Vildfarelse – afsnit 115 – På Boyfriend (II)

– Pulsen var stadig høj, mens han ventede på svar fra Alexander. Det var bare en bekræftelse af aftalen dagen efter, han ventede på, men forventningen om at møde Alexander, og det indtryk han allerede havde af Alexander – ikke kun fra fotografiet, men også fra hans besked, som havde ramt et eller andet i Jesper – gav ham hjertebanken. Han prøvede forgæves at tale sig selv til ro ved at forestille sig, hvor galt det første møde kunne gå. Der var jo ingen, der sagde, at der var nogen som helst kemi imellem dem, vel? Og det kunne jo være, at Alexander havde brugt et 20 år gammelt billede, så han i virkeligheden var næsten 50 år gammel! Men uanset hvor mange forfærdelige situationer han forestillede sig, så var der inderst inde en ukuelig forhåbning, som ignorerede alle advarsler.

For at overbevise sig selv om, at han ikke satsede det hele på en person, som han kun kendte fra én besked, begyndte han at se flere af de andre profiler igennem. Under sin søgning stødte han atter på Colins profil. Jesper overvejede, om han skulle aflyse aftalen med Colin. For det første tændte den seksuelle fantasi stadig noget i ham, når han tændte på det, for det andet var der jo nærmeste garanti for, at han fik sex, og for det tredje så var han jo ikke den, der løb fra en aftale. Men på den anden side… Måske skulle han bare udskyde aftalen med Colin et par dage, så han vidste, om mødet med Alexander førte til noget? Han åbnede Colins besked og begyndte at skrive til ham.

En nøgle blev sat i låsen og hoveddøren gik op. – Hej, sagde Kasper ude fra entréen.

Jesper fik pludselig travlt med at skrive beskeden færdig, men inden han nåede at fuldføre sætningen, kom Kasper ind i stuen, mens han stadig var i gang med at tage overtøjet af. I desperation over, at Kasper skulle nå at se, at han var på Boyfriend, bøjede han sig hurtigt ned og slukkede for computeren. Med et klik og et suk gik computeren og skærmen ud.

– Fik du lukket den ordentlig ned? spurgte Kasper henkastet, men Jesper kendte allerede Kasper godt nok til at vide, at et “nej” på den type henkastede spørgsmål ville blive modtaget med stor misbilligelse.

– Ja, ja, sagde Jesper for at undgå yderligere diskussion af emnet, mens han overvejede, om det var en hvid løgn, han kunne slippe af sted med, eller om Kasper ville opdage det, når han atter startede computeren op.

– o –

Jesper kæmpede med søvnen, selvom han lå temmelig ukomfortabelt i sofaen tæt op ad Kasper. Filmen var ved at være færdig. Jesper brød sig normalt slet ikke om Jim Carrey, men “Fuld af løgn” var faktisk meget underholdende, og der havde været nogle gode grin undervejs, men de havde flere gange grinet på forskellige tidspunkter, og nu kunne filmen ikke længere holde ham vågen. Kaspers ene arm lå under Jesper, og han lå både skævt og hårdt, men Kaspers arm måtte have sovet længe, uden at Kasper havde gjort mine til at ændre stilling. Det havde sin charme at ligge dér arm i arm, men det var ikke særlig behageligt rent fysisk.

– Nu kommer det bedste, sagde Kasper tæt på Jespers øre.

En stribe fraklip fra filmen, som Jesper ikke tidligere havde set, fulgte under rulleteksterne, og de var ganske rigtigt virkelig morsomme. De lo højt sammen. Det var befriende, og Jesper følte for første gang et nærvær og en samhørighed med Kasper, som han ikke havde følt tidligere. Han kom til at tænke på sine aftaler med Colin og Alexander og overvejede et kort øjeblik, om han skulle aflyse, men han besluttede sig hurtigt for bare at tage tingene som de kom. Det handlede blot om at få serveret en tilforladelig forklaring på, hvad han skulle lørdag eftermiddag.

Filmen var slut, og Kasper gjorde mine til at flytte sig, men han kunne åbenbart ikke, så længe Jesper lå på hans arm, så han blev alligevel liggende. Jesper rejste sig og strakte sig. Han vidste ikke, hvad han skulle tage sig til, og hvis han havde været alene, havde han ringet eller SMS’et til Søren eller Chrisser for at høre, om de skulle mødes i byen, eller også var han gået på nettet og havde ‘surfet’ lidt efter spændende sider for bøsser.

– Hvad har du lyst til? spurgte Kasper, som åbenbart kunne se Jespers spirende rastløshed. – Vil du have noget mere rødvin? Eller en øl? spurgte han stadig liggende i sofaen.

– Nej, tak, svarede Jesper og satte sig overskrævs på Kasper med et udfordrende smil. – Jeg tror nu mere, at jeg har brug for noget motion.

– Jamen, så løb dig en tur, sagde Kasper drillende. – Jeg skal lige på nettet en tur, inden vi går i seng.

Jesper var noget forbløffet over den temmelig åbenlyse afvisning, men flyttede sig lydigt og satte sig over i den anden sofa. Kasper rejste sig og gik hen og tændte for computeren, mens Jesper mærkede adrenalinen pumpe i bekymring over, om Kasper ville opdage noget. Han lod som ingenting og tog fjernbetjeningen for at finde noget mere interessant end den engelske krimi-serie, der lige var begyndt.

Kasper udstødte nogle lyde, der indicerede, at han enten var utilfreds med noget, eller at der var noget, han ikke forstod. Jesper sank længere ned i sofaen.

– Det ser ud til, at browseren er ‘crashet’, da du lukkede computeren ned, sagde Kasper lettere irriteret. – Fik du gemt det, du skulle gemme?

– Ja, svarede Jesper. – Der var i hvert fald ikke noget, jeg skulle bruge.

– Det ser ud som om, du var ved at skrive noget til nogen på Boyfriend.

Jesper fik en meget stor klump i halsen. – Det var ikke noget, skyndte han sig bare at sige. – Det kan du bare lukke igen.

– Er det nogen, du kender? spurgte Kasper i en tone, der skulle have lydt henkastet, men som i stedet lød lidt anstrengt.

Jesper mærkede en trodsighed spire i sig, så i stedet for at stikke en hvid løgn, valgte han at sige sandheden: – Nej…

Han vidste godt, at han burde fortsætte svaret, men han følte ikke, at han skulle stå til regnskab overfor Kasper. Måske var det et lille oprør mod Kaspers alt for lille verden, han var ved at blive suget ind i – den altomsluttende omfavnelse, der godt kunne ligne en besiddertrang, men som nok bare var et overvældende behov for nærvær og samhørighed – et behov som han jo i bund og grund delte med Kasper, men som Kasper ikke tilbød nok til, at han kunne dække. Det var ikke fordi Jesper vidste, hvad der manglede, men noget manglede der. Det gik pludselig op for Jesper, at han kedede sig, men dog ikke nok til, at han hellere ville være alene. Kasper dækkede trods alt stadig behovet for tosomhed.

Han fortrød. – Det vil sige: Jeg kender ham lidt, men det er ikke en, jeg ser tit.

Jesper smagte lidt på sætningen og konkluderede, at han faktisk ikke havde løjet.

Kasper sagde ingenting, og Jesper begyndte atter at slappe af, efterhånden som adrenalinniveauet dalede.

– Det er godt nok en ‘kinky’ profil, han har ham DominerendeFyr32, sagde Kasper lidt efter. – Har du nogensinde…

Kasper fuldførte ikke sætningen, men Jesper skyndte sig at svare alligevel: – Nej, jeg har aldrig prøvet sådan noget. Har du?

Jesper var lidt genert over at stille spørgsmålet, hvilket overraskede ham. Selvom de havde haft sex sammen og havde boet sammen det meste af ugen, så var det alligevel noget andet at tale om det.

– Næh, svarede Kasper. – Jeg har aldrig haft sådan nogen lyster.

Det var svært at få øje på ret meget seksuelt, som Kasper havde lyst til, tænkte Jesper. – Har du slet ikke nogen fantasier, som du godt kunne tænke dig at prøve af?

Der gik lang tid, før Kasper svarede, men Jesper ventede tålmodigt i et spinkelt håb om et interessant svar. – Næh, egentlig ikke. Kan man ikke bare være tilfreds med sit sexliv, som det er?

– Jo, det kan man da, sagde Jesper – alligevel lidt overrasket. – Men alle har da nogen seksuelle fantasier, som måske ikke behøver at blive prøvet af i virkeligheden.

– Hvor ved du det fra? spurgte Kasper.

Spørgsmålet overrumplede Jesper. Selvfølgelig var det da bare noget, han tog for givet, men at Kasper slet ikke skulle have nogen fantasier, betragtede Jesper som utopisk. – Vil det sige, at du slet ikke fantaserer om noget som helst? Er der slet ikke noget, du gerne vil prøve af med en fyr? Eller med flere fyre, hvis det er det, du drømmer om?

– Næh, det er der ikke, sagde Kasper afvisende. – Gør du?

– Øhhh, ja da, sagde Jesper som om det var det mest naturlige i hele verden og med en kraftig indikation af, at det var et dumt spørgsmål. – Er der ikke en eller anden drømmefyr så?

– Hmmmm. Kasper tænkte sig om. – Jeg har altid syntes, at Peter Gantzler var ret lækker.

– Hvem? spurgte Jesper med rynket pande.

– Ham fra Taxa og fra “Italiensk for begyndere”. Du kender ham godt, når du ser ham.

– Og ham kunne du godt tænke dig at have sex med? spurgte Jesper vantro uden at have et klart billede af, hvem det var, Kasper talte om.

– Sådan har jeg ikke lige tænkt på det.

– Er der så ikke nogen, du godt kunne tænke dig at have vild og voldsom sex med? Nogen som du virkelig tænder på?

– Hmmmm. Kasper tænkte igen. – Jeg kan ikke lige komme i tanke om nogen. Kan du?

– Ja, masser, sagde Jesper. Han vidste udmærket godt, at det ikke var sandt, for det var sjældent, at han følte sig fysisk tiltrukket af skuespillere eller af andre offentlige personer. Til gengæld kunne han sagtens føle sig fysisk tiltrukket af en fyr på gaden eller en kunde i butikken.

– I øvrigt har jeg slet ikke lyst til vild og voldsom sex, tilføjede Kasper.

– Jamen, hvad med bare en gang imellem – bare for variationens skyld? Bliver det ikke kedeligt, hvis det bare er det samme stille og rolige hver eneste gang?

– Er det det, du synes? spurgte Kasper efter et øjebliks overvejelse.

– Hvad mener du?

– Er det bare stille og rolig sex, vi har?

Jesper følte det som om han skulle til at træde ud på tynd is – is, som han ikke vidste, om den ville bære eller briste. Hvor ærlig turde han være? Hvad ville han få ud af at være ærlig? Konklusionen var hurtigt truffet: intet. – Nej, det er ikke det, jeg siger. Jeg mener bare, at sex kan da være så mange ting. Og det behøver ikke at være det samme hver gang.

Han kunne godt høre, at han igen var ved at komme galt af sted, og han var ikke særlig komfortabel ved at diskutere emnet med Kasper i det hele taget. Diskussionen hørte hjemme hos et par, som havde været sammen i årevis, men at tage denne diskussion efter at have kendt hinanden mindre end uge virkede malplaceret. Han måtte forsøge at lukke debatten. – Variation. Det er bare det, jeg siger. Det var ingen kritik af vores forhold overhovedet.

– Hm, brummede Kasper blot, og til Jespers store lettelse undlod han at forfølge emnet yderligere.

Jesper undrede sig et øjeblik over, hvorfor Kasper ikke stillede spørgsmålstegn ved, hvor det hele førte hen. Han kunne da umuligt tro, at det ville udvikle sig til noget permanent? Var det her virkelig alt, hvad Kasper ønskede sig? Kunne han bygge et forhold på så lidt? Manglede Kasper mod til at spørge Jesper, hvad han ville? Han ville sikkert ikke tage risikoen for, at Jesper skulle overveje situationen og beslutte sig for at tage sit gode tøj og gå. Ja, det var det, han skulle gøre – gå. Men hvorhen? Morgendagen ville vise, om han havde et alternativ. Måske var Alexander den eneste ene? Colin skulle være en oplevelse – en engangsforeteelse. Men der var håb om, at Alexander kunne være ham – ham. Det kunne ikke blive lørdag eftermiddag hurtigt nok.

Fortsættes…