Vildfarelse – afsnit 113 – Kasper (IV)

Søren kom ud i baglokalet til Jesper, som var i gang med at pakke nogle returvarer ned.

– Hvad, øh, ser du stadig ikke noget til Lars? Eller skal jeg lade være med at spørge?

– Jeg har stort set ikke været hjemme siden i tirsdags, svarede Jesper og fortsatte sit forehavende.

Det var tydeligt, at Sørens nysgerrighed var vakt. – Hvor har du været? Eller jeg skal måske bare spørge: Hvad hedder han?

– Han hedder Kasper, sagde Jesper med et lille smil. Han var egentlig lidt glad for, at han nu havde vist, at han var kommet lidt videre med sit liv – at han ikke bare hang hjemme i lejligheden og ventede på, at Lars skulle skifte mening og komme hjem.

Søren plantede sig straks på en stol. – Lad mig så høre. Jeg vil have alle de ‘dirty’ detaljer.

Jesper havde ikke lyst til at fortælle så meget, så han valgte at pynte lidt på historien i stedet: – Jeg mødte Kasper i tirsdags, og jeg har boet hos ham lige siden. Han er virkelig sød og ret lækker, og han har allerede spurgt, om ikke jeg flytter ind hos ham.

Det sidste var faktisk sandt. Allerede to dage efter, de havde mødtes, havde Kasper tilbudt ham at flytte ind, så han ikke skulle bo alene i Lars’ lejlighed, men selvom det var et godt og kærkomment tilbud, så syntes Jesper hverken, at det seksuelle eller den følelsesmæssige tiltrækning var stærk nok til at tage så drastisk et skridt.

– Høp, vi skal lige have fakta på plads: Alder, højde, bygning, længde, indkomstklasse, sagde Søren bestemt.

– Øhm, han er 31 år. Han er cirka samme højde som mig – måske en lille smule lavere, slank, med mørkblond, kort hår. Og så er han bogholder eller sådan noget lignende.

Kasper havde godt nok fortalt lidt om sit job om morgenen, efter deres første nat sammen, men Jesper havde ikke hørt særlig godt efter, og siden havde de ikke talt om det.

– Og du undgår tydeligvis at tale om længden. Er han så veludrustet?

– Jeg skal da ikke stå her og underholde om længden på hans tissemand, sagde Jesper med et grin.

– Er vi homoer, eller er vi ikke homoer, sagde Søren. – Jeg venter, tilføjede han, da Jesper blot fortsatte med at pakke varer ned.

– Middel, sagde Jesper blot.

– Middel, sagde Søren overrasket. – Du kunne lige så godt have sagt leverpostej. Hvad betyder det? Jeg formoder, at du har mødt ham på nettet, med mindre du har lavet noget sidste weekend, som du ikke har fortalt mig om, og i så fald har han helt sikkert fortalt dig, hvor lang den var.

– Nej, sagde Jesper oprigtigt. Hans profil på Boyfriend havde ikke røbet nogen intime detaljer, og Jesper havde ikke spurgt. Faktisk var det jo hele pointen, at det ikke var blandt de primære parametre, han ville gå efter, når nu han skulle finde en brugbar erstatning for Lars.

– Hmmm, godt så, sagde Søren med nogen utilfredshed i stemmen. – Hvad så? Er han god? spurgte han, og det var tydeligt, at det ikke var hans faglige evner, Søren spurgte til.

– Ja, han laver god kaffe, og han er virkelig god til en romantisk aften på sofaen, sagde Jesper for at undvige spørgsmålet. Han fortrød straks, hvad han havde sagt, for det kom til at lyde som om, at de slet ikke havde haft sex. Godt nok havde den første nat været lidt underlig, og den anden aften havde de også bare brugt på at se TV med Jesper liggende i Kaspers skød, og Jesper var faldet i søvn på sofaen, og da de var gået i seng, var Kasper faldet i søvn, mens Jesper var ude og børste tænder. Først den tredje aften havde Jesper besluttet sig for, at nu var han nødt til at finde ud af, om Kasper overhovedet kunne få den op og stå, og om der var nogen som helst fysisk tiltrækning. Han havde rejst sig fra sofaen, havde sat sig på Kaspers skød og havde kysset ham lidenskabeligt, mens han knappede hans skjorte op. Der var gået lidt tid, inden Kasper fuldt og helt gengældte hans tilnærmelser, men lidt efter lidt virkede det som om, han tøede op, og de var endt i sengen. Kasper havde haft fuld rejsning under det meste af forløbet, bortset fra da Jesper havde gjort sig klar til at rulle et kondom på Kaspers pik. Han havde måttet bruge alle sine evner for at sutte den nogenlunde klar igen, men da Kasper havde hvisket: Tag mig, og Jesper straks havde rullet kondomet på sin egen pik, var Kasper klar igen.

– Kaffe? sagde Søren med rynket pande. – Jeg er bange for, at jeg er nødt til at tage din homolicens fra dig. Du er hermed dømt hetero, indtil du har bevist dig værdig til at bære titlen som homo, sagde han og rejste sig opgivende.

– Han er udmærket i sengen, sagde Jesper i et forsøg på at tilfredsstille Sørens nysgerrighed.

– Godt, så du er ikke gået helt i cølibat. Men det lyder nu ikke som om, at du har fundet den eneste ene. Hvornår skal vi møde ham? Hvad med brunch på søndag?

– Måske, sagde Jesper blot.

– Vi taler om det senere, sagde Søren og gik atter ind i butikken.

Et øjeblik efter gik døren op igen, og chefens søn, Peter, stak hovedet ind. – Hej, sagde Peter. – Det er her, du gemmer dig.

– Hej, Peter, sagde Jesper og fortsatte sit forehavende. – Hvordan går det?

– Det går godt, sagde Peter og kom ind i lokalet. Han holdt stadig døren og så ud i butikken. – Der er nogen, du skal hilse på. Johnny? kaldte han ud i butikken.

– Hej, Jesper, sagde Johnny med et stort smil, da han kom ud i baglokalet og lagde armen om Peter.

Jesper havde nok mødt Johnny fire gange. Først var det med unge Daniel som kæreste, så var det en fyr, som vist nok hed Allan, og nu Peter.

– Hej, Johnny, sagde Jesper overrasket.

– Jeg vidste ikke, at I kendte hinanden, før vi kom ind i butikken for lidt siden, sagde Peter.

– I er kærester? sagde Jesper i en tone midt imellem et spørgsmål og en konstatering.

Peter og Johnny så på hinanden med et smil og lo så begge to indforstået. – Vi er ‘room mates’, sagde Peter med et grin. – Jeg flyttede ind hos Johnny i sidste uge. Jeg var ved at være lidt træt af at bo hos farmor.

– Hvad så med Dan? spurgte Jesper.

– Dan? sagde Peter, som om han ikke kunne huske Dan. – Han er da for længst ude af billedet. ‘So many men…’, sagde Peter og så på Johnny med et grin. – Så mødte jeg Johnny og Allan.

Jesper ventede, at Peter ville fortsætte med at fortælle, hvordan Allan, Johnnys vist nok seneste kæreste, så var forsvundet ud af billedet, men der kom ikke mere, og Jesper ville ikke spørge. Han var overbevist om, at der var en eller anden del af historien, han havde overset eller misforstået, og han ville føle sig så dum, hvis hans spørgsmål røbede, at han havde misforstået noget. Jesper nikkede blot indforstået.

– Går det godt med dig? spurgte Peter. – Det er ikke så tit, vi ser dig i byen.

– Det går fint, tak, sagde Jesper og undlod at kommentere resten. – Skulle du tale med Bjarne?

– Jeg skulle bare give ham noget fra farmor. Vi har fundet ham.

– Vidste han godt, at du var flyttet hjem til Johnny?

– Ja, eller han vidste i hvert fald godt, at jeg var flyttet fra farmor, men han havde ikke mødt Johnny endnu.

– Så nu har jeg mødt ‘svigerfar’, sagde Johnny, trak Peter ind til sig og gav ham et smækkys på kinden.

– Skal vi se at komme videre? sagde Peter. – Take care, Jesper.

– Hej, sagde Johnny og trak Peter ud ad døren.

– Ha’ det godt, sagde Jesper.

Et øjeblik efter kom Søren ud i bagbutikken. – De er sandelig ikke kede af det, de unge mennesker.

– Hvad mener du? spurgte Jesper uskyldigt.

– Det er da lidt af et horehus, ham Johnny holder sig, sådan at have flere fyre boende på én gang.

– Bare fordi de bor tre i lejligheden, så behøver det vel ikke at være et horehus.

Søren smilede overbærende. – Hvor sødt, sagde han blot og gik ud i butikken igen.

Jesper fik hurtigt nogle frække billeder på nethinden. Han kom straks derefter til at tænke på sin egen situation. Skulle han stille sig tilfreds med de trygge rammer hos Kasper? Han konkluderede hurtigt, at når han ikke kunne få Lars, kunne han lige så godt få sig noget ordentligt sex, og Kasper tegnede ikke til at være leveringsdygtig. Men hvad skulle han gøre med boligsituationen? Han havde ikke meget lyst til at tage tilbage til lejligheden. Han havde – efter Kaspers forslag naturligvis – været forbi morgenen efter den første nat for at hente en taske med tøj, og det havde været tomt og vemodigt at komme tilbage til lejligheden. Men måske behøvede han slet ikke at vælge? Måske kunne han få begge dele?

Fortsættes…