Vildfarelse – afsnit 20 – I kø

– Gud, er køen allerede så lang! udbrød Chrisser, da de kom ind gennem porten til Pan. Køen strakte sig fra trappen op til garderoben og næsten ud til porten.

– Klokken er kun halv et, sagde Tom. – Der plejer da ikke at være kø allerede.

– Og så i den kulde! Chrisser trak jakken omkring sig, og stod lidt og rystede.

Jesper stod bag ved og studerede fyrene i køen, mens Brian stod afslappet ved siden af. Der var nogle enkelte piger i køen, men de stod ved siden af hver sin feminine fyr og lignede det de var: gode veninder, som var taget med i byen. Et enkelt par, som begge var helt kortklippede, og som så ud til at have Grace Jones som forbillede, stod med armene om hinanden langt fremme i køen.

– Det er lidt af nogle dørvogtere, sagde Brian.

Jesper betragtede de to store mænd, som stod øverst på trappen. Den ene var skaldet og den anden var karseklippet, og de vejede sikkert mindst 125 kilo hver. De var begge helt klædt i sort, og den ene havde store guldørenringe i ørerne. De så meget alvorlige ud, og der var ingen tvivl om, at det var et par fyre, som ikke var bange for at forsvare sig, og som udstrålede og forlangte respekt.

– Nu håber jeg altså, at Lars er der inde, som han har lovet, sagde Chrisser.

– Ville han ikke først være her klokken et? Han har da først fri klokken 12 i weekenden, sagde Tom.

– Hvad laver ham Lars egentlig, spurgte Jesper. Nu havde han hørt om ham to aftener i træk, så han følte næsten, at han burde kende ham.

– Han står i Seven-Eleven på Frederiksberg et sted – et rigtigt skod job, men han siger, at det giver meget godt på grund af arbejdstiderne, svarede Tom. – Han går som regel direkte i byen, når han har været på job i weekenden, og selvom han har arbejdet jeg ved ikke hvor mange timer, så er han altid med på den værste.

– Hvor gammel er han egentlig? spurgte Jesper.

– Aner det ikke, sagde Tom. – Ved du det, Chrisser?

– Lars? Lars er vist ved at være lidt oppe i årene. Jeg tror faktisk, at han er rundet de 25, selvom det ikke kan ses på ham, og han vil absolut ikke indrømme det, hvis du spørger.

– Hvordan kan det så være, at han arbejder i Seven-Eleven. Kan han ikke finde noget bedre? spurgte Jesper henvendt til Chrisser.

– Jo, helt sikkert, men han studerer skam også et eller andet, som jeg ikke forstår mig på – noget på latin, så vidt jeg husker. Jeg har nu også altid drømt om at blive cand. homofilius, sagde Chrisser, med strakt arm og knækket håndled.

– Det er godt med dig, sagde Tom sarkastisk. – Hvis du skulle læse noget, så skulle det da være til sexolog. Der har du helt klart kvalifikationerne i orden.

– Taaaak, det tager jeg som et kompliment, sagde Chrisser, og så stolt ud.

– Gør du bare det, sagde Tom højt, hvorefter han sagte tilføjede henvendt til Jesper og Brian: – men det var det ikke.

– Jeg hørte godt, hvad du sagde, sagde Chrisser og surmulede lidt. – Bare fordi jeg har kysset lidt flere frøer end de fleste. Jeg kan da ikke gøre for, at prinsen ikke er dukket op endnu. Kan jeg?

Tom greb Chrisser om nakken, og gav ham et smækkys.

– Næh, ham her blev heller ikke til en prins, sagde Tom grinende.

Både Brian og Jesper lo stille.

– Du plejer da ikke at være så ondskabsfuld, sagde Chrisser, og så meget såret ud. – Det er bare fordi, du har publikum på. Primadonna!

– Du ved, at jeg holder af dig alligevel, sagde Tom, og gav Chrisser et knus. Chrisser strittede lidt imod, men gav sig dog hurtigt.

– Åh, ja, varm mig lidt, søde. Jeg er ved at være gennemkold, sagde Chrisser, og trak Tom hårdt ind til sig. Tom gnubbede Chrisser lidt på ryggen.

De var efterhånden nået et godt stykke frem i køen, og bag dem var mange flere kommet til. Jesper betragtede fyrenes påklædning, og så til sin tilfredshed, at Brians forslag til, hvad han skulle have på, ikke var helt ved siden af, selvom mange af fyrene var langt mere ‘trendy’, end Jesper kunne blive med sin nuværende garderobe. En del havde bukser med stribe ned langs siden og reflekser hist og her, og mange havde tydeligvis brugt lang tid på at sætte håret helt rigtigt. Jesper var i tvivl om en del tog sol eller sminkede sig, for flere af fyrene havde en næsten for perfekt ansigtskulør, men til gengæld var han ikke tvivl om, at det var temmelig populært at farve håret lysere.

– Guuud, se! Lars står oppe i vinduet! udbrød Chrisser, og pegede op på et vindue på anden sal. – Så er han heldigvis kommet.

Jesper undrede sig over, hvor mange etager Pan kunne være på. Oppe i vinduet kunne Jesper skimte silhuetten af en pæn fyr.

– Nu kommer vi heldigvis snart ind, sagde Brian. – Jeg hader at stå i kø.

Jesper syntes egentlig, at det havde været både interessant og underholdende, men han undlod at kommentere det. De var nået til foden af trappen, og dørvogterne lukkede gerne fire ind af gangen, så nu kunne der ikke gå mere end et par minutter, før de var inde i varmen. Man kunne ligefrem mærke heden og den dunkende techno musik strømme ud, hver gang døren åbnedes. Når døren var lukket, kunne man også høre en anden slags musik lidt højere oppe fra, men Jesper kunne ikke rigtigt afgøre, om det var fra en privat fest i samme bygning, eller om det var inde fra diskoteket. Han var egentlig lidt overrasket over, hvor pænt det virkede udefra. Han havde nok forventet, at det var et lille sted – gemt godt af vejen – men det lignede nu mere byens mest populære og ‘trendy’ sted. Han havde sommerfugle i maven.

Billeder af Michael fløj pludselig gennem Jespers hoved, og en sær, blandet fornemmelse af begær og at være blevet vraget, fik ham til at forsøge at tænke på noget andet. Det første, der kom til ham, var Sasha’s brev og Pias hårde ord: “Du er fandeme et dumt svin, Jesper.” Han forstødte tankerne og koncentrerede sig i stedet om situationen lige nu. De stod øverst på trappen, og var nu først i køen.

– Kom indenfor, sagde den ene dørvogter, og åbnede døren.

Jesper og Brian skubbede lidt på for at være sikre på, at de kom ind samtidig med Chrisser og Tom, men der var ikke noget problem. Dørvogteren lod dem komme ind sammen, og fyrene bagved ventede pænt på, at det blev deres tur.

De kom direkte ind i en kombineret billetluge og garderobe. Lyden fra den dunkende technomusik var stadig en smule dæmpet, men når døren til højre gik op, kunne man høre, at man måtte komme direkte ind på dansegulvet. Mens Jesper og Brian ventede på, at Chrisser og Tom betalte, gik døren op, og en asiatisk udseende fyr i bar overkrop kom ud. Han gik ind bag garderobedisken. Jesper bemærkede hans tynde men alligevel muskuløse krop, der ikke havde et gram overflødigt fedt. Det var vanskeligt at bedømme, om hans bevægelser var feminine, eller om det var hans asiatiske blod, der gav ham den sensuelle, lidt vrikkende gang. Jesper kom i tanke om, at han havde hørt – guderne måtte vide hvor – at asiater har små pikke, så han forsøgte at få et glimt af fyrens bule i bukserne. Enten var han meget almindeligt udstyret, eller også var bukserne syet til at give det indtryk.

– 65 kroner, sagde pigen, og løftede stemplet, klar til at give Jesper et mærke på håndryggen. Chrisser og Tom var ved at tage overtøjet af, og Jesper lagde for første gang mærke til, at Chrisser havde en stramtsiddende t-shirt på, der var gennemsigtig i siderne. Det var måske en smule vulgært, syntes Jesper, men samtidig var det frækt, og det klædte ham egentlig godt. Det passede til ham.

– 65 kroner, gentog pigen utålmodigt. Jesper fiskede hurtigt pungen frem, og fandt en hundredkroneseddel, som han lagde foran pigen. Hun måtte være lesbisk, tænkte Jesper, for det havde ikke været muligt at vriste et smil ud af hende, og det plejede han ellers ikke at have vanskeligheder ved. Hun lagde byttepengene på disken samtidig med, at hun gav Jesper et stempel på ryggen af højre hånd. Der var ikke noget at se, men når han drejede hånden en smule, lyste det op i en lilla farve. Det må være ultraviolet lys, der gør det, tænkte han.

Han gik de to skridt frem til garderoben, hvor der stod en tynd, ung fyr, og tog imod tøjet. Hans t-shirt var så kort, at den lige netop ikke kunne stoppes ned i de slidte jeans, han havde på, og når han hængte tøjet op på bøjlestængerne, kunne man tydeligt se hans mave eller ryg. Jesper studerede fyrens ansigt, mens han ventede på, at fyren skulle få afleveret de to billetter til Chrisser og Tom, så han selv kunne komme til. Fyren havde et almindeligt, magert ansigt, men hans øjne var underligt døde. Jesper havde bemærket, at de til gengæld lyste helt op, når han talte med nogen, han kendte, men alle andre fik bare et tomt blik og korte sætninger. Jesper forsøgte sig med et lille smil, da det blev hans tur, men fyren kiggede slet ikke op – heller ikke da han havde fået Jesper jakke og havde hængt den ved siden af Toms. Han lagde blot en billet på disken, satte en finger på den og skubbede den frem mod Jesper. Sjældent havde Jesper set så ung en fyr virke så livstræt, og han fik en ubændig trang til at lægge armene om ham, og trøste og opmuntre ham. Den eneste forklaring, Jesper kunne finde, var, at han havde levet livet lidt for intensivt i bøssemiljøet.

– 10 kroner, sagde fyren med monoton stemme uden at slippe billetten.

Jesper fandt en tier frem, og lagde den ved siden af fyrens hånd. – Værsgo. Bliver det en lang nat?

Fyren tog mønten uden at reagere, og begyndte straks at tage fat i Brians jakke, som Brian netop havde lagt på disken.

– Er I med? spurgte Tom, mens han holdt glasdøren for Chrisser, der halvt dansende trippede ind i diskoteket.

– Nu er vi, sagde Brian, og tog billetten fra fyren i garderoben.

Jesper gik efter Chrisser, men da han gik gennem døren, så han ud af øjenkrogen, at der bag døren ind til diskoteket stod to gennemsigtige beholdere med noget i. Der gik et par sekunder før det gik op for Jesper, at det var kondomer og glidecreme i små tuber.

– Dem kan du tage med på vejen ud, sagde Tom, der åbenbart havde fulgt Jespers blik. – Kom så ind med dig, sagde han, og gav Jesper et lille dask bagi. – Vi skal ind og finde en fyr til dig.

– Det er godt med dig, sagde Jesper, men håbede, at Tom ville gør alvor af truslen.

Fortsættes…