Vildfarelse – afsnit 15 – Smidt ud

Jesper vågnede ved, en solstråle ramte hans ansigt. Han åbnede øjnene, og så ud af et vindue, som han ikke kendte, på en udsigt som han vidste, at han ikke havde set før. Han vidste ikke, hvor han var. Med ét gik det op for ham, at han lå i en fremmed mands seng, og at det var den første dage i hans nye liv. En underlig varm og ukendt fornemmelse steg op i ham, og fyldte ham med en forventning, som det var længe siden, han havde oplevet.

Solen gik igen om bag en stor, mørk sky, der hang truende i horisonten. Han lyttede. Det eneste, han kunne høre, var en svag støj fra gaden og lyden af vand, der løb. Der var nogen, der var i bad. Billeder fra den foregående nat fløj igennem ham, og fyldte ham med mange modstridende følelser. Han så Michael for sig, og han længtes efter igen at mærke Michaels krop imod sin.

Han blev liggende, og så sig om, mens han sugede Michaels dufte til sig. Han prøvede at forestille, hvordan det ville være at være Michaels kæreste. Det var vanskeligt. Billedet af ham selv og Michael hånd i hånd virkede forkert, og han havde svært ved at se sig selv som en del af det bøssemiljø, han havde oplevet lidt af dagen før. Fornemmelsen af endelig at have fundet sig selv blev hele tiden forstyrret af hvor nyt og anderledes det hele var.

– Du, øhh, jeg skal snart af sted. Det er på tide at stå op.

Michael stod i døråbningen med at håndklæde om livet, og så lidt utålmodig ud.

Jesper så på Michael, som han stod der i bar overkrop og med vådt hår. Han begærede ham voldsomt, og havde lyst til at kaste sig over ham, men Michael virkede ikke som om, at det var rette tid og sted.

Michael gik ud på badeværelset, og Jesper kunne høre ham tørre hår. Jesper stod op, og begyndte at tage tøj på. Han plejede egentlig at tage bad hver morgen, men han fornemmede, at der ikke var tid til det. Det gjorde egentlig ikke noget, men det værste var, at han slet ikke var sikker på, om Michael havde intentioner om, at de skulle ses igen.

Da han var færdig med at klæde sig på, gik han ud i entréen, og stillede sig i døråbningen til badeværelset. Michael havde smidt håndklædet, og var ved at barbere sig. Jesper betragtede ham og hans velformede krop, hans muskuløse bryst og hans faste balder, og drømte om at tage ham i sine arme og mærke hans bryst mod sit, men han turde ikke. Han følte sig ikke længere velkommen.

– Du kan ringe efter en vogn, hvis du vil, sagde Michael.

– Nej, jeg kan sagtens gå. Der er ikke så langt, og jeg trænger til at komme lidt ud.

– Fint nok.

Michael fortsatte barberingen, og Jesper følte sig i vejen.

– Jeg må hellere se at komme afsted, sagde Jesper, med et svagt håb om, at Michael ville sige, at de snart skulle ses igen.

– Hav det godt, Jesper. Vi ses lige pludselig.

Michael blev færdig med at barbere sig, lagde barbermaskinen og gik hen til Jesper, og gav ham et let kys på munden. Jesper turde ikke røre sig ud af stedet. Han ønskede brændende, at Michael ville tage ham i sine arme og få ham til at glemme usikkerheden og følelsen af ikke længere at have nogen holdepunkter.

Michael lagde en hånd på Jespers skulder. – Pas godt på dig selv.

– I lige måde, sagde Jesper og vendte sig for at gå. Han tog sin jakke på knagen i entréen.

– Jeg skal nok åbne døren, sagde Michael og gik forbi Jesper. Han havde stadig ikke noget tøj på, så han stillede bag døren, og åbnede den uden en lyd.

Jesper listede hen til døren, hvor han standsede. Michael mimede hej, og Jesper listede ud på trappen, hvor han standsede og vendte sig om blot for at se, at Michael allerede havde lukket døren i uden en lyd. Han listede videre ned ad trappen og forsøgte ihærdigt at undgå at sætte hælene i gulvet. Da han endelig nåede hoveddøren, åbnede han den støjende, og skyndte sig ud på gaden.

Det var koldt, men den blege sol skinnede mellem skyerne og gav Jesper en følelse af frihed. Det var som om, at nattens oplevelser havde løftet en byrde fra hans skuldre, og vist ham muligheden for et nyt liv, og solen var et løfte om en ny fremtid, der var så meget anderledes, end den havde tegnet sig før. Han var ikke sikker på, at det var en lys og positiv fremtid, der tegnede sig, for han havde trods alt oplevet et miljø, som han på mange måder følte sig fremmed i og på mange møder følte, at han tilhørte.

Jesper gik i rask tempo mod Vesterbro, mens han tænkte på fremtiden. Ind imellem dukkede billeder af fortiden op, men han skubbede dem bort og koncentrerede sine tanker om alle de nye muligheder og problemer. Han vidste, at fremtiden absolut ikke tegnede sig rosenrød. Dertil ville det endelige men uundgåelige brud med Sasha blive for vanskeligt, og familien og vennerne kunne ikke forblive i uvidenhed om hans sande jeg. Hans tanker faldt på Brian og det sidste forfærdelig besøg. På en måde var han sikker på, at Brian ville have fuld forståelse for, at han ikke havde fortalt ham sandheden direkte, men det pinte ham, at han havde løjet. Hvis der bare var en måde at få det sagt, uden at han ville komme til at ligne et usikkert fjols.

Han prøvede at forestille sig, hvordan hans mor ville reagere, men han kom bare til at tænke på, hvad han havde hørt om Chrissers forældres reaktion – hvordan han var blevet smidt ud hjemmefra. Jesper var selvfølgelig flyttet hjemmefra for længe siden, men tanken om ikke længere at kunne se sine forældre gjorde ham bange, og gav ham en følelse af pludselig at være alene i verden.

Han var efterhånden nået helt hjem. Han tøvede med at dreje om det sidste hjørne, for tanken om, at Sasha måske var kommet hjem, og at de endnu en gang skulle tage et opgør, var ubærlig. Han ønskede for alt i verden at forblive gode venner med Sasha, men han vidste, at deres forhold havde bygget på en løgn, og at Sasha ville have vanskeligt ved at se ham i øjnene igen.

Nu stod han foran gadedøren, og ved at samle alt det mod, han havde, formåede han at låse døren op og gå op ad trappen. Da han nåede døren til lejligheden, åndede han lettet op. På måtten lå Søndagsavisen proppet med reklamer, så det var næsten usandsynligt, at Sasha var hjemme. Hun plejede at kunne høre den blive smidt på måtten, og få minutter efter sad hun fordybet i reklameaviserne.

Jesper låste sig ind, samlede avisen og reklamerne op, og gik stille ind i lejligheden. Der virkede underligt tomt, men Jesper kunne ikke sætte fingeren på hvorfor. Så opdagede han, at Sashas overtøj manglede på knagerne og at hendes sko ikke længere stod, hvor de plejede. Han åbnede skabet i entréen. Skabet var halvtomt. Alle Sashas vinterjakker og -frakker manglede, og det samme gjorde de fleste sko. Det gav et gib i Jesper, da han opdagede, at muleposen med bøssepornovideoen, Pan bladet og dildoen, stod i den modsatte side af skabet, end hvor han selv havde sat den. Han tog muleposen og kontrollerede, at den stadig indeholdt det samme, og selvom det ikke så ud som om, at nogen havde rørt ved indholdet, var han overbevist om, at Sasha havde haft åbnet posen. Hvad mon Sasha havde tænkt? Det betød egentlig ikke længere noget, men han skammede sig alligevel lidt, og selvom han havde været nærmere Sasha end noget andet menneske, var det alligevel som om, at han havde været mere intim med Michael i løbet af én nat, end han havde været med Sasha i løbet af flere år.

Jesper gik ind i soveværelset. De fleste af Sashas ting var borte, men hist og her stod der ting tilbage, som hun kunne undvære i kortere eller længere tid. Der var ingen tvivl om, at hun havde været alt igennem, og havde pakket det ned, som hun skulle bruge de næste par uger eller måneder. Hendes store kuffert og taskerne manglede alle.

Inde i stuen stod alt, som det plejede, men på sofabordet lå et brev. Det var ikke i nogen kuvert, men bare foldet på midten, og da Jesper åbnede det, så han, at det var skrevet med Sashas håndskrift, og at det fyldte tre sider. Han satte sig tungt i sofaen, og begyndte at læse.

Fortsættes…