Vildfarelse – afsnit 40 – Samtale med chefens søn

– Hej, sagde Jesper et øjeblik efter.

– Hej, sagde Peter. – Jeg er ked af, at min åndssvage far har lokket dig til at troppe op her. Det er spild af både din og min tid.

– Det ved jeg godt, sagde Jesper.

– Hvorfor i alverden er du her så? spurgte Peter irriteret.

– Jeg kunne ikke så godt sige nej til chefen, vel? sagde Jesper i en spøgende tone i et forsøg på at lette stemningen lidt.

– Hvorfor dog ikke? spurgte Peter trodsigt.

– Må jeg sidde?

Peter gestikulerede, at Jesper bare kunne finde et sted. Jesper satte sig i fodenden af den uredte seng.

– Mine forældre har heller ikke accepteret, at jeg er bøsse, sagde Jesper.

Peter drejede rundt på kontorstolen og så interesseret på Jesper. – Hvad? Jamen, du er jo meget ældre end mig.

– Nå, ja, så meget ældre er jeg da heller ikke, sagde Jesper med et smil.

Peter smilede for første gang. – Hvor længe siden er det, at du fortalte dem det?

– Det er to uger siden.

– Jeg kunne bare ikke vente længere, sagde Peter. – Efter at jeg mødte min tredje kæreste, kunne jeg ikke holde ud at lyve længere.

– Nej. Det er meget lettere at lyve overfor sig selv, end det er at lyve overfor sin familie, sagde Jesper med lidt bitterhed i stemmen.

De var begge tavse et øjeblik.

– Hvor gammel er din tredje kæreste så? spurgte Jesper.

– Mener du min nuværende kæreste eller min tredje kæreste? spurgte Peter.

– Øh, ja, jeg troede, at din nuværende kæreste var din tredje kæreste.

– Ork, nej, jeg har haft mange flere, sagde Peter. – Min nuværende kæreste er tyve.

– Nummer tyve? spurgte Jesper chokeret.

– Nej, nej, sagde Peter med et grin. – Han er tyve år.

– Nårhh, sagde Jesper lettet. – Hvor har du mødt ham?

– I UG, sagde Peter.

– UG? Jesper så spørgende på Peter.

– Ungdomsgruppen. Kender du ikke ungdomsgruppen? Jeg er kommet der i snart et år, og det er faktisk der, at jeg har mødt de fleste af mine kærester.

– I et år? Ved dine forældre godt det? spurgte Jesper.

– Nej, da. Er du rigtig klog. Jeg kan da ikke fortælle dem, at jeg har løget for dem så længe, vel? Mine mor og far tror, at Dan er min første kæreste, og det skal de blive ved med at tro.

Peter så skeptisk på Jesper. – Du har ikke tænkt dig at sige noget til dem, vel? spurgte Peter indtrængende.

– Selvfølgelig ikke, sagde Jesper.

Peter så lettet på Jesper. – Det har ikke været den letteste måned, kan jeg love dig, sukkede han.

– Det kan jeg forestille mig, sagde Jesper.

– Min mor har stortudet, og min far tror, at det bare er en fase, jeg skal have overstået. Til gengæld har han hylet op om AIDS, og hvad ved jeg.

– Jeg tror, at det vil tage noget tid, før han fuldt ud accepterer, at du er bøsse, sagde Jesper, – men du må jo bare vente.

– Ja, sagde Peter. – Det er også det, jeg vil. Men så insisterede han på, at jeg skulle tale med nogen om det, der kunne overbevise mig om, at det bare var en fase, og så var det åbenbart dig, der tabte i lodtrækningen. Det er egentlig underligt, at han ikke har valgt Søren i stedet.

– Ja, det synes jeg også, sagde Jesper, – men han mente åbenbart ikke, at Søren var den rette.

– Nå, sagde Peter. – Din kaffe bliver kold, sagde han og pegede på kruset, som Jesper stadig holdt i hænderne.

Jesper drak lidt af kaffen og satte den på gulvet.

– Jeg skal nok finde på et eller andet at sige til din far.

– Tak, sagde Peter lettet. – Bare han ville lade mig lidt i fred nu. Jeg ville også ønske, at jeg kunne have Dan med hjem, men de farer fuldstændig op, når de ser ham.

– Kan I da ikke være hos ham?

– Han bor også hjemme, men vi kan ikke være hos ham altid. Væggene er også meget tynde, sagde Peter med et smil.

Jesper smilede og var lidt misundelig over Peters ungdom og hans mange kærester. Han ville gerne have oplevet teenageårene som bøsse.

– Hvad med dig? spurgte Peter. – Har du en kæreste?

– Nej, det har jeg ikke, svarede Jesper.

Jesper ville helst skifte emne, og han syntes, at han skyldte Bjarne at spørge til, om Peter nu også var helt sikker på sin seksualitet.

– Har du nogensinde været sammen med en pige? spurgte Jesper.

Peter så undrende på Jesper. – Ja, det har jeg, men det var en katastrofe. Godt man slipper for det. Da jeg var 16 syntes jeg ligesom, at jeg skulle prøve det der med piger, så jeg gik i seng med en af pigerne fra parallelklassen, som var forelsket i mig. Jeg var hammer stiv til en fest, og da du han begyndte at lægge op til det, lod jeg det bare ske. Jeg er ikke sikker på, at jeg nogensinde fik den rigtig op og stå, men jeg husker tydeligt, at det ikke sagde mig en skid, og at jeg måtte bruge flere måneder på at ryste hende af mig igen. Jeg kan altså stadig ikke forstå, hvad andre fyre ser i piger.

– Nåh, de kan da være meget søde, sagde Jesper med et smil.

– Er du da til begge dele? spurgte Peter nysgerrigt.

– Nej, nej, men jeg har boet sammen med en pige i nogle år, og det var da egentlig meget rart.

– Var I bare venner, eller var I kærester?

– Vi var vel egentlig kærester, men jeg var ikke forelsket i hende.

– Hvor mange år spildte du så på hende? spurgte Peter sarkastisk.

– For mange, sagde Jesper blot.

De blev begge tavse.

– Jeg synes ikke, at jeg har set dig inde på Pan? sagde Peter. – Kommer du der aldrig?

– Jo, da, men jeg har faktisk kun været der et par gange, sagde Jesper og vidste godt, at han overdrev lidt.

– Dan og jeg skal der ind på fredag. Vi har allerede aftalt, hvad vi skal have på. Dan ser hamrende godt ud i helt stramme bukser, og så plejer han at bruge lidt makeup. Du skulle se min far, da han så Dan, sagde Peter og lo kunstigt.

Peters grin stivnede, og han så ned i gulvet.

– Det var ikke lige meningen, at Dan skulle komme forbi, sagde Peter mut.

Jesper betragtede Peter, som gav sig til at stirre ud af vinduet.

– Det var nok lidt for tidligt, sagde Jesper. – Hvis han havde haft lidt tid til at vænne sig til tanken om, at han skulle have sig en svigersøn i stedet for en svigerdatter, så havde chokket nok ikke været lige så stort. Men sket er sket, Peter. Han overlever det nok.

– Det kan han fandeme også blive nødt til, sagde Peter trodsigt. – Han skal ikke tro, at han kan lave om på mig! Det er ham, der er underlig i hovedet – ikke mig.

– Har han sagt det? spurgte Jesper med overraskelse i stemmen.

– Du aner ikke, hvad han lukkede ud den aften, sagde Peter og lod Jesper bruge sin fantasi. – Hvis jeg havde råd, så var jeg flyttet hjemmefra på stedet.

– Han har sikkert sagt en masse, som han slet ikke mener, sagde Jesper beroligende. – Han har været chokeret, og så reagerer man altså ikke altid lige fornuftigt. Jeg skal nok prøve at berolige ham lidt, hvis jeg kan, men giv ham lige lidt tid til at vænne sig til tanken, ikke?

Det lykkedes Jesper at lyde erfaren, selvom han var meget bevidst om, at han udtalte sig om noget, som det endnu ikke var lykkedes ham selv at komme igennem.

– Ok, sagde Peter. – Men det skal ikke vare alt for længe, for så ER jeg altså flyttet hjemmefra.

Jesper drak det meste af sin kaffe og rejste sig med kruset i hånden. – Pas nu på dig selv, ikke? sagde han og lagde en hånd på Peters skulder.

– Hils Søren, sagde Peter blot og vendte sig mod sin bog.

Jesper gik ud af værelset og ind i stuen, hvor Bjarne og hans kone sad og så fjernsyn. Bjarne så spørgende på Jesper.

– Det var hurtigt, sagde Bjarne. – Fik I snakket?

– Ja, det gjorde vi, sagde Jesper. – Peter ved godt, hvad han gør.

– Vil det sige…? begyndte Bjarne.

– Jeg er slet ikke i tvivl om, at Peter er homoseksuel, og lige nu skal han lige prøve nogle ting af, men han ved godt, hvad det er, han kaster sig ud i. Det er ikke bare en fase eller en grille, og den tanke må du nok bare vænne dig til.

Bjarne så sammenbidt på sin kone og derefter på Jesper, men vidste tydeligvis ikke, hvad han skulle sige.

– Jeg må hellere se at komme afsted, sagde Jesper. – Tak for kaffe.

Bjarne så ud som om han blev vækket af sine tanker, og lidt forvirret sagde han: – Øhh, tak fordi du ville komme. Nu skal jeg vise dig ud.

Bjarne gik foran ud i entréen, og Jesper fulgte med stadig med kruset i hånden. Da Bjarne vendte sig mod Jesper bemærkede han straks kruset, som han tog fra Jesper.

Jesper tog sine støvler og sin jakke på uden at de vekslede et ord.

– Vi ses i morgen, sagde Bjarne, da Jesper var klar til at gå.

– Ja, det gør vi, sagde Jesper og åbnede selv døren. Da han var kommet udenfor vendte han sig, og sagde hurtigt: – Peter skal nok klare sig.

Fortsættes…