Vildfarelse – afsnit 12 – Mødet med Michael (III)

Da Michael og Jesper kom ud på den smalle gade, vendte Michael sig mod Jesper og holdt om hans skuldre. Michael så Jesper dybt i øjnene. – Du er sikker på, at du vil det her, ikke?

Jesper var aldeles ikke sikker. – Jo, selvfølgelig. Hvad mener du?

– Jeg mener bare, hvis du ikke har været sammen med en fyr før, så virker det lidt drastisk det her, gør det ikke?

Jesper vidste ikke, hvad han skulle sige. Han havde slet ikke turde forestille sig, at dette skulle udvikle sig, som det så ud til, og han følte sig slet ikke klar, men han var også sikker på, at han ikke ville stoppe det, hvis det skete.

Jesper forsøgte at smile, men det blev kun et blegt smil. – Nej, det her har jeg villet meget længe.

– Bare du er sikker. Husk, du bestemmer selv, hvor langt du vil gå.

Michael smilede. – Kom. Lad os se at komme af sted. Det er for koldt at stå her.

De gik sammen op til Strøget og drejede ned mod Rådhuspladsen.

– Er du i bil? spurgte Jesper, da de var nået til Nytorv.

– Nej, jeg har ikke bil. Det kan slet ikke betale sig, når man bor på Frederiksberg og arbejder ind i byen. Vi tager bare en taxa.

– Hvad laver du egentlig?

Jesper blev pludselig klar over, at han slet ikke vidste noget om Michael.

– Jeg er i Danske Bank – inde i Holmens Kanal.

– Ok. Bankrådgiver?

– Bankfunktionær i Pengeforsyningen. Og lad nu være med at komme med nogen dårlige jokes om, at jeg bare kan forsyne dig med lidt penge.

– Nej, da, sagde Jesper og kunne pludselig ikke finde på noget at sige.

De gik tavse et stykke vej.

– Er du glad for at arbejde i SoftWare? spurgte Michael.

– Det er da ok. Jeg har ikke været der så længe, men jeg ville godt have min egen butik en dag.

– Tøj?

– Ja, måske, men så skulle det være noget mere eksklusivt – Georgio Armani eller Versace.

– Hmm.

– Er du glad for jobbet i banken?

– Meget. Det er ret spændende at jonglere med så store beløb, og det er et ret stort ansvar.

De havde nået Rådhuspladsen, og til venstre holdt en stribe taxaer. De gik over mod den første i rækken, og satte sig ind på bagsædet fra hver sin side.

– Til Værnedamsvej, sagde Michael hurtigt og satte sig til rette.

Chaufføren var en ung, fremmed udseende fyr. Han satte bilen i gang uden et ord, og i løbet af få sekunder fór de igennem byen med 80 kilometer i timen.

Jesper satte sig godt til rette i hjørnet, så han kunne se Michael. Til trods for mørket, var han i stand til at få glimt af ham, uden at Michael opdagede det. Der var noget hårdt, maskulint over hans ansigt, men Michaels smukke øjne mildnede det. Han var slank men ikke muskuløs, selvom det var lidt vanskeligt at bedømme i en skjorte. Jesper forestillede sig, at han knappede skjorten op, mens han så Michael dybt i øjnene. Han mærkede pludselig, hvor anspændt han var, og forsøgte at slappe af, men det var næsten umuligt. Spændingen over, hvad der var ved at ske, var for stor til, at han blot kunne nyde situationen, og selvom han forsøgte at trække vejret dybt kunne han mærke, at næsten hver eneste muskel i kroppen var spændt.

Michael lagde en hånd på Jespers lår og så på Jesper med et lille smil. – Slap af, sagde han, som om han kunne læse Jespers tanker. – Vi er der lige straks.

Jesper var i tvivl, om Michael troede, at han var spændt på grund af, at han ikke kunne vente, og syntes egentlig, at det ville være temmelig arrogant, hvis det var det, han troede. Han ønskede, at Michael bare havde kunnet fornemme, at han var anspændt på grund af hele situationen.

Michael trak hånden til sig og så ud af vinduet. Hver gang de passerede en gadelygte, fik Jesper et glimt af Michaels profil. Der var noget smukt og meget erotisk over ham. Jesper fik en klump i halsen ved tanken om, at han sad her med en mand, som han måske ville have sex med samme aften. Det var som en drøm, han ikke kunne vågne af.

– Du kan bare standse her, sagde Michael til chaufføren. Michael hev en pung op af lommen, og fandt en hundredkroneseddel frem. – Behold bare resten, sagde han og gav chaufføren sedlen.

Jesper ventede med at stige ud til Michael selv tog i døren. Der var ikke mange mennesker på gaden. Jesper kom i tanke om, at han egentlig burde være nervøs for, om Michael havde reelle tanker, men egentlig var han helt tryg ved ham.

Jesper fulgte Michael hen til en indgangsdør. Michael fandt et bundt nøgler i lommen og låste døren op. Trappegangen var mørk, men Michael tændte ikke lyset. Han begyndte bare at gå op ad trappen. Jesper blev stående et øjeblik og ledte efter lyset.

Michael standsede op og så sig tilbage. – Lad være med at tænde lyset. Du kan sagtens se.

Jesper kunne kun svagt skimte Michael i skæret fra gadelampen, der lyste ind gennem indgangsdørens glas. Michael lagde pegefingeren mod læberne for at vise Jesper, at han skulle være stille. De listede forsigtigt op på anden sal, hvor Michael satte nøglen i en dør, hvorpå der stod Michael Toftgaard. Michael åbnede døren forsigtigt – næsten uden at lave støj, men blev stående udenfor og gestikulerede til Jesper, at han skulle gå ind. Jesper trådte indenfor og vendte sig om i døråbningen. Michael så sig hurtigt om, trådte ind og lukkede stille døren bag sig. Der trængte en smule lys ind gennem to små glasruder øverst i døren, og Jesper kunne se af lyset på gulvet i entreen, at gadelygten udenfor lyste ind gennem et vindue i rummet ved siden af.

– Hvorfor… begyndte Jesper.

– Shhhh, sagde Michael og lagde en finger over Jespers læber. Michael lynede Jespers frakke ned, og begyndte at trække den af ham. Han hængte jakken på en knage og tog sin egen jakke af, mens Jesper så til.

Michael gik foran ind i stuen og tændte et par lamper. Der var næsten ingen møbler, men det gjorde blot de få velvalgte møbler mere markante. Væggene var malet i en varm creme farve, og midt på gulvet stod et stort, lavt sofabord i helt lyst træ. En stor indbydende sofa i lærredsstof, to gulvlamper, et lille skab og et B&O fjernsyn var de eneste andre møbler. Stuen var åben ind til en spisestue, hvor et stort spisebord med otte stole omkring, var det eneste Jesper kunne se.

– Find noget musik i skabet, sagde Michael og gik ind i spisestuen.

Jesper gik hen til skabet og åbnede den ene låge. Der var ikke noget stereoanlæg at se, men skabet var fyldt med CD’ere. Der var musik for enhver smag. Jesper faldt lynhurtigt over en Depeche Mode CD af ældre dato, som han ikke kendte så godt. Han tog den og lukke skabet efter sig. Han ville ikke lade Michael se, at han ikke havde nogen anelse om, hvor han skulle lede efter stereoanlægget, så han satte sig i sofaen og lagde CD’en på sofabordet foran sig.

Michael kom ind med en flaske vin og to imponerende rødvinsglas, som han satte på bordet. Han gik ud i entreen og ind i køkkenet. Jesper hørte ham åbne en skuffe og noget, der klirrede.

– Er du sulten? spurgte Michael ude fra køkkenet.

– Nej, tak, sagde Jesper højt.

Michael kom ind med en proptrækker i hånden. – Naboen må ikke høre os. Hun er begyndt at skæve underligt til mig, når jeg møder hende på trappen.

– Hvorfor dog det?

– Hun kom ud af døren en morgen, hvor jeg var ved at losse en fyr ud af døren, og jeg tror nok, at hun fik en mistanke. Hun er sådan en rigtig sladrekælling. Hun snakker altid med min mor, når de møder hinanden i opgangen, og af en eller anden grund mødes de næsten hver gang, min mor er her. Sidst fortalte hun min mor, at jeg havde været borte i flere dage, og jeg kunne jo ikke så godt fortælle min mor, at jeg havde boet hos en fyr et par dage, vel? Jeg måtte bilde hende ind, at jeg havde været på kursus i Jylland. Jeg hader de løgnehistorier, men man bliver efterhånden ret god til det.

– Ved dine forældre slet ingenting? spurgte Jesper forundret.

– Nej, da, det ville de slet ikke kunne forstå, og de skal heller ikke vide det. Jeg lader som om, at jeg kan vælge og vrage mellem damerne, men at jeg ikke er klar til et fast forhold. Så bliver min far så stolt, og klapper mig på ryggen.

Michael satte sig i sofaen ved siden af Jesper og begyndte at trække vinen op.

– Har du aldrig haft en pigekæreste? spurgte Jesper.

– Jo, da, men ikke siden HG. Godt at man trods alt fandt ud af det, inden man blev alt for gammel.

– Du er da ikke for gammel.

– Det er sødt af dig, men jeg har altså passeret de 25.

– Er det gammelt?

– Nårhh, det begynder da at hjælpe på det. Man er ikke helt lige så attraktiv som bøsse, når man først har passeret tyve.

Michael skænkede vin til dem begge.

– Jeg føler mig helt gammel, sagde Jesper.

Michael tog skoene af og satte sig i skrædderstilling i sofaen vendt mod Jesper.

– Hvor gammel er du egentlig, Jesper?

Jesper så ned i gulvet. Han drejede hovedet og så på Michael. – Jeg er næsten lige fyldt 26.

– God alder, sagde Michael og tog sit glas.

Jesper tog også sit glas, og de skålede uden at klinke. Vinen var lidt sur, men egentlig ikke dårlig. Jesper satte forsigtigt sit glas på bordet, og mærkede i det samme en hånd på låret.

– Lad som om du er hjemme, sagde Michael og lænede sig tilbage i sofaen.

Jesper begyndte at tage skoene af. Han mærkede en hånd på sin ryg, der blidt kærtegnede hans rygsøjle. Han så op på Michael, mens han bandt den anden sko op. Michael lænede sig igen tilbage i sofaen og tog glasset.

– Har du lyst til at blive i nat? spurgte Michael, og tog en slurk fra glasset.

Fortsættes…