Vildfarelse – afsnit 111 – Kasper (II)

Jesper kløede Thor bag øret. – Hvor gammel er den? spurgte Jesper. Jesper forsøgte at praktisere konversationens svære kunst – en kunst, der altid bliver vanskeligere, når begge parter er lige indadvendte.

– Han er syv år, sagde Kasper med vægt på “han”.

Jesper kendte ikke mange, som havde hund, men han havde da hørt om, at hundene gerne blev en del af familien, og der var da heller ikke nogen tvivl om, at Thor havde personlighed. Han fik lidt medlidenhed med Kasper, for det virkede lidt ensomt og desperat, at Kasper menneskeliggjorde hunden på den måde. Jesper følte trang til at få hunden tilbage i dyreriget, men han vidste godt, at en bemærkning i den retning nok ikke ville blive vel modtaget. Han valgte den harmløse vej, men var alligevel ved at komme galt af sted, da spørgsmålet var på vej ud af munden: – Hvilken race er… han?

Kasper smilede. Jesper kunne ikke vurdere, om det var fordi, han var glad for, at Jesper viste lidt interesse for Thor, fordi Jesper havde sagt “han” om hunden, eller om det var fordi det var et dumt spørgsmål. – Det er en Sankt Bernhard. Du har aldrig haft hund? spurgte Kasper stadig smilende.

– Nej. Min far har talt om det nogle gange gennem årene, men det bliver nok først, når han en dag bliver pensioneret.

– Det er synd. Der er ikke noget så kærligt og trofast som en hund. Jeg ved ikke, hvordan jeg skulle klare mig uden Thor.

– Jeg kan godt forestille mig, at det er godt, når man er alene, sagde Jesper med et par forestående nik, mens han spekulerede over, hvordan han skulle få skiftet til et lidt mere interessant emne.

– Ja, også det, men bare det, at man også kommer ud og får noget frisk luft og lidt motion hver dag, sagde Kasper.

– Du sagde, at han var blevet skilsmissehund. Så har du ham måske kun hver anden uge?

– Jeg har ham på hverdage, mens min eks så har ham fra lørdag til søndag. Det er en rigtig dårlig fordeling, men min eks har tit så lange arbejdsdage, at det ikke duer med en hund.

Jesper bemærkede og undrede sig over, at Kasper ikke brugte eks’ens navn, men kun omtalte ham som “sin eks”. Jesper blev nysgerrig på, hvad han var for en fyr. Selvom et foto siger en del, så behøver en køn og velskabt fyr jo ikke også at være sød og rar. – Hvad hedder han… din eks?

– Steinar. Han har norske forældre, men han er vokset op i Danmark. Han kom til Danmark, fordi han godt ville kunne leve af at være fotograf, og så var han heldig at få nogle gode jobs i København, selvom han ikke var så gammel, og så blev han her. Jeg mødte ham faktisk samme uge, som han flyttede her til. Det var dog først næsten to år senere, at vi blev rigtig kærester, og vi har – som jeg fortalte – været sammen lige siden. Ja, altså indtil for to en halv måned siden.

Selvom Jesper var nysgerrig og egentlig gerne ville vide mere, så besluttede han sig for at undgå emnet. Hvis han skulle gøre sig nogen forhåbninger om at komme i seng med Kasper, så var vejen nok ikke gennem et dybdegående interview om ekskæresten eller en samtale om fortiden, som Kasper – vel egentlig temmelig åbenlyst – savnede. Det handlede om at komme videre – både for Kasper og for Jesper. Udfordringen var bare at finde et emne at dreje samtalen ind på, som var interessant nok for dem begge. Kasper tog overraskende initiativet:

– Hvad med dig? Hvor længe har du været single?

Jesper overvejede, om han skulle skifte emne, men han kunne ikke finde en elegant måde at gøre det på, uden at fornærme Kasper ved blot at feje hans spørgsmål af. – Meget kort tid, sagde Jesper i håbet om, at Kasper ville fange hentydningen i det undvigende svar til, at der ikke var nogen grund til at grave dybere i det emne. Kasper forstod det muligvis, for hans næste spørgsmål var:

– Hvor længe har du egentlig været sprunget ud?

Jesper fortalte i korte træk om sit liv det seneste halve år, mens de drak kaffe og spiste småkager. Kasper bidrog med små historier fra og paralleller til sit eget ud-spring mange år tilbage, som dog ikke havde været nær så turbulent, og slet ikke da først Steinar var dukket op i Kaspers liv, og deres respektive forældre var blevet lige begejstrede for både svigersønnerne og svigersønnens forældre.

Tiden gik hurtigt, og da Jesper på et tidspunkt kunne kaste et ubemærket blik på uret, viste det, at klokken var blevet halv elleve. Jesper drak af sin kaffe, så der kun var en enkelt slurk tilbage.

– Vil du have mere kaffe? spurgte Kasper.

– Nej, tak, sagde Jesper og satte koppen. – Jeg plejer ikke at drikke kaffe så sent.

Kasper forsvandt ind i egne tanker et øjeblik, men vendte så atter tilbage til overfladen: – Kommer du ikke her over? sagde han og klappede på sofahynden ved siden af sig.

Tankerne fløj gennem Jesper. Hvad i alverden var Kasper ud på? Var det virkelig det mest avancerede scoretrick, han havde, eller ville han bare have Jesper lidt tættere på? Var Jesper overhovedet interesseret i at komme tættere på Kasper, eller skulle han bare drikke sin kaffe og sige tak for i aften? På den anden side virkede Kasper jo sød, og han så faktisk meget godt ud, når han smilede, så hvorfor skulle Jesper ikke tage chancen og samtidig undgå at skulle tilbage til lejligheden, hvor han sandsynligvis alligevel skulle sove alene. Jesper rejste sig og satte sig over ved siden af Kasper. Han trak benene op under sig og satte sig i skrædderstilling med ansigtet vendt mod Kasper.

Kasper smilede til Jesper. – Jeg synes, at du er rigtig sød.

– I lige måde, sagde Jesper sandfærdigt, mens han fortsat overvejede, hvor langt han ville gå med Kasper. Selvom Kasper var rigtig sød, så var den seksuelle tiltrækning nok ikke synderlig stærk. Det var ligesom om Kaspers lidt bedstemoragtige stil i stedet gav Jesper en følelse af tryghed og varme, som nærmest lagde en dæmper på den seksuelle tiltrækning. Jesper forestillede sig Kasper i sengen, men han kunne kun forestille sig omfavnelser, at ligge i ske og blide kærtegn. Måske var det lige netop det, Jesper havde brug for? Måske havde han slet ikke brug for sex i aften, men bare noget nærhed, varme og omsorg? Han besluttede sig for bare at følge med strømmen og lade tingene ske af sig selv.

Kasper bøjede sig ind mod Jesper og lagde sin hånd på hans kind. Han aede ham blidt på kinden og halsen, mens han med et lille smil betragtede Jespers ansigt, hals og ører. Jesper ventede, at Kasper ville bøje sig frem og kysse ham, men Kasper blev siddende. Kaspers kærtegn legitimerede, at de begge var tavse, og for at vise Kasper, at Jesper billigede hans kærtegn, lagde Jesper en hånd på Kaspers lår.

– Læg dig bare ned, sagde Kasper opfordrende som om han havde gennemskuet, at det var det, Jesper allerhelst ville, men det havde ikke strejfet Jesper, at han skulle lægge sig ned i sofaen, mens Kasper stadig sad op.

Jesper gjorde mine til at dreje sig, hvorefter Kasper tilføjede: – Læg dig med hovedet i mit skød.

Jesper følte sig lidt som en hund, da han lagde sig med hovedet på Kaspers lår, og Kasper begyndte at stryge ham over hans hår. Han fortsatte med at betragte Jespers ansigt og hans overkrop.

– Er du kilden? spurgte Kasper.

Hvis han kilder mig nu, så skriger jeg, og så går jeg, tænkte Jesper, men han holdt masken og konstaterede blot: – Ikke særligt. Hvorfor?

– Nårh, ikke for noget, sagde Kasper og lagde sin ene hånd på Jespers bryst, mens den anden hånds fingre gled gennem Jespers hår.

– Jo, hvorfor? spurgte Jesper insisterende.

Kasper lød helt skamfuld, da han sagde: – Bare fordi Steinar er så kilden, at jeg næsten ikke kan røre ved ham.

Jesper bemærkede, at Kasper brugte nutid, men han ville ikke konfrontere Kasper med det – i hvert fald ikke lige nu. I stedet lukkede han øjnene, og nød at mærke Kaspers hænder. Hånden på brystet strøg hen over overkroppen, ned over maven, men undgik behændigt buksekanten. Den fandt dog op under blusen, hen over t-shirten, som et øjeblik efter blev trukket op af bukserne, så hånden kun glide ind på Jespers bare mave. Hånden var tør og blød og gled helt op til brystet, hvor fingrene forsigtigt trak i den sparsomme behåring på brystet. Det var utroligt afslappende bare at ligge der og blive kærtegnet, og Jesper fornemmede, at han kunne falde i søvn hvert øjeblik, hvis han ikke anstrengte sig lidt for at holde sig vågen.

– Bliver du til i morgen? spurgte Kasper sagte næsten hviskende.

Jesper tøvede med at svare. Han fornemmede, at han blev betragtet af Kasper, og det gik op for ham, at han rynkede brynene, hvilket han straks holdt op med.

– Jeg har en ekstra tandbørste, sagde Kasper.

Jesper overraskede sig selv ved pludselig at føle medlidenhed med Kasper. Kasper trængte åbenbart mere til selskab, end Jesper gjorde. Det var ikke fordi, Jesper følte trang til at gøre en god gerning, men de havde begge et behov for tosomhed, så hvorfor ikke slå to fluer med et smæk? Så vigtigt var det trods alt heller ikke at få sex i aften. – OK, sagde Jesper blot.

Fortsættes…