Vildfarelse – afsnit 36 – Tilgivet?

Langt væk var lyden af en telefon. Jesper undrede sig. Hvor kom lyden fra? Overalt omkring ham var det mørkt og tomt. Da han vendte sig om, stod der hundredevis af nøgne mænd og drenge og talte sammen. Han kunne ikke høre, hvad de sagde, men lyden af den ringende telefon kom fra et eller andet sted i deres midte. Han gik hen mod dem, men han kom dem ikke nærmere. En fyr, der lignede Lars til forveksling, men som ikke var ham, vendte sig om og så smilende på Jesper. Da Jesper skulle til at sige noget til ham, opdagede han, at det nu lignede Bjørn, og at smilet var forsvundet. Telefonen ringede igen.

I det samme gik det op for Jesper, at han var vågnet midt i en drøm. Han blev liggende i sengen med lukkede øjne og tænkte på oplevelserne aftenen før. Inde i stuen kunne han svagt høre lyden af telefonsvareren, der var ved at lire sin besked af. Billeder af Bjørns krop fyldte ham med lyster, og han begyndte at kæle for sig selv.

Han havde været lidt øm bagi aftenen før, men det var ingenting i forhold til, hvad han havde frygtet, og her til morgen var der ingenting at mærke. Han var egentlig en lille smule stolt, og han følte sig en vigtig erfaring rigere, men samtidig følte han, at han havde mistet lidt mere af sin uskyld.

Telefonen ringede igen, og Jesper stod op for at tage den. Han nåede den inden den ringede fjerde gang, og telefonsvareren ville være gået i gang.

– Det er Jesper, sagde han med hæs morgenstemme.

– Det er din far, sagde den dybe stemme i den anden ende.

Det gav et gib i Jesper. Han havde ikke regnet med at høre fra sine forældre de første par uger, og han frygtede den første samtale, som han var overbevist om ville blive tæerkrummende pinlig.

– Hej, far, sagde Jesper mut.

– Du, jeg har talt med din mor om fødselsdagen, og vi blev enige om, at det er bedst, hvis du kommer.

Jesper følte sig med det samme lidt stødt over, at det tilsyneladende ikke var fordi, hans forældre havde lyst til at se ham til fødselsdagen, men derimod at det var bedst for at bevare ansigt overfor familien og vennerne.

– OK, sagde han stramt.

– Jesper, du må forstå, at det er svært for din mor. Hun giver stadig sig selv skylden, men hun ved godt, at hun bare skal komme over det. Vi vil selvfølgelig meget gerne have dig med, men vi vil sætte stor pris på, at du ikke siger noget til familien endnu. Er det ok?

Jesper var tavs. Han følte, at han blev bedt om at lyve, og han brød sig ikke om det, men han havde ikke noget valg, hvis han ville have et nogenlunde naturligt forhold til sine forældre inden for overskuelig fremtid.

– Det er det vel, svarede han.

– Det er kun til på lørdag, Jesper. Bare til fødselsdagen er overstået. Du har kunnet skjule det i årevis, men ikke en enkelt uge til?

– Jo, jo. Selvfølgelig.

Jesper overvejede, om han skulle spørge, men besluttede, at han måtte sikre sig det:

– Nu har I ikke inviteret Sasha, vel?

– Vi har ikke talt med hende, men vi regner da ikke med, at hun kommer. Har du ikke talt med hende?

– Jo, kort. Jeg sagde, at jeg ikke regnede med, at hun kom, men jeg kunne jo ikke vide, om I stadig ville se hende.

– Vi holder meget af Sasha, men det ville da være lidt underligt at se hende, hvis I ikke kommer sammen mere, ikke?

– Jo.

– Godt, så vi regner altså ikke med at se hende, og uanset om du har fundet en ven eller ej, så ser vi helst, at du kommer alene. Det er ikke det rette forum at blive præsenteret for… Ja, du ved, hvad jeg mener.

Jesper forstod det udemærket, og selvom han gerne ville have haft en kæreste at kunne vise frem, så følte han sig heller ikke selv helt klar til det. Det store spørgsmål var, hvilken forklaring han skulle give på, at Sasha ikke var med.

– Hvad vil I sige, når familien spørger, hvorfor jeg ikke har Sasha med?

– Hmmm. Faderen tænkte sig lidt om. – Vi siger det, som det er, at I er flyttet fra hinanden. Der er ingen grund til at lyve, ligesom der ikke er nogen grund til at fortælle hele sandheden, vel?

Jesper følte trang til at skifte emne. – Hvad har du købt til mor?

– Ikke noget. Vi blev enige om at tage på ferie til foråret i stedet, og festen bliver dyr nok.

– Ok. Skal jeg hjælpe til med noget?

– Nej. Bare kom klokken seks ligesom gæsterne, så skal vi nok klare det. Moster Hanne kommer allerede om formiddagen og hjælper til med borddækningen, og maden kommer halv seks, så der skulle ikke være så meget at hjælpe til med. Og både Hanne og Jens har lovet at blive og hjælpe til med oprydningen.

Jesper følte sig tilovers. Oprindeligt havde det været meningen, at han og Sasha skulle stå for det meste af borddækningen.

– Fint, sagde han blot.

– Så ses vi på lørdag.

– Ja. Hils mor.

– Det skal jeg gøre. Hej!

– Hej.

– o –

Jesper havde ikke den mindste lyst til at gå på arbejde, men der var ikke nogen vej udenom. Han skulle have lægeerklæring med, hvis han skulle lægge sig syg midt i julehandelen, og Bjarne var nærmest hysterisk med, at de skulle komme i god tid og blive til den sidste kunde var ekspederet, selvom det ofte blev langt over lukketid.

Da han ankom til butikken, var Bjarne allerede i fuld gang med at gøre klar, men som sædvanligt var Søren ikke kommet endnu. Jesper kom i tanke om, at Søren havde været til julefrokost aftenen før, så der var nok stor sandsynlighed for, at han først kom i sidste øjeblik før åbningstid.

Telefonen ringede, men allerede efter første ring hørte Jesper Bjarne tage den inde i butikken. Jesper gik ind for at hjælpe med at lægge tøj frem.

– Er han ikke kommet hjem? hørte Jesper Bjarne sige. – Og du har checket, at han ikke har lagt sig i gæsteværelset?

Jesper kunne svagt høre den let ophidsede kvindestemme i den anden ende.

– Har du ringet på hans mobil? spurgte Bjarne.

– …

– Rolig nu, der er jo ikke mere, vi kan gøre. Han har vel bare fået en tår over tørsten og overnatter hos nogen. Jeg ved godt, at han plejer at ringe hjem, når det sker, men…

– …

– Okay, jeg ringer lige på hans mobil og lægger en besked.

– …

– Ja, ja, ja, det skal jeg nok. Jeg ringer med det samme, jeg har hørt noget. Hej.

Jesper arbejdede videre, som om han intet havde hørt, men han var nysgerrig, og i hans fantasi forestillede han sig, hvor Bjarnes søn mon var.

– Så er jeg her, lød det fra Søren, som i det samme kom ind i butikken.

– Hrmm, lød det bare fra Bjarne. – Det var sandelig i sidste øjeblik. Hvordan er det, du ser ud?

Jesper kiggede op, og betragtede Søren. Han havde tydeligvis ikke fået meget søvn, for han havde sorte rande under øjnene, og han havde endnu ikke fået slipset på.

– Ja, ja, jeg skal bare lige have en kop kaffe, så er jeg frisk som en havørn. Hej, Jesper. How goes?

Søren gik ud i baglokalet uden at vente på svar. Jesper gik efter ham.

– Var det en god julefrokost? spurgte Jesper grinende, da han kom ud i baglokalet, hvor Søren var ved at skænke en kop kaffe.

– Både og. Du skulle have været der. Jeg siger dig…! Søren lavede himmelvendte øjne. – Chrisser lavede en scene.

– Hvad? Hvorfor det? spurgte Jesper og satte sig ved bordet.

– Det fandt jeg aldrig helt ud af, men det var noget med Tom. Jeg tror nok, at Chrisser flirtede ret kraftigt med en eller anden overlækker fyr, og så blev Tom lidt jaloux, og det kom han vist til at vise lidt for tydeligt overfor Chrisser, og så flippede Chrisser helt ud. Du ved: “Det skal du OVERHOVEDET ikke blande dig” og “vi er venner – ikke kærester”, og de råbte og skreg. Stakkels Tom. Han er håbløst forelsket, og så i Chrisser af alle mennesker.

– Hvad skete der så?

– De faldt ned på jorden igen efter en times tid. Ja, du kan være helt rolig. Det er altså ikke første gang, at det sker.

– Men det ser ud som om, at det blev sent?

Søren smilede koket. – Det er en HELT anden historie. Jeg mødte HAM. Du skal se ham. Han er bare SÅ lækker. Han har byens bedste røv, og han er bare så fræk. ÅH, hvor kunne jeg bare ikke forlade ham her til morgen, og hvis han ikke havde svoret højt og helligt, at vi skulle ses igen i aften, så var jeg blevet hos ham. Det var HOT.

Søren drak af sin kaffe. Jesper var lidt misundelig. Selvom han havde fået god sex, og han havde lavet en aftale med Bjørn, så følte han langt fra den samme begejstring, som Søren tydeligvis gjorde.

– Skal I i byen i aften? spurgte Jesper.

Søren smilede frækt. – Jeg tror ikke, at vi når så langt. Det bliver en lørdag aften i sengen, er jeg bange for. Og det er IKKE, fordi vi skal sove…

Søren drak en stor slurk af koppen, og satte den fra sig. – Nå, Bjarne synes sikkert, at vi skulle se at komme i gang. Er du med?

Jesper nikkede, og de gik begge ind i butikken.

– o –

Først halvanden time senere fik de igen lejlighed til at tale sammen. Butikken var fuld af kunder, men der var ingen, som ønskede hjælp, så Søren og Jesper stillede sig midt i butikken, mens Bjarne ekspederede en kunde.

– Hvad er det nu, Bjarnes søn hedder? spurgte Jesper.

– Peter? Hvad med ham?

– Han kom åbenbart ikke hjem i nat.

– Hvor ved du det fra? spurgte Søren interesseret.

– Bjarne talte i telefon lige inden du kom. Det lød som om, han talte med konen. Hun var vist bekymret over, at han ikke var kommet hjem.

– Gud, så scorede han sikkert ham den lille dåse.

– Hvad? spurgte Jesper overrasket. – Var han med i går?

– Ja, det var han, og han fandt en sød lille ting. Men jeg er ret sikker på, at Bjarne ikke ved, hvor han var, så pas på med, hvad du siger.

– Ja, selvfølgelig. Hvem var det, han fandt?

– Jeg kender ham ikke, men jeg har set ham et par gange på Pan. Han er en rigtig discobøsse med stramme bukser, bar mave og glimmer i håret, men han er ret køn. Bjarne ville flippe ud, hvis han så dem sammen.

– o –

Jesper var netop blevet færdig med at ekspedere en kunde sidst på eftermiddagen, da telefonen ringede.

– SoftWear, det er Jesper Hansen, goddag.

– Hej, Jesper, det er Dorte. Er Bjarne optaget?

Jesper havde kun talt med Bjarnes kone nogle få gange før, men hans lyse, usikre stemme var alligevel let genkendelig.

– Ja, han er lige i gang med nogle kunder. Kan jeg give ham en besked?

– Ja, kan du ikke fortælle ham, at Peter er kommet hjem?

– Jo. Bare det?

– Ja. Han ved, hvad det drejer sig om.

Jesper opdagede, at Bjarnes kunder var gået, og at Bjarne var på vej hen imod disken. – Øjeblik. Nu kommer han. Du får ham nu.

– Tak skal du have.

Jesper rakte røret over mod Bjarne. – Det er din kone.

– Tak, sagde Bjarne og tog røret. – Hej. Er han kommet hjem?

– …

Jesper blev stående ved disken og ryddede op for at kunne følge med i Bjarnes samtale.

– Det var godt, sagde Bjarne. – Har han fortalt, hvor han var?

– …

– Nå, ham har jeg ikke hørt om før. Er han… øhm, normal?

– …

– Hvad for noget glimmer? Hvad taler du om?

– …

– Jeg vil ikke vide noget om det! Hvad fanden er der gået galt med den dreng? sagde Bjarne lavmælt men med bitterhed i stemmen. – Nå, det kan jeg ikke tale om her. Vi må tale med ham, når jeg kommer hjem. Vi ses i aften, sagde han og lagde røret på.

Jesper gik hen imod døren for at ekspedere de kunder, som netop var kommet ind.

Fortsættes…