Vildfarelse – afsnit 37 – Rygter

Da Jesper kom ind ad døren om eftermiddagen efter arbejde, lå der en større mængde post på gulvet inden for døren. Jesper kunne med det samme se, at der var et par breve til Sasha, og det irriterede ham, at han ville blive nødt til at kontakte hende for at overbringe hende posten. Det gik op for ham, at han savnede hende. Han manglede hende at betro sig til. Han hængte overtøjet fra sig, smed skoene, og gik ud i køkkenet for at sætte de madvarer på plads, som han havde købt på vejen hjem. Da han havde sat de ting ind i køleskabet, som skulle på køl, gik han tilbage til entreen og samlede posten og reklamerne op og gik ind i stuen.

Det var tydeligt, at der ikke havde været gjort rent i ugevis, og selvom Jesper ikke havde været så meget hjemme, lå der store nullermænd rundt omkring på gulvet langs panelerne, men han orkede ikke at gøre rent. Det måtte vente til søndag, hvor han kun havde en aftale med Bjørn.

Han bladrede posten igennem og fandt et enkelt brev til sig selv, som han ikke umiddelbart kunne se, hvem var fra. Han åbnede omhyggeligt den selvlukkende kuvert, så han ikke ødelagde den helt, så han kunne gemme den sammen med brevet, hvis det var værd at gemme. Det var ham umuligt at gætte, hvem det kunne være fra, og selv da han så, at brevet kun indeholdt et enkelt foldet ark, blev han ikke klogere. Først da han foldede arket ud og så på underskriften, blev han klar over, at brevet var fra Morten fra dykkerklubben. Jesper blev straks nervøs for, om Morten allerede havde hørt noget fra Benny, og hans bekymring blev hurtigt bekræftet.

Brevet begyndte med et “Hej Jesper!” og fortsatte:

“Jeg skriver til dig, fordi jeg ikke vidste, hvordan jeg skulle få fortalt dig det her i telefonen, og det er heller ikke sikkert at jeg kan få skrevet det rigtigt, men i det mindste kan jeg nå at rette lidt på det, hvis det viser sig at det kan misforstås. Jeg ved ikke om du er klar over at Benny i øjeblikket render rundt og bagtaler dig på det groveste. Han har ringet rundt til alle og fortalt at du er svans, og han forsøger at få dig fjernet som formand. Han snakker noget om selv at indkalde til en ekstraordinær generalforsamling, men han kender åbenbart ikke vedtægterne, for han er ikke klar over at han skal samle mindst ti medlemmers støtte. Jeg tror selvfølgelig ikke på rygtet, men han hævder hårdnakket at du selv har fortalt det, og at du ikke bor sammen med Sasha mere. Egentlig er det ret lige meget om det er sandt eller ej, men det ville selvfølgelig være lidt underligt hvis du var og du så stadig gik i bad sammen med os andre. Benny kom også med den der kommentar om at han ikke længere turde bukke sig efter sæben når vi er i bad. Jeg ved ikke rigtig hvordan du skal få lukket munden på Benny, men jeg synes at du er nødt til at tage kontakt til de andre medlemmer og fortælle dem at det ikke er sandt. Jeg ved ikke hvor mange der tror på Benny, han er jo lidt underlig en gang imellem, men ring rundt for en sikkerheds skyld. Jeg snakkede også med Jimmy om det, og han siger at han er ligeglad, så længe du ikke lægger an på ham, men på den anden side, hvem kunne finde på at lægge an på Jimmy. Det er værre med Ahmed. Han siger, at han melder sig ud, hvis du fortsætter som formand, men jeg tror nok at det har noget med hans religion at gøre. Jeg håber ikke at du er sur over, at jeg har skrevet til dig, for det er altså kun for at hjælpe dig. Jeg synes at du gør at godt job som formand, og der er kommet langt mere styr på tingene siden du blev formand. Det bliver ikke nemt at stoppe rygterne, men jeg håber at det lykkes for dig. Hilsen Morten.”

Jesper læste brevet et par gange igennem. Det værste var, at han godt forstod dem, men han vidste også, at han hverken ville eller kunne dementere rygtet. Han kunne ikke være bekendt overfor Brian at lyve, nu hvor Brian havde støttet ham så meget, og på længere sigt ville han heller ikke kunne skjule det. Enten ville han blive set inde i byen, eller også ville det blive opdaget, når han en dag fandt sig en kæreste.

Han gik over til telefonen og trykkede Brians nummer. Telefonsvareren gik i gang allerede efter to ring, så Jesper lagde røret på og ringede i stedet til Brians mobil. Brian svarede næsten med det samme. – Brian.

Jesper kunne høre støj i baggrunden, der lød som om, at han var ude og køre i bil. – Det er Jesper. Er du ude og køre?

– Ja, vi er på vej til Susans forældre. Hvordan går det?

– Det går. Hvad med dig?

– Fint, fint. Kan vi snakke i morgen? Det er lidt svært at køre med én hånd her inde i byen.

– Ja, selvfølgelig. Jeg ville bare fortælle, at jeg har fået brev fra Morten.

– Shit, så ved jeg godt, hvad det er, sagde Brian ærgerlig. – Jeg har talt med Jimmy. Hvad vil du gøre?

– Jeg ved det ikke. Det er det, jeg ville tale med dig om.

– Hrm, du, jeg ringer til dig i morgen formiddag. Ok?

– Ok. Hav en hyggelig aften.

– I lige måde, Jesper. Op med humøret. Det er dem, der er dumme, ikke? Tag en tur i byen eller noget, så snakkes vi ved i morgen. Ikke? Hej, Jesper.

Jesper lagde røret på. Selvom Brian var mere end en god ven, følte Jesper sig lidt som et barn, der skulle trøstes af sin far. Han ville gerne være stærk og uafhængig for en gangs skyld i sit liv, men han havde ikke kræfterne lige nu. Han satte sig tungt i sofaen og tænkte på, hvad han skulle få aftenen til at gå med.

– o –

Næste morgen vågner Jesper tidligt. Han gik i seng allerede ved titiden, så han føler sig forbavsende frisk, selvom han havde svært ved at falde i søvn og vækkeuret kun viser halv ni. Da han sætter foden ned på gulvet, træder han på Pan bladet, som han endelig har fået læst færdigt, og det var først sent, at han fandt ud af, at det var november nummeret, han havde læst. Der måtte efterhånden være kommet et december nummer, som han ville forsøge at få fat på. Det var nu ikke fordi bladet var særligt spændende at læse, men Jesper nød at se på billederne fra bøssestederne og de mange mere eller mindre frække annoncer.

Han samlede bladet op og gik nøgen ud i køkkenet. Der var køligt i lejligheden, men han havde ikke lyst til at tage tøj på, så han stod og ristede noget brød og lavede sig en kop kaffe uden en trevl på kroppen. Da han var færdig, gik han ind i stuen med maden og satte sig og tændte for fjernsynet. Han fandt en ligegyldig amerikansk tegnefilm for børn at koncentrere sig om, mens han spiste.

Da han var færdig med at spise, besluttede han sig for at gøre lejligheden lidt mere repræsentabel, så stadig uden tøj på kroppen hev han støvsugeren frem og gik i gang.

En times tid senere, da han var færdig med både stuen og soveværelset, ringede telefonen. Jesper gættede på, at det nok var Brian, så han skyndte sig ind i stuen og tog den.

– Det er Jesper.

– Hej, Jesper. Nå, det er godt. Jeg frygtede, at du stadig sov.

Jesper genkendte ikke stemmen med det samme, men fandt hurtigt ud af, at det var Søren fra butikken.

– Nej, nej, jeg har været oppe længe. Hvad så?

– Jeg synes bare lige, at jeg ville fortælle dig, hvad jeg fik at vide i aftes. Jeg mødte nemlig Peter og hans nye fyr inde på Pan.

– Nå? Jeg troede ikke, at du skulle i byen i går.

– Hvad? Nåhh, nej, men vi var også først derinde ved halvtretiden. Da kunne sengen simpelthen ikke holde til mere, sagde Søren grinende. – Du var ikke derinde?

– Næh. Jeg blev hjemme i går. Men hvad er det med Peter og hans fyr?

– Ja, altså, jeg har fortalt, at hans fyr er sådan en rigtig discobøsse, ikke?

– Jo, det sagde du. Det var nogen med stramme bukser og glimmer.

– Ja, ja, netop. Han er ikke min type, men han er utroligt køn, og han har MEGET løse håndled. Da Bjarne kom hjem fra butikken i går, var han marcheret lige ind på Peters værelse, og havde skældt ham huden fuld over, at han ikke var kommet hjem om natten, og det havde udviklet sig til et vildt skænderi. Peter sagde, at det kun var fordi, det ikke var piger, han var ude med, at Bjarne havde noget imod det. Det er sikkert også rigtigt, men Bjarne begyndte så at snakke om psykologer, og hvorfor han havde fortjent den straf. Peter havde sagt, at han var forelsket i sin nye fyr, og det kunne Bjarne slet ikke tåle at høre, så han gav ham stuearrest, men så et par timer senere, så kom Peters nye fyr! Kan du lige forestille dig Bjarnes ansigt, da han åbnede døren, og der stod en vaskeægte discobøsse på hans trappetrin og spurgte efter hans søn?! Han vidste slet ikke, hvad han skulle gøre, men det hele endte med, at Peter og hans fyr forlod huset sammen, og Bjarne råbte efter dem, at de ikke skulle tænke på at komme tilbage! Så Peter måtte overnatte hos sin nye fyr. Det var han nok ikke ked af, men han aner ikke, hvornår han tør tage hjem. Han snakkede noget om, at han ville tage hjem og hente sit tøj og sine skolebøger, mens Bjarne er i butikken på mandag.

– Jamen, kan han bo hos sin fyr i længere tid? Hvad med fyrens forældre?

– De er åbenbart ligeglade.

– Det var satans, udbrød Jesper.

– Det må du nok sige. Han sgu’ noget af en røv ham Bjarne.

– Det er vist meget godt, at vi ikke har sagt noget til ham om os.

– Ja, sagde Søren tøvende, men du har slet ikke hørt det værste endnu.

– Nå, hvad mere?

– Under skænderiet mellem Peter og Bjarne, fortalte Peter, at vi også er bøsser.

Jesper sank en stor klump.

Fortsættes…