Vildfarelse – afsnit 17 – Klædt på til lir

– Det er jeg altså ikke sikker på, at jeg har lyst til, sagde Jesper.

– Pjat, selvfølgelig har du da det! Du skal sgu’ da ud og score, mand! Pan er et fedt sted. Hvad holder dig tilbage? Du er sgu da ikke gift med ham Michael endnu, vel? Du skal da ud og prøve grænser – løbe hornene af – ha’ lidt på den dumme, ikke? Kom nu.

Brian lagde hænderne på Jespers skuldre. – Sig nu ja.

– Lad mig lige tænke lidt over det, ikke? Det er stadig formiddag…

– Ja, vi har god tid. Bliver du og hjælper mig med køkkenet?

– Hvad har du gang i? Jesper så sig omkring i køkkenet.

– Jeg er ved at rette lågerne op. De var begyndt at hænge, og Susan har brokket sig i månedsvis, så nu kunne jeg ikke trække den længere. Giver du en hånd?

– Ok.

– Så tag lige værktøjskassen, der står på gulvet i entréen.

Brian gik i gang med at skrue hængslerne af en låge, mens Jesper gik ud i entréen.

Brian stod bøjet over en låge, da Jesper kom tilbage ud i køkkenet. Jesper standsede i døråbningen med værktøjskassen i hånden, og betragtede Brian. Hans t-shirt var alt for lille, og var gledet op af jeansene, så man kunne se det nederste af hans ryg. Jeansene sad til på hans velformede bagdel, og Jesper havde mest lyst til at gå over og trække dem af ham, men han beherskede sig, og lod som ingenting. Han satte værktøjskassen på spisebordet. – Hvad skal jeg gøre?

– Du kan begynde at skrue hængslerne af de nederste låger. Der ligger en stjerneskruetrækker i kassen.

Jesper åbnede værktøjskassen og rodede lidt efter skruetrækkeren. Han fandt den, og gik i gang med at skrue hængsler af.

– Fortæl mig lide mere om ham Michael, sagde Brian.

Jesper blev lidt forlegen, men besluttede sig alligevel for at fortælle lidt. – Jeg mødte ham på Sebastian.

– Ja, det sagde du. Sebastian er caféen nede i Hyskenstræde, ikke?

– Jo. Kender du den?

– Kender er vel så meget sagt. Jeg var inde og få en øl en gang, men jeg stod i baren nedenunder, så jeg har ikke set den øverste etage. Er det et godt sted?

– Det er ok.

– Hvordan kom du i kontakt med ham?

– Jeg mødte en bekendt, som kendte ham.

– Hvem var det, du mødte?

– En ven af Søren fra butikken, hvis du kan huske ham. Jeg kunne ikke genkende ham først, og jeg vidste faktisk ikke, at Søren er homoseksuel.

– Gjorde du ikke? Det havde jeg da gættet, selvom jeg kun har mødt ham én gang. Det kan du da se.

– Hvordan?

– Ja, hvordan – måden han bevæger sig på, måden han taler på, det tøj, han går i – det hele! Kan du slet ikke se det?

– Jo, måske, men jeg har virkelig aldrig tænkt over det.

– Det kunne være, at du skulle begynde at tænke over det, hvis du har lyst til at komme i kontakt med andre bøsser, sagde Brian med et frækt smil.

Jesper skulle lige til at protestere over at blive kaldt bøsse, men han opdagede, at det bare var en refleks, og at han faktisk ikke havde noget imod det. Han smilede lidt for sig selv.

– Hvad skete der egentlig, efter at du havde mødt Michael?

– Tjahh, vi sad og snakkede, og så foreslog han, at vi tog hjem til ham.

– Sådan bare uden videre?

– Nej, de andre var lidt belastende, så vi blev enige om at gå, og da vi kom ud, foreslog han det.

– God taktik. Hvad skete der så hjemme hos ham?

– Han kyssede mig.

– Det første kys af en mand?

– Ja, svarede Jesper lidt forlegent.

– Hvordan var det så? Fortæl!

Brian rettede sig op og så på Jesper.

– Jeg ved ikke rigtig. Det var på en måde helt rigtigt, men også helt forkert.

– Det er da klart. Du havde en masse følelser med, som du ikke plejer at have, når du kysser, ikke? Og det er vel anderledes at kysse en mand?

– Ja, meget.

Jesper havde lyst til at fortælle, at han faktisk havde fået jern på af det kys, hvilket han aldrig havde oplevet før, men det ville han alligevel gerne holde for sig selv. Han smilede forlegent.

– Jeg tror sgu, at han er forelsket, sagde Brian med et smil, men det skal altså ikke forhindre os i at komme ud og slå til Søren i aften, vel?

– Gu’ skal det ej, sagde Jesper. Vi skal på Pan, koste hvad det vil.

– o –

Eftermiddagen var gået med at gøre køkkenet færdigt og at gense ‘Alien II’. Brian havde dem alle på video, og havde set dem mange gange, men det var den eneste film i samlingen, som Jesper ikke havde set før. Nu sad de henslængt i sofaen, og havde netop spist sig mæt i et par pizzaer, mens de drak dagens tredje øl.

– Vi skal altså lige en tur forbi din lejlighed, og finde noget tøj til dig, sagde Brian.

Jesper bemærkede, at Brian sagde ‘din lejlighed’ og ikke ‘Jeres’.

– Jeg vil også gerne lige have et bad, sagde Jesper.

– Selvfølgelig. Vi kan også bade ovre hos dig. På den anden side, nej, det er nemmere, hvis jeg lige smutter i bad, inden vi går. Er det ok?

– Ja, ja. Fint nok.

Brian kastede fjernbetjeningen over i sofaen til Jesper.

– Jeg skynder mig.

Brian gik ind i soveværelset, mens Jesper tog fjernbetjeningen, og begyndte at zappe rundt. Der var næsten ikke andet end sport på kanalerne, og det var det sidste, Jesper gad spilde tiden på. Han rejste sig for at finde et videobånd i reolen, da han kom i tanke om, at der inde i skabet lå en pornofilm med en ualmindeligt veludrustet fyr. Han tøvede med at gå hen til skabet, og studerede i stedet videobåndene i reolen.

Pludselig stod Brian i døråbningen. Han havde kun underbukser på, og selvom Jesper havde set Brian nøgen flere gange, gav det alligevel et lille sug i mellemgulvet.

– Du kan bare tage nogle af feriefilmene i skabet, hvis du har lyst. Der er også pornofilm, hvis du er mere i stemning til den slags, sagde Brian, og grinede smørret.

Jesper mærkede, at han rødmede svagt. – Ok, sagde han blot.

Brian fortsatte ud på badeværelset, mens Jesper gik hen, og åbnede skabet. Til hans overraskelse var der flere pornofilm end feriefilm på hylderne. Han studerede titlerne, men den ene var mere intetsigende end den anden. De fleste kom med slet skjulte hentydninger til bryster og pikke, og nogle af dem havde et strøg af humor, ved at være en fræk udgave af en rigtig filmtitel. Han tog en kassette ud, og studerede omslaget. En storbarmet pige prydede omslaget, men som sædvanligt tiltalte billedet ikke Jesper det mindste. Til gengæld ledte han efter billeder af de mandlige modeller på bagsiden, men der var ingen. Han satte kassetten tilbage og tog en ny. På bagsiden var der billeder af en pige, der blev bollet af fire fyre. Fyrene var ikke specielt flotte, men de var forholdsvis veludrustede, så det ud til. En af fyrene var til gengæld også småfed, så Jesper satte kassetten tilbage og tog en tredje. Det var en film med klip fra en lang stribe andre film, og ifølge forsiden skulle der være noget for enhver smag. Jesper skulle overvinde sig selv for endelig at beslutte at sætte den på. Han var ikke vant til at se pornofilm i andre menneskers hjem, og slet ikke hos en nær ven som Brian.

Jesper gik over til videoen, tog båndet ud, der sad i, og satte pornofilmen i. Den gik automatisk igang. Filmen var ikke spolet tilbage, så den begyndte midt i et klip med tre kvinder, der var i fuld gang med tunger og hænder. Jesper tog fjernbetjeningen og spolede hurtigt forbi. De næste par klip var fra forskellige fetichfilm, der omhandlede lak og læder. Det havde aldrig sagt Jesper så meget, men fyrene så meget godt ud, så han standsede et par gange for kort efter at spole videre.

Det næste klip viste to mænd, der sad i en bar. Den ene så virkelig godt ud, efter Jespers standard, mens den anden var lidt for feminin. Det var mest hans frisure og nogle af hans bevægelser, der gjorde det, men de havde alligevel vagt Jespers interesse.

Den feminine fyr havde lagt sin hånd på den andens lår helt oppe ved hans skød. Han begyndte at massere den begyndende bule, mens de begge så frem for sig. En bartender kom smilende ind i billedet. Man så, at den feminine fyr havde fået åbnet den andens bukser, og havde trukket det halvstime lem ud af bukserne, hvilket han nu masserede ihærdigt. Det virkede som om, at fyren havde lidt vanskeligheder med at få den op og stå.

– Nå, du fandt hurtigt noget interessant, hvad?

Brian stod i døråbningen med et håndklæde svøbt om livet og smilede frækt. Jesper blev lidt forlegen, selvom han forsøgte at overbevise sig selv om, at det var noget pjat.

– Ja, der er vist noget for enhver smag på det bånd her, sagde Jesper, og skyndte sig at rette blikket mod skærmen.

– Jeg er klar om et øjeblik, sagde Brian og gik ind i soveværelset.

Jesper forestillede sig, hvordan Brian smed håndklædet, og stod der nøgen bøjet over en skuffe, og ledte efter nogle underbukser at tage på.

Fyrene på skærmen var alle tre i gang med at slikke og sutte hinanden på skift. Jesper havde for længst fået rejsning, men han forsøgte bare at arrangere sig, så bukserne strammede så lidt som muligt. Det var fuldstændigt utænkeligt at åbne bukserne – ikke her hos Brian.

Brian kom tilbage lidt efter iført en sort Armani t-shirt næsten uden ærmer og et par tætsiddende sorte jeans. Han så godt ud. Hans hår var stadig vådt, og det glinsede lidt i lyset, hvilket fik ham til at ligne en model fra en reklame.

– Skal vi gå? Jeg skal bare lige have tørret håret, så er jeg klar.

Brian gik ind i soveværelset, og Jesper hørte lyden af en føntørrer. Brians hår var forholdsvis kort, så der gik ikke lang tid, før lyden standsede, og Brian kom tilbage ind i stuen.

– Er du klar?

Jesper sprang op og slukkede samtidig for video og TV. – Ja, jeg er klar.

– Gider du sætte videobåndet tilbage på plads? Susanne vil nok undre sig lidt, hvis hun finder det i maskinen i morgen.

– Selvfølgelig. Undskyld.

Jesper gik over, tog båndet ud og satte det tilbage i skabet.

– Jeg advarer dig, Jesper. Hvis du ikke har noget ordentligt at tage på, så kommer vi tilbage her til, og så må du låne noget af mig. Deal?

– Deal, sagde Jesper, og funderede over, hvad han kunne finde på at tage på.

– o –

– Det er, hvad jeg har, sagde Jesper og åbnede skabet i sit eget soveværelse.

– Gå til side, så skal jeg finde noget til dig, sagde Brian og puffede Jesper til side. Brian rodede lidt rundt i de sirligt stablede t-shirts og sweaters, og trak så en hvid Boss t-shirt ud.

– Det er altså en undertrøje, sagde Jesper.

– Og? spurgte Brian, og holdt trøjen op for Jesper bryst. – Den ser ok ud, sagde han og smed den på sengen. Han begyndte at rode bukserne igennem. De øverste i bunken behagede ham åbenbart ikke, for han trak dem ud, og smed dem på sengen ved siden af t-shirten.

– Har du ikke nogle blanke bukser? spurgte Brian med hovedet halvt inde i skabet. – Hvad med dem her? sagde han, og trak et par sorte Guide bukser med refleks stribe ned langs siden ud. – De er ikke helt in mere, men de er ok.

– Jeg har aldrig gået med dem. Det var Sasha, som syntes, at jeg skulle købe dem.

– Tag dem nu bare på, og lad os se.

Jesper trak bukserne af, og lod som om, at han slet ikke var forlegen over at blive klædt på, set på og vurderet af Brian. Da han havde taget bukserne på, gik han hen til spejlet og vendte og drejede sig.

– Yes! De sidder, som de skal, sagde Brian. – Smut nu i bad med dig, så finder jeg nogle underbukser til dig imens. Ligger de i kommoden?

– Det behøver du altså ikke.

– Selvfølgelig gør jeg det. Det hele skal passe sammen, og lidt frækt undertøj er prikken over i’et. Har du noget, der er lidt frækt, eller er det farfars underbukser det hele?

– Jeg har da nogle lækre JBS underbukser. Kan de bruges?

– Hmmm, det er da i mangel af noget bedre. Hvad med nogle lidt gennemsigtige eller en g-treng?

Jesper kom i tanke om, at han faktisk en gang havde købt en Olaf Benz g-streng, men Sasha havde syntes, at den var lidt for billig at se på, så han havde aldrig gået med den. Han gik hen til skuffen, fandt den frem nederst i bunken og holdt den lidt forlegent op.

– Perfekt, sagde Brian. – Afsted, vi går om tyve minutter.

Brian gik ind i stuen, mens Jesper klædte sig af. Jesper skyndte sig ud på badeværelset, og glædede sig til igen at komme til at dufte ren.

Fortsættes…