Vildfarelse – afsnit 16 – Bruddet

Brevet havde ingen indledning. Der var ikke noget “Kære Jesper”, eller et “hej”. Det begyndte blot:

“Jeg forstår godt, at du har haft det vanskeligt, og jeg kan tilgive dig meget, men ikke, at du har løjet for mig så længe. Jeg kender dig ikke længere, og jeg forstår ikke, hvad vores forhold har været baseret på. Jeg elskede dig, og stolede på dine ord, men du har tydeligt vist, at jeg ikke kan stole på dig, og nok aldrig har kunnet det. Jeg er nødt til at komme væk i en periode, så derfor er jeg flyttet ind hos Pia. Du må forstå, at jeg ikke kan leve med visheden om, at du ikke elsker og begærer mig. Du siger, at det bare er en seksuel lyst, du skal leve ud, men så naiv er jeg trods alt ikke, Jesper.”

Jesper læste brevet til ende. Sasha ville lade Jesper beholde lejligheden, for så længe hun studerede, havde hun ingen mulighed for at betale hele huslejen selv, og indtil hun fandt noget, hun kunne betale, ville hun blive boende hos Pia. Hun bad om lov til at lade nogle af sine ting blive. Hun ville komme om et par uger, pakke det sidste ned, og sætte det op i loftsrummet. Det værste var, at hun ikke ønskede at tale med ham de første par uger. Jesper havde behov for at tale ud om tingene med nogen, og Sasha var den nærmeste, men nu måtte han vente. Sasha skrev også, at hun ikke ville fortælle noget til nogen. Det måtte han selv klare. Det var trods alt en lettelse, at hans mor ikke ville få noget at vide lige med det samme, selvom hun og Sasha talte sammen mindst en gang om ugen. Hans mor ville sikkert hurtigt begynde at undre sig, når hun havde prøvet at ringe nogle gange, og Sasha stadig ikke var hjemme, så han måtte finde på en god undskyldning.

Det ringede på dørtelefonen. Det gav et gib i Jesper. Han kunne slet ikke forestille sig, hvem det kunne være, som ville komme uanmeldt. Alle han kendte plejede at ringe i forvejen. Han gik ud i entreen, og tog telefonen.

– Ja?

– Jesper? Det er Pia. Sasha har glemt noget. Kan jeg lige komme op?

Jesper trykkede på knappen og holdt den inde nogle sekunder, til han kunne høre i telefonen, at Pia havde åbnet døren. Han lagde røret på, og åbnede døren på klem. I det samme kom han i tanke om, at muleposen stadig stod i skabet, men han besluttede, at han lige så godt kunne lade den stå. Han havde ikke længere noget at skjule. Han gik ud i køkkenet, og begyndte at smøre sig nogle håndmadder. Hans mave var efterhånden begyndt at knurre voldsomt, efter at han ikke havde fået noget at spise siden frokost dagen før.

– Hallo? Pia var kommet ind i stuen.

– Jeg er her ude, råbte Jesper ude fra køkkenet.

Pia kom ud i køkkenet. Hun havde en sort læderfrakke på, som klædte hende godt, og i hånden havde hun en stor sportstaske. Jesper genkendte Sashas gamle taske. Det var typisk Sasha, at hun ikke ville låne nogle af sine nye ting ud, selv til sine bedste veninder.

– Hej. Sasha har glemt noget tøj. Er det ok, at jeg lige går ind og henter det?

– Ja, selvfølgelig, sagde Jesper. Ved du, hvor det er?

– Sasha har forklaret det ret præcist, så det tror jeg nok.

Pia gik ud af køkkenet, og ind i soveværelset.

Jesper gik ind i stuen og hentede det nyeste dykkerblad, som han stadig ikke havde fået læst. Han tog det med ud i køkkenet, hvor han satte sig ved det lille spisebord, og begyndte at spise, mens han bladrede lidt i bladet.

Lidt efter kom Pia igen ud i køkkenet. – Jeg har fundet det. Hun lænte sig op af dørkarmen, og så lidt på Jesper.

Jesper så op. – Hvad er der? spurgte han.

Pia tøvede lidt, men det var tydeligt, at det ikke var noget pænt, hun havde tænkt sig at sige. – Du er fandeme et dumt svin, Jesper. Hvad bilder du dig ind? Er du klar over, hvordan hun har det?

– Hvordan tror du, at jeg har det? spurgte Jesper med desperation i stemmen. – Tror du, at jeg har det let? Det her er ikke med min gode vilje. Hvis jeg kunne lave om på mig selv, så gjorde jeg det på stedet. Jeg regner ikke med, at du kan forstå det, for jeg forstår det heller ikke selv, men lad i det mindste være med at anklage mig.

Jesper så ned i bordet. – Kan du ikke bare gå?

Pia vendte sig demonstrativt om i døren og gik. Jesper hørte døren smække. Han sukkede. Han var ikke længere i tvivl om, at det var helt slut mellem Sasha og ham, og på en måde var han lettet, men på den anden side følte han et dybt savn, og han følte sig pludselig helt alene i verden. Han fik samtidig en stor trang til at være sammen med nogen, som stod ham nær, om det så var hans forældre eller Brian, når bare han kunne være sammen med nogen.

Jesper spiste færdig, og rejste sig, så snart han var færdig. Han skyllede tallerkenen af, gik ind i stuen og tog telefonen. Nummeret på Brian var programmeret ind på telefonen, så det krævede kun et enkelt tryk, inden telefonen ringede i den anden ende. Telefonen ringede for tredje gang, da den endelig blev taget.

– Det er Susan.

– Hej, Susan, det er Jesper. Hvordan går det?

– Det går fint. Brian er lige ude i køkkenet. Skal jeg kalde på ham?

– Ja, tak. Jeg vil gerne lige tale med ham.

– Øjeblik.

Jesper kunne høre Susan råbe på Brian. I det fjerne kunne han høre Brian råbe: Øjeblik.

– Han kommer nu, sagde Susan, og lagde røret fra sig.

Der gik et øjeblik, før Jesper kunne høre skridt.

– Hej, Jesper. Har du det bedre?

– Øhh, ja, jeg har det ok. Kan vi ses?

– Nu? Tjahh, det kan vi vel godt. Jeg skal lige være færdig med at ordne køkkenlågerne. Skal jeg komme over?

– Jeg ville gerne ud. Der virker så tomt her, nu hvor Sasha er væk.

– Er hun væk? Hvad er der sket? Nej, kom bare. Susan skal alligevel snart afsted, og så kan vi snakke. Kommer du med det samme?

– Jeg kommer om et kvarters tid, hvis det er i orden.

– Ok, vi ses. Hej så længe.

– Hej.

Jesper lagde røret på. Han blev pludselig i tvivl om det nu også var så god en ide at tage over til Brian. Han huskede tydeligt den pinlige situation sidst og den voldsomme tiltrækning han havde følt overfor Brian. Faktisk var han meget sikker på, at det var en rigtig dårlig ide, men han havde behov for at tale med nogen, og Brian havde trods alt vist forståelse for hans situation. Jesper gik ud i entréen og tog overtøj på, og få minutter senere smækkede hoveddøren efter ham.

– o –

– Det var hurtigt, Jesper. Kom bare op.

Låsen summede og Jesper skubbede døren op. Han var gået en omvej og var gået langsomt for ikke at komme for tidligt, men alligevel var der ikke gået mere end ti minutter.

Da Jesper kom ind i entréen, var der ingen at se. Han tog jakken af, og hængte den på en knage, og gik ud i køkkenet. Han havde gættet rigtigt, for Brian stod med en skruetrækker i hånden, og var ved at skrue et hængsel fast på en køkkenlåge.

– Nå, så hun skred, hvad?

Jesper studerede, hvordan Brians muskler spændtes, mens han arbejdede. Hans t-shirt sad stramt, og afslørede enhver muskelbevægelse.

– Ja. Hun følte, at jeg havde løjet for hende i årevis, men det har jeg ikke.

– Se det fra hendes side, Jesper. Det er en del af dig, som hun ikke har kendt, og selvom du ikke har løjet, så har du ikke fortalt hele sandheden, vel? Hun er vel også bange for, at du aldrig har elsket hende, og i så fald har du da løjet, ikke?

– Jeg har ikke løjet. Jeg har altid vidst, at der manglede noget i mit liv, men jeg holder virkelig meget af Sasha.

– Er du sikker på., at hun ikke bare er en rigtig god veninde, som elsker dig, og som du har sex med? Hvad føler du egentlig for hende?

– Hvis bare jeg vidste det. Hun betyder meget for mig, men måske har jeg aldrig rigtigt elsket hende. Jeg savner hende virkelig. Hun ved alt om mig – altså bortset fra det – og jeg ved alt om hende. Det kan jeg da ikke bare glemme.

– Det skal du heller ikke, men du skal finde ud af, om jeres forhold virkelig skal være slut, eller om du vil kæmpe for det. Jeg ved ikke, om du kan vinde hende tilbage, men hvis du ikke gør noget, så er det temmelig sikkert forbi. Har du overhovedet fået talt ordentligt med hende, eller hvad?

– Ja, vi har fået talt, men jeg kendte ikke hele sandheden på det tidspunkt.

Brian lagde skruetrækkeren fra sig, og så på Jesper. – Hvad er hele sandheden så?

Jesper så ned i gulvet. Han overvejede et øjeblik, om han skulle fortælle det til Brian, men han trængte til at få det ud. – Jeg har været sammen med en fyr.

– Ok! Hvad så? Var det godt?

– Både ja og nej. Men på en måde var det mere rigtigt. Der var ligesom meget mere i det end med Sasha, eller med nogen anden pige, jeg har været sammen med, for den sags skyld. Da jeg vågnede op hos ham i morges, var jeg ret sikker på, at jeg enormt gerne ville blive hos ham.

– Stærkt, Jesper! Hvornår skal du så se ham igen?

– Det ved jeg ikke.

– Hvor har du mødt ham? Hvad hedder han?

– Han hedder Michael, og jeg mødte ham på Sebastian, men jeg ved ikke rigtig, hvad han vil.

– Men hvad vil du?

– Det har jeg ikke fundet ud af endnu, men jeg ved i hvert fald, at jeg er nødt til at prøve det her af.

Brian lagde en hånd på Jespers skulder. – Er du ok?

Jesper tøvede. – Ja, det er jeg egentlig. Bortset fra, at jeg har knust Sashas hjerte, føler jeg pludselig, at jeg har fundet det, jeg altid har savnet. Jeg er nok ikke biseksuel. Jeg er nok…

Jesper kunne alligevel ikke få sig selv til at sige ordet.

– Bøsse? sagde Brian lidt efter.

– Ja, sagde Jesper blot.

– Du, jeg har en ide, Jesper. Jeg ved, hvad vi to skal i aften…

Fortsættes…