Vildfarelse – afsnit 124 – En ny start (VI)

– Godmorgen.

Jesper vågnede ved lyden af Lars’ sagte stemme, men han åbnede ikke øjnene. Han mærkede blot Lars’ nøgne krop mod sin og ønskede, at dette øjeblik ville vare evigt.

– Godmorgen, gentog Lars og lod sin hånd glide blidt hen over Jespers kind. – Jeg skal snart af sted, hviskede han, – men jeg går ikke, før jeg har set dit smil.

Jesper kunne slet ikke lade være med at smil.

Lars lo stille. – Du er vågen, konstaterede han. – Det var godt. Er du sulten? Jeg er ved at omkomme. Er der noget morgenmad?

Jesper havde helt glemt, at Lars selvfølgelig ikke anede, hvad der var af mad i skabet og i køleskabet. Han købte ind så sjældent som muligt af ren og skær dovenskab, og selvom han havde overvejet det, havde han besluttet ikke at købe noget særligt ind til denne morgen. Han havde ikke villet vise Lars, at han havde håbet på, at deres date ville føre til lige netop, hvad det var ført til. – Nej, ikke rigtig, sagde Jesper og strakte sig. Der er kun noget youghurt og noget müsli. Skal jeg hente noget morgenbrød?

– Gider du? spurgte Lars glad. – Så kan jeg gå i bad imens og stadig nå at være på arbejde til tiden.

Lars kyssede Jesper og rejste sig fra sengen.

– Jeg synes ellers, at du ser temmelig sløj ud her til morgen, sagde Jesper med øjnene på klem. – Mon ikke du burde blive i sengen i dag?

– Så, så, din lille horebuk. Du har godt af at vente til i aften. Du kan slet ikke tåle så meget pik, sagde han over skulderen og gik ud på badeværelset.

Jesper noterede sig straks, at Lars forventede at komme hjem samme aften. Var de et par igen? Efter den nat føltes det som om, de altid havde været et par, men at de blot havde været væk fra hinanden i et stykke tid. Jesper havde ikke lyst til at spekulere så meget over det. Han følte alligevel ikke, at han kunne gøre hverken fra eller til. Ikke længere.

Jesper kunne høre bruseren blive tændt ude på badeværelset. Han rejste sig fra sengen og gik ud på badeværelset for lige at tisse af og checke, om han var nogenlunde præsentabel, inden han gik ned til bageren. Lars fløjtede for sig selv bag bruseforhænget, mens Jesper betragtede sig selv i spejlet. Han så lidt brugt ud, og da hans blik gled ned på brystet, opdagede han, at han havde indtørret sperm i pletter ud over hele brystet. Han trængte egentlig til et bad, men han gik blot ind i soveværelset og klædte sig på – i noget ikke helt rent tøj – for at nå at kunne spise sammen med Lars, inden han skulle af sted.

Da han tog overtøjet på, forsikrede han sig om, at pungen allerede lå i inderlommen, og da det var på plads, smuttede han hurtigt ud af døren og ned ad trappen. På vejen ned overvejede han, om han bare skulle tage den nærmeste bager, eller om han skulle gå lidt længere ned til den bedste bager. Han valgte dog hurtigt den hurtige løsning – både af dovenskab og for at få mere tid sammen med Lars.

Der var kun en enkelt kunde i butikken, da han et par minutter senere ankom. En ældre dame bestilte Wienerbrød og rosinboller, og den effektive teenagepige bag disken havde pakket det hele i poser på et øjeblik. Desværre tog betalingen betydeligt længere tid end resten af ekspeditionen, for den ældre dame skulle absolut finde lige penge blandt et par kilo småmønter i en alt for lille pung, men der skulle betydeligt mere til at ødelægge Jespers usædvanligt gode humør.

Da det endelig blev Jespers tur, og han gik tættere på disken, blev han pludselig usikker på, om han havde fået set sig ordentligt i spejlet, eller om han også havde indtørrede spermpletter op ad halsen. Han fejede det hurtigt af bordet igen – det var alligevel for sent at gøre noget ved det nu.

Pigen bag disken smilede venligt og spurgte, hvad det skulle være.

– Er det ikke en herlig dag? hørte Jesper sig selv sige. Han kunne ikke huske, at han nogensinde havde sagt noget så fjoget til nogen, men hvorfor ikke? Det var jo sådan, han havde det.

– Jo, det er det, svarede hun smilende og ventede fortsat på Jespers bestilling.

Jesper bestilte noget blandet morgenbrød og huskede at gå hen i køledisken og finde noget smør.

Da han betalte på Dankortet bemærkede han slet ikke, hvad beløbet var – hans tanker var allerede tilbage i lejligheden med Lars. Det var først, da han fik bonen i hånden og tog posen med varerne, at han kom i tanke om, at han hellere måtte se efter. Beløbet var højt men meget almindeligt for en gang morgenbrød, så han forlod bageren, mens han nynnede en eller anden popmelodi, de ofte spillede i radioen i øjeblikket.

Han fumlede lidt med nøglerne til døren til opgangen, men da han først var kommet indenfor sprang han let og elegant op ad trapperne. Det var først på tredje sal, at han var ved at miste pusten, men han fortsatte ufortrødent, til han stod prustende foran døren til lejligheden. Hurtigt fik han låst op og kom ind i entréen.

Lars kom ud fra badeværelset i samme øjeblik uden en trevl på kroppen, men velduftende og med vådt hår. – Uh, sagde Lars koket, da han fik øje på Jesper og placerede en hånd foran sit lem.

– Uha, sagde Jesper. – Der er en nøgen mand i min entré.

Han imiterede en pistol med hånden og pegede på Lars. – Hænderne op.

Lydigt løftede Lars begge hænder i vejret, og Jesper gik hurtigt et par skridt fremad, så han kunne holde blidt om Lars’ bløde lem og nosser.

– Host, sagde Jesper alvorligt.

Lars satte en knyttet hånd for munden og hostede let.

Jesper masserede tænksomt Lars’ lem, og lod fingerspidserne kilde ham under nosserne. – Ja, den er helt gal. Bliv i sengen resten af dagen og sørg for, at der er nogen til at passe på dig.

Lars’ lem var ikke længere helt slapt, og Jesper lod sine fingre glide længere bagud til hans hul, der stadig var let fugtigt efter badet. Forsigtigt lod han fingerspidsen glide indenfor, og effekten var tydelig.

Lars stønnede let. – Hvad er du ude på?

– Jeg skulle bare tage din temperatur, sagde han drillende og kyssede ham på halsen.

Lars puffede blidt Jesper fra sig. – Du må desværre vente nogle timer. Jeg skal altså på arbejde i dag.

– Jeg, din læge, beordrer dig til at arbejde med intensiv lagengymnastik, sagde Jesper med den mest forførende stemme, han kunne mønstre, og nærmede sin mund til Lars’ for at give ham et kys, der samtidig kunne få hans protester til at forstumme, men Lars var åbenbart fast besluttet på at komme af sted, for han flyttede smilende sit ansigt tilbage, så Jesper var lige ved at få overbalance.

Lars gav Jesper et smækkys og gik ind i soveværelset. Jesper betragtede hans nøgne ryg og balder og smilede for sig selv. – Du har en lækker kæreste, sagde han til sig selv og gik ud i køkkenet for at gøre morgenmaden klar.

Han skyndte sig at sætte kaffe over, og begyndte så at dække bord. Han gjorde betydeligt mere ud af det, end bare på en almindelig mandag morgen. Det var en særlig morgen. Han overvejede et øjeblik at sætte et flag op, men synes alligevel, at det var for fjollet. På den anden side havde han lyst til både at synge og danse og råbe sin glæde ud over hele København, men lige nu nøjedes han med at nynne lidt for sig selv.

Lars kom ud i køkkenet iført en nydelig skjorte og et par pæne bukser – afslappet men pænt til kontorbrug. – Ahh, her dufter af kaffe og friskbagt brød. Herligt.

– Værsågod, sagde Jesper og pegede mod stolen overfor ham. Kaffen var netop færdig, så han greb kanden og skænkede til dem begge.

– Ja, der er desværre ikke nogen avis, så du må nøjes med at kigge på mig, sagde Jesper smilende.

– Næh, jeg satte jo abonnementet på hold, da jeg flyttede hjem til Dorthe.

– Jamen, så kan du jo passende sætte det i gang igen nu, sagde Jesper kækt og rakte brødkurven frem mod Lars.

– Ja, ja, lad os nu se, sagde Lars, tog et rundstykke og gav sig til at smøre det.

Jesper studsede. Han satte langsomt brødkurven på bordet.

Lars så op – først udtryksløst men så bredte et lille smil sig. Han lagde brødet og kniven på tallerkenen, rejste sig og gik hen til Jesper. Han bukkede sig lidt forover og lagde hænderne om Jespers nakke. Med ansigtet helt tæt på Jespers sagde han smilende: – Du, lad os nu tage én dag ad gangen, ikke?

Lars kyssede Jesper blidt på læberne.

Jesper lagde armene om Lars og holdt ham fast. Han så ham dybt i øjnene og sagde: – Jeg elsker dig.

Han mente det. Uanset hvor mange gange tidligere, han havde sagt det, og hvor meget han havde ment det, så var denne gang den mest dybtfølte. Han tøvede ikke et sekund og ikke den mindste tvivl eller usikkerhed var at finde. Han ønskede kun, at denne følelse ville vare evigt, og at han altid ville føle sig lige så elsket og begæret, som han havde gjort siden i går. Lars’ små afvisninger her til morgen var ubetydelige og irrelevante.

Lars fastholdt Jespers blik. Et lille glimt i øjet og så: – Jeg elsker også dig, Jesper.

Kysset, der forseglede deres erklæringer, blev langt og intenst.

…