad er adressen?

– Borgbjergsvej 7, tredje til venstre. Det er ikke så langt fra Sydhavn station.

– Ok. Det glæder jeg mig til.

– Godt nok. Så ses vi på fredag.

– Det gør vi. Hej!

– Hej!

Jesper lagde røret på. Han var allerede spændt på at møde Lars, men på den anden side frygtede han, hvordan Lars ville opføre sig overfor ham. Jesper fantaserede om, at Lars ville holde om ham og give ham et dybt og inderligt kys.

Fortsættes…