Vildfarelse – afsnit 26 – Mandag

– Hej! sagde chefen, da Jesper kom ind i baglokalet til butikken. – Har du haft en god weekend?

Standardspørgsmålet plejede ikke at rumme den dybeste interesse for, hvordan han egentlig havde haft det, så han valgte det nemme svar: – Ja, tak, udemærket. Og du?

– Jo, tak, strålende. Vi var inde og se Phantom of the Opera i lørdags. Det var utroligt flot. Det burde I se, selvom det sikkert er vanskeligt at få billetter. Der var i hvert fald totalt udsolgt.

Bjarne sad ved bordet i baglokalet, hvor de også plejede at spise frokost og holde kaffepauser. Han sad med mappen med tilretningssedlerne, hvilket mindede Jesper om, at kunden fra i torsdags sikkert ville komme og hente sine bukser i dag. Han huskede lidt for tydeligt fyrens bemærkning: – Det er helt i orden med mig, men jeg er altså kun til piger.

Jesper fik et lille sug i maven over, at fyren skulle komme tilbage i dag – både fordi fyren var lækker, men også fordi oplevelsen havde været så pinlig. Han håbede egentlig, at fyren havde glemt alt om begivenheden, men ved nærmere eftertanke var det nok ikke så sandsynligt.

Han hængte overtøjet fra sig på stumtjeneren i hjørnet, og gik hen for at skænke sig en kop kaffe. Bjarne havde tydeligvis lige brygget den, for den duftede betydeligt bedre, end den plejede, når den først havde stået og kogt et par timer.

Bjarne rejste sig fra bordet. – Gider du lige sortere de kvitteringer her? De ligger hulter til bulter, og det er simpelthen for dårlig service, hvis vi skal stå flere minutter og lede efter kundens kvittering, mens han venter.

Jesper satte sig ved bordet og gik i gang. Bjarne gik ind i butikken, og i det samme kom Søren brasende ind af døren til baglokalet.

– Hej, Jesper! Er jeg meget sent på den? Bjarne har vel ikke brokket sig endnu?

– Nej, nej, den er da kun 25 minutter i ti. Hvad er problemet?

– Pyh, så er det mit ur, der er foran igen. Jeg troede, at den var ti. Jeg kunne selvfølgelig bare have checket nogen af urene på vejen, men jeg havde så travlt med at komme frem, at jeg ikke tænkte på, at mit ur kunne gå forkert. Har du ellers haft en god weekend? spurgte Søren med et skælmsk smil, der indicerede, at han allerede vidste noget.

– Ja, fin, fin, sagde Jesper, og fortsatte med at sortere kvitteringerne. – Var det en god tur til Århus?

– Perfekt! Jeg var i byen både fredag og lørdag. Jeg scorede godt nok ikke, men så havde jeg jo heldigvis eks’en, sagde Søren med et frækt smil.

– Har I fundet sammen igen? spurgte Jesper overrasket. Han havde ellers indtryk af, at det ikke var sluttet helt uden opgør, og at Søren var temmelig bitter. Jesper kom i tanke om, at han altid havde troet, at det var en pige, men nu var han efterhånden helt overbevist om, at Søren også var bøsse, eftersom han var gode venner med Chrisser.

– Nej, da. Man kan da ikke have en kæreste boende i Århus. Det gad jeg bare ikke.

Søren tøvede lidt, men sagde så: – Var du i byen i weekenden?

Jesper vidste ikke, om Søren havde talt med Chrisser, men han opgav på forhånd at lyve. Der var på den anden side heller ikke den helt store risiko ved at fortælle sandheden. Søren kunne umuligt have noget imod bøsser, hvis han var ven med Chrisser med de løse håndled.

– Ja, og jeg mødte Chrisser.

– Ja, det ved jeg. Chrisser havde lagt en besked på min telefonsvarer, hvor han fortalte det hele. Vidste du, at jeg var bøsse?

– Nej, det gjorde jeg ikke, men du havde gættet, at jeg var det?

– Jeg havde en fornemmelse, men på den anden side var der så mange ting, der pegede på det modsatte, og jeg ville ikke risikere at fornærme dig ved at spørge.

– Chrisser virkede ellers til at være temmelig sikker.

– Ja, men det er Chrisser. Sådan er han. Han elsker at være interessant.

– Du ville da ikke have fornærmet mig ved at spørge.

– Er du sikker? sagde Søren tvivlende. – Hvis du ikke havde været bøsse, ville du blive usikker på, hvad det var, der gjorde, at jeg troede, at du var bøsse, og hvis du var det, og ikke var sprunget ud, var du blevet endnu mere usikker, og ville gøre alt for at modbevise, at du var det. Tro mig. Jeg ved det. Jeg HAR trådt i spinaten et par gange før.

– Måske, sagde Jesper, men det er jo ikke så aktuelt mere.

– Nej, det kan man vist roligt sige, sagde Søren grinende. Det var sgu’ da lidt af et tilfælde, at du lige netop skulle løbe ind i Chrisser. Han påstod, at det var første gang, at du var på Sebastian. Er det rigtigt?

– Ja, og det var også første gang, at jeg var på Heaven og på Pan.

– Virkelig? Jeg troede, at alle havde været på Pan. Hvordan kan det være?

– Det er en længere historie. Kan du ikke få den en anden gang?

– Jo da. Hvad med i morgen? Vi kunne tage en øl på Seb efter arbejdstid.

– Seb? Er det Sebastian?

– Ja. Seb i daglig tale, sagde Søren med et smil.

– Det kan vi godt.

– Perfekt!

Søren smed overtøjet på stumtjeneren, og var på vej ind i butikken, da han standsede op og vendte sig mod Jesper.

– Du, Jesper? Nu ikke et ord til Bjarne, vel?

Jesper så forbløffet på Søren. – Hvad mener du?

– Bjarne ved ikke noget om, at jeg er bøsse, og han skal heller ikke vide det.

– Hvorfor ikke?

– Du ved, at han har to sønner, ikke? Den yngste søn, Peter, er lige fyldt nitten. Bjarne tog ham på fersk gerning med en fyr for et halvt års tid siden, og Peter var lige ved at blive smidt ud med fuld musik. Bjarne var simpelthen så led overfor ham.

– Hvor ved du det fra?

– En af mine venner kender den fyr, som Peter var sammen med.

– Hm, det var langt ude, sagde Jesper mistroisk.

– Jeg ved det, men det er altså forholdsvis pålidelig kilde, og Bjarne har altså kommet med nogle temmeligt homofobiske udtalelser på det sidste. Der var et bøssepar herinde for nogle uger siden – jeg tror, du havde fri den dag – og da Bjarne opdagede, at de kyssede hinanden, blev han helt rød i hovedet, og jeg måtte nærmest holde på ham, for at forhindre ham i at smide dem ud.

– Har du virkelig holdt det hemmeligt så længe overfor Bjarne? Du har da været her i et par år, har du ikke?

– Jo, men Bjarne spørger ikke så meget til ens privatliv, at det gør noget, og da vi var inviteret hjem til ham og konen med påhæng på, tog jeg en af mine veninder med. Har du slet ikke lagt mærke til, at jeg aldrig omtaler min eks som han eller hun?

– Jo, nu du siger det. Jeg var også lidt overrasket over, at du har kunnet holde det hemmeligt overfor mig, når nu vi har talt om din eks så mange gange, men jeg troede egentlig, at du havde sagt ‘hun’ flere gange.

– Nej, aldrig. Jeg lyver ikke, men det kan godt være, at jeg ikke fortæller hele sandheden, sagde Søren med et skævt smil. – Men vi er enige om, at vi ikke siger noget til Bjarne, ikke? Søren så på Jesper med et bedende blik.

– Jo, selvfølgelig. Der er ingen grund til at udfordre skæbnen.

– Du er en skat, sagde Søren og sendte Jesper et fingerkys, lige inden han forsvandt ind i butikken.

Mens Jesper sorterede kvitteringer, fløj tankerne. Det havde unægteligt været nogle begivenhedsrige dage, og søndagen havde ikke været nogen undtagelse. Han tænkte på, hvordan hans mor mon havde det nu – om hun stadig græd, eller om hans far havde været i stand til at berolige hende lidt. Jesper var taget hjem, og havde bare smidt sig på sofaen foran fjernsynet, men der var intet, der rigtigt kunne fange hans interesse. Lejligheden var forfærdeligt tom uden Sasha, og hans tanker strejfede konstant omkring Michael, Lars, Chrisser, Tom og Brian og så selvfølgelig om eftermiddagen hos forældrene. Han var hverken rigtig glad eller ked af det, men nærmest lige så forvirret, som han hele tiden havde været. Det var nu ikke helt sandt, erkendte han overfor sig selv, for nu vidste han i det mindste, hvad han ville, og i hvilken retning hans lyster og ønsker gik. Forvirringen var centreret omkring spørgsmålet om han var klar til et fast forhold med en fyr, eller om han skulle ud og løbe hornene af sig. På mange måder følte han, at han stod ved tærskelen til endnu en pubertet, hvor han skulle lære at flirte, lære hvad kærligheden var, og hvor han skulle prøve grænser af. Han var endt med at falde i søvn på sofaen, hvor han vågnede igen midt om natten fuldt påklædt.

Jesper blev færdig med kvitteringerne, og satte dem tilbage i mappen. Han tog mappen under armen og gik ind i butikken, hvor Bjarne og Søren var i gang med at mærke og lægge det nye tøj på plads.

– Kan du ikke lige tage over her, Jesper? spurgte Bjarne, og pegede på bunkerne.

Jesper nikkede og gik over til Søren, mens Bjarne forsvandt ud i baglokalet, som han også brugte som kontor.

– Hvad synes du så om Seb? spurgte Søren, mens han fortsatte med mærkningen af en stabel trøjer.

– Det er da et meget hyggeligt sted. Det er måske dit stamsted?

– Tjah, det kan man vel godt kalde det. Jeg kommer der i hvert fald temmeligt ofte – i perioder lidt for ofte – men der kommer mange, jeg kender, dér, så det er vel meget naturligt.

– Har du mange bøssevenner? spurgte Jesper nysgerrigt.

– En del, men jeg har nu også mange veninder. Du har jo allerede mødt Chrisser og Tom. Nu håber jeg, at Chrisser har behandlet dig pænt?

– Ja, det har han da. Han virker nu temmelig uskadelig.

– Det er han vel også, men en gang imellem stikker han altså næsen i lidt for mange ting. Han er simpelthen så nysgerrig, men til gengæld ved han også mange ting, og han kender Gud og hver mand. Hvis man skal bruge lidt sladder, så går man bare til Chrisser. Han har vel ikke underholdt dig om alle de kendte mennesker, som han VED er bøsser, vel?

– Nej, hvem er det for eksempel?

– Du har vel hørt alle de rygter, der svirrer om kronprinsen, ikke? Chrisser hævder, at han har set kronprinsen til en bøssefest. Typisk. Bare fordi manden ikke er forlovet endnu, så skal han straks udråbes til landets næste dronning.

Jesper lo.

– Du, hvad var det for noget med din eks? Hvad skete der i weekenden?

– Nu ikke så nysgerrig! udbrød Søren med et grin. – Du ligner Chrisser. Han sagde også, at han skulle ville ALT om min weekend. Nej, Mads, min eks, var med i byen både fredag og lørdag, og lørdag blev vi vist lidt for fulde begge to, og lige pludselig var alting som i gamle dage, og vi kunne ikke holde fingrene fra hinanden. Du skal se Mads. Han er simpelthen for lækker. Da jeg flyttede til København begyndte han at træne igen, og nu ligner han en græsk gud. Det er utroligt, at han stadig er single, men han er på den anden side også temmelig krævende, så det er sikkert ikke så nemt. Nå, men vi havnede så hjemme hos ham, og vi kom først ud af sengen igen i går aftes, da jeg skulle afsted til toget. Det var vildt.

– Savner du ham?

– Ja, selvfølgelig gør jeg det. Det var ikke med min gode vilje, at han ikke flyttede med til København. Det hele var planlagt: Lejligheden var lejet, der var bestilt møbeltransport, og vi havde begge fået job, da de ringede og sagde, at jobbet ikke var ledigt alligevel, så Mads valgte at blive i Århus, da han fik at vide, at han sagtens kunne beholde det gamle job, og at han oven i købet kunne blive forfremmet, hvis han blev.

– Hvorfor blev du så ikke i Århus?

– Godt spørgsmål. Jeg havde ikke noget job længere, og jeg var bundet af lejekontrakten. Og så troede jeg, at jeg sagtens kunne leve uden Mads. Det kunne jeg også, men det slog lidt hårdere, end jeg havde regnet med. Faktisk så sagde han, at han ville søge nogle andre jobs i København, og så flytte over senere, men han fortrød. Nu vil han ikke rejse fra Århus under nogen omstændigheder.

– Og alligevel endte I i seng sammen?

– Ja, det kan jo smutte, sagde Søren med et frækt smil. – Det var absolut heller ikke planlagt, men hvad er lidt sex mellem venner?

Jesper kom straks til at tænke på Brian, og hvor ofte han havde haft lyst til at have sex med ham, men det var jo nok ikke heteroseksuelle venner, Søren havde ment. Tankerne fløj videre til aftenen på Pan.

– Kender du Lars, Søren?

– Hmmm, Lars? Er det ham Lars, som Chrisser kender?

– Ja. Lars Henriksen.

– Jeg aner ikke, hvad han hedder til efternavn, men jeg har mødt ham et par gange. Han virker enormt sød. Mødte I ham i lørdags?

– Ja.

Jesper så lidt forlegen ud.

– Du behøver ikke at sige mere, sagde Søren med et sigende blik. – Han er LIGE noget for dig. Var I sammen?

– Er det ikke et lidt personligt spørgsmål?

– Årh, pjat med dig. Kom nu! Var I?

– Nej, det var vi ikke.

– Man skulle ellers tro, at Lars var lidt desperat efter at komme videre efter den oplevelse med eks’en. Den har du vel hørt om?

– Det kan man roligt sige. Den hørte jeg, før jeg mødte ham. Hvis du altså mener den historie med, at han fandt kæresten sammen med en pige?

– Ja, ja. Der er vist nok dramatiseret lidt på historien, men den skulle være god nok. Fortalte Chrisser dig så også, at Lars er HIV positiv?

Jesper var ved at tabe alt, hvad han havde i hænderne.

Fortsættes…