Vildfarelse – afsnit 32 – Planlægningen

Da Jesper kom ind ad døren til Brians lejlighed, vidste han straks, at Brian havde besøg. Der hang en jakke på knagen, han ikke kendte, og inde fra stuen hørte han en stemme, som han ikke genkendte. Jesper var skuffet. Han havde håbet på en aften alene med Brian, og de havde en hel del planlægning, de skulle gøre færdigt. Dykkerferien til Israel var trods alt Jespers ansvar som formand for klubben, men Brian havde tilbudt at hjælpe med de mange praktiske detaljer, der skulle på plads, og Brian kendte en del mere til Israel, end Jesper gjorde.

Stemmen inde fra stuen lød pludselig bekendt – det lød umiskendeligt som Benny fra klubben. Benny boede også i nærheden, men han var alene, og havde været det lige så længe, Jesper havde kendt ham, hvilket efterhånden var et par år. Benny havde altid boet på Vesterbro, og det kunne tydeligt høres på hans sprog. Jesper havde egentlig aldrig ført en længere samtale med ham, men han havde en klar fornemmelse af, at de var meget forskellige, og at Benny var typen, som brugte sin fritid på værtshuse sammen med vennerne eller derhjemme med tre videoer og en stor pose chips. Alligevel var Benny ikke overvægtig, men det forhindrede ikke Jesper i at synes, at Benny var grim. Hans blege ansigt var smalt, hans øjne sad alt for langt fra hinanden, hans hår var altid fedtet at se på, selvom han lige havde været i bad, og det var ikke altid, han gad barbere sig.

Jesper hængte sin jakke fra sig og smed støvlerne. Da han kom ind i stuen fandt han Benny og Brian siddende i hver sin sofa med en øl i hånden. De drak begge af flasken.

– Hej, Jesper! Vil du have en øl med? spurgte Brian, og rejste sig straks fra sofaen.

– Ja, tak. Hej, sagde Jesper henvendt til Benny.

– Hej. Hvordan går det, formand?

– Det går fint. Hvad med dig? spurgte Jesper af ren høflighed.

– Fino, fino. Jeg har lige købt nyt udstyr, så jeg kom lige forbi for at høre Brian, hvad han mente om det.

– Nå, ok. Har du det med?

– Ja, selvfølgelig. Ja, ok, jeg slæbte ikke våddragten og flaskerne med, men masken og fødderne ligger ude ved døren, og check så lige det her.

Benny trak ærmet op, og viste stolt et helt nyt dykkerur frem. – Det kan bare det hele, sagde han. – Hvad tror du, det har kostet?

– Tjahh. Jesper overvejede, om han skulle overdrive lidt for at gøre Benny glad. – En fire-fem tusinde?

– Femhundrede.

Benny var tydeligvis stolt over sit fund, så Jesper nikkede benovet. – Det var sandelig billigt. Hvor fandt du det?

– Jah, du ved, jeg kender en, der kender en, der har en fætter, ikke? Ok, det er nok lidt lunkent, men hvad så? Det er sgu’ da for billigt til at sige nej til, ikke?

Jesper kunne aldrig drømme om at købe noget, han havde mistanke om, var stjålet, men han nikkede blot. – Jo, meget.

Brian kom ind i stuen med en øl og et glas, som han satte på bordet foran Jesper. Jespers øjne mødte Brians, og Brian smilede og sagde: – Værsgo’. Jesper mærkede et lille sug i maven, og han kunne mærke, at han blev lidt rød i kinderne.

– Skal du med til Israel? spurgte Jesper Benny og håbede på, at han ville sige nej.

– Ja, mand, selvfølgelig! Det vil jeg fandeme ikke gå glip af! Fjorten dage i sol og krystalklart vand og med masser af solbrune chicks. Det bliver sgu’ da fedt! Men det kan I selvfølgelig være ligeglade med. I skal vel have kæresten med begge to?

Jesper havde ikke den mindste lyst til at forklare Benny noget som helst om den seneste tids hændelser, så han funderede desperat på, hvad han kunne sige for at skifte emne.

– Må jeg se dit udkast til indbydelsen?

– Øjeblik, sagde Brian og rejste sig. Han gik over til skabet og tog en stak papirer. Brian bladrede lidt i bunken, fandt det han søgte, og rakte et ark til Jesper.

– Jeg regner med, at vi holder fast ved Laguna, ikke? spurgte Brian.

– Jo, da. Vi vil ikke satse på noget, vi ikke kender. Du har sagt god for Laguna, så det går vi efter.

Jesper skimmede det farvestrålende udkast til en invitation, som Brian havde lavet. Der var små billeder af strand, grønne palmer, et hotel og et dybblåt hav spredt rundt omkring mellem teksten.

– Det ser meget godt ud, sagde Jesper. – Så skal vi bare lige have bestilt hotellet og regnet prisen endeligt ud. Det kan jeg gøre i morgen. Jeg regner ikke med, at vi skal sætte nogen pris på udflugterne. Det må man betale dernede, efterhånden som vi beslutter, hvad vi gerne vil, men jeg ville nu godt have en liste med forslag.

– Det var også derfor, at jeg ringede til Lars i formiddag, sagde Brian og så på Jesper.

Jesper mærkede et lille stik. Var det jalousi? – Talte du med Lars? spurgte han forundret.

– Ja, da. Jeg fik jo netop hans kort, fordi jeg skulle høre, hvad vi skulle se dernede, sagde han med et lumsk smil.

– Hvem er Lars, spurgte Benny?

De tøvede begge med at svare. – Det er en fyr, vi mødte i byen i lørdags, sagde Brian endelig.

– Nå? Hvor var I henne?

Jesper håbede, at Brian ikke ville svare, men kendte han ham ret, ville han sige det, som det var.

– Det var på Pan, vi mødte ham, sagde Brian uden at blinke.

– På Pan? spurgte Benny med let afsky i stemmen. – Hvad fanden lavede I på Pan? Var I sammen med bøsser? spurgte han og rynkede på næsen. Han formåede at sige bøsser, så det lød som det oprindelige skældsord, det egentlig var.

– Ja, og hvad så? spurgte Brian køligt.

Jesper kunne se, at der var mord i Brians øjne, og han elskede ham for det.

– Det er sgu’ da klamt med to mænd, der boller hinanden i røven.

– Kan du ikke være ligeglad med, hvad de laver derhjemme i soveværelset? spurgte Brian.

Benny rykkede frem på kanten af sofaen. – Jo, men hvad nu, hvis de tænder på dig? Kunne du måske tænke dig, at en mand tog dig på røven?

– Jeg ville da være stolt af, at en fyr synes, at jeg var lækker. Og bare fordi han tænder på dig, behøver han da ikke at rage på dig.

Benny lænede sig tilbage i sofaen igen. – De bæskubbere skal bare holde sig langt væk fra mig. Jeg vil ikke have noget med dem at gøre.

– Det er sgu da for naivt. Vil du vove at påstå, at der ikke er en eneste bøsse blandt dine venner og bekendte?

Jespers hjerte fløj op i halsen. Hvor langt ville Brian gå? Ville han røbe ham overfor Benny?

– Det kan jeg fandeme garantere dig for, at der ikke er. Der er ingen af mine venner, der går i dametøj, fnøs Benny.

– Sig mig, er du dum eller hvad? Ved du noget som helst om bøsser? Hvad har transvestitter med bøsser at gøre? Bøsser er mænd som du og jeg, og den eneste forskel er, at de forelsker sig i andre mænd.

– Hvad? Hvorfor fanden forsvarer du de bæskubbere? Støt mig lidt, Jesper. Synes du ikke, at det er klamt at to mænd boller hinanden bagi?

Jesper så ned i gulvet. Han vidste ikke, hvad han skulle sige, men han mærkede en voksende trods, og han ønskede, at han turde fortælle Benny det ligeud. – Nej, det synes jeg egentlig ikke, sagde han endelig og så trodsigt på Benny. – Faktisk så…

Jesper tøvede lidt, men Brian afbrød straks, da han mærkede det. – Faktisk kender vi begge to en del bøsser, og der er mere mand over dem, end der er over dig, Benny. Og i øvrigt synes jeg, at du skulle tage og gå nu.

– Hvad? Må man nu ikke have lov til at sige sin mening mere?

– Jo, men ikke når du lufter dine homofobiske fordomme i mit hjem. Det kan du gøre med kammeraterne på stamværtshuset, sagde Brian spydigt.

Benny vidste tydeligvis ikke, om Brian mente det alvorligt, men da Brian rejste sig op, skyndte Benny sig at følge hans eksempel.

– Ok, ok, så går jeg. Jeg skulle alligevel også hjem og se Stripperkongens Piger. Der er fandeme ingen bøsser med – kun piger med nogle ordentlige forlygter.

– Ja, tag du hjem og se Stripperkongens Piger, sagde Brian sarkastisk som til en lille dreng. – Det vil sandelig give dig en dybere forståelse af tilværelsen.

– Hvad snakker du om? spurgte Benny uforstående.

– Det finder du ud af, når du en dag bliver voksen og følsom. Bare det, at du kan tro, at bøsser render rundt i dametøj.

– Hvor skulle jeg vide andet fra. Jeg render ikke på Pan i weekenden for at blive gloet på.

– Hvorfor i alverden tror du, at der er nogen bøsser, som vil glo på dig?

Det var tydeligt, at Benny ikke anede, hvad han skulle svare på det spørgsmål. – Man skulle fandeme tro, at I var bøsser begge to!

– Og hvad så, hvis vi var? spurgte Brian irriteret.

– Hvad så, hvis JEG var, sagde Jesper udfordrende. Han følte sig lidt dumdristig, men Bennys dumme bemærkninger gjorde ham trodsig.

– Du? Du er da kæreste med Sasha. I bor da sammen. Hvad snakker du om?

– Nej, vi bor ikke sammen mere.

Der gik et øjeblik, før Benny helt fattede, hvad Jesper fortalte ham, men det var tydeligt, at han var bevidst om, at han ikke kunne tillade sig at udtrykke, hvad han virkelig tænkte og følte. Jesper var alligevel i tvivl, om Benny var i stand til at lægge to og to sammen.

Benny gik ud i entréen, tog overtøj på og tog sit udstyr. – Vi ses, sagde han i en vrissen tone til Brian, da han lukkede døren bag sig.

Brian, der havde fulgt ham til døren, kom tilbage ind i stuen straks efter.

– Idiot, sagde han blot, og satte sig tungt i sofaen. – Nå, skal vi se på nogle tur-forslag og nogle brochurer? spurgte han med et lille, undskyldende smil.

Jesper sad tavs og lettere rystet. Det var netop gået op for ham, at der ikke ville gå mange dage, før hele dykkerklubben vidste, at Jesper var sprunget ud som bøsse.

Fortsættes…