Vildfarelse – afsnit 39 – Samtale med chefen

– Du, Jesper, har du tid et øjeblik?

Jesper havde hele formiddagen frygtet, at Bjarne skulle finde på at sige noget, og nu skete det. Jesper lod som ingenting. – Ja, selvfølgelig.

Jesper fulgte efter Bjarne ind i baglokalet, mens Søren havde travlt med at ekspedere en kunde.

Bjarne var ved at skænke en kop kaffe, da Jesper kom ud i baglokalet. Bjarne plejede ikke at drikke kaffe om formiddagen, så Jesper havde en anelse om, at der var noget galt. Det tegnede ikke godt, men Bjarne var foreløbig tavs. Jesper stod ved døren og ventede på, at Bjarne skulle tage ordet.

– Det ser ud til, at det går meget godt med julesalget i år, sagde Bjarne.

Jesper var sikker på, at det ikke var julesalget, der lå Bjarne på sinde. – Det var da rart, sagde Jesper.

Bjarne satte sig ved bordet med sin kop, men rejste sig straks igen og vandrede lidt frem og tilbage i lokalet.

– Jeg, øhhh…, fik han begyndt. – Der er noget, jeg godt ville tale med dig om.

Bjarne tøvede igen. – Sid ned, sagde han for at bryde tavsheden og pegede over mod bordet.

Jesper satte sig lydigt.

– Min, øhhhh… Er det rigtigt, at… Øhhh, jeg er egentlig glad for at have dig her, Jesper. Dit salg er stadig stigende, og du sørger for, at der er god orden i butikken, og det lader til, at du og Søren arbejder ret godt sammen. Jeg ville bare spørge dig om… Det er måske lidt… personligt, men Peter… Du kender ikke min yngste søn, men han hedder altså Peter, og han, øhhh, han… fandens også, sagde Bjarne, og satte sig tungt på stolen overfor Jesper.

Jesper havde frygtet en fyreseddel, men det lød ikke som en fyring.

– Ja, altså, Peter tror, at han er til den forkerte side, og så var det, at han fortalte mig, at det er du og Søren også, men det tror jeg selvfølgelig ikke på, sagde Bjarne hurtigt.

Jesper var i vildrede. Han vidste ikke, om han skulle lyve, eller om han skulle fortælle, at det var sandt. Ved nærmere eftertanke blev han enig med sig selv om, at han var træt af at lyve, og at han ikke ville kunne bevare hemmeligheden ret meget længere.

– Det er faktisk sandt, sagde Jesper stille.

– Ah hvad? sagde Bjarne vantro.

– Jeg er homoseksuel, sagde Jesper og hadede udtrykket, men han kunne ikke finde et bedre ord. Ordet “bøsse” kunne han ikke bruge overfor Bjarne. Det virkede alt for direkte på en mand, som ikke kunne acceptere sin søns homoseksualitet.

Jesper så Bjarne trodsigt i øjnene, men Bjarne så hurtigt væk. – Jeg tænkte det nok, sagde Bjarne.

– Hvorfor det? spurgte Jesper undrende.

– Peter plejer ikke at lyve, men på den anden side ved jeg ikke rigtigt mere. Han har løjet om så meget på det sidste, så… Det jeg egentlig ville spørge dig om var, om ikke du kunne tale med ham og overbevise ham om, at det bare er en grille. Han er slet ikke gammel nok til at vide noget om noget endnu.

– Er han ikke nitten? spurgte Jesper lettet over, at det bare var det, Bjarne ville.

– Jo, han er lige fyldt, og…?

– Så er han da gammel nok til at vide det.

– Nitten år er ingenting, udbrød Bjarne. – Man ved ingenting som nittenårig. Vidste du da, at du var, øhhh, til den forkerte side, da du var nitten?

Jesper ville helst have undgået det spørgsmål, for svaret ville helt sikkert ikke gøre det nemmere for Bjarne at acceptere Peter. – Nej, jeg vidste det ikke, men jeg havde nok en mistanke. Men det er ikke ensbetydende med, at Peter ikke kan være sikker.

– Kan du ikke bare tale med ham? spurgte Bjarne bedende.

– Hvorfor spørger du ikke Søren? Han kender jo allerede Peter.

– Nej, nej, det er Søren ikke den rette til. Han kender da heller ikke Peter, sagde Bjarne og så spørgende på Jesper.

Jesper blev nervøs for, at han havde sagt noget, han ikke burde have sagt. – Nå, nå, det troede jeg bare.

Det bekymrede udtryk forlod ikke Bjarnes ansigt. – Skal du noget i aften? Peter har lovet at være hjemme.

– Ved han da allerede, at jeg kommer? spurgte Jesper overrasket.

– Nej, nej, man jeg har bedt ham om at blive hjemme, så vi kunne tale sammen, og det har han lovet. Kommer du så?

Jesper havde ikke den fjerneste anelse, hvad han skulle sige til drengen, og han var ikke et øjeblik i tvivl om, at han allerede var helt afklaret, men på den anden side modsiger man ikke chefen. – Jeg ved ikke… Hvis du synes det.

– Det vil jeg sætte meget stor pris på. Tak. Skal vi sige klokken halv ni?

– Ok, sagde Jesper tøvende.

– o –

Jespers mobiltelefon ringede nede i jakkelommen. Han fandt den frem og læste nummeret i displayet. Det var Brian.

– Hej Brian! Godt timet. Jeg har lige fået fri.

– Hej Jesper! Hvordan går det?

– Det går meget godt. Hvad med dig?

– Strålende!

– Har du sendt indbydelserne til turen ud? spurgte Jesper.

– Ja, det gjorde jeg allerede i fredags. Det er faktisk derfor jeg ringer. Benny har meldt sig ud.

– Har han meldt sig ud? Har du snakket med ham?

– Nej, men han har sendt mig en mail.

– Hvorfor i alverden skriver han ikke til mig?

– Du skal ikke tage det så tungt, Jesper, men han skriver altså, at han ikke vil være medlem af en klub, hvor formanden er bøsse. Men det er altså Benny vi taler om, og vi kan altså godt undvære Benny.

– Og hvad så, hvis han ikke bliver den eneste? Hvad nu hvis Martin og Jimmy også melder sig ud?

– Jimmy skal du ikke være nervøs for. Ham har jeg talt med, og han kunne ikke være mere ligeglad.

– Jamen, hvad så med nogle af de andre?

– Lad nu være med at male fanden på væggen, Jesper. Der sker ikke noget.

De var begge tavse et øjeblik.

– Har du talt med Lars? spurgte Brian.

– Nej, jeg har ikke talt med Lars, sagde Jesper trodsigt.

– Hm, sagde Brian utilfreds. – Var det så ikke en ide at ringe til ham?

– Manden er ikke interesseret, sagde Jesper surt. – Hvor mange nederlag synes du, at jeg skal udsætte mig selv for?

– Jesper, for fanden. Hør nu her. Du er jo vild med ham, og han spiller bare kostbar. Ring nu. Vil du ikke nok?

Jesper tøvede. – Jo, jeg skal nok ringe til ham, men det bliver altså ikke i aften.

– Har du nogen planer? spurgte Brian interesseret.

– Det er en længere historie, men den får du en anden dag. Ok?

– Selvfølgelig. Ok, vi tales ved. Hav det godt så længe.

– Tak, i lige måde, sagde Jesper.

– o –

Der gik næsten et minut fra Jesper ringede på døren til Bjarnes hus, til døren blev åbnet.

– Hej, Jesper, sagde Bjarne. – Du må undskylde, men vi er først lige blevet færdige med at spise. Kom ind i varmen.

Bjarne åbnede døren på vid gab, og lod Jesper træde indenfor.

Entreen var hyggelig, men absolut ikke Jespers stil. Den var malet i en varm, orange farve, som det havde været moderne for nogle år siden, og møblerne var rustikke. De prøvede at se antikke ud, men det lykkedes ikke så godt.

Jesper satte støvlerne og gav jakken til Bjarne, som hængte den på en knage i smedejern.

– Kan jeg byde dig på noget? spurgte Bjarne. – Kaffe, en øl, et eller andet?

– Kaffe ville være helt fint.

– Godt nok. Den er lige blevet færdig.

Bjarne gik foran ud i køkkenet, og Jesper fulgte med. Der duftede både af mad og kaffe i det store køkken. Køkkenet lignede en Ikea reklame med de hvidmalede træmøbler og det bredstribede tapet i lyseblåt og hvidt. Bjarne tog et krus og skænkede kaffe fra kanden.

– Skal du have noget i? spurgte Bjarne, da han rakte kruset til Jesper.

– Lidt sukker, tak.

– Det står på bordet, sagde Bjarne og pegede over på spisebordet. – Her er en teske.

Jesper tog skeen og gik over til bordet og hældte en stor skefuld sukker i kruset.

– Peter er på sit værelse, sagde Bjarne og gik i forvejen ud i entreen.

Jesper fulgte tavst med med kruset i hånden. De gik ind i en vinkelstue indrettet i samme stil som entréen. I sofaen sad Bjarnes kone og så TV. Hun hilste på Jesper med et lille smil, og Jesper hilste igen.

De kom ud i en lille, mørk mellemgang, hvor Bjarne standsede op og bankede på den ene af de to døre. Jesper kunne høre musik gennem døren.

– Neeeej, lød det træt fra den anden side af døren.

Bjarne åbnede døren alligevel og stak hovedet ind. – Vær nu sød, Peter. Du lovede. Jesper er her, så tal lige lidt med ham, ikke?

Bjarne gik til side, så Jesper kunne gå ind. Da Jesper var kommet ind i værelset, trak Bjarne stille døren til.

Det var et typisk børneværelse med en seng, et skrivebord, et stereoanlæg, et fjernsyn og en video, en reol med bøger og et stort klædeskab. På væggene hang der plakater med diverse drengebands. Peter sad med ryggen til ved skrivebordet og læste i en bog. Han vendte sig ikke om.

Fortsættes…