Vildfarelse – afsnit 2 – Mens Shop
Han var ved at få et chok. I den tid havde han havde stået og spejdet ned mod butikken, var der ikke gået nogen hverken ind eller ud, men da han kom ind, så han en ældre mand stå med en video i hånden. Han havde siden til, men han stod kun få skridt borte. Jesper overvejede et kort øjeblik at vende om på hælen, men han syntes, at det ville være endnu mere pinligt at vende i døren. Han orienterede sig hurtigt. Til højre stod der hylder med videobånd, som i enhver anden videoforretning og til venstre var der blade og magasiner og en disk. Foran ham var der en montre med legetøj og instrumenter, som han slet ikke kunne forestille sig, hvad skulle bruges til. Det lignede nærmeste lægens skab, som han huskede fra da han var lille.
Bag disken stod en mand på Jespers alder. Han så godt ud. Veltrænet og solbrændt. Ekspedienten så op, og Jesper skyndte sig at vende sig om mod hylderne med videobånd. Han tog en tilfældig æske ned fra en hylde. Billedet på forsiden forestillede en amerikansk marinesoldat med kasket og uniformsjakke, der var ved at få suttet pik af en nøgen, veltrænet fyr. Jesper kunne mærke en begyndende rejsning, så han skyndte sig at sætte æsken fra sig. Han opdagede prismærkerne på æskerne i samme øjeblik, og troede først, at det var et løbenummer, men da han så, at der var samme nummer på flere af dem, blev han enig med sig selv om, at det nok var prisen. 600 kroner? Jesper var overrasket, men mest over, at det slet ikke bekymrede ham. Han måtte se en af dem for at få vished.
Jesper kiggede over mod disken. Ekspedienten stod og læste en avis. Jesper tog sig sammen, gik forbi disken og over til væggen med magasiner. Inde i hjørnet lagde han mærke til en hel samling af dildoer i forskellige størrelse, farver og former. – Jeg må prøve det, tænkte han. Han greb ud efter den, som så mest naturtro ud. Den var hudfarvet og en smule større end hans egen. Han sammenlignede med de andre, der hang i æsker på væggen. Enten var de for små eller for store, så han besluttede sig for at købe den han allerede havde taget. Han ville ikke gå rundt med den i hånden, mens hans nysgerrighed drev ham rundt i resten af butikken, så han hængte den tilbage.
På gulvet stod der en palle med videobånd, der tilsyneladende var på tilbud. Prismærkerne viste alle sammen 199 kr. Han satte sig på hug og begyndte at se bunkerne igennem. Alle båndende havde billeder af smukke mænd uden et hår på selve kroppen på forsiden, men på bagsiden var billederne helt anderledes ophidsende. Der var billeder af både to, tre og fire mænd, der var i fuld gang. Jesper forestillede sig straks, at han var med, men hans fantasi strakte sig ikke så langt. Der var ligesom noget, der ikke var helt rigtigt. Han havde aldrig været i seng med andre end Sasha og Charlotte – hans barndomsveninde – og han kunne slet ikke forestille sig, hvordan det kunne føles at have sex med en anden mand. Han havde eksperimenteret lidt med sig selv, når han havde været alene hjemme, og nogle gange var det faktisk dejligt, at stikke en finger eller to op i enden, men andre gange var det ubehageligt, og egentlig lidt ulækkert. Hvordan måtte det så ikke føles at have en pik deroppe?
Jesper tog videoen, han havde i hånden, og gik over til væggen med dildoerne. Han greb ud efter en af de mindste, men ombestemte sig og tog den, som han oprindeligt havde valgt.
Ekspedienten så op og smilede, da Jesper bevægede sig de få skridt hen mod disken. – Kender han mig – eller morer han sig over mig? tænkte Jesper, men afskrev straks tanken. – Han er jo bare venlig, din idiot. Måske kan han lide mig? Er han ude på noget? Han ser sød ud. Nej, han ser så godt ud, så han har sikkert en smuk kæreste. Er han i det hele taget homoseksuel? Måske har han en smuk pigekæreste, og er så fri i sin tankegang, at han slet ikke har noget imod at arbejde sådan et sted? Det giver sikkert godt betalt. Tænk at stå bag disken hver dag og se alle de mænd komme og gå. Måske er der nogle kendte imellem? Bare han ikke husker, hvordan jeg ser ud, og hilser på mig, hvis han møder mig på gaden. Hvordan skal jeg forklare Sasha hvem han er?
– Det bliver 498, sagde ekspedienten. – Har du noget glidecreme?
Jesper var lamslået. Spørgsmålet var underligt intimt, men i ekspedientens mund virkede det som at stå i Matas og købe barberskum.
– Nej, fik han endelig sagt.
– Du skal bruge noget vandbaseret til den der. Vil du have en stor, lille eller mellem tube?
Jesper tøvede. Hvordan i alverden skulle han vide, hvor meget han skulle bruge? – Giv mig en mellem.
– Så bliver det 697.
Det slog Jesper, at han slet ikke havde kontanter nok. Han var nødt til at bruge Dankortet, men så kunne ekspedienten jo se hans navn, og hvad ville der mon komme til at stå på oversigten fra banken? Han måtte huske at gemme den væk, så Sasha ikke fik fingre i den. Det var heldigvis ham selv, som åbnede alle rudekuverterne. Han gav ekspedienten Dankortet.
– God fornøjelse, sagde ekspedienten med et smil, da han havde klaret betalingen og lagt det hele ned i en kraftig, sort plastikpose.
Jesper undgik at se ekspedienten i øjnene og greb posen. – Tak. Han vendte sig og gik hen mod døren. Til højre for døren stod der et stativ med nogle gratisaviser. Der var en avis, hvor der stod Pan med store bogstaver henover forsiden. Han havde hørt om diskoteket, så han skyndte sig at stoppe avisen ned i posen og gik ud.
Han så sig om. Der kom et ungt par gående hen imod ham i den retning, som han selv skulle. Han skyndte sig at gå i den modsatte retning, selvom det var en lille omvej. Hvad ville de ikke tænke? De ville helt sikkert tro, at han var bøsse. Han tyggede lidt på ordet. Han havde altid syntes, at det lød nedladende og grimt, og hvad betød det egentlig? Havde det noget med et gevær at gøre? Eller noget med en dåse? Dåse. Vennerne brugte ofte ordet, når de talte om de piger, de havde mødt i byen. Så hellere bøsse.
Jesper gik hurtigt i retning af deres lejlighed. I sidegaden holdt hans bil parkeret, og han gik hen til bilen og lagde den sorte pose i baggagerummet. Han var nødt til at camouflere den. Hans plan gik ud på at gå over til Brian, snakke lidt om invitationen til turen, og så spørge, om han ikke kunne låne et par videobånd fra Brians ferier i Israel. Hvis Brian ikke selv ville give ham dem i en pose, ville han spørge efter en af muleposerne med klubbens logo. Jesper smækkede baggagerummet, og gik i retning af Brians lejlighed. Han var lidt stolt af sig selv over, at han havde haft modet til at tage skridtet, men han var usikker over, hvor vejen førte hen.
Seneste kommentarer