Vildfarelse – afsnit 19 – Heaven (II)

Brian og Jesper havde siddet et stykke tid og snakket og drukket, da Jesper bemærkede et par kendte ansigter nærme sig. Tom og Chrisser, som han havde mødt dagen før på Sebastian, var netop kommet ind af døren, og til Jespers store lettelse drejede de af, og satte sig ved baren, inden de havde fået øje på ham.

– Kender du dem? spurgte Brian, som åbenbart havde kunnet tolke en del af Jespers blik.

– Kender og kender… Det var dem, jeg mødte i går på Sebastian, og som var lidt belastende.

– Nårh, dem som var årsag til, at du og ham fyren havnede i kanen? sagde Brian med det frækt smil.

– Øh, ja, sagde Jesper med et smil.

– Det er da utroligt, at ham den lille ikke snart letter med de helikopterhåndled, sagde Brian grinende. – Hvem af dem var det, som kendte ham fyren – var det Michael han hed?

– Ja, han hed Michael. Det er Chrisser – ham med håndleddene – som kender Søren, og det er hans ven Tom, som kender Michael.

– Verden er ikke så stor, hvad? sagde Brian. – Jeg tror, at der er noget om det der med, at alle i verden kender hinanden i sjette led.

– Hvad mener du med det?

– Har du aldrig hørt det? Det siges, at hvis du tager en tilfældig person, så kender du én, som kender én, som kender én osv. som kender ham, og du skal kun ud i sjette led, før du når alle mennesker i verden. Det vil f.eks. sige, at du kender én, som kender én, som kender én, som kender én, som kender én, – Brian talte på fingrene – som kender én, som kender Madonna.

– Nu har jeg ikke noget specielt behov for at kende Madonna, sagde Jesper sarkastisk.

– Jo du har, for du skal introducere mig for hende, ikke? sagde Brian og lo.

– Det havde jeg ikke lige tænkt på, sagde Jesper, og overvejede hvor mange led, han skulle igennem, før han kendte fyren, som sad for enden af baren. Han havde jakkesæt og slips på, og lignede en sælger på grund af hans perfekte frisure og velplejede ansigt, men samtidig havde hans øjne en usædvanlig varme, og hans smil var ægte. Jesper blev blød i knæene, da deres øjne mødtes tilfældigt, og fyren sendte ham et smil, men af ren refleks, så han hurtigt væk.

– Hvem er det, du ser efter? spurgte Brian.

Jesper havde egentlig ikke lyst til at fortælle det, men Brians ligefremme tone fik ham alligevel til det. – Ham for enden af baren.

– Ham med slipset? Brian så ham åbenlyst an, og Brians blik viste, at han var accepteret. – Ikke dårligt, men du kan sagtens gøre det bedre, sagde han med en kendermine. – Skal vi ikke over og hilse på dine venner?

– Hvis du gerne vil, sagde Jesper tøvende. Han var alligevel glad for, at han trods alt allerede kendte nogen i miljøet, og han ville gerne bruge kontakten med dem, så han besluttede sig for at præsentere Brian for dem. – Ok, lad os gå over til dem.

De rejste sig, tog deres glas, og gik hen mod bordet, hvor Tom og Chrisser sad. Allerede da de var flere meter væk fra bordet, fik Chrisser øje på Jesper.

– Gud, heeeej, udbrød han. – Se hvem der kommer dér, Tom!

– Hej, Jesper, sagde Tom. – Hvor har du gjort af Michael?

– Michael? Hvad får dig til at tro, at vi skulle være sammen? spurgte Jesper påtaget forundret.

– Nårh, I gik da sammen i går, gjorde I ikke? Og det vil ikke ligne Michael, hvis ikke han har gjort et ihærdigt forsøg for at få dig med hjem. Men det lykkedes måske ikke? spurgte Tom med et lumsk smil.

– Hej, jeg hedder Brian, sagde Brian, da han rakte Tom hånden, og derved reddede Jesper for at besvare det pinlige spørgsmål. Jesper var taknemmelig.

– Tom, sagde Tom, og gav Brian hånden.

– Jeg hedder Christopher, sagde Chrisser, og rakte Brian hånden. – Og hvem er så du, smukke?

– Det er min gode ven Brian, som jeg dykker sammen med, sagde Jesper.

– Hmm, jeg ville da ikke have noget imod at dykke lidt under dynerne sammen med dig, sagde Chrisser, mens han vurderede Brian fra top til tå med et knækket håndled i skulderhøjde.

– Så må du vist vente til dit næste liv og håbe på, at du bliver genfødt som kvinde, sagde Brian sarkastisk, mens han trak et par stole hen til bordet, som han og Jesper satte sig på.

– Uha da! sagde Chrisser, en stor, stærk hetero! Giv mig en nat, og så skal jeg give dig en oplevelse, du aldrig glemmer. Jeg skal nok få omvendt dig.

– Drøm bare videre. Jeg er ked af at sige det, men jeg tænder på bryster – og gerne de store af slagsen.

– Skån mig! stønnede Chrisser. – Der er nogen ting, jeg foretrækker ikke at tænke på.

– Vil du have en øl til, Jesper? spurgte Brian.

– Ja, tak. Henter du? spurgte Jesper, mens han tog sin pung frem og fandt nogle penge.

Brian tog pengene fra Jesper, og gik op til baren.

– Fortæl, fortæl! Hvad skete der i går? spurgte Chrisser Jesper med slet skjult hunger efter saftige detaljer.

– Hvorfor vil du vide det? spurgte Jesper for at vinde lidt tid. Han vidste ikke, hvad han skulle fortælle, men sandheden ville han helst holde for sig selv.

– Årh, kom nu. Nu har vi leget Kirsten Giftekniv, og bagefter vil du ikke fortælle noget som helst. Det er ikke fair. Du kan da i det mindste fortælle, om det var godt. Første gang er jo altid noget særligt.

Jesper fortrød straks, at han havde været så åbenmundet første gang, han havde mødt Chrisser.

– Skal du se ham igen? spurgte Chrisser.

– Det må du spørge ham om, sagde Jesper med en smule bitterhed i stemmen.

– Åh, åh, den forsmåede elsker. Det burde vi selvfølgelig have fortalt dig, søde, men bare fordi man tilbringer en nat sammen, så er man altså ikke kærester. Det havde du forhåbentlig ikke regnet med, og Michael er altså ikke typen, som har en fast kæreste.

Jesper så forbløffet på Chrisser, men han skyndte sig at anlægge et mere neutralt ansigtsudtryk for ikke at udstille sin uvidenhed. Han havde ikke regnet med, at han og Michael skulle være kærester, men han havde ikke afskrevet muligheden, og nu fortalte Chrisser, at Michael ikke var til faste forhold.

– Hvor ved du det fra? spurgte Jesper.

– Erfaring, søde. Jeg kender Michaels type, og trofasthed er ikke hans stærke side. Han er lækker, og han kan score næsten hvem som helst, og det gør han.

Chrisser klappede Jespers hånd. – Han lever livet, som den frie fugl han er, og det burde du også gøre. Du behøver ikke at binde dig, før du fylder 30, vel? Tag det som en oplevelse. Du må kysse nogle frøer, før en af dem bliver til prinsen på den lyserøde hest, ikke?

Jesper trak hånden til sig. Han var ikke i tvivl om, at Chrisser havde ret, men han følte sig frygteligt uerfaren, og Chrisser skulle aldeles ikke komme og belære ham om Michaels type. De erfaringer skulle han nok gøre selv.

– Jeg ved det, sagde Chrisser. – Jeg havde det præcis på samme måde selv. Jeg forelskede mig til op over begge ører i den første fyr, jeg mødte, og han viste sig at have et forhold til en fyr på 15 ved siden af. Jeg var kun 17, og mit hjerte gik itu, da jeg fandt ud af det, men man bliver hærdet med tiden. Man lærer at se forskel på dem, som har en ny fyr hver weekend, og dem som man hænger på resten af livet.

Chrisser lænede sig tilbage i stolen, og så meget sikker ud på, at hans kategorier stemte.

– Det finder jeg nok ud af selv, sagde Jesper lidt trodsigt.

Brian nærmede sig bordet med et par glas i hånden.

– Selvfølgelig, søde, sagde Chrisser, og lænede sig frem, og lagde sin hånd på bordet foran Jesper. – Jeg håber bare, at det ikke kommer til at gøre for ondt.

– Så artig, sagde Brian, og satte glassene på bordet. – Nå, drenge, skal vi lave vores egen fest?

– Yearh! udbrød Chrisser. – Vi skal på Pan og danse og score de lækreste fyre. Det skal være vildt!

Fortsættes…